Miljø- og Teknikudvalget - 30-05-2017

Referat
Dato:
Tirsdag, 30 maj, 2017 - 14:00
Hent som fil:

Punkt 28 Godkendelse af dagsorden

Sagsresumé




Sagsbeskrivelse:




Indstillinger

Fagafdelingen indstiller


Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 30-05-2017

Godkendt.

Punkt 29 1. budgetopfølgning 2017- Miljø- og Teknikudvalget

Sagsresumé

Hvert år udarbejder fagafdelingerne tre overordnede budgetopfølgninger. Budgetopfølgningen indeholder de budgetændringer, som udvalget søger om denne gang og udvalgets forventede regnskabsresultat. Budgetopfølgningen skal sendes videre til godkendelse i byrådet.

 

Der bliver samlet søgt om -3,000 mio.kr. i tillægsbevilling, og det forventede regnskabsresultat viser herefter et samlet overskud på udvalgets ramme på 13,000 mio.kr., primært på grund af overført spar/lån fra 2016 vedrørende anlæg på det brugerfinansierede område.

 

Sagsbeskrivelse:

Ved de tre årlige budgetopfølgninger kan budgettet rettes til, så det er i overensstemmelse med ny lovgivning, byrådsbeslutninger, fejl og mangler og ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne. For alle andre afvigelser fra budgettet gælder rammestyringens principper om, at overskridelser skal finansieres inden for udvalgets ramme.

 

Udvalgets økonomi fra korrigeret budget til forventet regnskab er vist i tabellen her under:

 

 

Mio. kr.

Korrigeret budget

1. budget-opfølgning

Forventning spar/lån

Forventet regnskab

Skattefinansieret område:

 

 

 

 

Serviceudgifter

  55,258

 

  3,000

  58,258

 

 

 

 

 

Drift i alt

  55,258

  - 

  3,000

  58,258

Skattefinansieret anlæg

  36,656

  -3,000

 

  33,656

Anlæg i alt

  36,656

  -3,000

  - 

  33,656

 

 

 

 

Skattefinansieret område i alt

  91,914

  -3,000

  3,000

  91,914

 

 

 

 

Brugerfinansieret område:

 

 

 

 

Drift

  1,087

 

 

  1,087

Anlæg

  49,612

 

  -16,000

  33,612

Brugerfinansieret område i alt

  50,699

  - 

  -16,000

  34,699

 

 

 

 

Total

  142,613

  -3,000

  -13,000

 126,613

 

 

 

 

 

 

+ = udgift/lån af næste år (underskud)

- =indtægt/opsparing (overskud)

 

 

Korrigeret budget

Det korrigerede budget omfatter vedtaget budget, spar/lån-overførsler fra 2016 og godkendte budgetændringer.

 

1. budgetopfølgning

1. budgetopfølgning viser de budgetændringer, som udvalget ansøger om i denne sag, og som sendes videre til godkendelse i byrådet. Alle sager fremgår af bilag ”1.budgetopfølgning 2017 – specifikation MTU”, men de væsentligste sager er kort beskrevet her:

 

Teknik & Miljø søger om godkendelse af tillægsbevilling, der vedrører omprioritering af 3,000 mio. kr. fra anlægsprojektet ”Sikring af brobygværker” til anlægsprojektet ”Cykelsti Bøgeskov” (XA-50177).

 

Forventning spar/lån

Forventet spar/lån viser den forventede opsparing eller lån af næste års budget.

 

Teknik & Miljø forventer på nuværende tidspunkt, at spar/lån bliver

-13,000 mio.kr.

 

Fordelingen af spar/lån viser et forventet merforbrug under serviceudgifterne på 3,000 mio. kr. samt et forventet mindreforbrug under anlæg på det brugerfinansierede område på 16,000 mio. kr.

 

Spar/lån behandles og godkendes ved regnskabsafslutningen.

Økonomiske konsekvenser

Der henvises til afsnittene ”Sagsbeskrivelse” samt ”Vurdering”.

Vurdering

Teknik & Miljø forventer ved 1. budgetopfølgning et merforbrug på 3,000 mio. kr. på serviceudgifterne.

 

Dette skyldes primært kollektiv trafik, hvor der blev overført et merforbrug på 4,149 mio. kr. fra 2016 til 2017, og at området fortsat er under pres. Teknik & Miljø vurderer, at underskuddet vil vokse i 2017 til omkring 6,000 mio. kr.

