Nem genvej til dine sundhedsoplysninger

Borgerportalen er din digital vej ind til dine kommunale sundhedsdata

Som et led i en åben forvaltning tilbyder Fredericia Kommune en ny service, der gør det muligt for borgerne at få adgang til deres kommunale sundhedsdata med NemID. Borgerportalen giver mulighed for, at borgerne selv eller pårørende kan læse deres sundhedsdata.

”Jeg er går ind for åbenhed og ikke mindst, når det angår borgerens egne journalindhold. Så jeg ser frem til, at dette gode initiativ yderligere kan kvalificere en i forvejen god dialog mellem kommune, borger og pårørende”, siger formanden for Social- og omsorgsudvalget, Henning Due Lorentzen.

Borgerportalen giver borgerne mulighed for på en nem måde at følge med i de oplysninger, som fagpersonalet noterer i borgernes e-journaler. Der er også muligt at give pårørende fuldmagt til at se ens egen journal.

Det er Voksenservice, Sundhed og Pleje og Omsorg, der står bag portalen, og det er muligt at se egne sundhedsdata, hvis man:
•    Har haft forebyggende hjemmebesøg
•    Er tilmeldt genoptræning
•    Visiteret til Hjælpemidler og Kommunikation
•    Tilknyttet Misbrugscentret, Pleje og Omsorg, STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) og Voksenservice

Borgerportalen kan man få adgang til via kommunens hjemmeside – fredericia.dk. Da portalen indeholder personfølsomme oplysninger, skal man logge ind med NemID.

 

Feedback