Miljø- og Teknikudvalget - 15-08-2017

Der er udarbejdet et grønt regnskab for virksomheden Fredericia Kommune, 2016 og for det geografiske område Fredericia Kommune, 2015. Det grønne regnskab beskriver udviklingen indenfor en række udvalgte parametre og synliggør derved nogle miljømæssige udfordringer. Desuden danner det grundlaget for en dokumentation for, at Fredericia Kommune lever op til sin forpligtelse som klimakommune.

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Kommune har siden 1996 udarbejdet grønne regnskaber, der redegør for miljøpåvirkningen dels fra driften af virksomheden Fredericia Kommune, dels fra det geografiske område, der udgøres af Fredericia Kommune med dets boliger, butikker, industri, trafik mv. Hvert år udarbejdes et regnskab for virksomheden Fredericia Kommune, mens der hvert andet år også udarbejdes et regnskab for kommunen som geografisk område. Det grønne regnskab beskriver udviklingen indenfor en række udvalgte parametre og synliggør derved nogle miljømæssige udfordringer.

Desuden danner regnskabet grundlaget for en dokumentation for, at Fredericia Kommune lever op til sin forpligtelse som klimakommune. Efter beslutning i Byrådet indgik Fredericia Kommune i 2009 en klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening, hvor vi forpligtede os til en årlig reduktion af CO₂-udledningen fra driften af den kommunale virksomhed på mindst 2 %. Aftalen blev forlænget i 2016.

Der er nu udarbejdet et grønt regnskab for virksomheden Fredericia Kommune, 2016 og for det geografiske område Fredericia Kommune, 2015 (data til dette regnskab er først tilgængelige med et års forsinkelse). 

Kommunen som virksomhed, 2016

I regnskabet beskrives udviklingen af:

-  Elforbruget

-  Varmeforbruget

-  Vandforbruget

-  Forbruget af brændstof til transport

-  Fredericia Spildevand og Energi A/S’ energiforbrug (centralrenseanlægget)

-  Udledningen af CO₂

-  Forbruget af sprøjtemidler

Elforbruget i de kommunale bygninger er aftaget markant siden 00’erne. Forbruget pr. kvadratmeter bygningsareal har siden 2010 ligget på et konstant niveau, som er 8 – 10 % lavere end niveauet i 00’erne. Netop i årene 2009 - 2012 blev der investeret 15 mio. i energirenovering af kommunens bygninger.

Efter 2012 er investeringerne gået til projekter, der ikke i sig selv mindsker elforbruget f.eks. indførelse af energistyringssystem og energimærkning af bygningerne. Derfor hænger de seneste års fald i elforbrug sandsynligvis sammen med et frasalg af kommunale bygninger.

Det samme mønster ses for de kommunale bygningers varmeforbrug. Her er forskellen i niveau før og efter energirenoveringen dog kun ca. 3%.

Elforbruget til gadebelysning har været på samme niveau de seneste 13 år.

CO₂-udledningen fra transporten i 2016 var på et forholdsvist højt niveau – det højeste siden 2011. På trods af løbende indsatser for at mindske brændstofforbruget er det ikke lykkedes at få nedbragt niveauet permanent.

Håndtering af spildevand på renseanlægget har i de seneste tre år været ekstraordinært energikrævende på grund af spildevandets sammensætning. Den samlede CO₂-udledning fra håndteringen af spildevand er dog stadig lavere end i årene før 2011, hvilket dog primært hænger sammen med, at den danske el er blevet grønnere. Fredericia Spildevand og Energi A/S er også selv producent af vedvarende energi i form af biogas, el og varme, hvilket er med til at nedbringe CO₂-udledningen.

Samlet set er den estimerede udledning af CO₂ fra driften af Fredericia Kommune steget med 15% i forhold til året før, men set i forhold til starten af måleperioden i 2008 er udledningen aftaget med en tredjedel. CO₂-udledningen i Fredericia Kommune er tæt koblet til ændringer i sammensætningen af den danske el, og en øget CO₂ fra dansk gennemsnits-el i 2016 er en væsentlig årsag til stigningen i kommunens udledning. Data er indberettet til Danmarks Naturfredningsforening

Forbruget af sprøjtemidler på kommunale arealer var på et lavt niveau i 2016. Der er givet dispensationer til anvendelse af sprøjtemidler til Fredericia Golf Club og til Teknik & Miljø.

