Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget - 29-03-2017

Referat
Dato:
Onsdag, 29 marts, 2017 - 08:00
Hent som fil:

Punkt 13 Godkendelse af dagsorden

Sagsresumé




Sagsbeskrivelse:




Indstillinger

Fagafdelingen indstiller


Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den 29-03-2017

Godkendt.

Punkt 14 Regnskab 2016 og spar/lån 2016/2017, Arbejdsmarked og integrationsudvalget

Sagsresumé

I forbindelse med regnskabsafslutningen udarbejder fagafdelingerne og stabene en opgørelse over regnskabet samt spar/lån.

 

Denne sag indeholder regnskabsresultatet 2016 inkl. spar/lån for Arbejdsmarkedet-og Integrationsudvalgets område. 

 

Regnskabsresultatet for 2016 viser et samlet mindreforbrug på 6,954 mio. kr., hvoraf de 1,213 mio. kr. foreslås overført til 2017.

 

Sagsbeskrivelse:

Arbejdsmarked- og Integrationsudvalget skal i forbindelse med denne økonomirapportering godkende regnskabet for 2016 samt spar/lån for 2016/2017.

 

Tabel 1. Regnskabsresultat for 2016 inkl. Spar/lån

Mio. kr.

Regnskab 2016

Korrigeret budget

Rest
+ = overskud
- = underskud

Spar/lån
+ = lån
- = spar

Afvigelse

 

 

 

 

 

 

Skattefinansieret område:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Serviceudgifter

97,042

95,626

-1,416

1,416

0,000

Overførselsudgifter

628,915

633,818

4,903

0,000

4,903

Forsikrede ledige

95,107

98,370

3,263

0,000

3,263

Drift i alt

821,063

827,814

6,751

1,416

8,167

 

 

 

 

 

 

Anlæg i alt

0,000

0,193

0,193

-0,193

0,000

 

 

 

 

 

Skattefinansieret område i alt

821,063

828,007

6,944

1,223

8,167

 

 

 

 

 

Brugerfinansieret område:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Drift

0,509

0,519

0,010

-0,010

0

 

 

 

 

 

 

Brugerfinansieret område i alt

0,509

0,519

0,010

-0,010

0

 

 

 

 

 

Total

821,572

828,526

6,954

1,213

8,167

 

I afsnittende nedenfor vil indholdet i tabel 1 blive gennemgået.

 

Regnskab 2016 / Korrigeret budget / Rest

I 2016 havde Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget et vedtaget budget på 852,993 mio. kr. I løbet af året er det givet et kasseindlæg på i alt -24,467 mio. kr. Det forventede regnskab for 2016 udgør 821,572 mio. kr.

I hovedtræk består kasseindlægget af den reelle midtvejsvurdering for overførselsudgifter og forsikrede ledige på -19,732 mio.kr.  (-7,871-5,976-5,885) vedrørende lavere ledighedsskøn, genberegning af refusionsreformen samt en række regelændringer og reformer. Dertil kommer et indtægtskrav vedrørende intern controlling på -6,300 mio.kr. (-1,000-1,400-3,900).

Regnskab for 2016 viser et samlet overskud på 6,954 mio. kr., der dækker over et underskud vedr. serviceudgifter på i alt 1,416 mio. kr., et overskud på overførselsudgifter og forsikrede ledige på 8,166 mio. kr. samt et overskud for øvrige områder på 0,203 mio.kr.

 

Spar/lån:

For hele Arbejdsmarked og Integrationsudvalget overføres et lån på 1,213 mio. kr. i 2017. Lånet består af et merforbrug på 1,416 mio. kr. vedr. serviceudgifter samt et mindreforbrug vedr. anlæg på 0,193 mio. kr. og det brugerfinansierede område på 0,010 mio. kr.

For serviceudgifterne er hovedforklaringerne på merforbruget i 2016 følgende:

 

1.  Genoptræningscentret havde et merforbrug på 2,724 mio.kr. Underskuddet skyldes et overført underskud fra 2015, Region Syddanmarks opsigelse af aftalen om tilskud til bassinleje samt uforudsete personaleudgifter.

2.  Området vedr. produktionsskoler har et merforbrug på 0,744 mio. kr.

3.  Boliger til flygtninge kommer ud af 2016 med et mindreforbrug på 0,728 mio. kr.

4.  Der er i 2016 uforbrugte projektmidler svarende til et mindreforbrug på 0,604 mio.kr. 

For en yderligere specifikation af sagerne henvises der til bilaget ”Arbejdsmarkedet-og Integrationsudvalget – specifikation spar-lån 2016

 

Afvigelse

Der er ikke overførselsadgang på overførselsudgifter og forsikrede ledige, hvorfor der lægges 8,167 mio. kr. (4,903 + 3,263) i kassen.

 

I forbindelse med regnskabsafslutningen for 2016 er der endvidere foretaget en gennemgang af udvalgenes opsparede midler vedrørende serviceudgifterne. I gennemgangen er igangværende projekter og prioriterede midler gjort op og diskuteret. Der er ikke fundet overskydende beløb inden for Arbejdsmarked- og Integrationsudvalget.

Økonomiske konsekvenser

Se sagsresumé.

