Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget - 29-03-2017

I forbindelse med regnskabsafslutningen udarbejder fagafdelingerne og stabene en opgørelse over regnskabet samt spar/lån.

Denne sag indeholder regnskabsresultatet 2016 inkl. spar/lån for Arbejdsmarkedet-og Integrationsudvalgets område. 

Regnskabsresultatet for 2016 viser et samlet mindreforbrug på 6,954 mio. kr., hvoraf de 1,213 mio. kr. foreslås overført til 2017.

Sagsbeskrivelse:

Arbejdsmarked- og Integrationsudvalget skal i forbindelse med denne økonomirapportering godkende regnskabet for 2016 samt spar/lån for 2016/2017.

Tabel 1. Regnskabsresultat for 2016 inkl. Spar/lån

I afsnittende nedenfor vil indholdet i tabel 1 blive gennemgået.

Regnskab 2016 / Korrigeret budget / Rest

I 2016 havde Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget et vedtaget budget på 852,993 mio. kr. I løbet af året er det givet et kasseindlæg på i alt -24,467 mio. kr. Det forventede regnskab for 2016 udgør 821,572 mio. kr.

I hovedtræk består kasseindlægget af den reelle midtvejsvurdering for overførselsudgifter og forsikrede ledige på -19,732 mio.kr.  (-7,871-5,976-5,885) vedrørende lavere ledighedsskøn, genberegning af refusionsreformen samt en række regelændringer og reformer. Dertil kommer et indtægtskrav vedrørende intern controlling på -6,300 mio.kr. (-1,000-1,400-3,900).

Regnskab for 2016 viser et samlet overskud på 6,954 mio. kr., der dækker over et underskud vedr. serviceudgifter på i alt 1,416 mio. kr., et overskud på overførselsudgifter og forsikrede ledige på 8,166 mio. kr. samt et overskud for øvrige områder på 0,203 mio.kr.

Spar/lån:

For hele Arbejdsmarked og Integrationsudvalget overføres et lån på 1,213 mio. kr. i 2017. Lånet består af et merforbrug på 1,416 mio. kr. vedr. serviceudgifter samt et mindreforbrug vedr. anlæg på 0,193 mio. kr. og det brugerfinansierede område på 0,010 mio. kr.

For serviceudgifterne er hovedforklaringerne på merforbruget i 2016 følgende:

1.  Genoptræningscentret havde et merforbrug på 2,724 mio.kr. Underskuddet skyldes et overført underskud fra 2015, Region Syddanmarks opsigelse af aftalen om tilskud til bassinleje samt uforudsete personaleudgifter.

2.  Området vedr. produktionsskoler har et merforbrug på 0,744 mio. kr.

3.  Boliger til flygtninge kommer ud af 2016 med et mindreforbrug på 0,728 mio. kr.

4.  Der er i 2016 uforbrugte projektmidler svarende til et mindreforbrug på 0,604 mio.kr. 

For en yderligere specifikation af sagerne henvises der til bilaget ”Arbejdsmarkedet-og Integrationsudvalget – specifikation spar-lån 2016

Afvigelse

Der er ikke overførselsadgang på overførselsudgifter og forsikrede ledige, hvorfor der lægges 8,167 mio. kr. (4,903 + 3,263) i kassen.

I forbindelse med regnskabsafslutningen for 2016 er der endvidere foretaget en gennemgang af udvalgenes opsparede midler vedrørende serviceudgifterne. I gennemgangen er igangværende projekter og prioriterede midler gjort op og diskuteret. Der er ikke fundet overskydende beløb inden for Arbejdsmarked- og Integrationsudvalget.

Følgende afsnit indeholder en bagud- og fremadrettet beskrivelse af nøgletal vedrørende overførselsudgifter og forsikrede ledige (beskæftigelsestilskuddet). Tallene kan ses som forklaringer på udviklingen i økonomien for 2016 og 2017.

Bagudrettet vurdering (politisk orientering)

Forsikrede ledige:

Både på landsplan og i Fredericia Kommune er ledigheden vedr. forsikrede ledige faldet gennem 2016. I Fredericia Kommune lå bruttoledigheden i slutningen af året på 2,9 pct. af arbejdsstyrken, hvilket svarer til et fald på 0,8 procentpoint i 2016. Landsgennemsnittet endte på 2,9 pct. ved udgangen af 2016, hvilket svarer til et fald på 0,4 procentpoint i 2016.

Overførselsudgifter:

Ledigheden for ikke-forsikrede har i 2016 været faldende både i Fredericia Kommune og på landsplan, men Fredericia Kommune ligger fortsat et godt stykke over landsgennemsnittet. I Fredericia Kommune lå antallet af personer på offentlig forsørgelse (ekskl. ledige dagpengemodtagere) i slutningen af året på 24,5 procent af arbejdsstyrken, hvilket svarer til et fald på 0,3 procentpoint i 2016.  På landsplan var dette tal 20,4 procent, hvilket svarer til et fald på 0,6 procentpoint.

