Gammelby Mølleå

Vandløb og søer

Her kan du læse om vedligeholdelse og pleje af søer, vandhuller og vandløb

Vandløb og søer er underlagt en lovmæssig beskyttelse. Det betyder, at hvis du ønsker at ændre på forholdene i vandløb og søer, skal du være opmærksom på, at det kan kræve en tilladelse efter naturbeskyttelsesloven og/eller vandløbsloven.

I Fredericia Kommune er der ca. 55 km offentlige vandløb (åbne og rørlagte). Der er også et ukendt antal private vandløb. Grøfter og dræn betegnes også som vandløb.

Vandløbsloven deler vandløbene i offentlige og private vandløb, og kommunen er myndighed for alle vandløb. Vandløbsloven beskriver de pligter og rettigheder, som både bredejere og kommunen har.

Bilag

Etablering  og oprensning af  søer og vandhuller

Nye søer og vandhuller kan være en rigtig god investering for både fugle-, dyre- og planteliv samt en dejlig naturværdi for de mennesker, der bor og færdes i området.

Hvis et nyt vandhul bliver etableret på den rigtige måde, kan det hurtigt blive tilholdssted for rigtig mange nye arter, især hvis det bliver anlagt et sted, hvor der er andre levesteder indenfor rækkevidde, for eksempel andre vandhuller, diger, naturlige hegn og andre naturområder.

Mange eksisterende vandhuller kan desuden have behov for løbende at få fjernet tagrør, dunhammer og anden plantevækst, for at de kan bevare en åben vandflade. Vandhuller, der er stærkt tilgroede eller slamfyldte, har behov for en mere omfattende oprensning for, at de kan bevares og få en god vandkvalitet.

Inden du går i gang med at anlægge et vandhul eller oprense et eksisterende vandhul, skal du altid hente en tilladelse hos kommunen.

 

Uheldig sø

Nye søer og vandhuller skal så vidt muligt etableres så de passer ind i landskabet. På billedet ses en lidt uheldig sø.

Det er gratis at få råd og vejledning hos kommunen.

Bilag

Ændring af vandløb

Vandløbsrstaurering

Alle ændringer i private og kommunale vandløb kræver en tilladelse. Hvis du gerne vil ændre et vandløb, skal du sende en ansøgning til Fredericia Kommune

Du må ikke foretage ændringer i eller ved et vandløb uden kommunens tilladelse. Det gælder både for private og kommunale vandløb samt grøfter, kanaler og dræn.

Hvad kræver tilladelse?

  • Vandløbsrestaurering (genslyngning af vandløb, udlægning af gydegrus, forbedring af passageforhold)
  • Vandløbsreguleringer
  • Tiltag, der kan ændre vandføringsevnen, herunder udledning af spildevand / overfladevand til vandløb
  • Etablering af broer, overkørsler og skråningssikring
  • Krydsning af vandløbet med rørledninger, kabler og lignende
  • Etablering af vandingssteder
  • Etablering af nye vandløb
  • Etablering af bygninger, bygværker, faste hegn, beplantninger og lignende anlæg af blivende art nærmere end 8 meter fra vandløbets øverste kant.
  • Sænke vandstanden i en sø
  • Etablering af opstemningsanlæg

Mere information kan du finde i nedenstående infofoldere.

Hvorfor skal du søge om tilladelse?

Du skal søge om tilladelse for at sikre:

  • At der bliver taget hensyn til vandløbets afstrømning og miljø
  • At ændringerne ikke få en negativ indflydelse på beskyttet natur
  • At alle berørte parter har mulighed for at få indflydelse på projektet

Berørte parter er de, der er ansvarlige for projektet, berørte lodsejere, berørte myndigheder og interesseorganisationer.

Hvor lang tid tager det at få en tilladelse?

Her kan du se hvilket forløb ansøgningen skal igennem:

  • Projektforslaget indsendes til kommunen
  • Kommunen vurderer projektforslaget
  • Projektforslaget sendes til høring i 4-8 uger ved berørte lodsejere og myndigheder
  • Kommunen vurderer kommentarer indsendt i høringsperioden og vurderer om, der skal udarbejdes en tilladelse
  • Kommunen udarbejder tilladelsen, som sendes til berørte lodsejere og myndigheder. Den endelige tilladelse har en klagefrist på 4 uger
  • Efter klagefristens udløb kan projektet gennemføres

Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet inden for en frist på 4 uger fra afgørelsen meddelt.

