Byrådet - 06-03-2017

Sagen indeholder revisionsberetning nr. 3 om den løbende revision udført indtil december 2016, en delberetning om revisionen af regnskabet for året 2016.

 

 

Sagsbeskrivelse:

 

Kommunens revisor PWC har fremsendt revisionsberetning nr. 3, en delberetning for regnskabsåret 2016. Beretningen er i henhold til styrelseslovens bestemmelser udsendt via mail til byrådet straks efter modtagelsen.

 

Revisionens gennemgang har givet anledning til én bemærkning, som fremgår af beretningens afsnit 2.1

 

Bemærkningen vedrører kommunens administration af sygedagpengeområdet. Revisionen har revideret 5 bevillingssager på sygedagpengeområdet og har fundet fejl i alle 5 sager. Revisionen har på baggrund af deres gennemgang af området konkluderet følgende:

 

”På baggrund af vores gennemgang er det vores opfattelse, at området ikke har været administreret på et tilfredsstillende niveau, idet der er konstateret et højt fejlniveau i bevillingssagerne, herunder fejl som kan henføres til væsentlige overskridelser af rettidigheden i hovedparten af sagerne.”

 

Der er allerede igangsat en kortlægning af arbejdsprocesserne i forbindelse med administration af sygedagpengesager her i kommunen med henblik på at lignende fejl undgås fremadrettet. En række konkrete initiativer er på vej til at blive igangsat, herunder en beslutning om at opnormere området med 2 medarbejdere til en sikring af, at området vil blive administreret i overensstemmelse med gældende lovgivning.

 

Revisionsberetningen indeholder desuden nogle kommentarer og anbefalinger til andre sagsområder, alt sammen noget som allerede er taget til efterretning og vil blive sagsbehandlet.

Revisionen har efter deres gennemgang af de områder, som er beskrevet i revisionsberetning nr. 3, været i dialog med Arbejdsmarkedsafdelingen, som administrerer de pågældende sagsområder.

 

Samtlige fejl og uhensigtsmæssigheder er blevet drøftet og gennemgået og man har på alle sagsområder tilkendegivet overfor revisionen, at der vil blive igangsat initiativer til at områderne fremover vil blive administreret på betryggende og hensigtsmæssig vis.

Godkendt.

Teknik & Miljø forelægger hermed Forslag til Kommuneplan 2017-2029 for Trekantområdet og Fredericia Kommune med henblik på byrådets vedtagelse og efterfølgende udsendelse i offentlig høring.

 

Sagsbeskrivelse:

Kommuneplanen er revideret i overensstemmelse med revisionsbeslut-ningen i Planstrategi 2015 for Fredericia Kommune og Trekantområdet. Planstrategien blev endeligt vedtaget i Fredericia Byråd den 7. september 2015.

 

Byrådet besluttede på samme møde at igangsætte kommuneplanre-visionen. Med indstillingen godkendte byrådet, at kommuneplanrevisionen skulle omfatte yderligere to emner, hvilket blev annonceret den 8. september 2015 i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag til Kommuneplan 2017-2029.

 

Teknik & Miljø forelægger hermed Forslag til Kommuneplan 2017-2029 for Trekantområdet og Fredericia Kommune med henblik på byrådets vedtagelse samt efterfølgende udsendelse i offentlig høring.

 

I denne sagsbeskrivelse gennemgås de væsentligste emner for revi-sionen.

 

Planstrategi 2015

Udgangspunktet for revisionen er Planstrategi 2015 – Fredericia Kommune og Trekantområdet. Strategien beskriver de emner, som har været omdrejningspunkt for revisionen af kommuneplanen. Med planstrategien blev det besluttet at lave en delvis revision af kommuneplanen. De øvrige dele af Kommuneplan 2013-2025 skulle således fortsat være gældende.

 

Kommuneplanens indhold

Kommuneplanen består af to dele:

 

• En fælles kommuneplan for Trekantområdet, der består af en fælles hovedstruktur, som indeholder de overordnede mål og hand-linger samt fælles retningslinjer for hele Trekantområdet.
• En lokal kommuneplan for Fredericia Kommune, der består af en lokal hovedstruktur, som indeholder de lokale mål og handlinger samt lokale retningslinjer for Fredericia Kommune. Kommuneplanrammerne for lokalplanlægningen indgår i den lokale del af kommuneplanen.

 

Kommuneplanen er digital

Kommuneplanforslaget kan tilgås via nedenstående link samt brugernavn og password.

 

http://fredericia.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?intern=t&Pla...

Brugernavn: Komplan 

Password:  Komplan

 

Den lokale del af kommuneplanforslaget foreligger fuldt digitaliseret. Den fælles del af kommuneplanforslaget er ikke digital, men kan hentes som pdf via det digitale kommuneplanforslag. 

 

Revisionen af den fælles kommuneplan for Trekantområdet

Forslag til Kommuneplan 2017-2029 for Trekantområdet udgør den fælles del af kommuneplanforslaget for Trekantområdets 7 kommuner.

 

Kommuneplanens hovedstruktur fastsætter fælles mål, handlinger og retningslinjer for byudvikling, bosætning, erhverv og uddannelse, detailhandel, det åbne land, kultur, turisme og friluftsliv, trafik og tekniske anlæg, støj samt klima.

 

Forslaget til den fælles kommuneplan tager udgangspunkt i gældende planlov, med særlig reference til lovens § 11 a, der indeholder en fortegnelse over de emner, kommuneplanen skal fastsætte retningslinjer og arealudpegninger for. Trekantområdets kommuneplanforslag tager herudover udgangspunkt i miljøministerens Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017 med hensyn til vægtning og opbygning.