En gennemgang af nøgletallene viser overordnet, at der er en positiv udvikling i Fredericia Kommune. På de fleste brændende platforme ses et fald i ledigheden. Dette fald er dog primært udløst af almindelige sæsonudsving og ny lovgivning som også ses i andre kommuner.

Fremadrettet vurdering / regnskab 2017 (politisk orientering)

I lighed med tidligere år har Arbejdsmarked og Borgerservice, i samarbejde med Økonomi og Personale, vurderet områdets udgifter og udarbejdet nye budgetskøn for overførselsudgifter og beskæftigelsestilskuddet vedr. forsikrede ledige.

Overordnet set er økonomien til overførselsudgifter under pres. Faldende ledighed på landsplan påvirker de nationale udgiftsskøn til overførselsudgifter. Det betyder, at finansieringen til overførselsudgifterne fra staten til kommunerne er faldende.

Der ses dog positive tendenser, idet der forventes et samlet fald i antal fuldtidspersoner på overførselsindkomst. Faldet er primært i gruppen af arbejdsmarkedsparate borgere og borgere tilkendt førtidspension.

Når faldet i ledigheden for kontanthjælps- og integrationsydelsesborgere ikke følger landsplan, så skyldtes det i væsentlig grad arbejdet med at gøre flere af disse borgere jobparate og dermed øge arbejdsstyrken. Jobparate der tæller med i arbejdsstyrken er steget med 100 fuldtidspersoner i 2016, så de nu udgør 41% af målgruppen mod 34% ved årets begyndelse.

Økonomien er særligt udfordret på området for integration, hvilket skyldes et stigende antal flygtninge. Derudover er områderne: sygedagpenge, jobafklaring og ressourceforløb også udfordret, hvilket især skyldes, at implementeringen af nye reformer får fuld effekt. På området for førtidspension ses også en stigning i budgettet til trods for et fald i antal førtidspensionister. De stigende udgifter til førtidspension hænger sammen med et fald i den gennemsnitlige refusionsprocent, hvilket indgår i refusionsreformen.

Godkendt.

Tids- og procesplan for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2018.

Sagsbeskrivelse:

Arbejdsmarked, Borgerservice og Genoptræning har lavet en tids- og procesplan for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2018.

Forud for arbejdet med Beskæftigelsesplan 2017 vil emnet blive drøftet i Fredericia Beskæftigelsesforum jf. forummets kommissorium. Formålet er at sikre input, som er frie og uafhængige af eventuelle udkast.

Efterfølgende vil der blive udarbejdet et udkast til beskæftigelsesplanen på baggrund af input fra Beskæftigelsesforum og udmeldte ministermål. Udkastet vil i efteråret blive sendt til drøftelse i henholdsvis Beskæftigelsesforum og Arbejdsmarked- og Integrationsudvalget. Den endelige vedtagelse af beskæftigelsesplanen vil blive i Byrådet i december 2017

Tids- og procesplanen er illustreret i bilag 1.

Ingen

Taget til efterretning.

Oversigt over aktivitetsprojekter i Arbejdsmarked, Borgerservice og Genoptræning fremligges.

Sagsbeskrivelse:

På mødet i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den 14. december 2016 blev det besluttet, at oversigten over aktivitetsprojekter i Arbejdsmarked, Borgerservice og Genoptræning løbende over året skal fremlægges udvalget.

Bilag 1: Aktivitetsprojekter Arbejdsmarked Feb. 2017.

Oversigten er opdateret med hensyn til projekter, effektmål og deltagelse.

Ingen

Taget til efterretning.

Dansk Folkeparti (DF) har fremsendt vedlagte noter til pkt. 11 om mentorer/coach (bilag 1), hvor DF dels beder om en række redegørelser og dels fremsætter forslag om ikke at benytte Arbejdsmarkedsafdelingens egne medarbejdere som mentorer, og ikke i fremtiden må have ansatte, der sidder i rehabiliteringsteamet og samtidig i fleksjob- eller pensionsteamet.

Sagsbeskrivelse:

DF foreslår, at der ikke længere benyttes ansatte fra Arbejdsmarkedsafdelingen til mentor/coach arbejdet.

Som fundament for at drøfte forslaget, gives en redegørelse for de opgaver mentorer har, hvor meget det benyttes og den økonomi der er forbundet med det, samt hvordan mentorer benyttes i daglig praksis.

Mentortilbud gives skriftligt og fremgår af borgerens jobplan, som et tilbud der afgives.

