Ulleruphave

Velkommen til Børnehuset Ulleruphave

I Ulleruphave kalder vi grupperne for familier. Strukturen i huset udgøres af:

  • To vuggestuefamilier: Olsen og Hansen - i daglig tale Team Baby
  • Tre børnehavefamilier: Jensen, Nielsen og Svendsen - i daglig tale Team Børnehave

De to team samarbejder tæt, ligesom der ved særlige aktiviteter er deltagelse fra både Team Baby og Team Børnehave. I hverdagen arbejder vi ud fra værdierne Anerkendende samarbejde og Humor og livsglæde.

Inden opstart i Ulleruphave inviterer vi til en startsamtale, hvor vi taler om barnet og om Ulleruphave som daginstitution. Vi taler om barnets opstart og afstemmer forventninger, og barnest primærpædagog fortæller om hverdagen i Ulleruphave. Barnet får "base" i en fast familie. Her bliver barnet gradvist tilvænnet alt det nye og de andre børn og voksne.

Når barnet forlader daginstitutionen, får det overrakt en mappe med billeder til minde om tiden hos os. Mappen  er i høj grad med til at knytte de to verdener, hjem og daginstitution, sammen., da forældrene medbringer billeder af familien, kæledyr mm.

Vi tilrettelægger turgrupper på tværs af familierne - sammensat ud fra børnenes alder, relationer og køn. Tiltag i værksted, musik og på legepladsen er åben for de børn, der ønsker at være med.
De voksne er opmærksomme på at inddrage børn, der aldrig selv vælger at deltage i aktiviteter.

Familien Svendsen er base for storegruppen, hvor vi samler kommende skolebørn. I storegruppen kan aktiviteterne finde sted i børnehaven eller på ture ud af huset. Desuden bliver børnene præsenteret for forskellige tiltag, der stiller større krav til de sociale spilleregler. Vi arbejder også med børnenes sproglige formåen: kende og anvende sproget i alle dets facetter, forstå en kollektiv besked, genfortælle/ fortælle og at kunne koncentrere sig gennem et længerevarende forløb. F.eks. oplæsning fra kapitelbog.

Ulleruphave er en del af Distriktsinstitutionen Ullerup Bæk.

Kom og besøg os!

Er dit barn ved at være klar til at starte i vuggestue eller børnehave? Og er du interesseret i at se og høre mere om Børnehuset Ulleruphave? Så er du mere end velkommen til at ringe og aftale en tid, så giver vi meget gerne en rundtur i huset og på legepladsen!

Vores telefonnummer er 72 10 60 20
Personalet
I Ulleruphave er der ansat uddannede pædagoger, pædagogmedhjælpere samt studerende.
 
Desuden har vi i køkkenet ansat en køkkenassistent samt en praktisk medhjælp. 
 
Vi har en havemand, som hjælper til med at holde udeområdet.
 
Ind imellem har vi skolepraktikanter og ansatte efter lov om aktivering. 
 
Ulleruphave har en daglig pædagogisk leder, og øverste leder er distriktsinstitutionslederen.
  
Pædagogisk leder er Ulla Sørensen, mail: ulla.sorensen@fredericia.dk
Distriktsinstitutionsleder er Randi Bode, mail: randi.bode@fredericia.dk 
Årets gang

I Børnehuset Ulleruphave har vi løbende gang i forskellige aktiviteter.

JANUAR
Overordnet tema: Krop og Sanser

FEBRUAR
Vi fortsætter temaet fra januar.
Fastelavn og fastelavnsfest

MARTS
Spireprojekt uge 9-13
Uge 14: Påsketraditioner - påskefrokost.
Skolestartsamtaler kommende skolebørn.

APRIL
Natur, miljø, genbrug.
Skraldiade + skraldeuge
Cirkus emnet påbegyndes

MAJ
Cirkusemnet fortsætter
Bedsteforældredag ud fra cirkustema

JUNI
Sommerfest Cirkus Ullerup 16/6. Børnene opfører cirkusforestilling
Skt Hans. Vi har bål på legepladsen.
Fælles afslutning for børn og voksne i Storegruppen.

JULI
Sommerferie! Aktiviteter planlægges ad hoc.

AUGUST
Sommerferie! Aktiviteter planlægges ad hoc.

SEPTEMBER
Storegruppen starter 1/9.
Tager på koloni på Børup Sand med 1 overnatning.
Uge 34 – 39 naturfagstema + grønne spirer
Storegruppen deltager i naturfagsfestivalen, uge 39

OKTOBER
BUH’s fødselsdag fejres
Tema uge 40-42 krop og hop
Fælles løbedag

NOVEMBER
Tema: Drama og fantasi uge 43 – 47

DECEMBER
Julen begynder i uge 48
Juletraditioner. Bl.a. drillenisserne. Nogle nisser tager med børnene hjem.
Julecafe, hvor Storegruppen går Lucia og nisseoptog.

Forældreråd

Forældrerådet er forældrenes talerør til at få indflydelse på dagligdagen i Ulleruphave.
Forældrerådet mødes ca. fire gange om året. Har du spørgsmål til forældrerådet, kan du altid henvende dig personligt til et af medlemmerne. Se nedenstående mailadresseliste.
 
Hvad laver man i forældrerådet?
Forældrerådet tager sig af det nære i institutionens dagligdag og arrangementer med forældre.
 
