Miljø- og Teknikudvalget - 07-02-2017

Ændring af de trafikale forhold på Vejlevej er en del af Fredericia Trafiksikkerhedsby. Dette delprojekt blev drøftet på udvalgsmødet den 8. november. Udvalget ønskede, at beboerne på Johannes Ewalds Vej skulle høres om eventuel lukning af vejen ud til Vejlevej. Herefter skulle sagen forelægges Miljø- og Teknikudvalget på ny. Høringen er nu foretaget. To høringssvar er imod eventuel lukning og et er for lukning.

Teknik & Miljø har revurderet sagen og vurderer ikke, at en lukning af Johannes Ewalds Vej er af afgørende betydning for trafiksikkerhedsprojektet på Vejlevej. Teknik & Miljø anbefaler derfor, at vejen ikke lukkes.

Sagsbeskrivelse:
På Miljø- og Teknikudvalgsmødet den 8. november 2016 blev de trafikale forhold på Vejlevej gennemgået. Dette som et led i Fredericia Trafiksikkerhedsbys fokus på indfaldsvejene.

Der har været registreret en del uheld på strækningen, og der opleves usikkerhed i trafikken.

Udvalget drøftede projektet og gav i den forbindelse udtryk for, at der forud for en eventuel lukning af Johannes Ewaldsej skulle foretages en høring blandt beboerne på vejen.

Projektet har nu været i høring. Der er indkommet i alt 3 høringssvar. Der er to imod en lukning og et for en lukning.

Teknik & Miljø har genvurderet den trafiksikkerhedsmæssige effekt af at lukke Johannes Ewalds Vej. En lukning vil være af positiv betydning for trafiksikkerheden, men er dog ikke af afgørende betydning for, om det påtænkte projekt på Vejlevej kan få en tilstrækkelig positiv effekt på trafiksikkerheden og trygheden på strækningen. Teknik & Miljø anbefaler på den baggrund, at der arbejdes videre med trafiksikkerhedsprojektet på Vejlevej uden en lukning af Johannes Ewalds Vej.

Godkendt som indstillet.

Fredericia Kommune har siden 2011 haft konceptet Cykelscore til fremme af cykeltrafik. Projektet blev udviklet som et kampagneprojekt i forbindelse med Fredericia Cykelby. Cykelbyprojektet blev afsluttet i 2015. Efterfølgende deltog Fredericia Kommune i 2012-2015 i et EU-projekt, som havde til fordel at udbrede konceptet til flere lande. Projektet kunne derfor afvikles i 2016, hvor Cykelscore har kørt på et minimum.

Teknik & Miljø anbefaler, at kampagneindsatser i forhold til cykling fremadrettet anvendes til at støtte op omkring landsdækkende kampagner fra for eksempel Cyklistforbundet og Rådet for sikker Trafik.

Sagsbeskrivelse:
I forbindelse med Fredericia Cykelby udviklede Fredericia et koncept for det, som vi i dag kender som cykelscore. Cykelscore blev lanceret i 2011 som et kampagnekoncept med det formål at fremme cykeltrafik baseret på moderne teknologi.

Projektet var i udgangspunktet målrettet skoler og virksomheder, og er siden udvidet til også at omfatte børneinstitutioner, seniorer og virksomheder.

Konceptet er, at deltagere har en chip monteret på sin cykel. Når deltageren passerer et chekpoint fx på sin arbejdsplads, registreres det, og man får et ”lod” og mulighed for at deltage i en lodtrækning. Jo flere checkpoints, der passeres, jo flere lodder får man. Ideen var, at når der var konkurrencer og præmier forbundet med at cykle, ville både børn og voksne gerne cykle mere.

Der blev i alt etableret 19 fysiske checkpoints og 5 virtuelle checkpoints.

Efterfølgende deltog Fredericia Kommune i 2012-2015 i et EU-projekt, som havde til fordel at udbrede konceptet til flere lande.

Fredericia Cykelby blev afsluttet i 2015, og i 2016 har vi driftet Cykelscore konceptet på et minimum og projektet kan nu afsluttes. Der er tilmeldt i gennemsnit 1630 brugere pr. måned, heraf er der ca. 375 aktive deltagere.