Kommunen som geografisk område, 2015

I regnskabet beskrives udviklingen af:

•  Elforbruget

•  Varmeforbruget

•  Forbruget af brændstof til transport

•  Samlet energiforbrug

•  Brug af vedvarende energi

•  Udledningen af CO₂

•  Affaldsmængder

I Fredericia Kommune udledes i gennemsnit 16 tons CO₂ pr indbygger. Det er mere end det dobbelte af, hvad der i gennemsnit udledes pr. indbygger i Danmark, hvilket hænger sammen med Shell Raffinaderiets meget høje energiforbrug. Et øget energiforbrug på raffinaderiet i 2015 er også årsagen til en stigning i CO₂-udledningen i 2015.

Det samlede energiforbrug til kollektiv varme- og elforsyning er forholdsvis konstant gennem årene. Midt i perioden var fremstillingsvirksomhedernes elforbrug aftaget, hvilket sandsynligvis var en konsekvens af den finansielle krise, men siden er forbruget steget igen.

Fjernvarmen står for mere end 80 % af energiforbruget til opvarmning. Antallet af oliefyr er mere end halveret i løbet af perioden og står for mindre end 4 % af energiforbruget til opvarmning.

Kun cirka 7 % af den energi, vi forbruger i Fredericia Kommune, er produceret på vedvarende energi. Bionedbrydeligt affald og biomasse udgør langt den største andel af de vedvarende energikilder alle årene. 

Cirka 15 % af den samlede CO₂-udledning kommer fra transport. Efter en årrække med faldende CO₂-udledning fra transportsektoren er der sket en mindre stigning i 2015. Dette mønster ses også på landsplan.

I 2015 blev der genereret ca. 110.000 tons affald. Heraf blev ca. 2 % deponeret, 23 % forbrændt og 75 % blev genanvendt. Målet om en maksimal deponeringsandel på 5 % har været opfyldt siden 2010.

Teknik & Miljø vurderer, at regnskaberne - trods usikkerhederne på nogle data – giver et retvisende billede af miljøbelastningen for de udvalgte parametre i 2015 og 2016 og for udviklingen gennem årene.

Godkendt.

Miljø- og Teknikudvalget tiltrådte den 28. marts 2017 et udkast til Naturparkplan 2018-22 og besluttede, at dette skulle sendes i offentlig høring i 8 uger samtidig med forslaget til ny kommuneplan. Udkastet til naturparkplan for Naturpark Lillebælt (link) har således nu været i offentlig høring og står derfor foran at skulle endeligt godkendes i de tre kommuner.

Der er i forbindelse med den offentlige debat indkommet en række høringssvar. Emnerne er både indsatser i naturparken og afgrænsningen af denne. Da Friluftsrådet lægger stor vægt frivillig deltagelse i naturparken, betyder det sidstnævnte, at det er nødvendigt at justere på afgrænsningen i den nordlige del af Fredericia Kommune. Her har mange lodsejere tilkendegivet, at de ikke ønsker, at deres ejendom indgår i naturparkens geografiske område.

Sagsbeskrivelse:

De høringssvar, der er indkommet til udkastet til naturparkplan er i en hvidbog, der er vedlagt som bilag 3. De samlede høringssvar findes i bilag 4.

Høringssvarene kan overordnet set opdeles i tre kategorier:

1)  Ønsker om at være med i Naturpark Lillebælt

Bredstrup-Pjedsted Beboerforening samt Taulov Fællesråd foreslår, at naturparken udvides, som den kommer til at omfatte Elbodalen. Argumentet er, at der her er potentielle projekter, som ligger inden for formålet med naturparken, og at naturparkstatus vil kunne være en løftestang til realisering af disse.