Eksempler på arrangementer hvor forældrerådet hjælper til:
• Legepladsdag – hvor alle inviteres til en fornøjelig arbejdsdag
• Julearrangement
• Sommerfest
• Foto – portrætbilleder af børnene
 
Foruden arrangementer drøfter vi de punkter, forældrebestyrelsen har på dagsordenen. Vi diskuterer, hvordan eventuelle ændringer og retningslinjer derfra kan udmøntes. Via vores repræsentant i forældrebestyrelsen kan vi komme med input til bestyrelsen. Vi arbejder ligeledes med principper for det pædagogiske arbejde.
 
Kan jeg komme i forældrerådet?
Hvis du har barn indskrevet i Ulleruphave, kan du stille op til forældrerådet. Der er valg hvert år i oktober i forbindelse med forældremødet. Det eneste, du skal gøre, er at komme til mødet og sige, at du gerne vil stille op og evt. uddybe din motivation for at deltage i arbejdet. Hvis flere melder sig, end der er behov for, laver vi en afstemning. På forældremødet i oktober fremlægger forældrerådets formand en årsberetning.

Forældrerådet 2016 

Formand
Helle Christensen 
hellec82@gmail.com
Tlf. 2290 2237
 
Næstformand
Rikke Naundrup-Jensen  
rikke@naundrup-jensen.dk 
Tlf. 6168 3072
 
Medlemmer
Heidi Linnet   
linnet.heidi@gmail.com
Tlf. 6068 2430

Lise Bessermann
Tlf. 2045 9187
 
Ditte M. Heide-Jørgensen
Tlf. 6136 7060
 
Suppleant
Sanne Schmidt-Hansen  
sanne_schmidt77@hotmail.com
Tlf. 2323 4396
 
Valgt blandt personalet
Anita Barasinski, vuggestuen
Louise Ildvedsen, børnehaven
Ulla Sørensen, pædagogisk leder
Pædagogisk arbejde

Den pædagogiske læreplan er en beskrivelse af daginstitutionens arbejde med børnenes læring og udvikling. Den pædagogiske læreplan er udgangspunktet for vores pædagogiske arbejde, og vi arbejder løbende med de forskellige læreplanstemaer.

Vores pædagogiske praksis tager udgangspunkt i de seks læreplanstemaer:

  • Alsidig udvikling
  • Sociale kompetencer
  • Sprog
  • Krop og bevægelse
  • Kulturelle udtryksformer og værdier
  • Natur og naturfænomener

Arbejdet med inklusion er en helt central opgave. Inklusion betyder, at alle børn skal opleve at være aktive deltagere i fællesskabet både i dagtilbud og i skole.

Endvidere er arbejdet med børnenes sproglige udvikling et vigtigt område, som er tænkt ind i ethvert emne i dagligdagen.

I samarbejde med de øvrige daginstitutioner i distriktet målretter vi indsatsen via fælles personalemøder med henblik på optimal udnyttelse af kompetencer på tværs. I distriktet er der særligt fokus på kønsidentitet, naturfagsstrategi, sproglig udvikling og fra tilpasning til pædagogisk udvikling.

Grupper (vuggestue, børnehave og storegruppe)

Vuggestue
I vuggestuen hedder familiegrupperne Hansen og Olsen. Fysisk består vuggestuen af to grupperum/stuer med tilhørende toiletter og krybberum og et fælles legeområde mellem stuerne, hvor også børnenes garderobepladser er. Vi arbejder ud fra ideen om en fælles vuggestue. Det betyder, at børn og voksne kan færdes frit mellem stuerne og fællesarealet, og at de fleste aktiviteter foregår på tværs af stuerne.


Børnehave
I børnehaven hedder familiefrupperne Jensen, Nielsen og Svendsen.
Ugens fem dage har overordnet set forskelligt indhold: Vi har Stuens Dag mandag, hvor den enkelte stue er sammen om et emne eller en aktivitet. Ofte spiser vi efterfølgende sammen på stuen frem for at benytte cafeen. Tirsdag, onsdag og torsdag er fællesdage, hvor ture og aktiviteter i værkstedet i gang. Børnene kan deltage efter lyst og interesse. Fredag er en fælles hjemmedag, hvor ingen tager ud af huset og kun få aktiviteter sættes i gang. Hver anden fredag, i ulige uger, er der fællessang, hvor en stue står for sang, musik, motorik eller dramatiltag for de øvrige.

De voksne i børnehaven arbejder tæt sammen, og jævnligt vil man opleve, at en af stuerne er lukket, og børnene er på nabostuen eller på legepladsen. Børnekulturen afspejler, at den bedste kammerat sagtens kan findes på nabostuen. Børnemiljøet og det fysiske, psykiske og æstetiske arbejdsmiljø tilgodeses i forhold til indretning af stuerne, børnenes frie valg af legesteder og kammerater, samt respekten for børnenes præg på farver og indretningen generelt.

Storegruppe
I Ulleruphave har vi en Storegruppe for de børn, der er på vej i skole – gruppen hedder Svendsen. Barnet starter i Storegruppen i september året før, at det starter i 0.klasse. Som noget af det første tager Storegruppen på koloni i to dage. Her bliver der dannet venskaber, der har stor værdi for børnene. De kommende skolebørn er sammen og mødes omkring særlige oplevelser og udfordringer, der både byder på spænding og stiller øgede krav. Vi lægger vi vægt på, at børnene får gode muligheder for at lege og lære, og at dette foregår i samspil med de andre børn. Børnene skal nu indgå i tæt samarbejde med andre børn, de ikke selv har valgt. Storegruppen samarbejder med kommende skolebørn i vores naboinstítutioner Skovlodden og Klokkefrøen omkring overgang til skolen.

 

Feedback