Det vurderes, at cykelscore har været et aktiv i forbindelse med at få flere til at cykle. Det har også vist sig, at konkurrenceelementet har været med til at få folk op på cyklen, hvilket har været positiv.

Det vurderes, at Teknik & Miljø fremover lægger kampagneindsatsen i forbindelse med de landsdækkende kampagner som kommer fra Rådet for sikker trafik eller cyklistforbundet. Som eksempel kan nævnes Cyklistforbundets kampagne ”Lys på med Ludvig”.

Godkendt som indstillet.

I forlængelse af Vision Østerstrand har Byrådet i budget 2017 afsat 3 mio. kr. til opførelse af ny badebro på Østerstrand. Anlægsmidler ønskes frigivet til realisering af projektet i 2017.

Eksisterende badebroer er tæret af rust og har derfor begrænset levetid. Badebroerne fjernes og ny badebro opføres som cirkelbro. Kystrenoveringsprojektet gennemføres ved sandfodring, samt opførelse af tre større ”pælehøfder” i form af badebroer.

Teknik & Miljø afventer tilladelse fra Kystdirektoratet. Anlægsprojektet forventes gennemført medio juni 2017.

Sagsbeskrivelse:

Byrådet har i anlægsbudgettet for 2017 afsat 3 mio. kr. til cirkelbro på Østerstrand og yderlige forbedringer af rekreative faciliteter. Disse midler ønskes frigivet, således at projektet kan gennemføres.

Projektet omhandler opførelse nyt badeanlæg i form af cirkelbro, samt fjernelse af eksisterende badebroer. Formålet er at udskifte et slidt og rusttæret badeanlæg ud med nyt tidssvarende anlæg der rummer forbedrede rekreative muligheder for strandens gæster. Anlægsprojektet indebærer en samtidigt kystrenoveringen af Østerstrand hvor kysten sandfodres og stenhøfderne vedligeholdes. Anlægsmidler hertil blev frigivet i 2016.

Kystrenoveringsprojektet indebar, på baggrund af beregninger fra henholdsvis Dansk Hydraulisk Institut og Rambøll A/S, en ideel løsning hvor eksisterende stenhøfder erstattes af tre større pælehøfder. Kystdirektoratet anerkender imidlertid ikke behovet for kystbeskyttelse af Østerstrand og vil derfor ikke give tilladelse til denne renoveringsmodel. I stedet opføres de tre pælehøfder uden sten således de fungere som badebroer i stedet. Sandfodringen, der skibes ind, udvider stranden ca. 10 meter – total ca. 20.000 m³.

Grundet længere leveringstid end normalt for bundpæle af tropisk træ, samt hensynet til bæredygtighed opføres anlæg med træbeklædt spunsvæg, samt bundpæle i stål. Levetiden er tilsvarende tropisk træ eller længere, dvs. 50+ år. Brodæk udføres i træ.

Cirkelbroen føres 10 meter længere ud end de eksisterende badebroer og opnår en vanddybde på ca. 3 meter. Eksisterende badebroer fungere som beskyttende høfdeanlæg mod erosion, hvilket medfører at ny cirkelbro skal have samme effekt og konstrueres derfor med træbeklædt spunsvæg. Den del af cirkelbroen der rækker længere (10 meter) ud på vandet end eksisterende badebroer, opføres på bundpæle således at fri vandgennemstrømning er muligt. Det er krav fra Kystdirektoratet, men vandgennemstrømningen sikre en stor vandudskiftning hvilket er en fordel for badevandskvaliteten i indre bassin.

For at undgå badegæster under det yderste brodæk afspærres med flydetov indvendigt og udvendigt.

Teknik & Miljø har Rambøll A/S til at forestå projekteringen af cirkelbroen. Rambøll har vurderet at projektet kunne gennemføres inden 1. maj 2017, men grundet udskudt sagsbehandlingstid hos Kystdirektoratet, vurderes 1. maj at være for optimistisk - en realistiske afslutning af projektet er medio juni.

