Miljø- og Teknikudvalget - 28-03-2017

Sagsbeskrivelse:

Godkendt.

Fredericia Kommune samarbejder med Kolding og Middelfart kommuner om Naturpark Lillebælt. De tre kommuner har nu i fællesskab udarbejdet et forslag til plan for Naturpark Lillebælt (bilag).

Sigtet er at sende planen i offentlig høring i 8 uger. I høringsperioden planlægges afholdt ca. 5 temamøder/events forskellige steder i området for at gøre opmærksom på planen.

Der sker en tilsvarende forelæggelse for de politiske udvalg/byråd i Kolding og Middelfart kommuner.

På www.naturparklillebaelt.dk kan der læses mere om konceptet, naturparkrådets sammensætning mm.

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Kommune samarbejder med Kolding og Middelfart om Naturpark Lillebælt, der i april 2014 blev udpeget som pilotpark af Friluftsrådet under mærkeordningen ”Danske Naturparker”.

Med henblik på at blive godkendt som naturpark i december 2017 har de tre kommuner og naturparkrådet udarbejdet et forslag til Naturparkplan, som skal sendes i offentlig høring i 8 uger. Der redegøres nærmere for planens formål og indhold, og der gives eksempler på konkrete projekter, der skal arbejdes med i planperioden fra 2018 til 2022.

Det helt overordnede formål er, at der skal være en god balance mellem beskyttelse og benyttelse – den unikke natur, kulturarven og kystlandskabet skal gå hånd i hånd med mere vækst, flere turister og tilflyttere og oplevelsesmuligheder for kommunernes borgere.

Ved at kommunerne, foreninger, borgere, erhverv og fonde går sammen, bliver der nye muligheder for at udvikle og søge tilskud til realisering af en række konkrete projekter.

Naturparken medfører ikke nye restriktioner eller begrænsninger for lodsejere og beboerne. Afgrænsningen af naturparken er baseret på frivillighed, og lodsejere kan altid henvende sig til de tre kommuner for at komme ind eller ud af Naturpark Lillebælt. I modsætning til nationalparkerne er det ikke Folketinget, som vedtager en lov for en naturpark. Der er tale om en frivillig mærkningsordning ejet af Friluftsrådet.

Naturparkplanen indeholder en status for:

• Friluftsliv
• Formidling
• Erhverv
• Turisme
• Natur
• Kulturarv

Dertil kommer langsigtede og kortsigtede mål i form af projekter inden for de respektive emner. Nedenfor fremhæves de primære fokus inden for de forskellige emner.

Naturen (side 18 i naturparkplanen):

De langsigtede mål er bl.a. at styrke områdets biologiske mangfoldighed og beskytte områdets natur mod slid.

Fælles fokus er at arbejde for et netværk, Naturpark Lillebælts Venner, som ønsker at være med i arbejdet med naturen. I Fredericia Kommune er fokus bl.a. at overvåge løvfrøerne, forbedre Erritsø Bæk, udmønte forvaltningsplanen for skovene samt pleje Hyby Fælled og Skærbæk Strandpark.

Kulturarv (side 28 i naturparkplanen):

De langsigtede mål er bl.a. at bevare og øge kendskabet til kulturhistorien i området.

Fælles fokus er at synliggøre Lillebælt kulturhistoriske spor, og i Fredericia Kommune er det primære projekt Helhedsplanen for Fredericia Vold samt informationstavle ved Høneborg.

Friluftsliv (side 34 i naturparkplanen):

De langsigtede mål er bl.a. at udvikle flere og bedre friluftsoplevelser samt udvikle den rekreative infrastruktur til glæde for alle brugere.

Fælles fokus er at forbedre friluftslivet generelt, mens der i Fredericia konkret er fokus på bl.a. Vision Østerstrand, dykkerfaciliteter, badebro ved Trelde Næs og snorkelsti ved Skærbæk m.m.