 

En ændring af planloven har længe været varslet. Den nye planlov forventes først at træde i kraft 1. juli 2017. Da Forslag til Kommuneplan 2017-2029 vedtages og sendes i offentlig høring inden den nye planlovs ikrafttræden, skal kommuneplanforslaget være i overensstemmelse med den nuværende planlov.  Der er derfor tilføjet et nyt kapitel 9, der redegør for de muligheder, den nye planlov forventes at give. Når detaljerne er kendt, vil kapitlet blive opdateret. Dette forventes at ske inden offentliggørelse af kommuneplanforslaget.

 

Ifølge Trekantområdets Planstrategi 2015, ”Metropol på vej” er det tale om en delvis revision af den fælles kommuneplan.

 

Ud over planstrategiens overordnede temaer, der fremgår under overskrifterne ”Danmarks produktionscentrum”, ”Danmarks entreprenante centrum” og ”Kulturmetropolen”, er revisionen omfattet af tre specifikke temaer:

 

• Sikre attraktive boligmiljøer i Trekantområdet
• Forbedre adgang til og kvalitet i natur- og kystområderne
• Udarbejdelse af et ”Grønt Danmarkskort”

 

Disse temaer, hvoraf det sidstnævnte er et statsligt krav til alle kommuner, er indarbejdet, hvor de naturligt har passet ind i kommuneplanens eksisterende afsnit.

 

Med afsæt i Kommuneplan 2013-2025 blev der nedsat en tværkommunal arbejdsgruppe, der har udviklet et bæredygtighedsværktøj til lokalplanlægning, som er under afprøvning i kommunerne i Trekantområdet. Siden vedtagelsen af Kommuneplan 2013-2025 er der, på baggrund af lovkrav fra statens side, desuden blevet udarbejdet et fælles kommuneplantillæg vedrørende ”Udpegning af særlig værdifulde landbrugsområder”. Både kommuneplantillæg og bæredygtighedsværktøj er tekstmæssigt indarbejdet i kommuneplanforslaget.

 

Siden vedtagelsen af Kommuneplan 2013-2025 har Trekantområdets bestyrelse truffet en række beslutninger, som har faglig relation til kommuneplanen. Det drejer sig primært om Trekantområdets infrastrukturstrategi og den kulturaftale, som Trekantområdet har indgået med Slots- og Kulturstyrelsen. Begge dele har medført tekstmæssige revisioner i den kommende kommuneplan.

 

Den øvrige revision af kommuneplanen er af redaktionel karakter, herunder opdateringer og redigeringer af samtlige tekster, indskrivning af ny lovgivning mv.

 

Med Haderslev Kommunes optagelse i Trekantområdet Danmark, er fakta om Haderslev Kommune indarbejdet i tal, tekst og kortbilag.

 

Der er udarbejdet en redigeringsoversigt, som i kort oversigtsform angiver, hvad der er revideret i den fælles kommuneplan (jf. bilag 1).

 

Revision af den lokale kommuneplan for Fredericia Kommune

Revisionen af den lokale kommuneplan tager afsæt i Planstrategi 2015 for Fredericia Kommune, med følgende temaer:

 

• Bymidten – Kommunens vækstdriver
• Bosætning – Attraktive boliger og bomiljøer
• Erhverv – Viden og arbejdspladser
• Vand og land – Natur- og landskabsværdier

 

I forbindelse med igangsætningen af kommuneplanrevisionen, vedtog byrådet den 7. september 2015, at yderligere to emner skulle indgå i kommuneplanrevisionen:

 

• Det ene revisionsemne vedrører arealudlæg til boliger, hvor der skulle arbejdes med muligheden for at udlægge nye arealer i kommuneplanen til boligformål, mod at tilsvarende arealudlæg blev nedlagt andre steder i kommunen, så det samlede arealudlæg til byudvikling blev fastholdt.
• Det andet revisionsemne vedrører begrebet landskabsparker og en eventuel afvikling af landskabsparkudpegningen. Det skulle således vurderes, om de beskyttelseshensyn, som landskabsparkerne rummer, varetages i tilstrækkelig grad andet steds i forhold til Naturpark Lillebælt udpegningen og Fredericia Kommunes bidrag til et ”Grønt Danmarkskort”.

 

Undervejs i kommuneplanrevisionen er der truffet en række politiske beslutninger omkring indholdet af kommuneplanen. En oversigt over disse beslutninger fremgår af bilag 2.

 

Revisionen af den lokale del af kommuneplanen har omhandlet følgende emner:

 

Byudvikling

Med afsæt i byrådets Vision 2020 om, at Fredericia skal vokse og kommunens bosætningsstrategi, har denne revision primært fokuseret på arealer til byudvikling.

 

Med dette kommuneplanforslag udlægges 10 nye arealer til byudvikling. Der er udarbejdet nye lokalplanrammer for:

• V.B.14 - Boligområde, Ullerup Nord
• V.B.15 - Boligområde, Ullerup Vest
• V.B.16 - Boligområde, Ullerup Syd
• E.B.17 - Boligområde ved Mølleskovvej
• E.B.18 - Boligområde ved Sønderskov, mellem Røjborgvej og Argentinervej
• E.B.19 - Boligområde ved Sønderskovvej
• E.B.20 - Boligområde ved Gl. Færgevej
• E.B.21 - Boligområde ved Mølleskovvej og Røde Banke
• N.B.11 - Boligområde ved Kaltoftevej
• H.B.11 - Boligområde, Herslev Syd

 

Fredericia Kommunes nuværende rummelighed til boligformål vurderes samlet set at være tilstrækkelig i den kommende 12 årige planperiode. Derfor kan det ikke forventes, at Erhvervsstyrelsen accepterer udlæg af nye arealer til boligformål, uden at der udtages dele af den nuværende kommuneplans uudnyttede arealer til boligformål.