Det er en forudsætning for, at projektet kan igangsættes, at de afsatte midler frigives.

Anlæg af cirkelbro som nyt badeanlæg vil gøre Østerstrand mere attraktiv og unik. Cirkelbroen vil være i overensstemmelse med Vision Østerstrand.

Anbefales.

Sagen handler om opførelse af en stald til høns tæt ved en ammoniakfølsom skov. Ammoniak fra stalden vil påvirke skoven, men stalden vurderes ikke at kunne opføres andre steder. Udvalget skal tage stilling til, hvilket hensyn der vejer tungest: beskyttelse af skovens naturkvalitet eller ansøgers mulighed for at etablere den ønskede landbrugsvirksomhed.

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Kommune er blevet anmodet om en forhåndsvurdering af mulighederne for at opføre en ny stald til økologiske, æglæggende høns på Tornsagervej 17 (se bilag 1). Her har tidligere været en svineproduktion, som er ophørt i 2008, og siden da har staldene stået tomme. Projektet kræver miljøgodkendelse efter husdyrloven. Der er endnu ikke indsendt en egentlig ansøgning om miljøgodkendelse. En sådan afventer resultatet af forhåndsvurderingen.

Projektet omfatter en ny stald, som placeres så tæt som muligt på de eksisterende bygninger. Der vil være 30.000 høns i stalden ad gangen. Stalden opdeles i 10 sektioner med hver sin fold, da der maksimalt må være 3000 høns i hver flok. 

Hele vejen rundt om stalden skal der være folde, da den økologiske driftsform stiller krav om et stort udeareal til hønsene. Foldene påtænkes beplantet med frugttræer, hassel, poppel og/eller pil. Ansøger planlægger at omlægge 60-100 hektar landbrugsjord til økologisk drift, så han selv kan dyrke korn til hønsefoder.

Under den dialog, der har været med ansøger og hans konsulent, har andre placeringer været drøftet og er af forskellige årsager blevet afvist enten af kommunen eller af ansøger. Det vurderes derfor, at der på Tornsagervej 17 reelt kun er én mulig placering af stalden, som imødekommer det økologiske arealkrav til hønsefolde, og samtidigt er landskabsmæssigt acceptabel for kommunen. Se bilag 2.

Med denne tilbageværende placeringsmulighed vil stalden skulle ligge cirka 200 meter fra et stykke ammoniakfølsomt skov. Der er i alt cirka 4 ha løvskov på hver side af en slugt, som er adskilt af en eng i bunden af slugten, fordelt med 2 ha skov på hver side af slugten. Skoven er gammel og har en høj naturkvalitet med adskillige arter af planter, svampe, mos og lav, som er følsomme over for ammoniak. Der er bl.a. fundet 13 rødliste-arter (fra den nationale liste over arter, som er ved at uddø). De kan tåle cirka 10 kg ammoniak/ha/år, og i området er baggrundsbelastningen (den ammoniak, som i forvejen er i luften stammende fra andre kilder) cirka 15 kg N/ha/år. Skoven bliver derfor allerede nu påvirket med 5 kg/ha/år mere, end den kan tåle på længere sigt. Der vil fordampe ammoniak fra den nye stald, og heraf vil yderligere cirka 3 kg ammoniak/ha/år afsættes på den del af skoven, som ligger nærmest den påtænkte placering af stalden. Se bilag 2.

Ammoniak fra stalden vil forringe skovens naturkvalitet. Den største naturforringelse vil ske nærmest stalden, og blive mindre, jo længere væk man kommer fra stalden. Der vil blive færre af de arter, som kræver et næringsfattigt miljø, og flere af de arter, som kræver et næringsrigt miljø. Det vil medføre et tab i biodiversitet, og over tid vil skoven ændre karakter til en anden og mindre værdifuld naturtype. Se bilag 3.

Løvskov med en lang kontinuitet på gammel, uopdyrket skovbund, er relativt sjældent forekommende i Danmark. Det ses typisk, som her, kun på utilgængelige steder, hvor det ikke er muligt at opdyrke jorden. En del af skoven (på nordsiden af slugten) er fældet og erstattet af nåletræer, hvilket ændrer naturtypen og forringer naturkvaliteten væsentligt. Derimod kan den del af skoven, som stadig er løvskov, betegnes som ammoniakfølsom skov med en høj naturkvalitet.