En eventuel klage har opsættende virkning, dvs. projektet må ikke sættes i gang, før en klage er behandlet af Natur- og Miljøklagenævnet.

Bilag

Rørlagte vandløb og dræn

Rørledning

Rørlagte vandløb og dræn er omfattet af vandløbslovens bestemmelser på samme måde som åbne vandløb.

Dræn er rørledninger, som er anlagt med det formål at sænke vandstanden til den for dyrkningen nødvendige dybde. Drænledninger afleder vand til nedstrøms åbne eller rørlagte vandløb.

Herunder kan du finde mere information om dræn og rørlagte vandløb:

Bilag

Problemer med afledning af vand

Oversvømmelse af marker

Ved tørbrud eller regn gennem længere tid samler overfladevandet sig i lavninger til ”søer”. Vandet forsvinder dels ved at fordampe, ved nedsivning gennem jorden til grundvandet eller via dræn. Drænene fører vandet videre til rørlagte og åbne vandløb. Dræn og vandløb kan kun tage de vandmængder, som de er dimensionerede til. Så det kan tage tid, før vandet er forsvundet fra "søerne".

Hvis vandet ikke er forsvundet efter en længere periode, kan det være tegn på, at drænene ikke fungerer, som de skal. Så er det tid til at undersøge og reparere drænene. Du har altid pligt til at modtage vand fra højere liggende arealer. Du har derfor også pligt til at vedligeholde dine vandløb, rørlægninger og dræn.

Manglende vedligeholdelse af private rørlagte vandløb og dræn kan være årsag til uoverensstemmelser mellem naboer. Hvis du oplever problemer med afledning af vand i private vandløb, skal du først og fremmest forsøge at løse problemerne ved at tale med dine naboer.

Hvis det ikke er muligt at løse problemerne selv eller sammen med naboerne, kan du klage til vandløbsmyndigheden.

Du kan finde mere info om problemer med vandafledning i nedenstående infofoldere.

Medbenyttelse af vandløb og dræn

Hvis man ønsker at aflede vand fra sin ejendom til et eksisterende dræn eller vandløb, kræver det en medbenyttelsestilladelse. Tilladelsen skal bl.a. sikre, at der er taget hensyn til kapaciteten i drænet/vandløbet, økonomien i projektet og den fremtidige vedligeholdelse.

Under "selvbetjening" for oven finder du også et ansøgningsskema og et skema til naboerklæring. De kan benyttes, hvis du ønsker at søge om medbenyttelse.

Vær opmærksom på, at afledning af vand kan kræve andre tilladelser end medbenyttelsestilladelsen (f.eks. en udledningstilladelse).

Herunder finder du mere info om medbenyttelse af vandløb:

Bilag

Vedligeholdelse af vandløb

vandløbsvedligeholdese

I de kommunale vandløb har kommunen pligt til at udføre vedligeholdelsen, men de private lodsejere har pligt til at vedligeholde de private vandløb.

Fredericia Kommune vedligeholder 55 km kommunale vandløb.

For hvert af de kommunale vandløb er der lavet et regulativ, der bestemmer hvordan og hvor ofte vandløbet skal vedligeholdes.

Vandløbene vedligeholdes af hensyn til afvanding under hensyntagen til de miljømæssige interesser.

Det sker fortrinsvis ved grødeskæring. Ved vedligeholdelse af vandløb skal vandløbenes vandføringsevne sikres samtidig med, at livet i vandløbene tilgodeses, så vandløbets miljømålsætning kan opfyldes. Du må ikke fjerne grus og sten fra vandløb eller vandløbets kanter.

Vedligeholdelse af de åbne vandløb består af grødeskæring og oprensning.

Vedligeholdelsen af rørlagte forløb består primært af tømning af sandaflejringer i de tilgængelige sandfangsbrønde på forløbet.

Fredericia Kommune tilstræber en miljøvenlig vedligeholdelse af kommunens vandløb. Grøden skæres så vidt muligt manuelt med en le i en strømrende svarende til den bredde, der angivet i regulativet. Vandløbsbunden vil sådeles blive mest muligt varieret til gavn for alsigtigt plante- og dyreliv.