Vurdering

Følgende afsnit indeholder en bagud- og fremadrettet beskrivelse af nøgletal vedrørende overførselsudgifter og forsikrede ledige (beskæftigelsestilskuddet). Tallene kan ses som forklaringer på udviklingen i økonomien for 2016 og 2017.

 

Bagudrettet vurdering (politisk orientering)

Forsikrede ledige:

Både på landsplan og i Fredericia Kommune er ledigheden vedr. forsikrede ledige faldet gennem 2016. I Fredericia Kommune lå bruttoledigheden i slutningen af året på 2,9 pct. af arbejdsstyrken, hvilket svarer til et fald på 0,8 procentpoint i 2016. Landsgennemsnittet endte på 2,9 pct. ved udgangen af 2016, hvilket svarer til et fald på 0,4 procentpoint i 2016.

 

Overførselsudgifter:

Ledigheden for ikke-forsikrede har i 2016 været faldende både i Fredericia Kommune og på landsplan, men Fredericia Kommune ligger fortsat et godt stykke over landsgennemsnittet. I Fredericia Kommune lå antallet af personer på offentlig forsørgelse (ekskl. ledige dagpengemodtagere) i slutningen af året på 24,5 procent af arbejdsstyrken, hvilket svarer til et fald på 0,3 procentpoint i 2016.  På landsplan var dette tal 20,4 procent, hvilket svarer til et fald på 0,6 procentpoint.

 

En gennemgang af nøgletallene viser overordnet, at der er en positiv udvikling i Fredericia Kommune. På de fleste brændende platforme ses et fald i ledigheden. Dette fald er dog primært udløst af almindelige sæsonudsving og ny lovgivning som også ses i andre kommuner.

 

Fremadrettet vurdering / regnskab 2017 (politisk orientering)

I lighed med tidligere år har Arbejdsmarked og Borgerservice, i samarbejde med Økonomi og Personale, vurderet områdets udgifter og udarbejdet nye budgetskøn for overførselsudgifter og beskæftigelsestilskuddet vedr. forsikrede ledige.

 

Overordnet set er økonomien til overførselsudgifter under pres. Faldende ledighed på landsplan påvirker de nationale udgiftsskøn til overførselsudgifter. Det betyder, at finansieringen til overførselsudgifterne fra staten til kommunerne er faldende.

 

Der ses dog positive tendenser, idet der forventes et samlet fald i antal fuldtidspersoner på overførselsindkomst. Faldet er primært i gruppen af arbejdsmarkedsparate borgere og borgere tilkendt førtidspension.

Når faldet i ledigheden for kontanthjælps- og integrationsydelsesborgere ikke følger landsplan, så skyldtes det i væsentlig grad arbejdet med at gøre flere af disse borgere jobparate og dermed øge arbejdsstyrken. Jobparate der tæller med i arbejdsstyrken er steget med 100 fuldtidspersoner i 2016, så de nu udgør 41% af målgruppen mod 34% ved årets begyndelse.

 

Økonomien er særligt udfordret på området for integration, hvilket skyldes et stigende antal flygtninge. Derudover er områderne: sygedagpenge, jobafklaring og ressourceforløb også udfordret, hvilket især skyldes, at implementeringen af nye reformer får fuld effekt. På området for førtidspension ses også en stigning i budgettet til trods for et fald i antal førtidspensionister. De stigende udgifter til førtidspension hænger sammen med et fald i den gennemsnitlige refusionsprocent, hvilket indgår i refusionsreformen.

Indstillinger

Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller:

 

At regnskab 2016 og Spar/Lån godkendes som beskrevet.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den 29-03-2017

Godkendt.

Punkt 15 Status på beskæftigelsesplan 2016

Sagsresumé

Årsstatus på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Arbejdsmarkedsafdelingens arbejde i forhold til de fastsatte mål i beskæftigelsesplanen. Målene i beskæftigelsesplanen har styret prioriteringen af strategier og indsatser i løbet af 2016. Der følges både op på de fastsatte mål i forhold til Fredericia Kommunes egen udvikling samt i forhold til udviklingen i de sammenlignelige kommuner, også kaldet klynger.

 

Sagsbeskrivelse:

Jf. vedhæftede bilag

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Arbejdsmarked, Borgerservice og Genoptræning indstiller, at Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den 29-03-2017

Taget til efterretning.

Punkt 16 Orientering om proces for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2018

Sagsresumé

Tids- og procesplan for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2018.

 

Sagsbeskrivelse:

Arbejdsmarked, Borgerservice og Genoptræning har lavet en tids- og procesplan for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2018.

 

Forud for arbejdet med Beskæftigelsesplan 2017 vil emnet blive drøftet i Fredericia Beskæftigelsesforum jf. forummets kommissorium. Formålet er at sikre input, som er frie og uafhængige af eventuelle udkast.

 

Efterfølgende vil der blive udarbejdet et udkast til beskæftigelsesplanen på baggrund af input fra Beskæftigelsesforum og udmeldte ministermål. Udkastet vil i efteråret blive sendt til drøftelse i henholdsvis Beskæftigelsesforum og Arbejdsmarked- og Integrationsudvalget. Den endelige vedtagelse af beskæftigelsesplanen vil blive i Byrådet i december 2017

 

Tids- og procesplanen er illustreret i bilag 1.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Arbejdsmarked, Borgerservice og Genoptræning indstiller, at Arbejdsmarked- og Integrationsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den 29-03-2017

Taget til efterretning.