Formidling (side 42 i naturparkplanen):

De langsigtede mål er bl.a. at styrke formidlingen af området med henblik på, ”at man har lyst til at passe på naturen og komme igen”. Målet er også at udvikle og lave formidling i forbindelse med undervisning og læring inden for naturvidenskaben.

Fælles fokus er bl.a. at skabe natur- og læringsrum samt øge viden om Lillebælt. Særligt fokus har projekt ”Unge naturparkguider”, der har til formål at øge skoleelevers forståelse af områdets værdier. I Fredericia Kommune fortsættes indsatsen på formidlingsområdet med Naturcenter Trelde Næs, Blå Flag, foldere og kystvandringer m.m.

Erhverv (side 46 i naturparkplanen):

De langsigtede mål er bl.a. at bidrage til nye bæredygtige erhvervsmuligheder.

Fælles fokus er projektet ”Spis Lillebælt”, arbejdet for et ”Bælt i balance” og skabelse af et netværk af partnere med henblik på synlighed og markedsføring – dette i et samarbejde med Destination Lillebælt.

Turisme (side 50 i naturparkplanen):

De langsigtede mål er bl.a., i tæt samarbejde med Destination Lillebælt, at skabe bæredygtige oplevelser og aktiviteter.

Fælles fokus er at forbedre turismepotentialet på strandområdet i henhold til strandpotentialeplanen og at markedsføre Naturpark Lillebælts oplevelsesmuligheder og naturværdier. Dette sker igen i tæt samarbejde med Destination Lillebælt.

Det er Teknik & Miljøs vurdering, at naturparkplanen medvirker til at skabe grundlaget for en permanent naturpark med de fordele omkring naturbeskyttelse, friluftsliv, turistfremme mv., der er forbundet med en sådan. Naturparkplanen vil skabe fælles retning for det videre arbejde i naturparksamarbejdet.

Med høringen og de påtænkte temamøder/events sikres offentligheden muligheder for at indvirke på den endelige plans indhold. Da afgrænsningen af naturparken fastlægges i den kommende kommuneplan, vil det være hensigtsmæssigt, at den offentlige debat om naturparkplanen lægges parallelt med den offentlige debat om forslaget til ny kommuneplan.

Indstillingens første punkt blev godkendt som indstillet.

Udvalget anbefaler en driftsform for naturparken,

-  hvor de praktiske indsatser, herunder naturformidling, primært varetages af kommunerne, så der sikres et højt lokalkendskab og dermed de bedste muligheder for en høj kvalitet, og

-  hvor sekretariatet primært har til opgave at sikre en koordinering af kommunernes indsatser samt at varetage opgaver af fælles interesse som f.eks. ansøgning om eksterne midler til naturparkindsatser

Desuden anbefaler udvalget, at det undersøges, om der kan søges en organisatorisk løsning, som binder Destination Lillebælt og Naturpark Lillebælt sammen.

Miljø- og Teknikudvalget skal i forbindelse med denne økonomirapportering godkende regnskabet for 2016 samt Spar/Lån for 2016/2017.

Regnskabsresultatet viser et samlet overskud på udvalgets ramme på 39,705 mio. kr.

Sagsbeskrivelse:

Regnskabsresultat for 2016 inkl. Spar/lån: 

+ = udgift/lån af næste år (underskud)

- = indtægt/opsparing (overskud)

Regnskab 2016

Serviceudgifter

Det samlede resultat på serviceudgifterne viser et merforbrug på 0,197 mio. kr. 

Teknik & Miljø vurderer, at regnskabet generelt ser fint ud på langt de fleste områder inden for udvalgets område. Der er nogle helt normale tidsforskydninger på del områder.

Teknik & Miljø vurderer, at budgettet til vintertjeneste passer fint med en gennemsnitsvinter. Regnskabet slutter med et mindreforbrug på 3,456 mio. kr. Dette skyldes en forholdsvis mild vinter. Mindreforbruget bør reserveres til fremtidige vintre over gennemsnittet.

