Virksomhedsservice

Jobcentrets virksomhedsservice hjælper dig og din virksomhed.

I Virksomhedsservice vil vi gerne bidrage til vækst i Fredericia Kommunes virksomheder. Vores mission er at sikre, at du kan få den fornødne arbejdskraft til enhver tid. Vores mål er, at være virksomhedernes foretrukne rekrutteringspartner.

Når du kontakter os kan du forvente:

  • At vi lytter til dine og din virksomhedsbehov
  • At vi arbejder for dig, indtil du mener, at opgaven er løst
  • At vi arbejder hurtigt og effektivt

Vi kan hjælpe dig i følgende situationer:

  • Du mangler arbejdskraft
  • Du har en sygemeldt medarbejder, som du gerne vil have tilbage
  • Dine medarbejdere skal opkvalificeres
  • Du ønsker at tage socialt ansvar
  • Du ønsker at få besøg af virksomhedsservice

Bilag

Rekruttering

Når du mangler en ny medarbejder

Vi tilbyder gratis rekruttering til alle former for stillinger. Det kan være fast eller midlertidigt arbejde - på fuldtid eller deltid. Vi matcher også  gerne virksomheder med ledige fleksjobbere eller voksenlærlinge.

Kontakt Virksomhedsservice og få en dialog med en af konsulenterne om dine behov. Vi udsøger de kandidater som matcher dine ønsker og aftaler det videre forløb.

Vi kan også hjælpe dig med at sætte en annonce på Jobnet.dk, der hver måned besøges af mere en 2 millioner brugere.

Vi hjælper dig hele vejen.

Fleksjob

Fleksjobordningen kan være en fordel for arbejdsgivere, som ønsker at ansætte medarbejdere på færre timer end fuldtid. Det kan være opgaver, som de øvrige ansatte ikke har tid til - og der derfor er opgaver, som ikke bliver løst. Det kan også være opgaver, der kræver samme faglig profil, som de øvrige medarbejdere - blot på færre timer.

Hvis du er interesseret i at ansætte en medarbejder i fleksjob, kan du kontakte os. Vi er altid klar til det helt rigtige match i forhold til din virksomhed.

Du kan læse om alle fordelene ved at ansætte en medarbejder i fleksjob i vores folder, som du finder i højre kolonne på denne side.

Bilag

Fastholdelse

Har du har medarbejdere, der er syge.

I Fredericia kommune tror vi på, at vi bedst hjælper syge medarbejdere tilbage på jobbet ved at bevare størst mulig tilknytning til arbejdspladsen under sygemeldingen. Det betyder:

  • At vi vil lægge så stor en del som muligt af indsatsen på arbejdspladsen
  • At vi vil støtte og motivere den sygemeldte til at melde sig delvis rask, fremfor fuldtids syg.
  • At vi vil følge tæt op og lægge indsatsen så tidligt som muligt,

Men som kommune kan vi ikke gøre det selv. Vi har behov for at du som arbejdsgiver hjælper ved:

  • At give mulighed for at vende tilbage på nedsat kraft.
  • At tilpasse arbejdsfunktioner efter den sygemeldtes tilstand.
  • At overveje om der kunne være andre lettere arbejdsfunktioner som den sygemeldte kunne varetage for en periode.

Fast track-ordningen

Med den nye sygedagpengereform pr. 01.07.2014. er der indført en "fast track" ordning. Den gælder for medarbejdere der forventes at være sygemeldte mere end 8 uger. Du kan i disse sager bede kommunen sætte ind med en ekstra ordinær tidlig indsats, hvis den sygemeldte medarbejder også ønsker dette.

Vi skal senest 2 uger efter, at du har bedt om "fast track" holde en samtale med din medarbejder, som dog inden skal have været hos egen læge. Efter samtalen vil vi sammen med dig og din medarbejder planlægge den tidlige indsats. Der skal naturligvis tages hensyn til din medarbejders helbredstilstand og ressourcer - ligesom indsatsen skal tilpasses den enkeltes forudsætninger og behov.

Læs mere i folderen HOLD NU FAST! - en guide til at få sygemeldte tilbage på job

Jobrotation

Få tilskud til vikarens løn

​Har du jævnligt medarbejdere på kursus, eller uddannelse, kan du ved at ansætte en ledig vikar i mindst 10 timer om ugen få et attraktivt tilskud der ofte dækker vikarens løn. Medarbejderne i virksomhedsservice finder gerne kvalificerede vikarer til dit projekt.

Kontakt virksomhedsservice og få en snak med en af konsulenterne om netop dine behov.

Selvbetjening

Vi har indført digital selvbetjening af håndtering af jobrotation. Selvbetjeningsløsningen kan du tilgå her: LINK TIL SELVBETJENING

Selvbetjeningsløsningen giver din virksomhed overblik over jeres jobrotationsprojekt, og hjælper dig med at søge om udbetaling af tilskuddet.

Fakta om jobrotation

Alle medarbejder grupper kan deltage i jobrotation. Du skal betale almindelig løn til de medarbejdere der er på uddannelse, og overenskomstmæssig løn til vikaren.

Vikaren skal have været ledig i mindst 26 uger.

Servicebesøg

Hvad kan du bruge dit jobcenter til?

​Vi tilbyder et uforpligtigende besøg af en virksomhedskonsulent. Besøget vil tage udgangspunkt i din virksomheds aktuelle situation, og sammen vil vi undersøge om du vil have fordele ved et fremtidigt samarbejde.  

Under et service besøg kan du få flere informationer om:

  • Dine muligheder for at ansætte en voksenlærling
  • Dine muligheder for assistance  hvis du skal afskedige et større anstal medarbejdere.
  • Dine muligheder for at lave arbejdsfordeling.
  • Dine muligheder for at få ledige i virksomhedspraktik & løntilsku​d.

Fordelene er:

  • Gratis rekruttering. Spar egne ressourcer.
  • Få sygemeldte medarbejder bosiddende i Fredericia hurtigere tilbage.
  • Få tilskud til  vikarers løn mens dine medarbejdere uddanner sig
  • Bliv virksomhedscenter og få en social profil.

kontakt virksomhedsservice og bed om et servicebesøg.

Feedback