Punkt 17 Orientering: Status på 2016-strategien på integrationsområde

Sagsresumé

Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget vedtog på mødet d. 24. februar 2016 en strategi for integration af nytilkomne flytning og familiesammenførte til flygtning. Nedenfor er beskrevet status for udmøntning af strategien.

 

Sagsbeskrivelse:

24. februar 2016 beslutter Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget en strategi for integration af nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, hvor der er fokus på ressourcer, en tidlig indsats og at nytilkomne mødes med en klar intention om integration på arbejdsmarkedet og i samfundet i øvrigt.

 

Den 1. juli 2016 trådte en ændret Integrationslov i kraft, der indeholder samme retningslinjer som strategien.

 

Med fokus på en tidlig indsats blev proceduren for modtagelsen af flygtninge ændret i 2016, således at sagsbehandlingen starter samme dag, som Jobcenteret modtager besked fra Udlændingestyrelse om overtagelse af ansvaret for en flygtning. Orienteringen fra Udlændingestyrelsen gives 4 uger før pågældende ankommer, som er berammet til den første hverdag i en måned.

 

Der bygges videre på screeningen fra Asylcenteret.

D. 01.07.2016 lancerede Udlændingestyrelsen et standardiseret skema – Overgivelsesskema – som asylcentret skal fremsende, når en flygtning overgives til en kommune.

 

Skemaet indeholder oplysninger om personlige forhold, afdækning af kompetencer og kvalifikationer samt helbredsmæssig afdækning. Modtager Jobcenteret ikke overgivelsesskemaet fra asylcenteret inden for få uger fra Udlændingestyrelsen har orientere om en ny flygtning er på vej til kommunen, kontakter Jobcenteret Asylcenteret, da der er brug for oplysningerne inden de ankommer.

 

Den pågældende flygtning indkaldes til info-møde 14 dage inden selve ankomsten, hvor pågældende møder en arbejdsmarkedskonsulent i forhold til kompetencer og kvalifikationer til arbejdsmarkedet samt en visitator til sprogskolen vedr. indplacering til dansk-uddannelserne. Herefter udarbejdes integrationskontrakten, og den pågældende orienteres om boligplaceringen. En repræsentant fra Ydelseskontoret orienterer om ydelser og alle formelle dokumenter bliver underskrevet.

 

Ankommer der også børn, orienterer en repræsentant fra Familieafdelingen, KKP (koordinerede kontaktperson i forhold til hele familien) om skole-/daginstitutionsplaceringen og kører familien ud til de pågældende steder, for at de kan hilse på og se stedet. KKP kan følge familien i op til 3 år.

 

På baggrund af dette møde, hvor de pågældende flygtninge bliver ”klædt på” til en tidlig start, kan de allerede 24 timer efter ankomst til kommunen aflevere deres børn i skole/ daginstitution og 48 timer efter ankomst påbegynde sprogskole og beskæftigelsestilbud.

Loven forskriver, at praktik påbegyndes inden for 2 uger senest efter en måned.

 

I 2016 ankom der 59 flygtninge til Fredericia Kommune, som omfattede 37 voksne, 20 børn og 2 uledsagede børn.

 

Af de 59 flygtninge kom 54 fra Syrien, 4 fra Iran og 1 fra Ukraine.

 

Yderligere ankom der 59 borgere til kommunen i forbindelse med familiesammenføringer, som omfattede 16 voksne og 43 børn.

 

Målsætning for boligplaceringen er, at nyankomne skal placeres bredt over hele kommunen, hvilket har givet nogle udfordringer, da egnede lejemål i byerne rundt om Fredericia by er dyre.

 

Ved årets begyndelse var forudsætningerne, at Udlændingestyrelsen havde meldt en kvote på 147 flygtninge som Fredericia Kommune skulle have ansvaret for. Herudover var forventningen også, at der ville komme et tilsvarende antal familiesammenførte i løbet af året.

 

På baggrund af disse tal, blev der først på året etableret en række lejemål til midlertidig indkvartering, så kommunen var klar til at modtage det forventede antal. Det viste sig imidlertid, at kommunen ikke fik henvist det forventede antal, hvorefter der blev nedjusteret på antal lejemål. 

 

Medio 2016 var der etableret 26 lejemål i forhold til midlertidig indkvartering, som over efteråret blev reduceret til 13 lejemål. På disse 13 lejemål var der ved årets slutning placeret 35 flygtninge i midlertidige boliger.

 

Enkelte fik ved ankomsten til kommunen tilbudt en permanent bolig, men gennemsnitstiden fra midlertidig bolig til permanent bolig har for par med børn ligget mellem 0 – 3 mdr. I forhold til enlige og par uden børn har gennemsnitstiden ligget mellem 0 – 12 mdr., da det er sværere at finde små billige boliger.

 

I forbindelse med ændringerne i Integrationsloven har kommunerne nu integrationsansvar op til 5 år. Rammerne er, at der skal tilrettelægges et integrationsprogram for alle flygtninge og familiesammenført over 18 år, hvor der er entydigt fokus på job. Opnås målene ikke indenfor 1 år kan programmet forlænges med nye mål og indsatser i op til 5 år.