Når kommunen vedligeholder vandløb må vandløbsmedarbejdere færdes til, fra og langs vandløbet. De må medbringe materiel og maskiner til arbejdet. Det er lodsejerens ansvar at fjerne materiale som træstammer, grene, plastik og lignende langs vandløbene.

Du kan læse mere om vedligeholdelse af vandløb på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Du kan læse mere om hvordan vandløb bør vedligeholdes i "Bedre vandløb - en praktisk håndbog" og i "Vejledning om grødeskæring i vandløb".

Herunder finder du mere information om vedligeholdelse i private og offentlige vandløb samt en plan for grødeskæringer i de offentlige vandløb:

Bilag

Bræmmer

bræmme

I det åbne land skal vandløb og søer beskyttes af en 2 meter dyrkningsfri bræmme. Dyrkning, jordbehandling, plantning, terrænændring, anbringelse af hegn og opførelse af bygværker ikke må foretages i en bræmme på 2 m langs naturlige eller i regionalplanen højt målsatte vandløb og søer.

Bræmmen skal betragtes som en del af vandløbet eller søen. Formålet med bræmmen er at bevare vandløbets eller søens bred i en stabil tilstand og dermed beskytte bredden mod udskridning mv. En stabil bred medfører, at tilførslen af sand og jord til vandløb og søer nedbringes, dels fordi bredden beskyttes mod udskridning, dels fordi bræmmens planter virker som et filter ved overfladeafstrømning fra markerne.

  • Bræmmebestemmelsen gælder for åbne vandløb og søer, der ligger i landzone og som er naturlige eller højt målsatte i regionplanen.
  • Bræmmebestemmelsen gælder ikke for enkeltmandsvandløb, det vil sige vandløb, der fra udspring til udløb i havet udelukkende løber på én ejendom
  • Bræmmebestemmelsen gælder ikke for de søer, som er uden til- og afløb, og som udelukkende er beliggende på én ejendom – uanset søens størrelse.
  • Bræmmebestemmelsen gælder ikke isolerede søer (søer uden til- og afløb) under 100 m2.

Der er ikke udarbejdet kort over vandløb, der trækker 2 m bræmmer. Ved evt. spørgsmål til konkrete vandløbsstrækninger laves der en konkret vurdering.

Vandplaner

Her kan du læse om, hvilke planer vi har for at sikre et godt vandmiljø i Fredericia Kommune.

Danmark har som medlem af EU gennem det såkaldte vandrammedirektiv forpligtet sig til at skabe god tilstand i alle vandforekomster (vandløb, søer, havet og grundvand) inden udgangen af 2015. Målopfyldelse kan dog i visse tilfælde udsættes til 2021 eller 2027.

Vandløbenes miljøkvalitet er fastsat efter miljømålslovens bestemmelser. Den specifikke målsætning for vandløbene fremgår af vandplanerne.

Vandplanerne udgør tilsammen en plan for, hvordan man kan forbedre det danske vandmiljø og dermed opnå renere vand i Danmarks søer, fjorde og åer. For at opnå målet med vandplanerne, bruger vi forskellige virkemidler. Vi restaurerer f.eks. vandløb og etablerer nye vådområder.

Vandplaner 2009-2015

Fredericia Kommune er omfattet af vandplanerne for oplandet Lillebælt/Jylland.

Fredericia Kommunes Vandhandleplan 2010-2015 beskriver gennemførelsen og prioriteringen af indsatserne i Vandplanen i Fredericia Kommune.

Vandområdeplaner 2015-2021

Den 27. juni 2016 offentliggjorde Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) vandområderplaner for anden planperiode med tilhørende bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer samt høringsnotater og sammenfattende redegørelser.

Du kan læse mere om vandområderplaner på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Vandråd

I henhold til lov om vandplanlægning oprettes der vandråd, som skal rådgive kommunerne i en kvalificering af afgrænsning og udpegning af de vandløb, der indgår i vandområdeplanerne 2015-2021. Haderslev Kommune er udpeget som sekretariatskommune for kommunerne i hovedvandoplandet til Lillebælt/Jylland. Du kan læse mere om vandråd for hovedvandoplandet  1.11 Lillebælt/Jylland  her.

Du kan læse mere om vandråd på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Projekter

De fleste projekter på naturområdet omfatter naturgenopretning. Naturgenopretning er en betegnelse for et fysisk indgreb i landskabet, som genskaber en tidligere naturtilstand på en given lokalitet. Der kan eksempelvis være tale om at genskabe vådområder, søer og vandhuller.

