Naturoplevelser for dagtilbud, skoler, fritidstilbud og foreninger

Fredericia har en række spændende tilbud i naturen

På denne side kan du læse om aktiviteter og faciliteter i naturen.

Tilbuddene henvender sig til dagtilbud, skoler og fritidstilbud - men foreninger har også mulighed for at leje sig ind.

Vi gør opmærksom på, at tilbuddene IKKE henvender sig til privatpersoner.

God fornøjelse i den fredericianske natur, den byder på masser af skønne oplevelser!

 

BOOKING OG NØGLER: Læs mere under det enkelte tilbud

Børup Sande, Skærbæk

Ved Børup Sande på Brandsøvej i Skærbæk har Børn og Unge, Fredericia Kommune, et lille lejrskolehus med plads til overnatning. Huset blev istandsat i 2016 og fremstår meget flot. Det er beliggende i vandkanten med skoven lige bagved - et fantastisk sted.

Husets to plan er godkendt til overnatning af brandmyndighederne. Det anbefales ikke at være mere end ca. 30 personer i huset, hvilket der også er er service til i køkkenet. Ved overnatning skal liggeunderlag/madrasser medbringes.

Huset kan først og fremmest bookes til ture og arrangementer med børn og unge 0-18 år. Læs mere om mulighederne, samt om hvordan du booker huset ved at klikke på linket herunder.

Bilag

Lundingsvej ved Østerstrand (tæt ved Plejecenter Hybyhus)

Der hvor Lundingsvej rammer strandstien – lige forbi Plejecenter Hybyhus – ligger et lille hus, som kan danne ramme om udforskning af naturen ved Lillebælt.

I huset kan man finde snor og klemmer til krabbefiskestænger samt rejestrygenet til at tage med ud. Desuden er der et mikroskop, stenkort samt opslagsbøger. I huset er der også en håndvask.

Efterlad venligst huset pænt og ryddeligt. Der er mulighed for lige at feje gulvet efter jer.

Der er offentlige toiletter i husets ene gavl.

Ring til Børn og Unge på tlf. 7210 7427 og aftal nærmere om afhentning af nøglechip på rådhuset. Hvis I skal bruge huset jævnligt kan I beholde nøglechippen.

 

Klubhus på Lillebælts Allé 18D, Østerstrand

På den del af Lillebælts Allé, som fører ned til P-pladsen ved vandet, ligger klubhuset for Fredericia Windsurfingklub.

Man kan låne huset til opbevaring af tasker, hvis man skal på tur langs vandet. Der er et offentligt toilet i husets gavl og et stort bord-bænkesæt på stranden nedenfor huset.

Ring til Børn og Unge på tlf. 7210 7427 og aftal nærmere om afhentning af nøglechip på rådhuset.

På grund af udfordringer med låsesystemet er der desværre først mulighed for adgang efter sommerferien 2017.

Naturskolen, Trelde Næs

Via linket herunder kan du læse om de tilbud, der knytter sig til Naturskolen på Trelde Næs og booke naturvejlederen.

Naturskolen, Trelde Næs

Booking af Naturskolen

Uddannelsescentret Fredericia styrer booking af Naturskolen via et kalendersystem.

I kan se om huset er ledigt ved at kigge i kalenderen her:

www.fredericia.halbooking.dk

Herunder vælges:

  • Uddannelsescentret
  • Book her
  • Vælg område – Trelde Næs (øverst til højre i billedet)

Booking foregår ved henvendelse til:

Uddannelsescentret Fredericia - Receptionen
Mosegårdsvej 2, 7000 Fredericia
Tlf. 7210 5630, E-mail: receptionen@hr-fredericia.dk
Åbningstider receptionen:
Man - Tors: kl. 07.30 - 15.30, Fre: kl. 07.30 - 14.00
Tlf. tid: Man - Tors 08.00-14.30

Når I har booket, vil I efterfølgende modtage en bekræftelse på e-mail.

NB! De der har booket Naturskolen i kalenderen, har ansvaret for at aflevere det i den stand retningslinjerne angiver. Se retningslinjerne herunder.

Bilag

Troldehuset, Trelde Næs

Læs mere om Troldehuset på Uddannelsescenter Fredericias hjemmeside. Følg linket herunder.

http://ucf.dk/lokaler/troldehuset/

Friluftsaktiviteter, Trelde Næs

Alle skoler og daginstitutioner i Fredericia Kommune kan booke sig ind til forskellige friluftsaktiviteter på Trelde Næs.

Vi tilbyder forskellige aktivitetsmuligheder som f.eks. teambuilding, havkajak, udeskole, tømmerflådebygning mm.

I bookingkalenderen kan man booke aktiviteter samt instruktør.

Følg dette link: http://www.ungfredericia.dk/booking-af-naturbasen.html

 
For yderligere info kan du kontakte Skole- og Ungdomsskoleleder:

Søren Pedersen

Tlf. 40722971

soren.pedersen@fredericia.dk

Mobil Grejbank

Den mobile grejbank består af en trailer, som indeholder 12 SUP boards med sikkerhedsudstyr samt udstyr til forskellige friluftsaktiviteter.

Prisen for at leje trailer med udstyr er kr. 1500. Leje af et SUP board med dragt og redningsvest kr. 100

Kontakt:

  • UngFredericia Søren Pedersen 40722971
  • UngFredericia Charlotte Voss 51897576
  • Henrik Bjørnemose Andersen Skærbæk Bådklub 28550062

I bookingkalenderen kan man booke den mobile grejbank.

Følg dette link: http://www.ungfredericia.dk/booking-af-grejbanken.html

Naturcenteret, Trelde Næs

I naturcenteret på Trelde Næs kan man låne rejenet, krabbestænger eller grej til at undersøge vandhullets dyreliv. Bemærk at der ikke er tale om klassesæt, men kun 2-3 sæt.

Naturcenteret er frit tilgængeligt alle ugens dage fra kl. 10-17.

Læs mere om naturcenteret herunder:
http://www.visitdenmark.dk/da/danmark/grejbanken-paa-trelde-naes-gdk978229

Feedback