Derudover skal det bemærkes, at budgettet til rottebekæmpeles er for lavt i forhold til antallet af rotter i Fredericia Kommune. Der har i 2016 været et merforbrug på 2,474 mio. kr. Dette underskud forventes reduceret i 2017, da taksten for rottebekæmpelse et sat op med 18 promille og nu er på 65 promille.

Teknik & Miljø vurderer desuden, at der er udfordringer med budgettet til den kollektive trafik, hvor der er et merforbrug på 4,149 mio. kr. Ved udgangen af 2015 udgjorde merforbruget ca. 1,900 mio. kr. Underskuddet i 2016 skyldes hovedsagligt, at der har været færre billetindtægter end forventet. Den primær årsag til dette er, at mange borgere i Fredericia er gået over til rejsekortet og derved har en billigere pris end ved den almindelige kontaktbillet. Der er i 2016 indført en ny køreplan gældende for sommeren 2016. Den nye køreplan forventes på sigt at give flere passagerer, men som forventet har der været et mindre fald i passagerer i efteråret 2016. Udviklingen i antallet af passagerer følges nøje i 2017, hvor det forventes, at tilbagegangen vendes til en mindre fremgang i antallet af passagerer.

Den brugerfinansierede drift viser et overskud på 0,807 mio. kr., hvilket vurderes at være inden for den normale tidsforskydning.

Anlæg

Under skattefinansieret anlæg har der været et merforbrug. Årsagen hertil er primært, at projektet ”Oprensning af jordforurening Carl Roses Vej 10” er blevet 0,500 mio. kr. dyrere end forventet, da forureningen havde bredt sig mere end først antaget. Herudover er projektet ”Parkering Østerstrand” blevet dyrere, da der har været ekstraudgifter til dræn. Dette betyder, at tilbagebetalingstiden forventes at være 6-7 år.

Mindreforbruget på det brugerfinansierede område vedrører affald (flytning af Genbrugscenter og Genbrugsplads på Industrivej) samt klimaprojekter under spildevand.

Spar/lån

Spar/lån total udgør i alt et mindreforbrug på 40,919 mio. kr. Dette vedrører primært overførsel på brugerfinansieret anlæg.

For en yderligere specifikation af sagerne henvises der til bilaget ”Miljø-og Teknikudvalget – specifikation spar-lån 2016”

Afvigelse

I forbindelse med regnskabsafslutningen for 2016 er der foretaget en gennemgang af udvalgenes opsparede midler på serviceudgifterne i henhold til bilag på sagen. I gennemgangen er igangværende projekter og prioriterede midler opgjort, og de overskydende beløb foreslås i denne sag overført til Investeringspuljen.

Afvigelsen vedrørende skattefinansieret anlæg skyldes primært de overfor beskrevne projekter.

Afvigelsen vedrørende brugerfinansieret anlæg skyldes merudgifter vedrørende projektet ”Anskaffelse af indsamlingsbiler”.  Merforbruget finansieres af årets driftsoverskud. 

Aflæggelse af anlægsregnskaber over 2,000 mio.kr.

Nedenstående anlæg aflægges endeligt i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskab 2016:

-  XA-50143, ”Oprensning af jordforurening Carl Roses Vej 10”: Projektet afsluttes med et forbrug på 3,912 mio. kr.

-  XA-50204, ”Parkering Østerstrand”: Projektet afsluttes med et forbrug på 2,339 mio. kr.

-  XA-50052, ”Anskaffelse af indsamlingsbiler”: Projektet afsluttes med et forbrug på 4,846 mio. kr. 

Der henvises til afsnittene ”Sagsbeskrivelse”, ”Regnskab 2016” og ”Spar/lån”.

Godkendt som indstillet.