Gennem de seneste år er der gennemført en række projekter i kommunen.

Fjernelse af faunaspærring i Tilløb til Gammelby Mølleå

Fredericia Kommune har i 2014 skabt fri passage for vandløbsfaunaen i tilløb til Gammelby Mølleå. Dette er sket ved at fjerne tre spærringer i vandløbet. Et rørlagt forløb i kombination med et niveauspring er erstattet af et længere åbent forløb. To vejunderføringer med fald er erstattet med nye vejunderføringer, der giver mulighed for fri passage. På de nye åbne strækninger af vandløbet er udlægt gydegrus og skjulsten for at give bedre forhold for fisk mm.

tilløb til Gammelby Mølleå
Fjernelse af faunaspærring i Gammelby Mølleå blev udført i 2014.

​Faunapassage i Øsdal Bæk ved Skovbæk Mølle

Fredericia Kommune har i 2015 etableret en faunapassage i Øsdal Bæk ved Skovbæk Mølle (Skovmøllen). Der er etableret et omløb med fri faunapassage således, at den eksisterende vandmølle bevares, og vandspejlet i møllesøerne holdes uændret. Vandløbet er adskildtfra møllesøen og ført via eksisterende rørledning forbi møllebygningen. Nedstrøms haveanlægget er vandløbet ført ud i engen i et slynget og terrænnært forløb. Faldet i faunapassagen er så lille som muligt og maksimalt 10 ‰. Passagen er udformet så naturlignende som teknisk og praktisk muligt.

Projektet formål var at skabe forbedrede forhold for vandløbsfaunaen, herunder den prioriterede habitatart bæklampret. Der er skabt fri passage for alle typer af vandrende fisk, både stærke og svage svømmere til op- og nedstrøms vandring. Der er åbnet op til en ca. 4 km vandløbsstrækning, der ikke tidligere var tilgængelig for vandrende vandløbsarter.

Øsdal Bæk faunaspærring 2

Øsdal Bæk faunaspærring

Flere løvfrøer i Fredericia

Indsatsen for løvfrøer startede i 2013 med at opformere den eksisterende bestand og udsætte dem til nye vandhuller. 2014 til 2015 fortsætte indsatsen med gravning af ca. 35 nye vandhuller, for at sikre, at arten spreder sig til nye områder. Kommunen følger løbende udviklingen af løvfrøens spredning i kommunen.

Løvfrø
Løvfrøen er ekstrem sjælden i Danmark. Den er fredet og er beskyttet i hele EU.  
 

Opformering og genudsætning i 2013, 2015 og 2016
For at hjælpe spredningen af løvfrøer på vej i kommunen har vi i flere omgange udsat små løvfrøhaletudser i forskellige vandhuller ved Kongsted, Bøgeskov Strand, Hyby Fælled og på Trelde Næs. Udsætningen er sket i tæt samarbejde med lodsejerne. ​

For at sikre en stor genetisk variation i bestanden har vi fået lov af Naturstyrelsen til at indsamlet æg fra flere vandhuller i den sydlige del af Vejle Kommune og den nordlige del af Kolding Kommune. Æggene er blevet dyrket i et laboratorium, indtil de havde en passende størrelse til at blive sat ud igen.

De indsamlede æg er blevet holdt adskilt, og 50% af haletudserne genudsætter vi i den sø, de kom fra. På den måde sikres det, at indsamlingsstederne så vidt muligt holdes skadesløse af indsamlingen.


Nye vandhuller i 2014-2015

Et større naturplejeprojekt i det åbne land ved Trelde Næs, Rands Fjord og Elbodalen har givet bedre levevilkår for løvfrøer, stor vandsalamander og andre sårbare padder. Der er bl.a. skabt 35 nye, lavvandede ynglevandhuller for padderne.

Fredericia Kommune modtog knap 1 mio. kr. af EU og NaturErhvervstyrelsen til et naturplejeprojekt, hvis mål det var at forbedre naturtilstanden i det åbne landskab, samt støtte truede dyrearter omfattet af EU`s Habitatdirektiv og den generelle biodiversitet.

Haletudser af løvfrø
Løvfrøhaletudser under opformering, juni 2013.