 

For at fastholde kommunens samlede rummelighed til byudvikling, vil kommunen helt eller delvist afstå V.B.12 Himmerigshuse og/eller N.B.5 Ryeshøj (den nordlige del) i en forhandling med Erhvervsstyrelsen.

 

Hvis Fredericia Kommune i forhandlingen med Erhvervsstyrelsen ikke kan opnå accept af ønskerne til arealudlæg, vil kommuneplanændringerne blive rullet tilbage således, at det fortsat er indholdet i KP13, der vil være gældende for det konkrete område.

 

Perspektivområde

De dele af Himmerigshuse og/eller Ryeshøj der eventuelt udgår som boligområde, vil blive udlagt som perspektivområde med henblik på en fremtidig byudvikling. Det kan betyde, at det nuværende perspektivområde nord for Himmerigshuse bortfalder.

 

Skovrejsning

Boligområderne ved Ullerup Vest, Ullerup Syd og Mølleskovvej er i KP13 udlagt som skovrejsningsområder. De udgør 17,5 ha. Som erstatningsskov er der i kommuneplanforslaget udlagt et nyt areal på ca. 20 ha syd for Egum i rammeområdet H.L.3 – Jordbrugsområde ved Østedgård.

 

Særlig værdifuld landbrugsjord (SVL)

Arealet med de 20 ha erstatningsskov til skovrejsning syd for Egum i rammeområdet H.L.3 – Jordbrugsområde ved Østedgård, er i KP13 udlagt til SVL. Arealet udgår derfor af SVL-udpegningen i kommuneplanforslaget.

 

Fremtidig golfbane

Boligområdet Ullerup Nord er i KP13 udpeget som fremtidig golfbane. Arealet udgår derfor af udpegningen til fremtidig golfbane i kommuneplanforslaget.

 

Byomdannelse

Et lille erhvervsområde N.E.1 – Erhvervsområde ved Kaltoftevej, udlægges i kommuneplanforslaget som nyt byomdannelsesområde med mulighed for boliger. Den nuværende anvendelse som erhvervsområde fastholdes uforandret, men området ønskes på sigt omdannet til boligområde.

 

Detailhandel

I rammeområde E.C.1A/E.C.1B - Bydelscenter, Erritsø Butikstorv og Erritsø Bygade, har udviklingen gjort, at det samlede butiksareal har overskredet det maksimalt tilladte bruttoetageareal på 5.000 m². Det udgør i dag 5.625 m².

 

Da Fredericia By har rundet de 40.000 indbyggere, giver planloven byrådet mulighed for selv at fastsætte det maksimale bruttoetageareal for bydelscentrene. Med henblik på lovliggørelse er detailhandelskvoten i kommuneplanforslaget øget fra 5.000 m² til 6.000 m².

 

Planloven giver ligeledes mulighed for at planlægge for i alt 3 udvalgsvarebutikker i bymidten på over 2.000 m² bruttoetageareal pr. butik, når indbyggertallet runder de 40.000. I KP13 blev forberedelserne gjort, og muligheden for etablering af store udvalgsvarebutikker blev fastlagt i rammeområderne B.E.2A - Erhvervsområde nord for Holstensvej, B.E.3 - Erhvervsområde, Havnen, og B.C.1. - Centerområde Bymidten. Da kommunen har rundet de 40.000 indbyggere i Fredericia By, kan muligheden nu udnyttes i disse tre rammeområder.

 

Erhvervsudvikling

·  Ny erhvervsramme

Med dette kommuneplanforslag udlægges en ny erhvervsramme TD.E.2D – Erhverv, Kongens Kvarter. Området udskilles fra en eksisterende erhvervsramme (TD.E.2B – Erhverv, Kongens Kvarter), og miljøklassen ændres fra 1-5 til 4-7. TD.E.2D er endnu ikke udnyttet, men støder op Fredericia Shippings kommende kombiterminal, hvis aktiviteter er placeret i miljøklasse 7. Da naboområder ikke bør afvige mere end maksimalt 3 miljøklasser, dvs. miljøklasse 4-7, er miljøklassen ændret til 4-7 inden for det nye arealudlæg. Med en afstand på 560 meter til nærmeste bolig og 870 meter til nærmeste boligområde er den anbefalede afstand på 100-500 meter overholdt.

 

·  Ændrede erhvervsrammer

E.E.4B – Erhvervsområde mellem Brovadvej og Snaremosevej, er et fuldt udnyttet område, der tidligere har været udlagt til miljøklasse 3-5 i KP09. Ved en fejl blev området nedklassificeret til miljøklasse 1-3 i KP13. I kommuneplanforslaget tilbageføres området til miljøklasse 3-5. Området er omfattet af en ældre byplanvedtægt, der tillader produktionsvirksomheder, værksteder, lager mv. og sådanne virksomheder er etableret i området. I den nordlige del af området er afstanden fra en enkelt ejendom til nærmeste boligområde på 125 meter. I resten af området er der minimum 250 meter til nærmeste boligområde (nord for Brovadvej). Det vurderes derfor, at den anbefalede afstand på 50-150 meter er overholdt.  

 

E.E.3B – Erhvervsområde, Prins Christians Kvarter, er i KP13 udlagt til miljøklasse 1-5. I kommuneplanforslaget ændres miljøklassen til 1-6. Området er delvist udnyttet. En opklassificering vil medføre, at anvendelsesmulighederne kommer i overensstemmelse med de eksisterende virksomheder. Kommunen oplever efterspørgsel på salg af jord til virksomheder i miljøklasse 4-6. En hævning fra miljøklasse 5 til 6 kan fx muliggøre transport eller produktion uden for normal arbejdstid. Med en opklassificering vil kommunen kunne tilbyde attraktive byggegrunde tæt på motorvejsnettet og med synlighed fra motorvejen. Motorvej E20 ligger mellem erhvervsområdet og det nærmeste boligområde. Der er ca. 250 meter mellem den nærmeste bolig og det uudnyttede erhvervsområde syd for Bundgårdsvej. De uudnyttede arealer nord for Bundgårdsvej ligger minimum 400 meter fra nærmeste bolig. Nærmeste større boligområde er området omkring Argentinervej, hvortil der er minimum 300 meter. Det vurderes, at den anbefalede afstand på 100-300 meter til nærmeste boligområde er overholdt. 

