Kultur- og Idrætsudvalget - 16-08-2017

Referat
Dato:
Onsdag, 16 august, 2017 - 15:30
Hent som fil:

Punkt 40 Godkendelse af dagsorden

Sagsresumé




Sagsbeskrivelse:




Indstillinger

Indstilles til godkendelse.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 16-08-2017

Godkendt.

Punkt 41 Besøg af Bredstrup Pjedsted Idrætsforening

Sagsresumé

Sagsbeskrivelse:

 

Efter aftale med formandskabet har repræsentanter for BPI Skydning fået foretræde for udvalget for at præsentere en udviklingsplan for foreningens skydefaciliteter. Der er afsat en halv time til præsentation og drøftelse.

Indstillinger

Ingen.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 16-08-2017

Taget til efterretning.

Punkt 42 Ansøgning om tilskud til åbningsarrangement, Tøjhuset

Sagsresumé

Foreningen LIVE ansøger om 25.000 kr. i tilskud til åbningsprogrammet den 11. marts 2017 i Tøjhuset, hvilket indstilles til godkendelse.

 

Sagsbeskrivelse:

 

Foreningen LIVE har nu opgjort regnskabet efter åbningsdagen den 11. marts 2017 i Tøjhuset, se bilag.

Foreningen ansøger Kultur – og Idrætsudvalget om tilskud på 25.000 kr.

 

Ønsker udvalget at imødekomme ansøgningen kan finansiering ske af udvalgets tilskudspulje.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller

  • at udvalget imødekommer ansøgningen med 25.000 kr.
  • at finansiering sker af udvalgets tilskudspulje

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 16-08-2017

Godkendt.

Punkt 43 Ansøgning om tilskud til leje af stadion fra Fredericia KF

Sagsresumé

Fredericia KF vil anvende stadion

Fredericia KF ønsker at anvende stadion – Monjasa Park – til fire fodboldevents i den kommende sæson – to i efteråret 2017 samt to i foråret 2018.


I alle fire tilfælde ønsker fodboldfællesskabet at tilbyde en pigefodbold-event bestående af tre kampe for de bedste ungdomshold.

Der kan være tale om U 13, U 14, U 15 hold og evt. det bedste seniorhold. Turneringsplanlægningen afgør kampprogrammet.

Fredericia KF afventer placering af events, indtil de kender program for FC Fredericia i 1. division, således at der bliver tale om at afvikle pigefodbold-events på weekender, hvor herrerne spiller på udebane.

 

Økonomi

Fredericia KF søger Kultur & Idrætsudvalget om 3000 kr. pr. gang til leje af stadion. I alt søges der således om 12.000 kr.

 

Ønsker udvalget at imødekomme ansøgningen kan finansiering ske af udvalgets tilskudskonto.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Organisation
Fredericia KF er etableret som et fodboldfællesskab mellem følgende lokale klubber: Erritsø GIF, Bredstrup-Pjedsted, Taulov Skærbæk IF og Fredericia KFUM.


Fredericia FK ledes af en styregruppe bestående af repræsentanter fra de deltagende klubber.

I samarbejde med DBU udvikles der aktuelt på en organisation – a la FC Fredericia, der kan rumme pigefodboldsatsningen på såvel sport som økonomi, men samtidig koble sig til de lokale fodboldforeninger.

 

Sport
Fodboldfællesskabet et etableret i december 2016 med en målsætning om at udvikle et attraktivt fodboldtilbud i Fredericia for piger – såvel elite som bredde.

På den baggrund er der etableret fælles hold fra U 13 og op til senior. Fællesskabet rummer således fælles hold i både U 13, U 14, U 15, hvor der trænes på skift i klubberne, forskellige fra årgang til årgang. De fælles hold har i foråret 2017 deltaget i JBU/DBUs turneringer.


På seniorniveau er det KFUMs Boldklub, der samarbejdes med. Klubben har serie 1 og 2.

 

 

Talentudvikling

Fredericia KF har ønsker for et samarbejde med Fredericia Eliteidræt om talentudvikling i fremtiden.
 
Fredericia Eliteidræt har aktuelt 13 piger fra lokale fodboldklubber optaget i talentklasser. Pigerne indgår i eliteidrætskommunen ved at deltage på Fredericia Eliteidræts Team Fysiske træning på tirsdage og torsdage.

Flere af pigerne spiller dog i udenbys klubber i fraværet at et lokalt elite/talenttilbud.

Der er endnu ikke givet mulighed for at tilbyde fodboldtræning i eliteidrætskommunen, hvilket beror på, at DBU og Fredericia Eliteidræt kan godkende en bæredygtig organisation.