Mentorens opgaver:

Efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats kan en borger bevilges mentorstøtte med henblik på at fremme borgerens vej mod selvforsørgelse i job eller uddannelse.

Kapitel 9b Mentorstøtte

§ 31b, Stk. 1 Med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse, kan der gives tilbud om mentorstøtte.

Stk. 2 Personer, der er omfattet af § 2, og som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, har ret til et tilbud om mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt.

§ 31c, Stk. 1 Ved afgivelse af tilbud om mentorstøtte skal der indgås en skriftlig aftale om mentorstøtte mellem jobcenteret og den person, der får støtten. Aftalen kan højst indgås for 6 måneder med mulighed for forlængelse.

Stk. 2 Aftalen skal indeholde oplysning om 1) målet med mentorstøtten, 2) mentorens navn og kontaktdata, 3) hvilke opgaver mentoren skal bistå ved, 4) varigheden af aftalen, 5) timetallet for mentorstøtten og 6) klagevejledning.

§ 31d, Stk. 1 Hvis en virksomhed eller en uddannelsesinstitution får støtte til at varetage en mentorfunktion, skal indsatsen ligge ud over, hvad arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende for aktiviteten, tilbuddet eller ansættelsen.

§ 31e, Stk. 1 Støtte til en mentorfunktion i en virksomhed eller en uddannelsesinstitution bevilges til dækning af lønomkostninger ved frikøb af medarbejderen, der varetager mentorfunktionen, eller honorar til en ekstern konsulent. Med henblik på at forbedre en medarbejders mulighed for at varetage mentorfunktionen kan der bevilges tilskud til køb af uddannelse for medarbejderen.

Stk. 2 Ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos personen, der har brug for mentor, fastsættes et timetal for mentorfunktionen i samarbejde med virksomheden eller uddannelsesinstitutionen. Hvis der ydes støtte til en mentorfunktion for flere personer, kan der fastsættes et timetal for mentorfunktionen pr. plads i stedet for pr. person.

§ 31f, Stk. 1 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilbud om mentorstøtte, herunder om målgruppen for tilbud om mentorstøtte.

Der nævnes ikke coach i lovgivningen, og en sådan vil eventuelt skulle bevilges som et aktiveringstilbud eller en del af et aktiveringstilbud.

En mentors opgave er at understøtte den plan der udarbejdes mellem borger og jobcenter, for hvordan borgeren kan nærme sig eller fastholdes på arbejdsmarkedet eller i ordinær uddannelse, herunder arbejde med at overkomme eventuelle barrierer for deltagelse, udvikling af arbejdsevne eller fastholdelse.

Mentorer kan være tilknyttet uden omkostning for kommunen, eller kan aflønnes med et aftalt beløb pr. time, eller efter sin funktionsbeskrivelse.

En mentor udøver ikke i sin egenskab af mentor myndighed, men har en pligt til at videregive relevante oplysninger for myndighedsudøvelsen. 

Hvem kan være mentor?

En mentor kan være en ekstern person, som ansættes til at være mentor for en konkret borger på offentlig forsørgelse. Det vil eksempelvis være tilfældet, når en ansat på en uddannelsesinstitution er overgangsmentor for en ung der starter uddannelse, men hvor der er en risiko for den unge afbryder uddannelsen. Det kan også være som ekstraordinær støtte til borgeren i praktik i en virksomhed, for at sikre borgeren finder sig tilpas, får ekstraordinær opmærksomhed eller vækkes om morgenen og dermed husker at komme på arbejde. Eller det kan eksempelvis være personlig støtte til en misbrugende borger eller en borger med psykiske udfordringer.

Eksterne mentorer er i Fredericia oftest ansatte i en virksomhed (hvor der for næsten alles vedkommende ikke sker økonomisk honorering for opgaven), på en uddannelsesinstitution, eller en ekstern leverandør af uddannelsesforløb.

En mentor kan også være, og er det ofte, en medarbejder i jobcentret. Eksempelvis over for en aktivitetsparat borger, som ikke er i stand til at deltage i aktivering, og hvor medarbejderen støtter op om borgeren, så det bliver muligt at deltage. Eller hvor borgeren har brug for en personlig mentor i et virksomhedsforløb, et uddannelsesforløb, eller som del af et ressourceforløb.

Mentorer ansat i Arbejdsmarkedsafdelingen kan både være ansat som mentor på fuldt tid, eller noget af tiden kombineret med opgaven, som jobkonsulent eller sagsbehandler.

Uanset er hensigten i loven, at mentoren skal understøtte borgerens vej mod ordinær uddannelse og job, selv om vejen kan synes lang og kroget.