Herudover skal nævnes, at der er mulighed for at få området, hvor har ligget en vikingegård/et kongesæde, med ind i naturparken, da Energinet, som ejer jorden, har accepteret dette. 

2)  Ønsker om ikke at være med i naturparken

En stor del lodsejerne i den nordlige del af kommunen – fra Rands Fjord til Treldeskovene - ønsker ikke at være en del af naturparken. Bevæggrundene hertil varierer fra frygten for flere folk på ens ejendom til manglende forståelse for ideen og utilstrækkelig inddragelse i forarbejdet. Det geografiske overblik over de arealer, hvor lodsejerne ikke ønsker at være med, kan ses i bilag 2. Konsekvensen er, at der vel være en del ”huller” i naturparken, og samtidig bliver noget af den foreslåede afgrænsning mod NV i kommunen afsnøret, da naturparken skal være sammenhængende.

3)  Generelle og konkrete kommentarer til planens indhold

Når der ses bort fra de lodsejere, som ikke ønsker at have deres ejendom med i naturparken, er der kommet en hel del anerkendende kommentarer til planen og dens indhold. Samtidig er der indkommet en del forskellige idéer og forslag til projekter/forbedring af projekter.

På sit møde den 28. marts 2017 pegede Miljø- og Teknikudvalget på en fremtidig en driftsform for naturparken, hvor naturparkarbejdet – billedligt talt – bliver summen af kommunernes indsatser, idet der naturligvis skal ske koordinering af de fælles indsatser.

Inden for rammerne af denne beslutning samarbejder Teknik & Miljø med administrationerne i Kolding og Middelfart kommuner om at sikre en fremtid model, hvor driften af naturparken fra 2018 bliver optimal inden for de ressourcemæssige rammer, der afsættes til projektet. Forventningen er, at der i løbet af efteråret kan foreligge et fælles forslag til fremtidig organisering af naturparkarbejdet.

Som et led i organiseringsovervejelserne indtænkes snitfladerne til Visit Lillebælt, Visit Kolding og Destination Lillebælt. Der indgår ikke på nuværende tidspunkt overvejelser om en organisatorisk løsning, som binder destinationen og naturparken tættere sammen. Dette må afvente en nærmere afklaring af destinationens fremtidige formål og opgaver.

Der bliver orienteret om status for organiseringsovervejelserne på udvalgsmødet.

Teknik & Miljø har vurderet på alle indkomne bemærkninger til udkastet til naturparkplan:

1)  Ønskerne om at være med i Naturpark Lillebælt

At inddrage mere af Elbodalen i naturparken på nuværende tidspunkt vurderes uhensigtsmæssigt, da lodsejerinformation herom ikke har fundet sted. Samtidig vurderes det, at afgrænsningen så vidt muligt bør afspejle konkrete kyst- og fjordnære indsatser/projekter. Uanset at Elbodalen ikke medtages i naturparken, understøtter kommunen naturligvis fortsat projekter, der forbedrer natur og friluftslivet i Elbodalen.

Energinets jorder bør inddrages pga. den kulturhistoriske fortælling, der knytter sig til området.

2)  Ønsker om ikke at være med i naturparken

Afgrænsningen mod NNV vil blive noget mosaikpræget som følge af modstanden mod naturparken. Kommunen kan vælge at tage så meget med, som det kan lade sig gøre, så længe der er tale om et sammenhængende område. Dette kunne gøres ud fra den betragtning, at det er de frivillige projekter, der får betydning. Derimod har afgrænsningen ikke i sig selv betydning.

3)  Generelle og konkrete kommentarer til planens indhold

Teknik & Miljø kontakter afsenderne på de indkomne bemærkninger om nye projekter m.m. med henblik på en nærmere belysning af deres projektforslag mv. De deraf følgende eventuelle nye projekter vil kunne integreres i den samlede indsats på lige fod med de indsatser, der er nævnt i naturparkplanen. 

