Kom med idéer til sundhedshuset

Udvalgsformand og næstformand for Sundhedsudvalget byder indenfor i caféen på sundhedshuset til en kop kaffe og en snak om udviklingen af huset

Fire gange hen over sommeren byder Susanne Eilersen og Frances O’Donovan på en kop kaffe og en snak om planer og muligheder for Fredericias nye sundhedshus.

”Vi vil gerne invitere borgerne indenfor, så de kan få viden og indflydelse på, hvordan sundhedshuset skal udvikle sig. Alle i kommunen har nu mulighed for at komme med deres idéer og input fire gange hen over sommeren. Samtidigt giver det os politikere en enestående mulighed for at lytte til fredericianernes ønsker, håb og drømme omkring Fredericias sundhedshus”, siger Susanne Eilersen.

Første gang der er mulighed for at møde udvalgsformanden er den 19. juni, hvor Susanne Eilersen vil sidde klar med kaffe i cafelokalerne ved sundhedshusets hovedindgang fra kl. 11.00 – 12.30. De øvrige datoer er:

•    3. juli kl. 10.30 – 12.00
•    25. august kl. 15.00 – 16.30
•    4. september kl. 10.00 – 11.30.

Den 3. juli, den 25. august og den 4. september vil der være mulighed for at få en snak med både Susanne Eilersen og Frances O’Donovan.

”Vores invitation til en snak skal ses som en ekstra mulighed for at få en snak i ro og mag, og som en mulighed for at være med til at præge Fredericias nye sundhedshus”, siger Frances O’Donovan.

 

 

Feedback