Udsætning af løvfrøer i Fredericia Kommune. Peter Skriver fra Aqua Consult sætter de små løvfrøhaletudser ud, juni 2013.

Kongsted skov

I foråret 2015 rejste Fredericia Kommune ny skov ved Kongsted. Skoven skal beskytte vores grundvand, give flere levesteder for dyr og planter, og øge den rekreative værdi i Elbodalen. Og så skaber skov variation i landskabet.

Kongsted skov

​En artsrig skov 
Særligt for skovrejsningen ved Kongsted gælder, at den også skal virke som inspiration for andre lodsejere i lokalområdet. Vi har derfor valgt at plante et bredt sortiment af 21 træer og buske med henblik på at man kan følge hvordan de enkelte træer/buske trives og ser ud – lidt ligesom et arboret. Der er tale om traditionelle danske træarter som eg, bøg, kirsebær, avnbøg, småbladet lind og ahorn. Samtidig er der valgt en mindre andel af nåletræer. Skovbrynene har desuden en meget høj andel af buske og små træer som kvalkved, skovæble, mirabel og slåen.

Hensyn til allergikere
Vi har samtidig fravalgt ”pollentræer” (el, hassel, elm og birk) med henblik på at også pollenallergikere kan få en dejlig tur i skoven (vel vidende at græsset altid er en udfordring).

Skov med flere funktioner
Der er desuden lagt vægt på variation i skoven med fokus på både produktion, levesteder for vildtet (og dermed jagtmuligheder) og rekreativ værdi – med brede spor og lysninger. Skoven skal være hegnet i en årrække, og derefter vil den blive åbnet for offentligheden.

Grøn korridor fra Elbodal til Hannerup
Placeringen af den nye skov er midt i et større skovrejsningsområde fra Elbodalen til Hannerup/Fuglsang skovene, og vi vil derfor opfordre vores naboer til at overveje også at tilplante dele af områderne. Der er mulighed for at få statstilskud til skovrejsning, der dækker etableringen mm.

Restaurering af Studsdal Bæk

Fredericia kommune har i 2015 gennemført restaureringstiltag i Studsdal Bæk. ​Vandløbet opfyldte ikke sin målsætning. Fredericia Spildevand & Energi A/S har nedsat mængden af spildevand, der ved kraftig nedbør løber til vandløbet og Fredericia Kommune har forbedret de fysiske forhold i vandløbet. De fysiske forbedringerne bestod i etablering af 10 gydebanker og udlægning af skjulsten i Studsdal Bæk .

Fredericia Kommune forventer, at tiltagene giver bedre levevilkår til både ørred og vandløbsinsekter. Det skal medvirke til, at der på sigt opnås målopfyldelse i vandløbet.

Vandløbsregulativer

opmåling

For offentlige vandløb er bestemmelserne for vandløbet vedtaget og samlet i et vandløbsregulativ, som beskriver vandløbets beliggenhed, dimension og vedligeholdelse.

Et regulativ indeholder specifikke bestemmelser for et vandløb og supplerer de krav, der følger direkte af vandløbsloven. Et vandløbsregulativ skal indeholde bestemmelser om:

  • Vandløbets skikkelse eller vandføringsevne
  • Vandløbets vedligeholdelse
  • Forskellige øvrige bestemmelser inkl. sejlads, drift af stemmeværker, hegning, beplantning, broer og bygværker mm.
  • Restaureringsforanstaltninger
  • Beslutning om friholdelse af arealer langs vandløb.

Der udarbejdes ikke regulativer for private vandløb, men vandløbsmyndigheden kan evt. fastsætte bestemmelser om eksempelvis vedligeholdelsen.

Vandløbsmyndigheden udarbejder regulativerne

Regulativerne kan betragtes som kontrakter mellem bredejerne og vandløbsmyndigheden, hvor de to parters pligter og rettigheder ved det pågældende vandløb beskrives. Proceduren for vedtagelse af et regulativ er beskrevet i vandløbsloven. Proceduren indeholder to offentliggørelser, som kan betragtes som en forhandling af kontrakten mellem de enkelte bredejere og vandløbsmyndigheden. Det tager mindst 4 måneder at få godkendt er regulativ.

Du kan læse mere om udarbejdelse af regulativer i "Udarbejdelse af vandløbsregulativer".