Nye flygtninge skal anses som jobparate i de første 3 mdr. Efter 3 mdr. skal kommunen foretage en visitation på baggrund af borgerens forudsætninger, kompetencer og erfaringer fra de første virksomhedsrettede tilbud.

Status ved udgangen af 2016 var at ca. 2/3 af da 37 voksne flygtninge var registreret som jobparate og ca. 1/3 som aktivitetsparate.

 

IGU´en (Integrationsgrunduddannelsen) er en 3-årig forsøgsordning, som er et tilbud til flygtninge eller familiesammenførte til en flygtning, hvis kvalifikationer og produktivitet ikke opfylder kravene på det danske arbejdsmarked. Yderlige krav til målgruppen er, at borgerne er mellem 18 og 40 år og har haft folkeregisteradresse i Danmark i mindre end 5 år. IGU´en varer samlet 2 år, og består af lønnet praktik og skoledele.

I slutningen af året blev der etableret 2 IGU-aftaler og flere var på vej i forhold til en endelig aftale i begyndelsen af 2017.

 

Fredericia Kommune har deltaget i en phonerkampagne iværksat af Region Syd i forhold til lokale arbejdspladser, da der blev sporet en vis tilbageholdenhed med oprettelse af IGU. Ligeledes er der blevet arbejdet med aftaler med Erhvervsskoler og AMU-systemet i forhold til skoledelen.

 

I forhold til innovation og opstart af egen virksomhed er der indgået et samarbejde med Business Fredericia, som yder bistand når en borger har planer om at gå denne vej frem for et lønarbejde.

 

Et eksempel herpå er et syrisk par som i 2016 åbnede madstedet ”Joni Marmarita” i Gothersgade.

 

Sprogundervisningen af voksne varetages af A2B, hvor 12 borgere i 2016 bestod Indfødsretsprøven og 5 bestod Medborgerskabsprøven.

6 borgere bestod Dansk 1, 16 bestod Dansk 2 og 17 bestod Dansk 3.

 

På børneskoleområdet blev det i 2016 besluttet, at man ville nedlægge de særlige modtageklasser og fra august 2017 skal alle nyankomne/udenlandske børn og unge gå i skole i det distrikt de bor i. Modtagelsen og den særlige indsats sker på den skole, hvor barnet skal integreres og skabe sine fremtidige fællesskaber.

 

Området, Civilsamfundet og inddragelse af frivillige kræfter blev påbegyndt i 2016 med registrering af kontakter til forskellige organisationer og enkeltpersoner. 2017 er planlagt til at udvikle samarbejdet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Arbejdsmarked, Borgerservice og Genoptræning indstiller at Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den 29-03-2017

Taget til efterretning.

Punkt 18 Orientering: Kvartalsoversigt over aktivitetsprojekter i Arbejdsmarked, Borgerservice og Genoptræning

Sagsresumé

Oversigt over aktivitetsprojekter i Arbejdsmarked, Borgerservice og Genoptræning fremligges.

 

Sagsbeskrivelse:

På mødet i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den 14. december 2016 blev det besluttet, at oversigten over aktivitetsprojekter i Arbejdsmarked, Borgerservice og Genoptræning løbende over året skal fremlægges udvalget.

 

Bilag 1: Aktivitetsprojekter Arbejdsmarked Feb. 2017.

 

Oversigten er opdateret med hensyn til projekter, effektmål og deltagelse.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Arbejdsmarked, Borgerservice og Genoptræning indstiller, at projektoversigten tages til efterretning.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den 29-03-2017

Taget til efterretning.

Punkt 19 Beslutning om DF's forslag om afslutning af borgersagser, hvor borgeren har været syg i mere end tre år

Sagsresumé

Med udgangspunkt i drøftelse i Byrådet den 30. januar 2017, stiller DF forslag om, at borgere, der har været syge i mere end tre år, som er lægeligt velbelyst og med mere end tre foranstaltninger, får en plan, der kan afslutte deres forløb og dermed få afslutning på deres sag i forhold til fleksjob og pension.

 

Sagsbeskrivelse:

 

Drøftelsen i Byrådet den 30. januar tog udgangspunkt i, at der i forbindelse med satspuljeforliget blev afsat 262,5 mio. kr. til en ekstraordinær indsats over for borgere, der har været på offentlig forsørgelse i lang tid, jf. bilag 1.

 

Efterfølgende har DF fremsendt nyt forslag, bilag 2, hvori DF foreslår, at forvaltningen udarbejder en plan for hvordan sager med syge borgere, der er mere end tre år gamle løses, så ingen borgere sendes rundt i systemet med den ene afprøvning efter den anden. Gælder uanset nuværende forsørgelse.

 

DF foreslår, der lægges en metode til grund, hvor borgerens arbejdsevne beskrives i procent, idet DF mener, at den reelle arbejdsevne kan opgøres ved den foreslåede metode. DF ønsker i samme forbindelse oplyst årsagen til at borgernes arbejdsevne ikke opgøres i effektiv arbejdstid. Dette set i forhold til, at syge borgere gøres jobparate, og DF finder ikke jobparathed kan vurderes fagligt, uden den effektive arbejdstid er oplyst og dokumenteret.

 

Som fundament for at drøfte forslaget, gives i det følgende en redegørelse for de præmisser lovgivningen og efterfølgende afgørelser i Ankestyrelsen opstiller, og den praksis fagafdelingen har etableret.