Forslag til afgrænsning af naturparken

Ud fra en samlet betragtning om at kunne understøtte lokale idéer mv. og samtidig at respektere de lodsejer, som ikke ønsker at være med, foreslår Teknik & Miljø at afgræsningen fastlægges som vist på bilag 2 (og bilag 1). Dette indebærer, at naturparkens afgrænsning i den nordlige ende af kommunen stopper vest for Egeskov Kirkes jorde. I den sydlige del af kommunen udvides naturparken ved Sønderskovområdet til at favne Energinets jorder.

Resten af naturparken vil indeholde en hel del huller i især den nordlige del, men det vurderes at være vigtigt, at de kommunale arealer mv. på Trelde Næs kommer med i naturparken.

Godkendt.

Godkendt.

Der er behov for godkendelse af vedtægtsændringer for Motas I/S samt af en udtrædelsesaftale som følge af, at Assens Kommune udtræder af Motas I/S.

Sagsbeskrivelse:

Det fælleskommunale selskab Motas I/S har fremsendt udtrædelsesaftale og ændringer af vedtægter til godkendelse som følge af, at Assens Kommune med virkning fra den 31. december 2013 ikke længere er interessent i Motas I/S. 

På baggrund heraf har Motas I/S udarbejdet et forslag til en udtrædelsesaftale og en vedtægtsændring.

Den 11. juni 2014 har et enigt repræsentantskab for Motas I/S godkendt:

• Udtrædelsesaftale mellem Assens Kommune og Motas I/S
• Vedtægtsændring som følge af Assens Kommunes udtræden

Vedtægtsændringen består i:

• At Assens Kommune skrives ud af listen over interessentkommuner
• At vedtægternes § 6.7, der foreskriver, at repræsentantskabet består af 7 suppleanter (i alt 14), ændres, idet der fremadrettet kun er 13 interessenter i selskabet. Der vil fortsat skulle vælges 7 bestyrelsesmedlemmer, men kun 3 suppleanter
• At indkaldelsesproceduren for bestyrelsesmøder ændres fra ”ved brev” til ”skriftligt”
• At beslutningsdygtighedsbestemmelsen ændres fra, at mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne skal være til stede, til at det er tilstrækkeligt, at de pågældende er repræsenteret

Statsforvaltningen tilkendegav i et brev af 9. december 2016, at man ikke havde bemærkninger til Assens Kommunes udtræden og de øvrige ændringer i vedtægterne, undtagen ændringen vedr. § 7.11, som Statsforvaltningen ikke kunne godkende på det foreliggende grundlag.

Bestyrelsen for Motas I/S har derfor på møde af 29. marts 2017 besluttet at sende vedtægtsændringerne, med undtagelse af forslaget om ændring af § 7.11 vedr. fast vederlag til bestyrelsesmedlemmerne og repræsentantskabsmedlemmer, til behandling i interessentkommunerne.

Udtrædelsesaftalen består i, at Assens Kommune får udbetalt 350.000,00 kr. Heraf tages 266.000,00 kr. fra egenkapitalen og 84.000 kr. fra hensættelser, som skal tilbageføres til kunderne.

Derfor vil selskabets tidligere kunder i Assens Kommune skulle henvende sig til Assens Kommune med krav om tilbagebetaling af disse hensættelser, da beløbet overføres til Assens Kommune.

Aftalen er et kompromis mellem Assens Kommune og selskabets øvrige interessentkommuner på baggrund af, at Assens Kommune, ifølge selskabets øvrige interessentkommuner, herunder Fredericia Kommune, ikke har opfyldt alle sine forpligtigelser i henhold til vedtægterne. Assens Kommune har således ikke ladet Motas I/S varetage håndtering af farligt affald fra genbrugspladserne i Assens Kommune. Der er derfor sket et fradrag i den andel, som Assens Kommune skulle have udbetalt, jf. vedtægterne, fordi Assens Kommune ikke har bidraget til egenkapitalen i Motas I/S på samme måde som øvrige interessentkommuner.

Status for Motas I/S er herefter, at Motas I/S nu ejes af 13 interessentkommuner, idet Odense Kommune er trådt ud af selskabet året før Assens Kommune.

Vedtægtsændringerne og udtrædelsesaftalen er en sædvanlig og naturlig konsekvens af en interessentkommunes udtræden af selskabet.

