Demokrati- og Borgerudvalget - 29-08-2017

Referat
Dato:
Tirsdag, 29 august, 2017 - 16:00
Hent som fil:
Lokation:

Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

Sagsresumé




Sagsbeskrivelse:




Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller, at dagsordenen godkendes.

Beslutning i Demokrati- og Borgerudvalget den 29-08-2017

Godkendt.

Punkt 2 Ny borgervejleder i Fredericia Kommune

Sagsresumé

Sagsbeskrivelse:

 

Demokrati- og Borgerudvalget får lejlighed til at hilse på den nye borgervejleder, Liv Lykkegaard, som deltager på mødet fra kl. 16.00 til 16.30.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller til drøftelse.

Beslutning i Demokrati- og Borgerudvalget den 29-08-2017

Drøftet.

Punkt 3 Rådhuspladsen og forhallen - nye aktiviteter

Sagsresumé

Rådhuspladsen og forhallen – nye muligheder

 

Demokrati- og Borgerudvalget og By- og Planudvalget havde den 20. februar et fællesmøde om udvikling af rådhusets forhal samt Rådhuspladsen med fokus på, hvordan stederne i endnu højere grad end i dag kan blive byens rum og være bedre rammer for byliv.

 

Der er afsat et beløb på 0,5 mio. kr. i budgettet for 2017 til projektet.

 

I et notat vedhæftet sagen er der opsamling på de idéer og forslag, der kom frem på mødet den 20. februar.

 

Der er arbejdet videre med at belyse idéerne samt en kortlægning af funktioner og aktiviteter, der er på Rådhuspladsen og i forhallen i dag.

 

EASA (European Architect Students Assembly) har i ugerne 31/32 udført projekter for installationer til forhallen og Rådhuspladsen. Installationen på Rådhuspladsen kommer ned primo september. Installationen i forhallen tages ned, når der skal være andre aktiviteter.

 

I bilag vedhæftet sagen er en samlet beskrivelse af muligheder for events på Rådhuspladsen og i forhallen – både nye der er sat i gang - samt ideer fra workshoppen i februar, der er undersøgt nærmere.

 

Under punktet ”Vurdering” nedenfor er beskrevet de ændringer, der foreslås foretaget på Rådhuspladsen og i forhallen.

 

 

Rådhusplads

 

Rådhuspladsen er den af byens pladser, der sker mest på i form af events og aktiviteter. Shopping bruger pladsen til langt de fleste af deres events, og pladsen er også central ved større begivenheder som sommerrock, kulturnat mv. I 2016 var pladsen booket i alt 77 dage. Pladsen er anlagt med et minimum af inventar, så den er fleksibel for anvendelse til forskellige events og aktiviteter.

 

Vandet og bølgebænken er med til at understøtte et hverdagsliv på pladsen med ophold og leg.

 

Den faste scene ved muren ind mod byrådssalen bruges ikke - en transportabel scenevogn er nødvendig til optrædener. Den faste scene optager plads og gør Rådhuspladsen mindre fleksibel.

 

En zone på 5 m langs rådhusets facade skal friholdes af hensyn til adgang for brand og rednings køretøjer.

 

Der pågår arbejde i 4. maj komiteen for flytning af monumentet, der nu står ved banegården. Man ønsker at flytte det op på Rådhuspladsen så monumentet får en central placering i byen.

 

 

Forhallen

 

September 2017 flytter ekspeditionen af pas og kørekort op på biblioteket. Funktionen optager 2 pladser ved skranken ud af i alt 8, og herefter vil 6 pladser ved skranken være i brug. Arbejdspladserne bag skranken omdannes til stillerumskontorer.

 

Der vil fortsat være ca. 30.000 ekspeditioner om året i borgerservice. De ekspeditioner der fortsat bliver, betyder at der ved ny indretning skal være gode oversigtsforhold fra skranken pga. tryghed for dem der arbejder ved skranken.

 

Forhallen har tre ud/indgange der skal friholdes for inventar, udstillinger mv.