 

V.BE.1 – Område til blandet bolig og erhverv, Damvej, er i rammeteksten i den nuværende kommuneplan beskrevet som miljøklasse 1-3, mens det på kortet angives som miljøklasse 1-2. I kommuneplanforslaget fastsættes miljøklassen til 1-2. 

 

·  Taulov Transportcenter

Efter ønske fra erhvervslivet er Taulov Transportcenters afgrænsning blevet udvidet i kommuneplanforslaget.

 

Naturpark Lillebælt

Fredericia, Kolding og Middelfart kommuner samarbejder om etableringen af en marin naturpark kaldet Naturpark Lillebælt. For at opnå status som naturpark skal naturparken indgå som en del af kommuneplanen. Der er derfor udarbejdet en fælles tekst indeholdende mål, lokal retningslinje, redegørelse og handlinger, som er gældende for både Fredericia, Kolding og Middelfart kommuner. Der er ingen nye restriktioner forbundet med udpegningen af Naturpark Lillebælt. Der gælder således samme lovgivning inden for naturparken som uden for naturparken, også for offentlighedens adgang. Eventuelle tiltag skal ske ad frivillighedens vej. Det handler således alene om naturparkens geografiske afgrænsning. Det konkrete arbejde med Naturpark Lillebælt er forankret i Miljø- og Teknikudvalget.

 

Landskabsparker

Da udpegningen af Naturpark Lillebælt overlapper store dele af landskabsparkerne, er de oprindeligt 4 landskabsparker reduceret til én i kommuneplanforslaget. Elbodalen med Rands Fjord er i planforslaget fastholdt som landskabspark, mens de øvige tre landskabsparker, Trelde Næs; Hannerup, Skov, Fuglsang Skov og Erritsø Bæk samt Kystlandskabet mellem Gudsø Vig og Sønderskov er udtaget. Af den grund er retningslinje ”F3.3.1 Områder med særlige landskabelige, geologiske, naturmæssige og kulturhistoriske værdier (Landskabsparker)” revideret.

 

Større uforstyrrede landskaber

Den oprindelige retningslinje F3.3.1 med udpegningen af de 4 landskabsparker opfylder kravet i planlovens § 11 a om udpegning af ”større uforstyrrede landskaber”. Som konsekvens af ændringen i landskabsparkudpegningen, er de oprindeligt 4 landskabsparker udpeget som ”større uforstyrrede landskaber” i kommuneplanforslaget.

 

Bevaringsværdige bygninger

Kommuneplanens Bilag 1 – Bevaringsværdige bygninger, blev senest opdateret med kommuneplantillæg 5 til KP13. Listen er blevet opdateret igen i kommuneplanforslaget.

 

Der er blandt andet sket en revurdering af bevaringsværdige bygninger på listen. Nogle få bygninger får højere bevaringsværdi, mens flere bygninger nedklassificeres. Derudover har alle fredede ejendomme i Fredericia Kommune fået tildelt en bevaringsværdi, således at de ikke ”forsvinder” i tilfælde af, at Slots- og Kulturstyrelsen affreder bygningerne. At bygningerne tildeles en bevaringsværdi får kun betydning, hvis bygningen affredes. Ændringerne kan findes i ændringsnotatet (Bilag 3).

 

Rækkefølgebestemmelser

Med KP13 fastlagde det tidligere byråd rækkefølgebestemmelser for boligudviklingen. Byrådet ønskede således at understøtte bymidtens udvikling gennem bestemmelser for, i hvilken rækkefølge de forskellige boligområder i kommunen skulle udvikles. Det blev samtidig bestemt, at rækkefølgebestemmelserne skulle tages op til overvejelse med denne kommuneplanrevision.

 

Disse overvejelser blev gjort af byrådet den 7. december 2015. Det var vurderingen, at rækkefølgebestemmelserne med den nuværende udformning ikke virker efter hensigten. Da kommunen samtidig har fokus på at udvikle nye attraktive boligområder, blev det vurderet, at det ville være fordelagtigt at lade efterspørgslen og markedet styre byudviklingen i højere grad, end rækkefølgebestemmelserne gav mulighed for. Der indgår derfor ikke rækkefølgebestemmelser i kommuneplanforslaget.

 

Fjernelse af lokale retningslinjer

I forbindelse med Kommuneplantillæg 18 for Bymidten til KP09, blev der udarbejdet to retningslinjer hhv. Retningslinje F.2.5.1 – Byudvikling, FredericiaC og Retningslinje F.2.6.1 vedr. detailhandel. Retningslinjerne udgjorde nogle af forudsætningerne for, at det tidligere erhvervsområde kunne omdannes til FredericiaC. I forbindelse med udarbejdelsen af KP13 blev begge retningslinjer indarbejdet i kommuneplanens rammer og skulle have været fjernet. De indgår derfor ikke i kommuneplanforslaget, da de ikke længere tjener et formål.

 

Med planlovsændringen i 2014 mistede kommunerne muligheden for at stille krav om energistandarder i lokalplaner, der ligger ud over bygningsreglementets krav. Retningslinje F7.1.1 Lavenergibyggeri, indgår derfor ikke i kommuneplanforslaget.

