Kæmpe Bjørneklo

Skadedyr, pileurt og bjørneklo

Bekæmpelse af invasive planter og skadedyr, herunder rotter

Fredericia Kommune hjælper med bekæmpelse af en række skadedyr. Du kan her på siden få overblik over de muligheder, du har for at reducere generne fra blandt andet rotter, måger, råger og duer ved din bolig.

Du kan også læse mere om invasive planter, som vi er nødt til at bekæmpe i fællesskab, og som kan forekomme på din grund eller i naturen.

 

Rotter

OBS, når du anmelder

Hvis du i privat ejendom observerer rotter indendørs i opholdsrum lørdage, søndage og helligdage samt om aftenen generelt, er det vigtigt, at du sætter flueben ud for "Indendørs i hus/lejlighed".

For fødevarevirksomheder gælder, at der skal sættes flueben i en vilkårlig valgmulighed under overskriften "Fødevarevirksomhed".

I disse 2 tilfælde kan du forvente telefonisk kontakt fra rottefængeren samme dag.

Da rotter kan være aktive smittebærere af alvorlige sygdomme, er det vigtigt, at man får dem bekæmpet. Det er en kommunal opgave at bekæmpe rotter. Opgaven udføres af Fredericia Spildevand A/S og Fredericia Kommune. Hvis du har rotter, har du derfor også pligt til at indberette/anmelde det til kommunen. Når rotterne er fjernet, er det din pligt at sikre din ejendom mod at få rotter igen.

I landzone vil rottebekæmperen 2 gange årligt kontakte ejer eller lejer på ejendommen. Er der ikke nogen hjemme, bliver der afleveret en seddel med angivelse af, hvor man skal henvende sig i den kommunale forvaltning, hvis man har rotter. I byzoneområder sker bekæmpelsen kun, hvis man henvender sig til kommunen. Det samme gælder sommerhusområder og områder, hvor der meddelt dispensation for rotteeftersynet.

Bilag

Kæmpe bjørneklo

Kæmpe Bjørneklo er et problem i den danske natur. Det er den, fordi den fortrænger andre planter og derved ødelægger naturen. Den er desuden giftig at røre ved og kan gøre rekreative områder utilgængelige for mennesker.

Fredericia Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo. Indsatsplanen gælder for hele Fredericia Kommune og forpligter både offentlige og private lodsejere til at bekæmpe planten.

Alle skal derfor have bekæmpet bjørneklo på sin ejendom inden den 1. juli i løbet af et kalenderår og eventuel genvækst (eller kontrol af effekten af den første bekæmpelse) skal være foretaget inden den 1. september. Bekæmpelsen skal være så effektiv, at den enkelte plante dør. Du skal udføre bekæmpelsen på en sådan måde, at den enkelte plante på intet tidspunkt i indsatsperioden blomstrer og danner frø.

Undlader du at bekæmpe kæmpe-bjørneklo på din ejendom, kan du risikere en bødestraf.

Link til information om  bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo

Du kan også læse mere i kommunens Indsatsplan i bilaget herunder

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo med plastik

Kæmpe-bjørneklo kan bekæmpes ved overdækning med stort plastik i forår og sommer

Bilag

Japansk Pileurt og Kæmpe-pileurt

Japansk Pileurt og Kæmpe Pileurt har de seneste år spredt sig voldsomt i den danske natur – og også i Fredericia kommune. Planterne er invasive arter, hvilket betyder, at de ikke hører naturligt hjemme i Danmark. Derfor anbefaler vi at bekæmpe dem.

Fredericia Kommune vil gerne have din hjælp til at registrere, hvor pileurten vokser. Støder du derfor på pileurt, kan du registrere planterne på et kort.

Bliver vi orienteret om, at der vokser pileurt på et areal, kontakter vi ejeren af ejendommen og anbefaler vedkommende at bekæmpe planterne.

Der er ikke lovmæssig pligt til at bekæmpe pileurterne, og vi kan derfor kun anbefale alle at bekæmpe planterne.

Læs mere om, hvordan du bekæmper pileurt her

Link til naturstyrelsens hjemmeside

Japansk Pileurt

Får er gode til at bekæmpe pileurt

Får er gode til at bekæmpe de store pileurter. Billedet er fra Hyby Lund, hvor kommunen bruger får til at bekæmpe Japansk Pileurt og Kæmpe-pileurt på de stejle kystskrænter.

Måger, råger og duer

Måger i byen

Storbymåger er blevet et stigende problem i det meste af Europa, hvor især deres højlydte skrig i ynglesæsonen og deres jagt på føde i byen kan give anledning til frustration. Klik på linkene for at læse mere om arterne, forebyggelse og bekæmpelse af sølvmågerne.

Råger og duer regulerer kommunen også.

Ansøg om tilladelse til regulering
Regulering af skadevoldende vildt kræver en tilladelse fra Naturstyrelsen. Hvis du som husejer ønsker at regulere sølvmåger, kan du henvende dig til Fredericia Kommune, som kan hjælpe med at søge en formel tilladelse.

Eller ansøg direkte på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside

Forebyg og minimer gener fra måger

Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukkede.

 

Nedenfor er oplistet forebyggelsesmetoder og skræmmeteknikker

Net: Du kan udspænde specielle net, der er designet til at hindre mågens adgang til at lande på taget. Metoden er specielt anvendelig på flade tage. Det er den mest anvendte form for ”mågeprævention” til bygninger med flade tage, og den kan designes til de fleste bygninger.