Det er derfor Fredericia KFs ambition at få den godkendelse hos DBU i løbet af 2018, således at Fredericia Eliteidræt og de lokale klubber kan tilbyde pigefodbold som en idrætsdisciplin i eliteidrætskommunen,

 

Fredericia Eliteidræt har det derfor også som et mål, at der i samarbejde med Fredericia KF og Team Danmark frem mod 2020 kan udvikles et bæredygtigt pigefodboldtilbud i Fredericia, der gør det muligt at håndtere talentudvikling i pigefodbold lokalt.

 

 

 

 


 

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller,

  • at udvalget imødekommer ansøgningen
  • at finansiering sker af udvalgets tilskudskonto

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 16-08-2017

Godkendt.

Punkt 44 Evaluering af 6. julidagene

Sagsresumé

Kultur- og Idrætsudvalget igangsatte på sit møde den 8. februar 2017 en udviklingsplan for 6. julidagene, der nu skal evalueres.

 

 

Sagsbeskrivelse:

 

Kultur- og Idrætsudvalget igangsatte på sit møde den 8. februar 2017 en udviklingsplan med fem fokusområder for 6. julidagene. Udviklingsplanen, som udvalget bevilgede 180.000 kr. til, forholdt sig i første omgang til arrangementet i 2017, men har langsigtede perspektiver. Nu foreligger en evaluering af dette års arrangement. Medvirkende og bidragydere til udviklingsplanens fem fokusområder har bidraget til evalueringen, der således hviler på et bredt grundlag, se bilag.

 

Udvalget skal tage stilling til, om der skal arbejdes videre med en udviklingsplan for 6. juli dagene og i givet fald hvorledes finansieringen skal ske.

 

De fem fokusområder er:

1)  6. juli-stien

2)  I Ryes fodspor

3)  Velkommen i Kirkestræde

4)  Kartoffelfesten

5)  Mere Musik

 

Evalueringen af de fem områder er særdeles positiv. De fem udviklingsområder blev gennemført med succes, publikum var begejstrede og de medvirkende høstede mange positive erfaringer.

Det samlede billede er, at dette års udviklingsplan danner et godt grundlag for et fortsat arbejde med at optimere og udvikle 6.julidagene.

 

Afhængig af ambitionsniveauet vil en fortsættelse af udviklingsplanen kræve, at der afsættes ressourcer hertil. Kultur & Idræt kan ikke anvise disse, men har udformet et budgetforslag for en eventuel videreførelse af udviklingsplanen, se bilag.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Kultur & Idræt vurderer, at den igangsatte udviklingsplan viser et meget stort potentiale for at gøre 6. julidagene til et af Fredericias store trækplastre både for borgere og turister. Erfaringerne fra 2017 er særdeles positive og afslører mange muligheder for at bruge hele 6. juli-området som en unik magnet. Byrådets Vision 2020, hvori ambitionen om at gøre 6. julidagene til en både regional og landsdækkende attraktion er med de igangværende aktiviteter mulig at realisere.

 

En fortsættelse af arbejdet med at udvikle 6. julidagene vil kræve, at der afsættes ressourcer hertil.

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller

 

  • At udvalget evaluerer de fem fokusområder og tilkendegiver, hvorvidt der skal arbejdes videre med områderne
  • At udvalget drøfter finansieringsmuligheder

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 16-08-2017

Udvalget drøftede udviklingsplanens fokusområder og tilkendegav, at der skal arbejdes videre med udvikling af 6. julidagene.

Punkt 45 Forslag til helhedsplan for Madsby Parken

Sagsresumé

Sagsresume:

 

Kultur- og Idrætsudvalget har udsendt høringsmateriale vedr. helhedsplan for Madsby Parken. Der er indkommet i alt seks svar, som alle foreslår konkrete handlinger på baggrund af planen. Der er ikke indkommet egentlige ændringsforslag. Det oprindelige høringsmateriale anbefales videresendt til Byrådets godkendelse.

 

Sagsbeskrivelse:

 

Kultur- og Idrætsudvalget sendte forslag til helhedsplan for Madsby Parken i høring fra den 6. juni til den 3. juli 2017. Der er indkommet seks svar, som fremgår i resumé af vedlagte bilag 1.

 

Kultur & Idræt har gennemgået høringssvarene, der ikke angiver ønsker om ændringer eller omprioriteringer i selve planteksten.

 

De seks høringssvar udtrykker alle stor anerkendelse af helhedsplanens intentioner og har forskellige bud på, hvordan planen kan realiseres. Der fremsættes konkrete forslag til faciliteter, hvis realisering vil bero dels på grundigere undersøgelser og planlægning samt finansiering.