Alle teknologiske muligheder for at nedbringe ammoniakfordampningen fra stalden er indtænkt i projektet. Tilbage står mulighederne for at opfange noget af ammoniakken, før den når frem til den ammoniakfølsomme skov, eller for at kompensere i forbindelse med driften af skoven:

-  Hvis der plantes et 25-50 meter bredt bælte af nåle- eller blandingsskov i mellem stalden og den ammoniakfølsomme skov, vil dette reducere ammoniakpåvirkningen på skoven, fordi en del af ammoniakken vil blive ”fanget” af træbæltet. Effekten kan imidlertid ikke beregnes, og den vil ifølge sagens natur først opnå betydning, når træerne er vokset op.

-  Hvis den ammoniakfølsomme skov drives naturnært og ekstensivt, vil dette forbedre vækstbetingelserne for nogle af de værdifulde arter, som giver en høj naturværdi i skoven. En naturnær og ekstensiv drift vil således i et eller andet omfang kunne kompensere for de negative effekter af en forøget kvælstofbelastning. For det første kan skoven drives uden gødskning, dvs. uden bl.a. tilførsel af kvælstof med gødningen. For det andet vil den kunne ske uden fældning og uden fjernelse af faldne træer, så dødt ved får lov at ligge i skovbunden.

Ansøger er villig til at plante et ammoniak-fangende bælte med træer, i det omfang økologireglerne tillader dette. Han er desuden villig til at drive skoven ekstensivt på den sydlige side af slugten, nærmest stalden (i det område, hvor skoven vil modtage mere end 1 kg ammoniak/ha/år fra den nye stald).

Cirka 300 meter fra stalden ligger et af kommunens mest værdifulde overdrev, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, og bevokset med orkideer. Overdrevet modtager mindre end 1 kg ammoniak/ha/år fra den nye stald, og der kan i husdyrloven ikke stilles krav om mindre. Ansøger har på eget initiativ planlagt afgræsning på overdrevet med kvæg fra maj 2017. Kommunen har hegnet overdrevet ind for nogle år siden netop med henblik på afgræsning, som vil være til gavn for orkideerne og overdrevets naturkvalitet generelt. På marken imellem hønsefolde og overdrevet skal der dyrkes økologisk kløver.

Husdyrloven giver mulighed for, i særlige tilfælde, at der kan stilles krav om en maksimal tilførsel af 1 kg N/ha/år eller mere på ammoniakfølsom skov, hvis det vurderes, at skoven er omfattet af særlige lokale eller regionale beskyttelsesinteresser. Kravet skal stilles efter en vurdering af 4 kriterier, se bilag 4. I dette tilfælde bør et sådant eventuelt krav formentlig skulle sættes til maksimalt 1 kg N/ha/år, set i lyset af skovens tålegrænse og naturkvalitet. Hvis kommunen stiller krav om maksimalt 1 kg N/ha/år, kan projektet ikke realiseres.

Kommunen kan imidlertid også vurdere, at skoven ikke er omfattet af særlige lokale eller regionale beskyttelsesinteresser, og på den baggrund undlade at stille krav til ammoniakdepositionen.

Det skal bemærkes, at projektet er i en tidlig fase. Kommunen har foretaget en grundig screening i forbindelse med forhåndsvurderingen og i dialog med ansøger og hans konsulent. Det kan imidlertid ikke helt udelukkes, at andre forhindringer eller udfordringer vil vise sig under en sagsbehandling ud fra en konkret og detaljeret ansøgning, eller at de planlagte tiltag, som er indgået i forhåndsvurderingen, ikke helt kan udføres som beskrevet.

Udvalget skal tage stilling til, hvilket hensyn der vejer tungest: beskyttelse af skovens naturkvalitet eller ansøgers mulighed for at etablere den ønskede landbrugsvirksomhed.