 

Øvrig revision af den lokale del af kommuneplanen

Den lokale hovedstruktur omhandler emnerne: Struktur og indbyggere; Byerne; Det åbne land; Kultur, fritid og idræt; Mobilitet og transport; Miljøbeskyttelse samt Klima og energi med tilhørende underafsnit. Hvert afsnit rummer mål og visioner, redegørelser og handlinger samt kort. I enkelte afsnit er der ligeledes lokale retningslinjer. 

 

Hovedstrukturen er blevet revideret på baggrund af byrådets Vision 2020, vedtagne strategier og planer, herunder bosætningsstrategien, ny lovgivning, nye sektorplaner mv., og har samtidig gennemgået en generel opdatering. Ud over hovedstrukturen er de generelle rammer samt bymidteplanens indledende afsnit blevet opdateret.

 

En oversigt over de konkrete rettelserne fremgår af ændringsnotatet, jf. bilag 3. Ændringsnotatet er ganske omfattende og er udelukkende tænkt som et opslagsværk, hvor man kan genfinde den konkrete ændring fra KP13 til forslag til KP17. Skal ændringerne ses i den rette sammenhæng, bør man kigge i kommuneplanforslaget.  De nye rammetekster til kommuneplanforslagets nye bolig- og erhvervsrammer kan ligeledes genfindes i ændringsnotatet. Det samme kan ændringerne, der er foretaget i erhvervsrammernes miljøklasser samt detailhandelsændringerne.

 

I forbindelse med vedtagelse af kommuneplantillæg bliver kortbilag opdateret med det samme, mens den tekstmæssige opdatering venter til kommuneplanrevisionen. De vedtagne kommuneplantillæg til KP13 er således blevet indarbejdet i kommuneplanen som en del af kommuneplanrevisionen. Disse ændringer fremgår ikke af ændringsnotatet, da de allerede er vedtaget.  

 

På grund af tidspres er kommuneplanforslaget endnu ikke færdigrevideret, men der udelukkende tale om teknikaliteter, som ikke vil ændre kommuneplanforslaget indholdsmæssigt.

 

·  For en stor dels vedkommende mangler arbejdet med at konsekvensoverføre de ændringer, der gennemføres med kommuneplanrevisionen, til kommuneplanrammerne for lokalplanlægningen.

·  Derudover vil kommuneplanrammerne for lokalplanlægningen undergå en minimal opdatering.  

·  Forældede illustrationer i bymidteplanen mangler at blive opdateret.

·  Kommuneplanen mangler at blive opdateret med nye billeder, og forordet er endnu ikke skrevet.

 

Ved offentliggørelsen af kommuneplanforslaget vil disse mangler være udbedret. Der vil også inden offentliggørelsen være læst korrektur både sprogligt og indholdsmæssigt samt foretaget finpudsning af layout, struktur og kort.

 

Miljøvurdering

Ændringerne i den fælles Kommuneplan 2017-2029 for Trekantområdet er miljøvurderet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. I den forbindelse er hovedparten af ændringerne i Fredericia Kommunes lokale del af kommuneplanen blevet miljøvurderet, da ændringerne relaterer sig til de fælles retningslinjer og kortudpegninger.

 

De resterende ændringer i den lokale del af kommuneplanen er screenet for miljøvurdering, og det er vurderet, at det ikke er nødvendigt at udarbejde en miljøvurdering. Afgørelsen om ikke at miljøvurdere den lokale del af kommuneplanforslaget offentliggøres samtidig med, at forslaget til den nye kommuneplan sendes i høring.

 

Miljørapport af Forslag til fælles Kommuneplan 2017-2029 ligger som bilag på den digitale kommuneplan. Det samme gør Miljøscreening af Forslag til Kommuneplan 2017-2029, Fredericia Kommunes lokale del.

 

Den videre proces

Trekantområdets kommuner følger samme tidsplan for færdiggørelsen af Kommuneplan 2017-2029.

 

Forslag til Kommuneplan 2017-2029 forventes vedtaget i de respektive byråd i Trekantområdet i marts 2017. Herefter sendes det i offentlig høring i 8 uger i perioden 11. april – 6. juni, hvor også de fornødne forhandlinger med Erhvervsstyrelsen vil pågå.

 

I september-oktober 2017 forventes den endelige Kommuneplan 2017-2029 at blive vedtaget af byrådene i Trekantområdets kommuner med de eventuelle ændringer, som den offentlige debat om planforslaget fører til. Herefter bliver Kommuneplan 2017-2029 offentliggjort i november 2017.

Teknik & Miljø vurderer, at det udarbejdede Forslag til Kommuneplan 2017-2029 for Trekantområdet og Fredericia Kommune er i overensstemmelse med Fredericia Byråds Vision 2020 og at det lever op til den gældende planlov og de statslige krav til kommuneplanlægningen. Planforslaget er endvidere i overensstemmelse med de politiske beslutninger, der truffet undervejs i revisionsprocessen, siden byrådet igangsatte kommuneplanrevisionen den 7. september 2015. Forløbet af den politiske beslutningsproces i forbindelse med kommuneplanrevisionen fremgår af bilag 2.

 

Forslag til Kommuneplan 2017-2029 for Trekantområdet og Fredericia Kommune vil medvirke til at skabe et godt og opdateret overblik for borgerne, et hensigtsmæssigt beslutningsgrundlag for byrådet samt et effektivt værktøj for administrationen.

Godkendt.

Anbefales, idet By- og Planudvalget foreslår,

 

-  at det i afsnit 2.1 under ”Mål og visioner” understreges, at byrådet ønsker et varieret udbud af bosætningsmuligheder i hele kommunen.