Teknik & Miljø har indledt arbejdet med at med at revidere regulativerne for de ca. 50 km offentlige vandløb i Fredericia Kommune.

I forbindelse med revisionen tages de eksisterende vandløbsregulativer op til revision. Vandløbsregulativerne skal optages til revision, før opmålingen af vandløbene kan påbegyndes.

Revisionen af vandløbsregulativerne i Fredericia Kommune inddeles i to faser. I en indledende fase beskrives rammerne og de overordnede bærende principper for den kommende regulativrevision i tæt dialog med foreninger og organisationer. Efter den indledende fase påbegyndes arbejdet med revisionen af vandløbsregulativerne for det enkelte vandløb eller vandløbssystem. Dette sker i dialog med lodsejere.

Parallelt med udarbejdelse af nye regulativer er sigtet at opklassificere 15 km vandløb eller delstrækninger, dvs. nogenlunde samme antal km vandløb, som er blevet nedklassificeret.

Tilvejebringelse af de nye vandløbsregulativer forventes at forløbe over en 4-årig periode frem til 2021.

Sagsbeskrivelse

Ifølge vandløbsloven har kommunen pligt til at udarbejde et vandløbsregulativ for alle offentlige vandløb samt løbende indarbejde ændringer af vandløbene i regulativerne. Vandløbsregulativerne er det juridiske grundlag for at administrere vandløbene - med rettigheder og forpligtigelser for lodsejerne og for kommunen.

Formålet med revisionen er at gøre det enklere for kommunen at administrere vandløbene i dagligdagen samt lettere for lodsejerne at kontrollere det udførte arbejde.

For langt de fleste af kommunens regulativer skal regulativet revideres 10 år efter vedtagelsesdatoen, og revision er derfor påkrævet. Desuden er der foretaget fysiske ændringer i en del af vandløbene, f.eks. er nogle vandløb genslynget og lavet længere, hvilket regulativerne ikke tager hånd om.

Regulativerne skal efter vandløbsloven indeholde og beskrive en lang række forhold. Et meget væsentligt element er, at der foretages en opmåling af vandløbets dimensioner (længdeprofil og tværsnitsprofiler). Broer, bygværker, drænudløb mv. skal indmåles. Regulativet skal derudover bl.a. indeholde en redegørelse, vedligeholdelsesbestemmelser og de afvandingsmæssige forhold og konsekvenser. Vandløbsregulativerne skal udformes, så bestemmelserne heri ikke strider mod de natur- og miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning, jf. vandløbslovens § 1, stk. 2.

Opmålingsdata vil kunne bruges til at identificere arealer eller lokaliteter, hvor der kunne laves klimaprojekter. I forbindelse med revisionen af vandløbsregulativerne kan der ikke ændres på dimensionerne af vandløbene for at klimasikre. En eventuel ændring af dimensionerne i et vandløb kræver, at der gennemføres en særskilt reguleringssag, hvor de, der har gavn af den øgede afvanding, hver især betaler deres bidrag af projektet. Et regulativ er ikke - og har aldrig været ment som - en garanti mod oversvømmelse af de vandløbsnære arealer.

Revisionen af vandløbsregulativerne i Fredericia Kommune planlægges inddelt i to faser. I en indledende fase beskrives rammerne og de overordnede bærende principper for den kommende regulativrevision i tæt dialog med foreninger og organisationer. Efter den indledende fase påbegyndes arbejdet med revisionen af vandløbsregulativerne for det enkelte vandløb eller vandløbssystem. Dette sker i dialog med lodsejere.

De to faser er beskrevet nærmere i figur 1 og figur 2 herunder.

Indledende fase af processen for regulativrevisionen i Fredericia Kommune

Figur 1.