For at stille krav om, at den ammoniakfølsomme skov højst må belastes med yderligere 1 kg N/ha/år taler, at skoven vurderes at være naturmæssigt værdifuld og rummer rødlistearter, der er meget sårbare over for kvælstofbelastning. Skoven er i forvejen belastet ud over dens tålegrænse. Løvskov med en lang kontinuitet på gammel, uopdyrket skovbund, er relativt sjældent forekommende i Danmark.

Hvis der stilles et sådant krav, kan projektet langt fra gennemføres i den skala, som ansøger påtænker, og må formentlig derfor opgives.

For en muliggørelse af projektet – trods påvirkningen af den ammoniakfølsomme skov med op til 3 kg N/ha/år – taler hensynet til erhvervsudviklingen kombineret med følgende:

1. At skoven ikke er omfattet af særlige udpegninger i kommuneplanen

2. At påvirkningen af skoven er maksimalt 3 kg N/ha/år på de dele, der ligger nærmest stalden, og ned til under 1 kg N/ha/år på dele, der ligger længst væk

3. At der i projektet er indtænkt alle muligheder for reduktion af ammoniakfordampningen

4. At ansøger er villig til at gennemføre træbeplantning i maksimalt muligt omfang mellem stalden og den ammoniakfølsomme skov, hvorved en (dog ukendt) del af den luftbårne ammoniak fra stalden vil blive opfanget af den nye beplantning, før den når frem til den ammoniakfølsomme skov

5. At ansøger endvidere er villig til at drive de dele af den ammoniakfølsomme skov, der vurderes at ville modtage mere end 1 kg N/ha/år fra stalden, på den måde der fremmer hensynet til de arter, der er ammoniakfølsomme, herunder rødlistearter

Hvad angår punkt 5 skal det bemærkes, at udvalget kunne overveje at stille det som forudsætning for en fortsat dialog, med det formål at muliggøre projektet, at hele den ammoniakfølsomme skov fremover drives uden gødskning, fældning og fjernelse af faldne træer.

Miljø- og Teknikudvalget besluttede, at der kan arbejdes videre med projektet, således at dette udføres og driften, herunder af skoven og andre omkringliggende arealer, tilrettelægges under størst mulig hensyntagen til naturen og miljøet.

I denne sag orienteres der generelt om den lovgivning, der regulerer reklameskiltning mv., og hvor Fredericia Kommune har en myndighedsrolle. Endvidere orienteres der om status for og udfordringer med myndighedsopgaverne. En del af den pågældende lovgivning hører under Miljø- og Teknikudvalget, nemlig vejlovgivningen og naturbeskyttelsesloven.

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Kommune administrerer efter en række love mv. regler for reklameskiltning mv. Den lovgivning, der fastlægger mulighed for eller krav om regulering af opsætning af reklameskilte og andre reklamegenstande, og hvor kommunen har en myndighedsrolle, omfatter:

• Lov om planlægning
• Lov om byggeri
• Lov om naturbeskyttelse
• Lov om offentlige veje
• Lov om private fællesveje

Fredericia Kommune har ifølge sagens natur en slags administrationsgrundlag for reklameskiltning mv. i form af regler og praksis, der fremgår eller udspringer af denne lovgivning.

De to førstnævnte lovområder hører under By- og Teknikudvalget. De tre sidstnævnte hører under Miljø- og Teknikudvalget, idet Vejdirektoratet dog varetager en del af myndighedsopgaverne i relation til skiltereglerne i naturbeskyttelsesloven.

Herudover fastlægger bygningsfredningsloven regler for skiltning mv. på fredede bygningers facader, herunder tagflader. Kommunerne har imidlertid ingen myndighedsrolle i den forbindelse. Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der er myndighed på området.

Fælles for den nævnte lovgivning er et formål om at sætte begrænsninger på mulighederne for at opsætte skilte og andre reklamegenstande af hensyn til den visuelle indvirkning på og gener i omgivelserne, trafiksikkerheden mv.