Økonomiske konsekvenser

Der er i budget for 2017 afsat 0,5 mio. kr. til forhallen og Rådhuspladsen.

Ud af de 0,5 mio. kr. er 60.000 kr. bevilliget til EASA-installationerne på Rådhuspladsen og i forhallen.

 

De resterende midler foreslås disponeret som følger:

 

Rådhuspladsen:

80.000 kr. scene fjernes – belægning retableres

260.000 kr. lys/kunst på facade ved byrådssalen og løbende arrangementer/installationer, inventar og lignende.

 

Forhallen:

100.000 kr. nye møbler, planter/blomster

 

Udover anlægsinvesteringer vil der være et driftsbudget på anslået 18.000 kr. om året, hvis der stilles en drikkevandsautomat op samt blomster – pasning og vanding. Denne økonomiske del vil Økonomiudvalget skulle tage stilling til.

Vurdering

Rådhuspladsen – mere fleksibel og liv når der ikke er events:

 

-  Den faste scene på Rådhuspladsen foreslås fjernet, da den ikke bruges. Pladsen bliver mere fleksibel til brug for events, og der bliver bedre plads til de store arrangementer/koncerter. Belægningen retableres så den fremstår som en naturlig forlængelse af pladsens eksisterende belægning.

 

-  Kunst på muren ind mod Byrådssalen f.eks. som lyd og lys, der interagerer med forbigående på pladsen kan gøre pladsen mere levende, skabe stemning og tryghed i de mørke timer. Temaet kan f.eks. være en formidling af Fredericias identitet, demokrati eller lignende. Eksisterende beplantning på muren fjernes.

 

-  I 4. maj komiteen arbejdes der på at flytte mindesmærket fra området ved banegården op på Rådhuspladsen.

 

Forslag til forhallen – indbydende opholdsmiljø:

-  Der er en del inventar i forhallen, hvoraf noget ikke har en funktion til daglig. Der ryddes op i området ved trappen så den del af forhallen bliver mere åben og pokalskabene i vindfanget fjernes. En defekt infostander om aktiviteter på rådhuset fjernes, og informationer med plakater og foldere struktureres på en mere indbydende måde.

 

-  Der etableres uformelle opholdsmiljøer med møbler og lamper, der skaber grupper af indbydende opholdsmiljøer til erstatning for nogle af de runde borde og stole. Der opsættes planter, der kan bidrage til skabe en grøn og afslappet stemning. Fredericia Shopping og biblioteket vil fremover være opmærksom på, at forhallen kan bruges til udadvendte events (i det omfang det ikke forstyrrer øvrige funktioner).

 

-  Der opstilles en drikkevandsautomat.

Indstillinger

Teknik og Miljø indstiller,

 

- At sagen drøftes.

- At der frigives midler til de ændringer, der ønskes investeret i.

- At sagen videresendes til By- og Planudvalget til orientering.

Beslutning i Demokrati- og Borgerudvalget den 29-08-2017

Drøftet.

 

Godkendt frigivelse af midler, som angivet i afsnittet økonomiske konsekvenser.

 

Demokrati- og Borgerudvalget oversender sagen til orientering til By- og Planudvalget.

Punkt 4 Drøfte udkast til Frivillighedspolitikken (Lukket)

Punkt 5 De unges kommunalvalg 2017 - orientering

Sagsresumé

Sagsbeskrivelse:

 

Kommunikationsafdelingen har været i løbende dialog med Fredericia Dagblad omkring projektet. Der er blevet udarbejdet en køreplan samt et budget, som udvalget får til orientering og evt. bemærkninger.

 

Køreplan:

 

Uge 34

Fredericia Dagblad tager kontakt til de tre ungdomsuddannelser (rektorerne): SOSU-skolen, UU Lillebælt, Ungdommens Hus, partiernes ungdomsorganisationer m.fl.

 

Uge 35

Interesserede unge bliver inviteret til en aften med peptalk og sandwich.

 

Uge 38 (måske før)

Vi arrangerer en aften for de interesserede unge med politisk deltagelse.