 

-  at det i afsnit 5.4 understreges, at byrådet ønsker at arbejde på en udbygning af Taulov Transportcenter som et nationalt multimodalt transportknudepunkt samt – på baggrund af en nærmere trafikanalyse - videreudvikle den trafikmæssige sammenhæng mellem Fredericia Havn og Taulov Transportcenter

 

 

Lokalplan 22A – Havneområdet ved Kastelsvej - er ikke længere i overensstemmelse med kommuneplanen og udviklingsplanen for FredericiaC, idet områdets fremtidige anvendelse er udlagt til centerformål (B.C.2).

Da anvendelsen er fastlagt i lokalplanens formålsbestemmelse, kan der ikke dispenseres fra planen, hvorfor planen bør aflyses.

Byrådet vedtog derfor den 10. oktober 2016 forslag til Ophævelse af lokalplan 22A – Havneområdet ved Kastelsvej. Forslaget har været i offentlig høring i 8 uger fra den 19. oktober 2016 til den 14. december 2016.

Der er ikke indkommet bemærkninger eller indsigelser til forslaget i høringsperioden.

Teknik & Miljø vurderer således, at ophævelsen kan vedtages endeligt.

Sagsbeskrivelse:

Denne sag ses skal i sammenhæng med dagsordenspunktet ”Endelig vedtagelse af Lokalplan 332 Sønder Voldgadekvarteret” (16/5535).

 

Byrådet vedtog den 10. oktober 2016 forslag til Ophævelse af lokalplan 22A – Havneområdet ved Kastelsvej. Forslaget har været i offentlig høring i 8 uger fra den 19. oktober 2016 til den 14. december 2016. Der er ikke indkommet bemærkninger eller indsigelser til forslaget i høringsperioden.

 

Lokalplan 22A muliggør opførelse af erhvervsbyggeri. Områdets bebyggelse blev nedrevet som led i oprydningen af Kemiras aktiviteter. Lokalplanområdet udgør i dag et ubebygget areal på ca. 5.000 m² og anvendes til midlertidige aktiviteter som led i udviklingen af FredericiaC.

 

Lokalplanen er ikke længere i overensstemmelse med kommuneplanen og udviklingsplanen for FredericiaC, idet områdets fremtidige anvendelse er udlagt til centerformål (B.C.2).

 

Da anvendelsen er fastlagt i lokalplanens formålsbestemmelse, kan der ikke dispenseres fra planen, hvorfor lokalplanen bør aflyses.

 

FredericiaC P/S, der ejer arealet omfattet af lokalplanen, ønsker også, at lokalplanen bliver ophævet, idet området ønskes udnyttet i overensstemmelse med kommuneplanen og udviklingsplanen.

 

Retlige og faktiske konsekvenser ved ophævelsen

Området er i kommuneplanen udlagt til centerformål med blandede by-funktioner som boliger, erhverv i miljøklasse 1-3 herunder detailhandel og liberalt erhverv, caféer og hotel, offentlig og privat service herunder restauranter, offentlige formål og rekreative formål. Ifølge bestemmelserne for rammeområde B.C.2 må der opføres bebyggelse i op til 7 etager.

 

Der vil ikke umiddelbart kunne gives byggetilladelse til et byggeri i op til 7 etager som angivet i rammen, idet et sådant byggeri vil være lokalplan-pligtigt. Arealet vil derfor henligge ubebygget og kan fortsat anvendes til midlertidige anvendelser.

 

Efter en aflysning af lokalplan 22A vil området være omfattet af kommuneplanramme nr. B.C.2. samt bygningsreglementet.

 

Forslag til endelig vedtagelse af ophævelse af lokalplan 22A er vedlagt som bilag 1.

 

Konsekvensen af ikke at ophæve lokalplanen

Såfremt lokalplanen ikke ophæves, vil det ved udarbejdelse af lokalplaner i naboområderne være nødvendigt at beskrive konsekvensen af, hvilken betydning det vil få, såfremt der inden for lokalplan 22A opføres byggeri til industrivirksomhed. Det vil i givet fald kunne vanskeliggøre ny boligbebyggelse i naboområderne, herunder i Sønder Voldgadekvarteret.

 

Miljøvurdering

I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer er der fore-taget en screening af konsekvenserne af aflysningen af planen. Det er vurderet, at aflysningen af lokalplan 22A ikke har en væsentlig påvirkning af miljøet, hvorfor der ikke er udarbejdet miljøvurdering.

 

Afgørelsen om ikke at udarbejde miljøvurdering har været offentliggjort samtidig med offentliggørelsen af forslaget om ophævelse af lokalplan 22A.

Da de havnerelaterede aktiviteter og fabrikken er nedlagt og fjernet, har Lokalplan 22A mistet sin aktualitet.

 

Da Lokalplan 22A samtidig ikke længere er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer samt udviklingsplanen for FredericiaC, bør den ophæves.

 

Idet der ikke er indkommet indsigelser til forslag til ophævelse af lokalplanen i høringsperioden, vurderer Teknik & Miljø, at ophævelsen kan vedtages endeligt.

Godkendt.

Anbefales.

I forlængelse af Vision Østerstrand har Byrådet i budget 2017 afsat 3 mio. kr. til opførelse af ny badebro på Østerstrand. Anlægsmidler ønskes frigivet til realisering af projektet i 2017.

 

Eksisterende badebroer er tæret af rust og har derfor begrænset levetid. Badebroerne fjernes og ny badebro opføres som cirkelbro. Kystrenoveringsprojektet gennemføres ved sandfodring, samt opførelse af tre større ”pælehøfder” i form af badebroer.

 

Teknik & Miljø afventer tilladelse fra Kystdirektoratet. Anlægsprojektet forventes gennemført medio juni 2017.

 

Sagsbeskrivelse:

Byrådet har i anlægsbudgettet for 2017 afsat 3 mio. kr. til cirkelbro på Østerstrand og yderlige forbedringer af rekreative faciliteter. Disse midler ønskes frigivet, således at projektet kan gennemføres.