I planloven og byggeloven, dvs. de lovområder, som hører under By- og Planudvalget, sker reguleringen af mulighederne for at reklamere på skilte mv. således:

1.  Byrådet kan i lokalplaner fastlægge bindende bestemmelser for fremtidig reklameskiltning mv.

2.  Kommunen har hjemmel til at dispensere fra sådanne lokalplanbestemmelser

3.  Opsætning af skilte kræver ofte byggetilladelse

I lov om naturbeskyttelse, lov om offentlige veje og lov om private fællesveje, dvs. de lovområder, som hører under Teknik- og Miljøudvalget, sker reguleringen af mulighederne for at reklamere på skilte mv. således:

1.  Kommunen har i henhold til naturbeskyttelsesloven til opgave at føre tilsyn med, at de i loven fastlagte regler for reklameskilte mv. i det åbne land, overholdes. Der er ingen dispensationsmulig-heder.

2.  Kommunen behandler i henhold til vejlovgivningen sager, hvor bygherrer mv. søger om tilladelse til skiltning på/over vejareal, og kommunen kan desuden fastlægge regler for skiltning i regulativer, f.eks. gågaderegulativet.

3.  Kommunen kan inden for reglerne i vejlovgivningen muliggøre servicevejvisning (blå henvisningsskilte) på almindelige veje til virksomheder, seværdigheder mv. (f.eks. mod hoteller, campingpladser o.lign.).

Som bilag 1 er vedlagt et notat, der nærmere beskriver det ovennævnte lovgrundlag samt erfaringerne og udfordringer med reglerne på skilteområdet. Gennemgangen afspejler, at nogle af reglerne er meget detaljerede og restriktive. Det sidstnævnte gælder ikke mindst reglerne i naturbeskyttelsesloven om reklameskiltning i det åbne land, men også vejlovgivningens regler om blå henvisningsskilte. Andre åbner frihedsgrader til fastlæggelse af en lokal praksis, herunder hvad angår behandling af sager om reklameskiltning på vejareal.

På By- og Planudvalgets møde den 8. februar 2017 behandles en sag, hvor der gives en tilsvarende generel orientering om skilteområdet med særlig vægt på den lovgivning, som hører under By- og Planudvalget. Her lægges der op til dialog med relevante interessenter om indholdet af en kommende lokalplan for skiltning mv. i bymidten til delvis erstatning af den nugældende lokalplan 164 fra 1999.

Generelt har der ikke været særlige udfordringer omkring accept af den hidtidige praksis for sager om skiltning i bymidten, der er lagt ud fra vejledningen til lokalplan 164. Lokalplan 164 er imidlertid uhensigtsmæssig, fordi alle nye skilte og ændringer af bestående skilte skal forhåndsgodkendes af kommunen (hvilket sker inden for rammerne af en vejledning, der er knyttet til og vedtaget samtidig med lokalplanen). Dette koster ansøgerne tid og kommunen ressourcer. Det vil være hensigtsmæssigt, at en ny lokalplan fastlægger så tilpas detaljerede retningslinjer for skiltning, at skilte, der lever op til disse, uden videre kan opsættes uden kommunens tilladelse. 

Skiltning på/over vejarealer, herunder bannere på tværs af vejen, reguleres ikke via lokalplanlægning. Her sker reguleringen via vejlovgivningen, hvor kommunen som vejejer kan afgøre, hvad der kan tillades på/over vejarealet. Ligesom skilte, der sættes på vejarealet, fx gågaderne, hører reklamebannere over gågaderne således under Miljø- og Teknikudvalget. By- og Planudvalget er fagudvalg i forhold til lokalplanlægningen, herunder en ny lokalplan for skiltning i Bymidten. De to udvalg har den mulighed gennem indbyrdes dialog at søge den fremtidige praksis mht. skiltning på/over vejarealer, herunder reklamebannere på tværs af gader mv., afstemt med de regler for reklameskiltning i øvrigt i bymidten, der fastlægges i den nye lokalplan.