Forskel på mentorer og andre medarbejdere i et jobcenter

For alle ansatte i Jobcenter Fredericia gælder, at kerneopgaven er at understøtte vejen til job og uddannelse for kommunens borgere. Det gør sig gældende for såvel myndighedssagsbehandlere, som jobkonsulenter, administrative medarbejdere eller mentorer. Forskellen er således primært, at mentoren ikke træffer myndighedsafgørelser.

Det kan forekomme unødigt rigidt, at der opereres med forskellige funktionsbeskrivelser, konti og refusionsrammer, når hovedopgaven er den samme for alle. Men det er sådan man landspolitisk har lovgivet om præmisserne for de bevillinger kommunerne modtager, og i Fredericia er den samlede beskæftigelsesindsats udarbejdet med udgangspunkt i præmisserne, der er opstillet fra Folketinget og Beskæftigelsesministeriet.

Der foregår løbende drøftelser med kommunens revision om tolkningen af præmisser og afregninger, ligesom der gennemføres løbende revision både internt og eksternt.

Fredericias praksis for brug af interne og eksterne mentorer adskiller sig ikke fra andre kommuners i sin udmøntning, ud over det faktum, at Fredericia som udgangspunkt ikke finansierer virksomheders mentorer i forbindelse med virksomhedsrettet aktivering, som det er tilfældet i mange andre kommuner. Det generelle billede der tegner sig er, at mentorer benyttes mindre i Fredericia end i sammenlignelige kommuner, med heraf følgende færre udgifter til mentorer.

Brugen af interne mentorer kommer borgeren til gavn, fordi det mindsker borgerens koordinationsbehov, når der ikke er så mange forskellige mennesker omkring borgeren. Samtidig er det for kommunen en omkostningseffektiv måde at løse opgaven fordi enhedsprisen er lavere generelt og det administrative og koordinerende arbejde minimeres når borgerens sag ikke skifter hænder. Derved er det med til at sikre, at borgeren får mest muligt for pengene og flere får gavn af en mentor.

Der har i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2016 været 1.190 unikke personer som har modtaget mentorstøtte, og samlet 2.104 mentorforløb inklusiv forlængelser. Af de sager har 26% ikke længere et aktivt kontaktforløb med Arbejdsmarkedsafdelingen.

DF foreslår i forslag 2, at ansatte, der sidder i rehabiliteringsteamet efterfølgende ikke kan sidde i fleksjobteamet eller pensionsteamet, da DF ikke finder det hensigtsmæssigt med ansatte med flere roller i forhold til at afgøre borgernes sager.

Der er i dag ingen deltagere i det rehabiliterende team, der samtidig er mentor. Den praksis sluttede i forlængelse af en konkret borgersag. Borgeren har også fået svar på sine spørgsmål i forhold til praksis.

Arbejdsmarkedsafdelingen har vurderet både retssikkerhedsaspektet og hensigtsmæssigheden af et personsammenfald, og har på den baggrund vurderet det ville være hensigtsmæssigt for borgeren, at der er personsammenfald.

Overvejelserne har været, da det rehabiliterende team blev etableret tilbage i 2013, at tage udgangspunkt i nogle af tankerne fra lovgiverne, og undgå at borgerne risikerer at blive sendt frem og tilbage i systemet, og at kontinuiteten og kvaliteten i behandlingen på Det rehabiliterende team skulle sikres ved, at det var kompetente medarbejdere, som sad med. Ideen var, at praksis fra de forskellige forvaltningsgrene skulle formidles igennem teamet, og at netop disse medarbejdere derfor i særlig grad kan være opdateret og holde en rød tråd i indstillingerne. Der er således tale om forskellige hensyn som Arbejdsmarkedsafdelingen. Arbejdsmarkedsafdelingen har erfaret, at når de samme medarbejdere deltager i både det rehabiliterende team og i myndighedsteamet, så mindsker det behovet for genbehandlinger, og mest mulig viden sikres på den måde.

Arbejdsmarkeds, Borgerservice og Genoptræning vurderer, at der er borgere som har behov for tildeling af en mentor, og at de mentorordninger der benyttes i dag, medvirker til at understøtte borgeren og lette koordineringen af borgerens sag til gavn for borgeren.

Arbejdsmarkeds, Borgerservice og Genoptræning vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt for borgerne, at der ikke deltager mentorer i det rehabiliterende team. Samtidig vurderes borgerne at være bedst tjent med, at der er personsammenfald mellem rehabiliteringsteamet og fleksjob- eller førtidspensionsteamene, da det afværger borgere som sendes frem og tilbage mellem de to administrative enheder i sagsbehandlingen.

Beslutningen om at hidtidig praksis fortsætter tiltrædes.

DF ønsker at det præciseres, at indebærer at borgerens mentor ikke kan sidde i det rehabiliterende team, når borgerens sag behandles.