Eliteidræt

Fredericia er Eliteidrætskommune, hvilket giver særlige muligheder for eliteidræt og talentudvikling

Fredericia Kommune er eliteidrætskommune i et samarbejde med Team Danmark. Det betyder, at kommunens udgangspunkt for eliteidrætsaktiviteter er det enkelte talent, men med fokus på det hele menneske. Konkret arbejder kommunen derfor på at sikre tilbud til talenter og eliteidrætsudøvere uden om de sportslige ting.

Det handler om at kombinere ungdomsuddannelse og sport, det handler om at udvikle attraktive talentmiljøer, og det handler om klubudvikling herunder at sikre, at lokale eliteklubber har handleplaner for indsatserne.

Unge talentfulde idrætsudøvere går i talentklasser på Ullerup Bæk Skolen i 7.-9. klasse. Der er cirka 25 talenter på hver årgang samlet i et attraktivt eliteidrætsmiljø. Talentklasserne har træning i deres sportsgren i skoletiden på tirsdage og torsdage.

Du kan læse mere om talentklasser i sport på Fredericia Eliteidræts hjemmeside og på facebook.

  • Eliteidræt og ungdomsuddannelse

Unge sportstalenter kan kombinere eliteidræt og ungdomsuddannelse i Fredericia Kommune. Sammen med de lokale ungdomsuddannelser tilbyder vi forskellige ordninger, der giver fri til morgentræning i eliteklubberne. 

  • Magasin

Magasinet Fra Talent til Elite udkommer 2-3 gange årligt og fortæller historier om den lokale eliteidræt og talentudvikling.

  • Elitepulje

Unge sportstalenter og lokale eliteidrætsklubber kan søge midler til eliteidræt og talentudvikling tre gange årligt. I september, december og maj. Der kan søges til forskellige formål inden for talentudvikling blandt andet uddannelse af trænere og internationale sportsstævner.

  • Fredericia eliteidræt

Fredericia Eliteidræt varetager opgaver inden for eliteidræt og talentudvikling og udbyder kurser om talentudvikling for ledere og trænere i de lokale eliteklubber. Fredericia Eliteidræt tilbyder foredrag om eliteidræt og talentudvikling.

Fredericia Eliteidræt ledes af en bestyrelse i hverdagen, hvor interessenter indgår fra blandt andet det lokale erhvervsliv, eliteklubber, ungdomsuddannelser og idrætsskole. Desuden elitesportsorganisationen Team Danmark og det lokale idrætssamvirke SIF.
Læs mere på Fredericia Eliteidræts hjemmeside.

  • Årets Idrætspris

Fredericia Kommune markerer hvert år store idrætspræstationer på og uden for banen. Det sker ved den årlige idrætsfest i Fredericia Idrætscenter, hvor atleter, ledere og årets idrætshistorier bliver hyldet. Idrætsfesten finder sted i uge 5 eller 6 hvert år.

 

 

Feedback