I henhold til vejloven har Byrådet vedtaget et gågaderegulativ, der fastlægger retningslinjer for anvendelsen og indretningen af gågaderne – både under hensyn til de handlende og under hensyn til de erhvervsdrivende. Det nugældende regulativ blev vedtaget af Fredericia Byråd den 5. december 2016. I modsætning til dets forgænger omfatter regulativet nu Gothersgade i dens fulde længde ned til Sønder Voldgade. Af gågaderegulativet fremgår følgende om skiltning:

”Skilte skal være udformet, så de ikke hindrer udsynet ned gennem gaderne. Skilte må være opstillet fra kl. 10 og til butikkens lukketid.”

De skilte, som gågaderegulativet fastlægger regler for, er således reklameskilte, der stilles op på gaden ud for butikkerne – ikke reklamebannere over gaden, idet sådanne af gode grunde ikke kun er ophængt i det nævnte tidsrum.

På det seneste har der været en udfordring med et permanent reklamebanner, der var blevet ophængt på tværs af Gothersgade som reklame for en restaurationsvirksomhed. Dette er efter dialog med virksomheden blevet fjernet, og efterfølgende modtog kommunen en ansøgning fra virksomheden om tilladelse til at ophænge banneret igen. Inden banneret blev fjernet modtog kommunen flere klager over det. Desuden fik kommunen en henvendelse fra en ejendomsejer, der spurgte til, om han også kunne forvente at få lov til at ophænge et reklamebanner på tværs af gaden.

Det er praksis, at der i korte perioder ophænges bannere på tværs af gågaderne, hvor der reklameres for særlige begivenheder mv. Det gælder f.eks. reklamer for nogle af Fredericia Shoppings aktiviteter og for forestillinger på Fredericia Teater. Tilsvarende har der tidligere bl.a. midlertidigt været ophængt reklamebannere for Fredericia Cykelby.

Bannerne ophænges på et større antal faste steder. Det er TeknikGruppen, der også forestår for ophængningen af bannerne ifølge en aftale, som er kommet i stand på den daværende event managers foranledning. Praksis er, at bannerne må ophænges maksimalt 3 uger før afviklingen af eventen. Budskabet må omhandle selve eventen og ikke indeholde prissatte tilbud. Endelig er der fastlagt et bestemt mål for bannerne samt krav til materialet bl.a. så det kan modstå vindpres.​​​

Teknik & Miljø finder ikke, at der generelt bør åbnes mulighed for ophængning af reklamebannere på tværs af gaderne. Sker dette, kan der potentielt blive ophængt et stort antal bannere med forskellige udformning og i forskellig stand ned igennem gågaderne. Dette vil kunne virke skæmmende, og det vil ikke være i overensstemmelse med hensynet til de kulturhistorisk bevaringsværdier i bymidten. Desuden vil det hindre kigget imod vandet og Volden igennem de eksisterende gågader. Dette vil være i strid med intentionerne i gågaderegulativet, jf. ovenanførte uddrag af dette.

Teknik & Miljø har på den baggrund meddelt afslag på den konkrete ansøgning.

Den generelle praksis i Fredericia Kommune er, at der ikke føres et målrettet tilsyn på skilteområdet, men der følges op på de henvendelser, kommunen får om eventuelt ulovlig skiltning. 

Teknik & Miljø anbefaler, at det overvejes at fastlægge regler for ophængning af midlertidige reklamebannere over gågaderne, så det tydeliggøres, under hvilke betingelser der kan ophænges sådanne bannere. Reglerne bør i givet fald indarbejdes i gågaderegulativet.

Fastlæggelsen af et forslag til regler for ophængning af midlertidige reklamebannere over gågaderne bør foregå i dialog med interessenterne, herunder Fredericia Shopping og Business Fredericia. Formålet hermed er at skabe størst mulig opbakning til Fredericia Kommunes administration af skiltning. Hvis aktører som Business Fredericia og Fredericia Shopping medvirker til at informere og bakke op om reglerne, kan det eventuelt reducere ressourcebehovet til håndhævelse.