 

Kultur & Idræt foreslår derfor, at planteksten fastholdes og at der på baggrund af en endelig vedtagelse af planen i Byrådet tages initiativ til en dialog om det videre arbejde med at realisere planen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Kultur & Idræt vurderer, at de indkomne høringssvar i høj grad forholder sig til de løsninger, der måtte blive resultatet af helhedsplanen. Høringssvarene indeholder således ikke egentlige korrektioner eller ændringsforslag og Kultur & Idræt anbefaler derfor, at det udsendte høringsmateriale fremsendes uændret til Byrådets godkendelse.

I flere høringssvar tilkendegives interesse for at medvirke i det videre arbejde, ligesom der er en del opmærksomhed på kommunikationsopgaven.

Kultur & Idræt vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at tage initiativ til et møde hvor interessenterne og afsenderne af høringssvarene indbydes til en dialog om det videre arbejde og planens realisering.

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller

 

  • At udvalget drøfter de indkomne høringssvar

 

  • At udvalget fastholder ordlyden i det udsendte høringsmateriale

 

  • At helhedsplanforslaget sendes til Byrådets godkendelse

 

  • At der tages initiativ til den videre proces

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 16-08-2017

Udsat.

Punkt 46 Præcisering af aktive medlemmer i forbindelse med Fredericia Ordningen

Sagsresumé

Der ønskes en præcisering af begrebet aktivt medlem i forhold til den reviderede Fredericia Ordning. Derudover ønskes ansøgningsfristen for ansøgninger til Fredericia Ordningen flyttet fra januar til april.

 

Sagsbeskrivelse:

I forbindelse med overgangen til den reviderede Fredericia Ordning, har der vist sig en usikkerhed fra foreningernes side, i forhold til hvilke medlemmer de må tælle med i forbindelse med medlemstilskuddet. Den reviderede Fredericia Ordning er vedlagt som bilag. Kultur & Idræt foreslår derfor følgende præcisering i forhold til medlemstilskuddet til medlemmer under 25 år:

 

Ved et aktivt medlem forstås et medlem, der har været medlem af foreningen i mindst 3 måneder i det seneste kalenderår (jan-dec). Det forudsættes at medlemmet har betalt kontingent og kontinuerligt deltager i aktiviteter i foreningen. I forhold til medlemstilskud må et medlem tælles med til og med det år, hvor medlemmet fylder 24 år.

 

 

Ovenstående definition udelukker ikke-betalende medlemmer, og personer der kun midlertidigt har deltaget i en forenings aktivitet, som eks. i en sommerlejr, feriesjov eller et stævne.

 

Ansøgningsfristen var i januar. Dette har vist sig at være mindre hensigtsmæssigt, idet størstedelen af foreningerne ikke har deres tilskudsregnskab eller årsregnskab godkendt af generalforsamlingen på dette tidspunkt. Foreningerne får typisk først deres regnskaber godkendt på generalforsamlingen i løbet af første kvartal. Kultur & Idræt foreslår derfor, at ansøgningsfristen rykkes til april. Kommunen er jf. Folkeoplysningsloven forpligtiget til kun at udbetale tilskud til foreningerne med indsendte godkendte tilskudsregnskaber.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Kultur & Idræt finder det hensigtsmæssigt med en præcisering af begrebet aktive medlemmer, for at alle foreninger behandles efter entydige regler.

 

Kultur & Idræt finder det ligeledes hensigtsmæssigt, at flytte ansøgningsfristen for ansøgningerne til april, da det i højere grad sikrer, at det er de nyeste årsregnskaber eller tilskudsregnskaber foreningerne sender med.

 

I forhold til Kultur-, idræts- og fritidspolitikken understøtter ovenstående tiltag foreningslivet generelt.

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller, at:

  1. I forhold til Fredericia Ordningen defineres et aktivt medlem af en forening som følger: Ved et aktivt medlem forstås et medlem, der har været medlem af foreningen i mindst 3 måneder i det seneste kalenderår (jan-dec). Det forudsættes, at medlemmet har betalt kontingent og kontinuerligt deltager i aktiviteter i foreningen.
  2. I forhold til medlemstilskud i Fredericia Ordningen til medlemmer under 25 år, må et medlem tælles med til og med det år, hvor medlemmet fylder 24 år.
  3. Ansøgningsfristen til Fredericia Ordningen rykkes til april, således at det er de nyeste årsregnskaber eller tilskudsregnskaber foreningerne sender med ansøgningen om tilskud.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 16-08-2017

Godkendt.

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 14-06-2017

Godkendt.

Punkt 47 Orientering (Lukket)