Du kan finde de gældende vandløbsregulativer for de 20 offentlige vandløb i Fredericia Kommune her:

Bilag

Vandstand i vandløbene

Den aktuelle vandstand i kommunens vandløb, har stor interesse både for lodsejerne, men også for kommunen i deres administration af vandløbene.

Fredericia Kommune har 7 målestationer, hvor der hver time måles en vandstand. Du kan følge vandstand online:

Vandstandspejlere i Fredericia Kommune

Derudover er der på en række vandstandsskala mulighed for at observere det aktuelle vandstand.

Der kan være stor udsving i vandstanden

De afhænger af flere forhold, men især mængden af nedbør spiller en stor rolle. Når det regner, stiger vandstanden, og når det holder op igen, falder vandstanden i løbet af et par dage.

Ved meget regn kan der opstå oversvømmelser trods den lovpligtige vedligeholdelse af vandløbet.

Unaturligt forhøjet vandstand

Oplever du unaturlige årsager til forhøjet vandstand, f.eks. at vandstanden ikke falder igen, efter det er holdt op med at regne, så kontakt kommunes vandløbsmedarbejder.

Miljøtilstand i vandløb og søer

Søer, vandløb og vådområder er påvirket af menneskelige aktiviteter, f.eks.vandindvinding og spildevand, udretning af hensyn til afvanding, rørlægninger og spærringer. Derfor arbejdes der på at forbedre miljøet i både søer og vandløb. For at sikre, avandløb og søer har mindst en god økologisk kvalitet er der fastsat en målsætning i Vandplanen og Miljøstyrelsen overvåger om målsætningen er opfyldt.

Miljømål

EU vedtog i 2000 vandrammedirektivet (direktiv nr. 2000/60/EF af 23. oktober 2000). Direktivet fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU’s medlemslande, og direktivets overordnede mål er, at alt vand, overfladevand og grundvand, inden udgangen af 2015 skal have opnået mindst ”god tilstand” eller ”godt økologisk potentiale”. Til dette formål udarbejdes statslige vandområdeplaner, der bl.a. indeholder oplysninger om påvirkningerne af vandområderne, beskrivelse af overvågningen af vandområderne, vurderinger af tilstanden i vandområderne, de miljømål, der gælder for det enkelte område, samt et resumé af de indsatser, der gennemføres med henblik på at opfylde de fastlagte mål.

Her kan du læse mere om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvand og grundvand.

Du kan læse mere om vandplanlægning på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Tilstanden i vandløb

Mennesklige påvirkninger betyder, at mange af vandløbene ikke har en optimal miljøtilstand. For at sikre vandløbens evne til at lede vand væk gennemføres der i næsten alle vandløb en vedligeholdelse, der primært omfatter grødeskæring med henblik på at tilgodese afvandingen af arealerne langs vandløbene.

I de seneste år er natur- og miljøtilstanden i mange vandløb blevet forbedret betydeligt gennem mere skånsom grødeskæring og ved vandløbsrestaurering. Det betyder at vandløb, der tidligere blev rettet ud, atter kan udvikle sig mere naturligt, og nogle bliver lagt tilbage i det gamle snoede forløb, og rørlagte strækninger er blevet åbnet , alt sammen for at forbedre levevilkårene for vandløbenes plante- og dyreliv.

Tilstanden i vandløb bedømmes ud fra sammensætningen af smådyr (faunaklassen) og af fiskebestanden.

Smådyrene sladrer om miljøtilstanden

Mange af vandløbsinsekterne (smådyr) er af, at vandet er rent og har et tilpas højt iltinhold. Praktisk foregår bedømmelsen ved at indsamle sparkeprøver fra forskellige stationer i vandløbet, hvorefter man udnytter, at forekomst og antal af smådyrene varierer med miljøtilstanden i vandløbet. Det upåvirkede rene vandløb vil indeholde de fleste arter, hvorefter man ser et gradvist fald, når forholdene i vandløbet bliver dårligere.

En anden fordel ved at bedømme miljøtilstanden ved hjælp af smådyrene er, at de viser tilstanden over længere tid. Sammenlignet med en kemisk analyse af vandet, der kun viser et øjebliksbillede, kan levetiden hos smådyrene variere fra måneder til år.

I Danmark anvendes der standardiseret metode, Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI), hvor man inddeler vandløbsinseketerne i faunaklasse fra 1-7. Funaklasse 7 angiver et varieret og rigt dyreliv, hvor faunaklasse 1 er udtryk for et ensartet dyreliv.