 

Hvornår er man syg?

Begrebet syge borgere er meget bredt, men forbindes oftest med symptomer af fysisk eller psykisk karakter. Der kan både være tale om borgere, som er syge og har lægeerklæringer eller andre lægefaglige udtalelser og behandlingsforløb, som dokumenterer det, men det kan også være borgere, som oplever sig syge, men hvor det ikke kan dokumenteres eller endnu ikke er dokumenteret. Endeligt kan der være tale om borgere, som rammes af sygdom på et tidspunkt i livet, og hvor der skal tages stilling til, om det er en sygdom eller et egentligt handicap. Dansk handicapforbund anslår, at 10-15% af Danmarks befolkning har et handicap.

 

Derudover kan der være borgere, som almindeligvis ikke betragter som syge, men hvor eksempelvis stof- eller alkoholmisbrug, kraftig overvægt eller andre livsstilsproblemer gør, at en borger sygemeldes, udredes og behandles. Eller der kan være tale om borgere med intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse.

 

Fordi begrebet er så bredt, giver det ofte anledning til forskellige opfattelser af de konsekvenser sygdom og handicap må og bør have for en borger på offentlig forsørgelse. 

 

Beskæftigelseslovgivningen i forhold til syge borgere?

I beskæftigelseslovgivningen ses langvarig sygdom i sammenhæng med mulighederne for at gennemføre en ordinær uddannelse, eller blive i stand til at udføre jobfunktioner på arbejdsmarkedet med hel eller delvis selvforsørgelse for øje. En borger skal således ikke nødvendigvis være fri af fysiske, psykiske, intellektuelle, sensoriske eller andre udfordringer. Men kommunerne skal vurdere, hvor vidt borgeren vil kunne gennemføre uddannelse eller arbejde i mere end et ubetydeligt omfang.

 

Det er ydermere sådan, at lovgivningen lægger vægt på, ikke alene om en borger for nuværende kan, men også om en borger kan bringes i stand til at uddanne sig eller deltage på arbejdsmarkedet i et omfang, som giver mulighed for selvforsørgelse.

 

Selvforsørgelse er i lovgivningens forstand ikke nødvendigvis fuldtidsjob, men en indtægt som svarer til den offentlige forsørgelsesydelse borgeren oppebærer. For en ung på uddannelseshjælp eller en integrationsydelsesmodtager, vil selvforsørgelse kræve færre lønindtægter end for eksempelvis en voksen kontanthjælpsmodtager.

 

For at understøtte indsatser og træning mod uddannelse og arbejdsmarkedet, besluttede Folketinget i forbindelse med fleksjob- og førtidspensionsreformen og senere sygedagpengereformen, at kommunerne skulle oprette rehabiliteringsteams med visitering til ressourceforløb og jobafklaringsforløb for de borgere, der har et særligt behov for en længerevarende tværfaglig indsats, for at kunne komme til at arbejde. For de borgere som ikke har behov for en tværfaglig indsats, skal kommunerne fortsat træne borgerens arbejdsevne som en del af den ordinære beskæftigelsesindsats.

 

Hvis det vurderes, at borgerens arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, kan borgeren bevilges fleksjob, hvor nedsat timetal og/eller andre skånehensyn i form af øget behov for pauser, mv. kompenseres.

Hvis det vurderes, at borgeren ikke under nogen omstændigheder kan bringes i stand til at arbejde eller gennemføre uddannelse, har borgeren mulighed og ret til en førtidspension.

 

I forhold til bevilling af både fleksjob og førtidspension, skal kommunerne forinden tage stilling til, om andre foranstaltninger i beskæftigelseslovgivningen kan opfylde behovene, eksempelvis andre jobfunktioner, revalidering, uddannelse, eller handicapkompenserende foranstaltninger.

 

Praksis i Arbejdsmarkedsafdelingen overfor syge borgere

Borgerne modtager som udgangspunkt minimum den sagsbehandling og de tilbud lovgivningen foreskriver, og der tages generelt hensyn til eventuel sygdom, handicap, eller andre særlige forhold. Det betyder, at også syge borgere deltager i de møder og de tilbud, der er for den målgruppe, de er visiteret til. Hvor vidt borgerne får den sagsbehandling, og de tilbud de har krav på, undersøges løbende via ledelsestilsyn og kommunens revision.

Sagsbehandlingen og tilbuddene har til formål, enten at bringe borgeren ind på arbejdsmarkedet eller i uddannelse.

 

For de borgere der er særligt udsatte, eksempelvis syge der ikke vurderes at være i stand til at arbejde eller deltage i uddannelse inden for kortere tid, indeholder borgerforløbet typisk flere samtidig elementer: samtaler, mentorer, indhentelse af lægeoplysninger, udredninger, behandlingsforløb, tilbud i voksenservice, virksomhedspraktikker, aktiveringer hos leverandører eller i Jobcenter Sjællandsgade. Her handler det både om at skabe et sammenhængende forløb, og om at arbejde med borgerens motivation og progression.

 

For nogle lykkes det relativt hurtigt, mens andre borgere oplever meget lange sagsforløb med rigtigt mange foranstaltninger.