Redaktør Marianne Husted og/eller souschef Mette Eriksen vil præsentere projektet med formålet: at få flere fredericianske unge gjort interesseret i at stemme. Journalist Nikolaj Primdahl bliver præsenteret som den, der er skal stå for projektet, hvor unge på de forskellige platforme i bladhuset og sociale medier skal få andre unge engageret i at stemme. Der vil være en brainstorm med gode ideer til, hvordan flere unge får interesse for at stemme til kommunalvalg.

 

Der rundes af med at opfordre interesserede unge i at skrive en ansøgning om at blive én af de i alt 6 ungereportere (eller ungeambassadør). Betingelser og forventninger vil i den forbindelse blive ridset op.

 

Uge 39-40

Vi sætter navn på ungereporterne.

 

Uge 41

Vi varmer op til fire uger som ungereportere med et indledende møde, som Nikolaj Primdahl tager initiativ til. Blandt andet skal der forberedes en studietur. En repræsentant fra kommunikationsafdelingen i Fredericia Kommune vil fortælle lidt om, hvilke oplysninger de kan hente hos kommunen.

 

Uge 42: En ryste-sammen- og inspirationstur for de seks ungereportere, hvor de får inspiration til de kommende fire ugers arbejde.

 

Uge 43, 44, 45 og 46:

Ungdomsredaktionen er på arbejde. Hver især skal de arbejde i omegnen af ti timer om ugen og levere to-tre indslag, artikler, videofilm – eller hvad det nu måtte være. Nikolaj Primdahl er vejleder og tovholder.

I løbet af disse uger skal der også forberedes et vælgermøde i skoletiden. Kan evt. foregå i Tøjhuset. Det skal arrangeres med appel til unge.

 

 

Valgdagen:

De unge får tilbud om at være med på valgnatten og deltage i rapporteringen.

 

 

Budget:  Kr.

 

Frikøb af journalist til at styre projektet i fire uger

Vikarudgift alt inklusive:  42.000

 

Ansættelse af seks ungereportere i fire uger

6 reportere – hver især ansat ti timer om ugen, timeløn

kr. 125:   30.000

 

Aktiviteter:

Forberedende studietur og workshop sammen med

projektleder:   15.000

 

Diverse, f.eks. et stort fælles vælgermøde på ungdomsuddan-

nelserne i skoletiden:   13.000

 

I alt:   100.000

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller til, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Demokrati- og Borgerudvalget den 29-08-2017

Taget til efterretning.

Punkt 6 SF forslag om borgerinddragelse

Sagsresumé

Sagsbeskrivelse:

 

SF v/Marianne Thomsen har fremsendt nedenstående forslag til drøftelse i Demokrati- og Borgerudvalget:

 

” Forslag til Borger- og Demokratiudvalget 

Borger og demokratiudvalget er optaget af at øge muligheden for, at borgerne kan inddrages i informations- og beslutningsprocesserne i Kommunen.  SF foreslår, inspireret af en beslutning fra Rødovre Kommune, at borgene får initiativret i forhold til at rejse forslag over for kommunalbestyrelsen. SF ser et sådan tiltag som en god mulighed for borgerne til at rejse emner, som måske ellers ikke har stor politisk bevågenhed. SF mener ligeledes, at forslaget hænger godt sammen med Borger- og Demokratiudvalgets øvrige arbejde.

I et samfund, hvor vi som borgere i alle mulige andre sammenhænge har mulighed for at tage aktivt og direkte del i beslutningsprocessen i form af at kunne stille forslag til love, regler og udvikling (foreninger, grundejer- og boligforeninger), mener vi, det er en god ide, at borgerne også får en sådan mulighed i forhold til det overordnede demokrati.

Vi forestiller os ikke, at ordningen kan eller skal anvendes til at (gen)optage emner, som kommunalbestyrelsen har truffet beslutning inden for de seneste 12 måneder. 