Der er fortsat mange fordele for Fredericia Kommune ved at være en del af Motas I/S:

Motas I/S sørger for sikker og miljørigtig håndtering af farligt affald til konkurrencedygtige priser i selskabets interessentkommuner. Motas I/S kan anskues som en udvidet fælles indkøbsaftale, hvor man bl.a. får rabat på grund af mængderne, men Motas I/S er også interessentkommunernes garanti for, at der sker en korrekt, sikker, og ensartet håndtering af det farlige affald. Motas I/S sikrer herunder, at interessentkommunerne kan tilbyde afhentning af ikke-genanvendeligt farligt affald hos virksomhederne.

Til Motas I/S’ opgaver hører kontrol og tømning af olie- og benzinudskillere hos de virksomheder, der er omfattet af denne ordning, samt indsamling af klinisk risikoaffald hos producenter af denne type affald, jf. Fredericia Kommunes regulativ for erhvervsaffald.

Motas I/S sikrer akkumulering og deling af viden omkring håndtering af det farlige affald i dets interessentkommuner, herunder transport af farligt gods i henhold til gældende regler. Motas I/S tilbyder og gennemfører et stigende antal kurser for medarbejdere på genbrugspladser mv. i interessentkommunerne til gavn for sikkerhed og miljø, hvilket er med til at sikre vores pladsmedarbejdere altid har den nødvendige uddannelse og har en god kontakt til en sikker og ikke mindst stabil aftager, som både de og kommunens øvrige institutioner kan henvende sig til, når der er brug for håndtering af farligt affald.

Endelig tilbyder Motas I/S at fungere som lovpligtig sikkerhedsrådgiver for interessentkommunernes genbrugspladser.

Godkendt.

Udsættes til Økonomiudvalgsmødet d. 04.09 2017.

Teknik & Miljø har den 4. maj 2017 meddelt miljøgodkendelse til produktion af træflis til virksomheden Genknus og Kabell A/S, Nordre Kobbelvej 17, Fredericia. Miljøgodkendelsen indeholder vilkår, der sikrer, at virksomheden kan drives uden væsentlige gener eller risiko for miljøet og omgivelserne i øvrigt.

Samtidig har Teknik & Miljø truffet afgørelse om, at produktionen af træflis ikke medfører pligt til udarbejdelse af en VVM-redegørelse.

Sagsbeskrivelse:

Genknus & Kabell A/S har den 5. januar 2015 søgt om tilladelse til produktion af træflis på Nordre Kobbelvej 19, Fredericia.

Affaldstræet til nedflisning modtages som bygge- og nedrivningsaffald fra entreprenører samt i form at træ, der afleveres på kommunale genbrugspladser. Affaldstræet kan være både forurenet og uforurenet efter affaldsbekendtgørelsens kriterier. Affaldstræet kan være overfladebehandlet eller indeholde lim.

Efter nedflisning vil affaldstræet blive anvendt således:

-  Flis af forurenet træ blive eksporteret til Tyskland.

-  Flis af uforurenet træ vil blive anvendt i Danmark til produktion af spånplader.

Med miljøgodkendelsens vilkår vurderer Teknik & Miljø, at virksomheden kan drives uden væsentlige gener for omgivelserne. Der er stillet de nødvendige vilkår til forebyggelse af forurening og til sikring af korrekt sortering og håndtering af affaldstræet, således at forurenet og uforurenet træ håndteres hver for sig. Der er blandt andet vilkår om tætte belægninger, driftsinstruktioner, driftsjournal og støjbegrænsende foranstaltninger.

Teknik & Miljø har på baggrund af en screening af miljøforholdene truffet afgørelse om, at træflisproduktionen ikke har væsentlig indvirken på miljøforholdene i området. Der er således truffet afgørelse om, at der ikke er krav om udarbejdelse af en VVM-redegørelse (vurdering af virkning på miljøet).

Der er ikke indkommet klager inden for klagefristen, der udløb den 1. juni 2017.

Ingen.

Godkendt.