 

Når det kan variere, skyldes det en kombination af, dels at der kan være tale om meget komplekse problemstillinger, hvor nogle løsninger er mere åbenlyse end andre, og dels at der ikke er tale om en sag men en konkret borger, som også har en mening om, hvordan livet skal udfolde sig, og hvad der er realistisk på et givet stadie i livet.

 

Metodemæssigt arbejdes der ressourcebaseret i borgersagerne, og de forskellige redskabers udbytte skal understøtte borgerens progression. Jo mere kompleks en borgers situation er, jo flere foranstaltninger vil der ofte være tale om.

 

Derfor vil Arbejdsmarkedsafdelingen ikke være i stand til at indsætte regler for de løbende skøn og vurderinger, lovgivningen beskriver skal udføres. Arbejdsmarkedsafdelingen kan ikke sætte en lokal regel over skøn over for en borger, med mindre loven specifikt opstiller muligheden.

 

Når der arbejdes med løbende beskrivelse af borgerens arbejdsevne, så afprøves både arbejdstiden i tid og den effektive arbejdstid, dvs. en vurdering af det samlede skånebehov. Her skal man være opmærksom på, at arbejdstid og effektiv arbejdstid ikke er konstante størrelse uafhængigt af typen af job eller arbejdsfunktion. Når der samtidig ofte savnes en baseline at tage udgangspunkt i hos borgeren, så beror det i sidste ende på en vurdering af, hvor vidt og hvor meget arbejdsevnen er begrænset.

 

Imidlertid er det sådan, at en borgers skånebehov og varige funktionsnedsættelse ligger til grund for tilkendelse af fleksjob. Og det skal det gøre, idet både fleksjob og førtidspension er varige ydelser.

 

Dog skal fleksjob for under 40-årige revurderes hvert 5 år, og for over 40-årige skal det første fleksjob revurderes efter 5 år, hvorefter det er permanent. Der er samtidig indlagt en undtagelsesbestemmelse ved tilkendelse af førtidspension, hvorefter kommunen kan revurdere tilkendelsen efter en årrække, hvis der på tilkendelsestidspunktet kunne være en formodning om fremtidige behandlingsmuligheder. Hverken den midlertidige status på fleksjob, eller muligheden for efter undtagelsesbestemmelsen at revurdere førtidspensioner, lemper imidlertid på kravene til, hvornår disse ydelser kan tilkendes. 

Økonomiske konsekvenser

Hvis Fredericia tilkender borgere ydelser, som de ikke er berettiget til, og det er resultat af en ulovlig praksis, er der ikke statsrefusion på udgiften. Endvidere risikerer kommunen udtagelse af flere til kontrol med henblik på tilbagebetaling af statsrefusionen på den kommunale udgift.

 

Statsrefusionen følger den refusionstrappe, som blev vedtaget med refusionsreformen med virkning fra 2016. I praksis betyder det, at der i de fleste tilfælde gives 20% i statsrefusion på førtidspension og fleksjob, der bevilges i dag. Refusionsprocenten fra staten vil være tilsvarende, hvis en borger forbliver på sin forudgående ydelse. 

Vurdering

Arbejdsmarked, Borgerservice og Genoptræning har fået oplyst af Arbejdsmarkedskontor Syd, at ministerens udmelding af satspuljen fortsat forventes udsendt til kommunerne i 1. kvartal 2017.

 

Arbejdsmarkeds, Borgerservice og Genoptræning vurderer, at dokumentationskrav til fleksjob og førtidspension ikke kan fastsættes lokalt. Her er kommunen underlagt central lovgivning, ministerielle bekendtgørelser og administrativ praksis via Ankestyrelsespraksis. Det ligger inden for udvalgets muligheder at pege på, hvordan området kan styrkes i øvrigt, eksempelvis ved hyppigere kontakt, flere aktiviteter, flere eller omfordeling af eksisterende ressourcer, udvikling af kvaliteten eller samarbejdet med virksomhederne.

 

Arbejdsmarked, Borgerservice og Genoptræning vurderer, at øget brug af revurdering af førtidspensionssager, fordi det ikke lemper kravene på tilkendelsestidspunktet, primært vil øge usikkerheden hos de borgere, der i dag tilkendes førtidspension, uden det vil medføre flere borgere tilkendes førtidspension.

Indstillinger

Arbejdsmarkeds, Borgerservice og Genoptræning indstiller, at Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget tager stilling til forslaget fra DF.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den 29-03-2017

Udvalget besluttede at søge midlerne fra satspuljen med henblik på at optimere arbejdet med syge og ledige borgere med det hovedformål at få dem afklaret hurtigere i forhold til forsørgelse og job. Udvalget ønsker at arbejde videre med de konkrete projekter, der kommer ud af denne ansøgning og ser disse som alternativ til DFs samlede forslag.

Punkt 20 Beslutning om brug af mentorer og sammenfald mellem deltagere i rehabiliterende team og myndighedsteam

Sagsresumé

Dansk Folkeparti (DF) har fremsendt vedlagte noter til pkt. 11 om mentorer/coach (bilag 1), hvor DF dels beder om en række redegørelser og dels fremsætter forslag om ikke at benytte Arbejdsmarkedsafdelingens egne medarbejdere som mentorer, og ikke i fremtiden må have ansatte, der sidder i rehabiliteringsteamet og samtidig i fleksjob- eller pensionsteamet.