Forslagets grundide stammer fra en tilsvarende ordning som er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Rødovre kommune på deres møde i august 2016. Her er den stedlige lokale forvaltnings vurdering således:

Der er ikke hjemmel i lovgivningen til at give borgerne mulighed for at fremsætte forslag direkte til drøftelse i Kommunalbestyrelsen, jf. styrelseslovens § 11. Et borgerdrevet forslag skal derfor formelt stilles af et medlem af Kommunalbestyrelsen. Da borgmesteren er ansvarlig for den politiske dagsorden, vil det være en hensigtsmæssig administrativ praksis, at det er borgmesteren, som på vegne af borgerne fremsætter forslag. Herved opnås desuden en ensartet praksis for, hvordan processen for borgerdrevne forslag håndteres.

Kommunalbestyrelsen har herefter mulighed for at drøfte borgerdrevne forslag med henblik på stillingtagen til den videre proces, som for eksempel kan være en videresendelse af sagen til det fagudvalg, der har kompetencen på det pågældende område.

Kun forslag der vedrører kommunernes anliggender kan drøftes, jf. styrelseslovens § 2 og § 11. Kommunalbestyrelsen kan desuden afvise forslag, hvor der én gang er truffet beslutning, medmindre der foreligger nye oplysninger, jf. normalforretningsordenen § 3. Dette vil altid bero på en konkret vurdering.

Forvaltningen forbeholder sig desuden retten til at afvise forslag med injurierende indhold og forslag med personfølsomme oplysninger, jf. bl.a. straffelovens § 267 og Persondataloven.

Videresendes sagen til et fagudvalg, er der mulighed for at lade sagen blive yderligere oplyst af forvaltningen, inden den forelægges udvalget.

 

 

Antallet af og indsamling af underskrifter:

SF foreslår, at det nødvendige antal af underskrifter bør modsvare, hvad et mandat i kommunalbestyrelsen i Fredericia "koster". Det foreslås tillige, at tallet er et fast antal, som kun justeres ved påbegyndelsen af en ny valgperiode.

I beslutningen fra Rødovre skriver forvaltningen således:
Underskrifter kan indsamles både i fysisk og digital form. Hvad angår digitale løsninger skal der grundlæggende tages stilling til, hvorvidt man vil vægte sikkerhed eller brugervenlighed højest. En sikker løsning indebærer typisk brug af NemID, hvor der er en høj garanti for, at en borger, der tilkendegiver sin stemme til et lokalt borgerdrevet forslag, rent faktisk er Rødovreborger. Ulempen er, at sikre løsninger ofte opleves som mere besværlige løsninger, hvilket kan fungere som en barriere for, at borgere aktivt tager stilling. Der findes flere digitale løsninger med vægt på brugervenlighed, men hvor der ikke er samme garanti for, at den, der tilkendegiver sin stemme, er Rødovreborger. Her vil det i stedet være muligt at lave stikprøvekontrol.

Forvaltningen anbefaler, at der vælges en løsning med vægt på brugervenlighed, således det bliver nemt for borgerne at engagere sig i det lokale demokrati. Det vurderes desuden, at risikoen for, at snyd vil have konsekvenser for, hvorvidt et forslag kan blive politisk drøftet eller ej, er relativt lille.

Marianne Thomsen

SF”

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller til, at forslaget drøftes.

Beslutning i Demokrati- og Borgerudvalget den 29-08-2017

Drøftet.

 

Demokrati- og Borgerudvalget overgiver forslaget til kommunaldirektøren, som vil sørge for, at der arbejdes videre med emnet. Udvalget anbefaler i den forbindelse, at det kommende byråd tager forslaget med i deres arbejde i den kommende byrådsperiode, der starter 1. januar 2018.

Punkt 7 Orientering om byrådets borgerdialogmøde den 30. oktober 2017

Sagsresumé

Sagsbeskrivelse:

 

Kort orientering v/ formanden.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller til, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Demokrati- og Borgerudvalget den 29-08-2017

Taget til efterretning.

Punkt 8 Eventuelt

Sagsresumé




Sagsbeskrivelse:




Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller til drøftelse.

Beslutning i Demokrati- og Borgerudvalget den 29-08-2017

Drøftet.