I en indledende fase beskrives rammerne og de overordnede bærende principper for den kommende regulativrevision. Der tages udgangspunkt i de eksisterende regulativer og den indsamlede viden samt viden fra forskellige interessenter til at beskrive de overordnede rammer og bærende principper for regulativrevisionen. Formålet er at sikre ensartede regulativer for alle vandløbene. Desuden skal uhensigtsmæssigheder fjernes, og regulativerne gøres mere forståelige og entydige, så de bliver nemmere at forstå for borgerne samt nemmere at administrere efter.

Når der er lavet et udkast til de overordnede rammer for processen, afholdes et dialogmøde med foreninger, organisationer og politikere, hvor rammer og principper drøftes. Input fra dialogmødet opsamles, og der laves et udkast til en regulativrevisionsplan. Dette udkast sendes i høring hos interessenterne. Eventuelle høringssvar behandles administrativt, og der bliver lavet et endeligt udkast til en regulativrevisionsplan. Dette udkast behandles i Miljø- og Teknikudvalget.

Efter den indledende fase påbegyndes arbejdet med revisionen af vandløbsregulativerne for det enkelte vandløb eller vandløbssystem. 

Vandløbsopmåling igangsættes. Idet lodsejerne adviseres herom, så de ved, at der kommer opmålere på deres arealer, og så de kan bistå med at få markeret drænudløbene. Opmålingsdata bearbejdes og gennemgås for fejl. Der er afsat 400.000 kr. til vandløbsopmålingen og databearbejdning i 2017.

Når de overordnede rammer er vedtaget, starter processen med at revidere vandløbsregulativerne for de enkelte vandløb/vandløbssystemer. Der udarbejdes et udkast til et nyt regulativ ud fra de overordnede rammer. Udkastet til det nye vandløbsregulativ forelægges lodsejerne i en slags forhøring - i form af et lodsejermøde. Det tænkes, at disse lodsejermøder holdes samlet for vandløbssystemer for at gøre dagsorden relevant for deltagerne samt for at mindske antallet af møder.

Udkastet til et nyt vandløbsregulativ rettes til på baggrund af dialogen med lodsejerne og sendes i den obligatoriske 8 ugers høring. Der tages stilling til eventuelle høringssvar, og udkastet til regulativet rettes til. Det tilrettede udkast sendes til politisk vedtagelse i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet. Efter politisk vedtagelse bliver det regulativet offentliggjort med 4 ugers klagefrist. Eventuelle klager behandles af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Hvis ikke der kommer klager, træder det nye vandløbsregulativ i kraft, når høringsfristen er forbi.

Det forventes, at den politiske behandling af regulativerne for alle vandløb i et samlet vandløbssystem kan ske på én gang.

Processen for revisionen af vandløbsregulativerne for de enkelte vandløb/vandløbssystemer:

Figur 2.

Ingen.

Taget til efterretning.

Der er meddelt et tillæg til miljøgodkendelse til husdyrbruget beliggende Gl. Ribevej 92, 7000 Fredericia, som ejes af Avlscenter Trekanten I/S.

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Kommune har meddelt et tillæg til miljøgodkendelse til husdyrbruget beliggende Gl. Ribevej 92, 7000 Fredericia, som ejes af Avlscenter Trekanten I/S.

Husdyrbruget fik den 31. august 2011 miljøgodkendelse til nye stalde og gyllebeholdere, samt en produktion på 800 søer, 10.207 slagtesvin/ polte og 13.730 smågrise.

Der ændres ikke på størrelsen af dyreholdet med tillægget til denne miljøgodkendelse. Tillægget omfatter ændring af, på hvilke arealer gylle fra dyrene må udbringes, samt ændring af driften af arealerne. Desuden forenkles øvrige vilkår i godkendelsen.

Efter vedtagelse af ny husdyrlov skal kommunen ikke længere miljøgodkende de arealer, hvor husdyrgødningen udbringes, så der forventes ikke flere af denne type sager vedr. ændringer i udbringningsarealet på miljøgodkendte husdyrbrug.

Ingen.

Taget til efterretning.