 

Sagsbeskrivelse:

DF foreslår, at der ikke længere benyttes ansatte fra Arbejdsmarkedsafdelingen til mentor/coach arbejdet.

 

Som fundament for at drøfte forslaget, gives en redegørelse for de opgaver mentorer har, hvor meget det benyttes og den økonomi der er forbundet med det, samt hvordan mentorer benyttes i daglig praksis.

 

Mentortilbud gives skriftligt og fremgår af borgerens jobplan, som et tilbud der afgives.

 

Mentorens opgaver:

Efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats kan en borger bevilges mentorstøtte med henblik på at fremme borgerens vej mod selvforsørgelse i job eller uddannelse.

 

Kapitel 9b Mentorstøtte

§ 31b, Stk. 1 Med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse, kan der gives tilbud om mentorstøtte.

Stk. 2 Personer, der er omfattet af § 2, og som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, har ret til et tilbud om mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt.

§ 31c, Stk. 1 Ved afgivelse af tilbud om mentorstøtte skal der indgås en skriftlig aftale om mentorstøtte mellem jobcenteret og den person, der får støtten. Aftalen kan højst indgås for 6 måneder med mulighed for forlængelse.

Stk. 2 Aftalen skal indeholde oplysning om 1) målet med mentorstøtten, 2) mentorens navn og kontaktdata, 3) hvilke opgaver mentoren skal bistå ved, 4) varigheden af aftalen, 5) timetallet for mentorstøtten og 6) klagevejledning.

§ 31d, Stk. 1 Hvis en virksomhed eller en uddannelsesinstitution får støtte til at varetage en mentorfunktion, skal indsatsen ligge ud over, hvad arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende for aktiviteten, tilbuddet eller ansættelsen.

§ 31e, Stk. 1 Støtte til en mentorfunktion i en virksomhed eller en uddannelsesinstitution bevilges til dækning af lønomkostninger ved frikøb af medarbejderen, der varetager mentorfunktionen, eller honorar til en ekstern konsulent. Med henblik på at forbedre en medarbejders mulighed for at varetage mentorfunktionen kan der bevilges tilskud til køb af uddannelse for medarbejderen.

Stk. 2 Ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos personen, der har brug for mentor, fastsættes et timetal for mentorfunktionen i samarbejde med virksomheden eller uddannelsesinstitutionen. Hvis der ydes støtte til en mentorfunktion for flere personer, kan der fastsættes et timetal for mentorfunktionen pr. plads i stedet for pr. person.

§ 31f, Stk. 1 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilbud om mentorstøtte, herunder om målgruppen for tilbud om mentorstøtte.

 

Der nævnes ikke coach i lovgivningen, og en sådan vil eventuelt skulle bevilges som et aktiveringstilbud eller en del af et aktiveringstilbud.

 

En mentors opgave er at understøtte den plan der udarbejdes mellem borger og jobcenter, for hvordan borgeren kan nærme sig eller fastholdes på arbejdsmarkedet eller i ordinær uddannelse, herunder arbejde med at overkomme eventuelle barrierer for deltagelse, udvikling af arbejdsevne eller fastholdelse.

 

Mentorer kan være tilknyttet uden omkostning for kommunen, eller kan aflønnes med et aftalt beløb pr. time, eller efter sin funktionsbeskrivelse.

En mentor udøver ikke i sin egenskab af mentor myndighed, men har en pligt til at videregive relevante oplysninger for myndighedsudøvelsen. 

 

Hvem kan være mentor?

En mentor kan være en ekstern person, som ansættes til at være mentor for en konkret borger på offentlig forsørgelse. Det vil eksempelvis være tilfældet, når en ansat på en uddannelsesinstitution er overgangsmentor for en ung der starter uddannelse, men hvor der er en risiko for den unge afbryder uddannelsen. Det kan også være som ekstraordinær støtte til borgeren i praktik i en virksomhed, for at sikre borgeren finder sig tilpas, får ekstraordinær opmærksomhed eller vækkes om morgenen og dermed husker at komme på arbejde. Eller det kan eksempelvis være personlig støtte til en misbrugende borger eller en borger med psykiske udfordringer.

 

Eksterne mentorer er i Fredericia oftest ansatte i en virksomhed (hvor der for næsten alles vedkommende ikke sker økonomisk honorering for opgaven), på en uddannelsesinstitution, eller en ekstern leverandør af uddannelsesforløb.

 

En mentor kan også være, og er det ofte, en medarbejder i jobcentret. Eksempelvis over for en aktivitetsparat borger, som ikke er i stand til at deltage i aktivering, og hvor medarbejderen støtter op om borgeren, så det bliver muligt at deltage. Eller hvor borgeren har brug for en personlig mentor i et virksomhedsforløb, et uddannelsesforløb, eller som del af et ressourceforløb.

 

Mentorer ansat i Arbejdsmarkedsafdelingen kan både være ansat som mentor på fuldt tid, eller noget af tiden kombineret med opgaven, som jobkonsulent eller sagsbehandler.

 

Uanset er hensigten i loven, at mentoren skal understøtte borgerens vej mod ordinær uddannelse og job, selv om vejen kan synes lang og kroget.