Fuglepigge: Fuglepigge (spikes) er stående stålpigge, man kan montere i tætte rækker, og de hindrer måger i at lande eller bygge rede. De er gode at anvende på steder, hvor der er begrænset adgang til løbende at fjerne redemateriale for eksempel ved skorstene. Det er vigtigt med god tæthed af piggene.

Wirer: Der er forskellige måder at anvende wirer af fjederstål. En simpel måde er for eksempel at trække en wire langs tagryggen på tage med hældning. Det hindrer fuglene i at bruge tagryggen som hvilested. På et fladt tag kan parallelt monterede wirer hindre mågerne i at lande. En fordel ved wirer frem for udspændte net er, at det ikke vikler mågerne ind, og at de ikke er så synlige. Også elektriske wirer, hvor fuglene får små stød kan være effektivt.

Plasticrovfugle, der ligner ugler eller falke og fugleskræmsler i forskellige udformninger. Virkningen er kortvarig, da mågerne hurtigt gennemskuer, at der ikke er fare på færde. Det øger effekten, hvis du jævnligt flytter ”skræmmetingesten”, eller hvis den er bevægelig.

Nedenstående tiltag kræver en tilladelse og kommunen hjælper gerne med ansøgning herom

Løbende fjernelse af reder. Mågerne har behov for et redeanlæg, før de lægger æggene og påbegynder rugning. En måde at forhindre mågerne i at yngle er ved løbende at fjerne rederne forebyggende. Metoden kræver dog, at man husker det allerede i februar – marts, hvor sæsonens problem med støjende måger endnu ikke er kommet i gang. Man skal gentage arbejdet i flere år, da måger typisk vender tilbage til tidligere redepladser. Også unger fra kolonien vil med stor sandsynlighed vende tilbage, når de efter tre til fire år er blevet kønsmodne. Fjernelse af reder kræver Naturstyrelsens tilladelse og kommunen er behjælpelig med ansøgningen.

Oliering/paraffinering af æg. Når æggene er lagt, kan man pensle, sprøjte eller dyppe dem i paraffinolie. Olien vil lukke porerne i æggene, så de går til. Mågen snydes til at tro, at ægget stadig er levedygtigt og vil fortsætte med at ruge. I den periode er fuglene relativt stille, og man undgår den mest aggressive periode, når ungerne er i reden. Efter 4-6 uger fordærver æggene efterhånden, og mågerne vil udstøde dem af reden. Mågerne vil herefter lægge et nyt kuld æg, og du skal derfor gentage olieringen/paraffineringen.

Dummy-æg. Dummy-æg er æg af plastik fyldt med sand og dekoreret som et mågeæg. Dummy-æg har vist sig succesfuld, hvis man bytter dem ud med de naturlige æg i reden. Da dummy-æggene ikke fordærves, er der gode chancer for, at mågen ikke lægger et nyt kuld.
Udover at reducere støjen fra mågerne vil dummy-æg (gælder også oliering) muligvis bevirke, at kolonien går i opløsning og spreder sig, da hunnen vil søge en anden mere befrugtningsdygtig mage et andet sted. Da unger ofte vender tilbage til samme koloni for at formere sig efter 2-4 år, vil metoden resultere i, at rekrutteringen af fugle til kolonien reduceres. Metoderne har derfor god effekt, når hvis du gentager den i en årrække.

Direkte bekæmpelse af mågen. Hvis du ønsker at bekæmpe måger på sin ejendom (nedskydning, fjernelse af unger og æg) kræver det en tilladelse fra Naturstyrelsen. Det er kun ejendommens ejer, der kan søge. Kun personer med våbentilladelse må praktisere bortskydning og skydning i byområder kræver desuden tilladelse hos Sydøstjyllands Politi.

Vilde katte

Hvis du føler dig generet af, eller har konstateret hjemløse eller vildtlevende katte og gerne vil have dem indfanget til aflivning eller genudsætning, skal du kontakte Kattens Værn, som står for indfangningen. Du skal selv betale udgiften til Kattens Værn.

Ønsker du kontakt til Kattens Værn, kan det ske på tlf. 38 88 12 00 eller e-mail kv@kattens-vaern.dk

Du kan indgå en aftale med Kattens Værn, som indfanger de vildtlevende eller hjemløse katte og afliver eller genudsætter dem afhængigt af jeres aftale. Du skal selv betale udgifterne, og der er ikke økonomisk støtte fra kommunen. Hvis du vælger, at genudsætte katten, bliver den neutraliseret, øremærket, vaccineret, tjekket for katteAIDS/-Leukæmi og behandlet for eventuelle øremider. Katten registreres også i Det Danske Katteregister.

Genudsatte katte kan holde mus og rotter væk fra et område, og de kan også være en fordel i et område med mange tilløbende vilde katte. Ved at genudsætte et par stykker kan man i højere grad sikre, at der ikke kommer flere katte til. Kattene kan kun genudsættes, hvis du indgår i en aftale om at blive fodervært og skriver under på at tage ansvaret for katten resten af dens liv. En fodervært skal sørge for daglig mad, frisk vand og et sted, hvor katten kan komme i læ.

Hvis du bor i et større boligkompleks, kan du ikke bestille indfangning, medmindre du kan dokumentere bestyrelsens tilladelse. Derfor skal ejendommens ejer eller repræsentant (administrator, varmemester, afdelingsformand eller lignende) stå for at bestille indfangning eller give skriftlig tilladelse.

For at benytte indfangningsordningen skal det dreje sig om en vild, herreløs kat, der ikke fodres, og derfor ikke er gjort halvtam. Katten må hverken bære halsbånd, øremærke, chip eller anden form for mærkning.

Feedback