Siden 1994 har der været en stigning i antallet af vandløb med en god biologisk tilstand vurderet ud fra sammensætningen af vandløbsinsekter i Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI). Forbedringerne i den biologiske vandløbskvalitet skyldes en kombination af forbedret vandkvalitet og forbedrede fysiske forhold i vandløbene.

Et naturligt vandløb som får lov til at passe sig selv vil ofte have en høj DVFI værdi. Lave DVFI findes ofte i vandløb med dårlige iltforhold, som følge af forurening med let omsættelig organisk stof. Vandløb med dårlige fysiske forhold, som f. eks. vandløb der vedligeholdes hårdt med udretning, opgravning, uddybning og grødeskæring, vil også tit have lav DVFI værdi.

For vandløb af en særlig type, "blødbundstypen", der ligger i områder, hvor landskabet er meget fladt, og hvor vandhastigheden naturgivet er lille og bunden finkornet (ofte sandet/muddet), betragtes tilstanden som god, hvis faunaklassen er DVFI 4 og som høj, hvis faunaklassen er DVFI 5. Når vandløb ikke er særskilt målsat, gælder den generelle målsætning om at alt overfladevand skal opnå god økologisk tilstand (eller godt økologisk potentiale, hvis det er kunstige eller stærkt modificerede vandløb). Faunaklassen som disse vandløb mindst skal opnå er DVFI 5 (DVFI 4 for vandløb af "blødbundstypen").

Vandløbsfiskene er påvirket af en lang række miljøvariable

I danske lavlandsvandløb udgør spærringer og dårlige fysiske forhold et problem for vandløbsfiskene. Spærringenerne forhindrer vandrefisk i at nå de gydepladser, der findes i vandløbene og udretninger samt hårdhændet vedligeholdelse af vandløbene har reduceret mængden af levesteder for fisk. Dansk Fiskeindex (DFFV) er udviklet på basis af 65 års erfaringer fra elfiskeri i Danmark og natirlig forekomst af 1/2-års ørreder og laks i små og store vandløb. En fiskemålsætning anses for opfyldt, hvis der enten er tilfredsstillende tæthed af ørred eller tilfredsstillende antal af arter.

Miljømålet for kemisk tilstand vurderes alene ud fra Vandrammedirektivets prioriterede stoffer, samt stoffer for hvilke der på fælleskabsniveau er fastsat miljøkvalitetskrav.

Tilstanden i søer

Vandkvalitet i søer bedømmes ud fra afledte faktorer af fosforkoncentrationen, såsom sigtdybde og vandets klorofylindhold.

Søernes indhold af fosfor er den vigtigste faktor, der styrer søens tilstand. Jo mindre fosfor, søen indeholder, jo færre planktoralger og jo klarere vand. Vandplanter vil dermed vokser på dybere vand i søen og fiskebestanden vil være domineret af rovfisk som gedde og aborre frem for skidtfisk som brasen og skalle.

Årsagen til manglende målopfyldelse er stadig en for høj næringsstoftilførsel samt lagring af næringsstoffer i søerne, samt for stor en tilledning af fosfor fra landbrugsarealer og enkeltliggende ejendomme.

 Der er i EU-sammenhæng kun foretaget interkalibrering på algeforekomsten - klorofyl a, som udtryk for fytoplankton biomassen. Derfor udtrykkes søernes tilstand i Vandplanerene alene i relation til klorofyl a koncntrationen. De øvrige biologiske forhold og dybdevariationen eller bundforhold indgår i tilstandsvurderingen som støtteparametre - og er derfor ikke afgørende for hvordan søen tilstandsvurderes. I EU er der iværksat et arbejde der skal gøre det muligt at bruge andre biologiske parametre (vandplanter, fisk, smådyr) til bedømmelse af søernes kvalitet, til brug for næste Vandplansperiode.

Det er Miljøstyrelsen, der overvåger søernes miljøtilstand.

Regulativrevision

Fredericia Kommune arbejder med nye vandløbsregulativer

Fredericia Kommune har påbegyndt revisionen af vandløbsregulativerne for alle kommunens offentlige vandløb.

Udkast til "Plan for revision af vandløbsregulativer" kan ses her:

 

 

Feedback