 

Projektet omhandler opførelse nyt badeanlæg i form af cirkelbro, samt fjernelse af eksisterende badebroer. Formålet er at udskifte et slidt og rusttæret badeanlæg ud med nyt tidssvarende anlæg der rummer forbedrede rekreative muligheder for strandens gæster. Anlægsprojektet indebærer en samtidigt kystrenoveringen af Østerstrand hvor kysten sandfodres og stenhøfderne vedligeholdes. Anlægsmidler hertil blev frigivet i 2016.

 

Kystrenoveringsprojektet indebar, på baggrund af beregninger fra henholdsvis Dansk Hydraulisk Institut og Rambøll A/S, en ideel løsning hvor eksisterende stenhøfder erstattes af tre større pælehøfder. Kystdirektoratet anerkender imidlertid ikke behovet for kystbeskyttelse af Østerstrand og vil derfor ikke give tilladelse til denne renoveringsmodel. I stedet opføres de tre pælehøfder uden sten således de fungere som badebroer i stedet. Sandfodringen, der skibes ind, udvider stranden ca. 10 meter – total ca. 20.000 m³.

 

Grundet længere leveringstid end normalt for bundpæle af tropisk træ, samt hensynet til bæredygtighed opføres anlæg med træbeklædt spunsvæg, samt bundpæle i stål. Levetiden er tilsvarende tropisk træ eller længere, dvs. 50+ år. Brodæk udføres i træ.

 

Cirkelbroen føres 10 meter længere ud end de eksisterende badebroer og opnår en vanddybde på ca. 3 meter. Eksisterende badebroer fungere som beskyttende høfdeanlæg mod erosion, hvilket medfører at ny cirkelbro skal have samme effekt og konstrueres derfor med træbeklædt spunsvæg. Den del af cirkelbroen der rækker længere (10 meter) ud på vandet end eksisterende badebroer, opføres på bundpæle således at fri vandgennemstrømning er muligt. Det er krav fra Kystdirektoratet, men vandgennemstrømningen sikre en stor vandudskiftning hvilket er en fordel for badevandskvaliteten i indre bassin.

 

For at undgå badegæster under det yderste brodæk afspærres med flydetov indvendigt og udvendigt.

 

Teknik & Miljø har Rambøll A/S til at forestå projekteringen af cirkelbroen. Rambøll har vurderet at projektet kunne gennemføres inden 1. maj 2017, men grundet udskudt sagsbehandlingstid hos Kystdirektoratet, vurderes 1. maj at være for optimistisk - en realistiske afslutning af projektet er medio juni.

Det er en forudsætning for, at projektet kan igangsættes, at de afsatte midler frigives.

 

Anlæg af cirkelbro som nyt badeanlæg vil gøre Østerstrand mere attraktiv og unik. Cirkelbroen vil være i overensstemmelse med Vision Østerstrand.

Godkendt.

Anbefales.

Med sagen anbefales Byrådet i samarbejde med Sønderparken og Korskærparken at fremsende en ansøgning om prækvalifikation til en ny helhedsplan for perioden 2018-22. Sekretariatet for helhedsplanen har udarbejdet et forslag til ansøgning, som har været forelagt til orientering of drøftelse i samtlige politiske udvalg.

 

Sagsbeskrivelse:

Den nuværende helhedsplan, og samarbejdet mellem boligforeninger, borgere, virksomheder, interessentgrupper, uddannelsesinstitutioner, foreninger og flere forskellige fagafdelinger og politikere, løber i perioden 2014-17.

 

I den periode er det fysiske udtryk i området ændret, beboerdemokrati og beboeraktiviteter er udviklet, og der er igangsat en række initiativer inden for sundhed, beskæftigelse, børn og familie, fritid og foreninger samt skoleområdet.

 

Det har alt sammen været medvirkende til at udvikle områder, og har gjort Sønder og Korskær parkerne til et mere attraktivt boligområde, hvor beboersammensætningen har ændret sig blandt de 4.300 mennesker, der beboer de to boligområder. Det har derudover været medvirkende til, at Sønderparken ikke længere optræder på den såkaldte ”ghettoliste”.

 

Fredericia Kommune skal politisk beslutte, hvorvidt der skal indgives ansøgning om prækvalifikation til en ny helhedsplan for perioden 2018-22. Ansøgning om prækvalifikation skal indgives til marts 2017.

 

I det nye udbud til nye helhedsplaner er der krav om en mere professionel organisation til ledelse af helhedsplansarbejdet og temaerne er:

 

1. Tryghed og trivsel
2. Kriminalpræventiv indsats
3. Uddannelse og beskæftigelse
4. Forebyggelse og forældreansvar

 

Det vedlagte udkast til ansøgning til ny prækvalifikation, er udarbejdet af sekretariatet for helhedsplanen. Den tager afsæt i et særligt fokus på de problemstillinger, hvor områderne markant adskiller sig fra resten af Fredericia Kommune. Samtidig skal der fortsat være fokus på en forebyggende indsats, som tager afsæt i den positive udvikling, der ses, og som har vist sig henover den seneste 4-årige periode i de to boligområder.

Med udgangspunkt i hidtidige initiativer i indeværende periode, vurderer fagafdelingerne, at der er sket meget positivt i Sønder og Korskær parkerne. En ansøgningsrunde til en ny 4-årig periode er samtidig også en anledning til, at revurdere hvilke strategier og indsatser, der bør prioriteres for at imødegå målsætningerne.

Godkendt.

Sagsresumé:

Prospekt for Danmarks Fæstningscenter, der erstatter det nuværende museumsvæsen, blev forelagt byrådet den 5. december 2016. Med sagen indstilles at prospektet anvendes som grundlag for arbejdet med at realisere visionen og i den forbindelse at byrådet tilkendegiver at være villig til at prioritere de nødvendige resurser til at drifte et nyt Fæstningscenter.