 

Forskel på mentorer og andre medarbejdere i et jobcenter

For alle ansatte i Jobcenter Fredericia gælder, at kerneopgaven er at understøtte vejen til job og uddannelse for kommunens borgere. Det gør sig gældende for såvel myndighedssagsbehandlere, som jobkonsulenter, administrative medarbejdere eller mentorer. Forskellen er således primært, at mentoren ikke træffer myndighedsafgørelser.

 

Det kan forekomme unødigt rigidt, at der opereres med forskellige funktionsbeskrivelser, konti og refusionsrammer, når hovedopgaven er den samme for alle. Men det er sådan man landspolitisk har lovgivet om præmisserne for de bevillinger kommunerne modtager, og i Fredericia er den samlede beskæftigelsesindsats udarbejdet med udgangspunkt i præmisserne, der er opstillet fra Folketinget og Beskæftigelsesministeriet.

 

Der foregår løbende drøftelser med kommunens revision om tolkningen af præmisser og afregninger, ligesom der gennemføres løbende revision både internt og eksternt.

 

Fredericias praksis for brug af interne og eksterne mentorer adskiller sig ikke fra andre kommuners i sin udmøntning, ud over det faktum, at Fredericia som udgangspunkt ikke finansierer virksomheders mentorer i forbindelse med virksomhedsrettet aktivering, som det er tilfældet i mange andre kommuner. Det generelle billede der tegner sig er, at mentorer benyttes mindre i Fredericia end i sammenlignelige kommuner, med heraf følgende færre udgifter til mentorer.

 

Brugen af interne mentorer kommer borgeren til gavn, fordi det mindsker borgerens koordinationsbehov, når der ikke er så mange forskellige mennesker omkring borgeren. Samtidig er det for kommunen en omkostningseffektiv måde at løse opgaven fordi enhedsprisen er lavere generelt og det administrative og koordinerende arbejde minimeres når borgerens sag ikke skifter hænder. Derved er det med til at sikre, at borgeren får mest muligt for pengene og flere får gavn af en mentor.

 

Der har i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2016 været 1.190 unikke personer som har modtaget mentorstøtte, og samlet 2.104 mentorforløb inklusiv forlængelser. Af de sager har 26% ikke længere et aktivt kontaktforløb med Arbejdsmarkedsafdelingen.

 

 

DF foreslår i forslag 2, at ansatte, der sidder i rehabiliteringsteamet efterfølgende ikke kan sidde i fleksjobteamet eller pensionsteamet, da DF ikke finder det hensigtsmæssigt med ansatte med flere roller i forhold til at afgøre borgernes sager.

 

Der er i dag ingen deltagere i det rehabiliterende team, der samtidig er mentor. Den praksis sluttede i forlængelse af en konkret borgersag. Borgeren har også fået svar på sine spørgsmål i forhold til praksis.

 

Arbejdsmarkedsafdelingen har vurderet både retssikkerhedsaspektet og hensigtsmæssigheden af et personsammenfald, og har på den baggrund vurderet det ville være hensigtsmæssigt for borgeren, at der er personsammenfald.

 

Overvejelserne har været, da det rehabiliterende team blev etableret tilbage i 2013, at tage udgangspunkt i nogle af tankerne fra lovgiverne, og undgå at borgerne risikerer at blive sendt frem og tilbage i systemet, og at kontinuiteten og kvaliteten i behandlingen på Det rehabiliterende team skulle sikres ved, at det var kompetente medarbejdere, som sad med. Ideen var, at praksis fra de forskellige forvaltningsgrene skulle formidles igennem teamet, og at netop disse medarbejdere derfor i særlig grad kan være opdateret og holde en rød tråd i indstillingerne. Der er således tale om forskellige hensyn som Arbejdsmarkedsafdelingen. Arbejdsmarkedsafdelingen har erfaret, at når de samme medarbejdere deltager i både det rehabiliterende team og i myndighedsteamet, så mindsker det behovet for genbehandlinger, og mest mulig viden sikres på den måde.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Arbejdsmarkeds, Borgerservice og Genoptræning vurderer, at der er borgere som har behov for tildeling af en mentor, og at de mentorordninger der benyttes i dag, medvirker til at understøtte borgeren og lette koordineringen af borgerens sag til gavn for borgeren.

 

Arbejdsmarkeds, Borgerservice og Genoptræning vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt for borgerne, at der ikke deltager mentorer i det rehabiliterende team. Samtidig vurderes borgerne at være bedst tjent med, at der er personsammenfald mellem rehabiliteringsteamet og fleksjob- eller førtidspensionsteamene, da det afværger borgere som sendes frem og tilbage mellem de to administrative enheder i sagsbehandlingen.

Indstillinger

Arbejdsmarkeds, Borgerservice og Genoptræning indstiller, at mentorordningerne fortsætter med den nuværende praksis.

 

Arbejdsmarkeds, Borgerservice og Genoptræning indstiller, at sammensætningen i rehabiliteringsteamet og fleksjob- eller førtidspensionsteamene fortsætter med den nuværende praksis. 

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den 29-03-2017

Beslutningen om at hidtidig praksis fortsætter tiltrædes.

 

DF ønsker at det præciseres, at indebærer at borgerens mentor ikke kan sidde i det rehabiliterende team, når borgerens sag behandles.

Punkt 21 Orientering (Lukket)

Feedback