Det skal bemærkes, at der i regi af Business Fredericia er nedsat en ”skiltegruppe”, der generelt ser på spørgsmålet om reglerne for opsætning af reklameskilte mv. i Fredericia Kommune. I denne gruppe, der foreløbig har haft ét møde (ultimo november 2016), deltager bl.a. Fredericia Shopping samt repræsentanter fra nogle virksomheder (Amstrup Skilte, Café Mums, Billund Arkitekter og Fredericia Byggeri) og fra kommunen (BPU’s næstformand plus 4 ledere/ansatte i Teknik & Miljø. Det er i sagen om en ny lokalplan for skiltning i Bymidten tilkendegivet over for By-  og Planudvalget, at denne gruppe eventuelt– muligvis suppleret med yderligere deltagere – kunne udgøre den interessentgruppe, der kunne inddrages i det videre arbejde med indholdet af den kommende lokalplan. Tilsvarende kunne den udgøre den interessentgruppe, der optages dialog med i spørgsmålet om fremtidige regler for ophængning af midlertidige reklamebannere over gågaderne.

På vejlovgivningens område foreslår Teknik & Miljø herudover, at den nuværende servicevejvisning på de kommunale veje til virksomheder, seværdigheder mv. gennemgås med det formål at skabe klarhed over:

-  Omfanget af skiltning, der ikke er i overensstemmelse med de gældende regler

-  Mulighederne for yderligere relevant servicevejvisning til gavn for de erhvervsdrivende

Der følges op på sager, hvor kommunen modtager anmeldelse om eller selv konstaterer skiltning, der ikke er i overensstemmelse med retningslinjerne og plangrundlag. Sagerne bør forfølges, indtil de er afsluttet.

På naturbeskyttelseslovens område anbefaler Teknik & Miljø, at der følges op på sager, hvor kommunen modtager anmeldelse om ulovlige skilte mv. i det åbne land, eller hvor kommunen selv konstaterer sager, der ikke har bagatelkarakter. Sagerne bør forfølges, indtil de er afsluttet.

Det skal understreges, at det generelt gælder, at håndhævelse af det til enhver tid gældende administrationsgrundlag på skilteområdet er en ressourcekrævende opgave. Det vil det fortsat være, uanset i hvilket omfang det eksisterende administrationsgrundlag ændres. Årtiers erfaringer hos de ansvarlige myndigheder viser således, at administrationsgrundlaget for reklameskiltning mv. ofte bliver udfordret. Derfor vil der opstå mange sager, hvis administrationsgrundlaget håndhæves. Håndhævelsessager på skilteområdet er typisk meget ressourcekrævende. Dette gælder ikke blot på planlovsområdet, men også i høj grad på f.eks. naturbeskyttelseslovens område.

Hvis der generelt ønskes håndhævelse af et justeret administrationsgrundlag for reklameskiltning i Fredericia Kommune, vil skilteområdet derfor blive en ganske ressourcekrævende opgave. Imidlertid vil et ændret administrationsgrundlag ikke være særlig meningsfyldt, hvis der ikke bruges ressourcer på at håndhæve det. Hvis der ikke bruges ressourcer på håndhævelsen, vil vi hurtigt kunne stå i en situation med ulovlige skilte mv., hvilket vil vanskeliggøre enhver form for håndhævelse – også i grelle sager.

En udfordring ved at fortsætte med alene at forfølge de sager, hvor der indkommer klager, består i, at de, der klages over, meget let vil kunne påvise, at kommunen andre steder undlader at forfølge sager med tilsvarende ulovlige skilte, idet der – ikke mindst i det åbne land – givetvis findes mange ulovlige skilte. Resultatet er, at der på den måde opstår nye sager. Dette har vi tidligere oplevet i sager i Fredericia Kommune, både i sager om skilte i det åbne land og i sager om skilte i lokalplanfastlagte områder i byen.

Miljø- og Teknikudvalget drøftede sagen.

Udvalget besluttede,

-  At der ikke skal åbnes mulighed for permanente bannere over gågaderne

-  At der fortsat skal være mulighed for midlertidige bannere, der reklamerer for events mv. af almen interesse, og som brander Fredericia. Administrationen fremlægger et forslag til retningslinjer

Udvalget anbefaler, at der på kommunens hjemmeside informeres om de til enhver tid gældende retningslinjer for reklameskiltning