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Byråd foranledigede januar 2016 en beskrivelse af indholdet og funktion af et kommende fæstningscenter. Arbejdet, der blev udført i et samarbejde mellem Landskomitéen til Renovering af Fredericia Vold og Fredericia Kommune, blev præsenteret for Fredericia byråd i december 2016.

Prospektet indeholder forslag til indhold, formidlingsmetoder, forskningsfelter og drift. Et kommende fæstningscenter skal erstatte det nuværende museumsvæsen og skal etableres for fondsmidler.

Virkeliggørelsen af Danmarks Fæstningscenter er nu inde i den fase, hvor driftsøkonomi og en handleplan for det videre arbejde skal besluttes, for at arbejdet med at rejse anlægsmidler kan gå i gang.

1)  Beregninger af de afledte økonomiske konsekvenser viser, at et kommende fæstningscenter vil have en kommunal meromkostning på 1.250.000 i forhold til det nuværende budget (se bilag).

2)  En handleplan for det videre arbejde med at realisere planerne om Danmarks Fæstningscenter forudsætter en organisation, der kan løse blandt andet følgende opgaver: kontakt til fonde, kommunikation om projektet, detailprojektering af udstillinger osv. Organisationen kunne forankres i Landskomitéen til Renovering af Fredericia Vold og Fredericia Kommune.

Ingen

Godkendt.

Anbefales.

Sagen behandles på baggrund af en henvendelse fra en af kommunens private leverandører af hjemmepleje, om muligheden for at åbne et privat dagcenter i Fredericia. På baggrund af anmodning fra Social- og Omsorgsudvalget har Pleje og Omsorg undersøgt de mulige økonomiske konsekvenser af deling af dagcenterfunktionen i dels en privat, dels en kommunal funktion. På mødet vil resultatet af undersøgelserne blive gennemgået. Sagen er en opfølgning på behandling på udvalgsmødet d. 12. december 2016.

 

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Kommunes dagcenter er oprettet i henhold til Servicelovens §§ 81, stk. 3, 84, stk. 1, 86, stk. 2 og 87. Bestemmelserne foreskriver, at kommunen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige psykiske problemer. Formålet med dagcenterfunktionen er at give ældre medborgere mulighed for kontakt, samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje, samt aflastning af pårørende. Dagcenterfunktionen er ikke omfattet af reglerne om frit valg, og der er derfor ikke et lovgivningsmæssigt krav om, at der skal være mere end én leverandør for borgeren at vælge imellem.

For år tilbage havde Fredericia Kommune 3 dagcentre med tilknytning til hhv. Hybyhus, Stævnhøj og Othello. Ad to omgange, er dagcenterpladserne blevet samlet for at opnå stordriftsfordele. Sidste omlægning skete med virkning fra januar 2015, hvor pladserne på Stævnhøj flyttede til Othello. I forbindelse med de to sammenlægninger blev budgettet nedsat med hhv. 350.000 kr. og 1 mio. kr., mens antallet af pladser forblev uændret. Alle dagcenterpladserne er nu placeret i tilknytning til Plejecenteret Othello. Dagcenteret er normeret til 60 pladser dagligt, heraf 12 på IP Schmidt, mandage, onsdage og torsdage. Der er pr. 11.november 2016 tilknyttet 101 brugere til dagcenterpladserne.

Social- og Omsorgsudvalget har bedt Pleje og Omsorg om at undersøge de økonomiske konsekvenser af at dele dagcenterfunktionen op i to igen – en kommunal og en privat. På mødet vil resultatet af undersøgelserne blive gennemgået.

Der leveres mange ydelser i forbindelse med en borgers dagcenterbesøg. Der er hyggeligt samvær, træning, bad og mangfoldige aktiviteter både inde og ude. Dertil kommer, at der er en gruppe af de bedste dagcenterborgere, der bruger rammerne på Seniorhuset IP Schmidt. Beskrivelse af de ydelser som leveres i dagcenteret på Othello er beskrevet i bilag 2. De mange aktiviteter kan lade sig gøre, fordi der er nok personale til stede til at blive fordelt til mange forskellige indsatser, der tager højde for borgernes forskellige behov og ønsker. Det er hér, at stordriften virkelig kommer til sin ret. Opgaverne vedrørende køkkenfunktionen og den mad der serveres i forbindelse med dagcenterbrugernes ophold er beskrevet i bilag 1.

 

Det er Pleje og Omsorgs vurdering, at en opdeling af dagcenterydelserne på to leverandører kan have betydning for såvel aktivitets som serviceniveauet i dagcenteret på Othello, idet de konstante udgifter, jf. ovenstående, vil medføre, at der er forholdsvist færre midler pr. plads til ansættelse af personale og gennemførelse af aktiviteter. Området har af flere omgange bidraget med tilpasninger i sparerunder, særligt i forbindelse med de to nævnte sammenlægninger.

 

Pleje- og Omsorg vurderer, at dagcenterfunktionen, inden for den eksisterende økonomiske ramme, drives mest optimalt med én leverandør. Såfremt det vælges, at dagcenterfunktionen skal være udelukkende privat, skal man være opmærksom på kommunens leveringsforpligtelse i fald den private leverandør ikke kan løfte opgaven. Dertil kommer, at der skal findes anvendelse og finansiering af de lokaler, der i dag rummer dagcenteret.

Et flertal bestående af A, O, F og Ø stemmer for, at dagcenterydelserne ikke konkurrenceudsættes.

 

Et mindretal bestående af V stemmer for at gennemføre udbud på dagcenterydelserne med henblik på at afprøve markedet.