 

Hertil kommer et forventet merforbrug på rottebekæmpelse, der dog forventes at blive bragt ned i forhold til spar/lån 2016-2017 (et merforbrug på 2,474 mio. kr.). Teknik & Miljø vurderer, at udviklingen går i den rigtige retning. Udviklingen i antallet rotter ser ud til at være i bero, og det forventes derfor, at spar/lån kan nedbringes med ca. 0,500 mio. kr.

 

Teknik & Miljø vurderer, at der vil være et forventet mindreforbrug på vintertjenesten. Størrelsen af dette mindreforbrug afhænger af behovet for indsatser sidst på året.

 

Teknik & Miljø vurderer, at der på sikring af brobygværker kan udføres de nødvendige anlægsarbejde med et budget på 3,000 mio. mindre end forudsat i det oprindelige anlægsbudget.

 

På det brugerfinansierede område forventes et mindreforbrug på anlægssiden på 16,000 mio. kr., hvilket primært skyldes klimaprojekter samt flytning af genbrugspladsen. Teknik & Miljø vurderer, at forbruget på flytning af genbrugsplads afhænger af, hvilken placering der ønskes til den nye genbrugsplads.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at budgetopfølgningen godkendes og videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 30-05-2017

Godkendt som indstillet.

Punkt 30 Takster for Dagrenovation og Deponi 2018

Sagsresumé

Miljø- og Teknikudvalget skal i forbindelse med denne sag godkende renovationstaksterne for 2018 på det brugerfinansierede område.

 

 

Sagsbeskrivelse:

I forbindelse med Fredericia Kommunes samlede budgetlægning for 2018-2021 er der udarbejdet et budgetforslag for det brugerfinansierede område.

 

Det brugerfinansierede område budgetteres ud fra det såkaldte ”hvile-i-sig-selv”-princip, hvor udgifter og indtægter skal balancere over en årrække.

 

Den samlede effekt af de markante ændringer af taksterne, som blev foretaget i forbindelse med sidste års budgetlægning, vil således først kunne opgøres fuldt ud ved udgangen af 2017.

 

På den baggrund anbefales det, at taksterne for 2018 holdes uændret i forhold til budget 2017.

 

Udviklingen i 2017 vil blive fulgt tæt.

 

Takstoversigten for budget 2016 og 2017 (=2018) ser således ud:

 

 

Takstoversigt

 

2016

2017=2018

%

 

Beløb inkl. moms

Beløb inkl. moms

 

60 liter beholder

1.664,00

1.789,00

7,5

90 liter beholder

2.109,40

2.025,00

-4,0

140 liter/120 liter beholder

2.934,40

2.551,00

-13,1

190 liter

4.009,40

3.078,00

-23,2

Lejligheder

2.051,47

2.079,00

1,3

Grønt affald, afhentning

757,25

851,00

12,4

Ombytning af beholder

250,00

250,00

0,0

 

 

 

 

Erhverv

 

 

 

Generelt administrationsgebyr pr. virksomhed

468,75

468,75

0,0

 

 

 

 

Deponering af affald pr. ton:

443,75

481,25

8,5

 

 

 

 

Den forventede udvikling i Affald & Genbrugs mellemværende med Fredericia Kommune er skitseret nedenfor (beløb i 1.000 kr.):

 

 

Mellemværende

Ultimosaldo 2016

Ultimosaldo 2017

Ultimosaldo 2018

Ultimosaldo 2019

Ultimosaldo 2020

Ultimosaldo 2021

Lossepladsen

-10.900

-6.915

-3.008

1.065

5.138

9.211

Dagrenovation

-39.103

-31.331

-30.164

-31.078

-31.992

-32.906

Total

-50.004

-38.247

-33.173

-30.014

-26.855

-23.696

 

 

Fortegn: - = tilgodehavende

Økonomiske konsekvenser

Der henvises til afsnittene ”Sagsbeskrivelse” samt ”Vurdering”.

Vurdering

Med ovenstående takster er det vurderingen, at de samlede renovationsafgifter vil dække Affald & Genbrugs forventede udgifter under overholdelse af ”hvile-i– sig– selv”- princippet.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at renovationstaksterne godkendes som beskrevet og videresendes til endelig godkendelse i forbindelse med budgetlægningen 2018-2021.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 30-05-2017

Godkendt som indstillet.

Punkt 31 Fremtidig placering af genbrugsplads og genbrugscenter

Sagsresumé

På baggrund af Miljø- og Teknikudvalgets beslutning har Affald & Genbrug fået gennemført en nærmere analyse af de to valgte muligheder for fremtidig placering af genbrugscenter og genbrugsplads i den nordlige bydel, på Nordre Kobbelvej. Analysens hovedpunkter er indeholdt i det følgende.

 

Sagsbeskrivelse:

Miljø- og Teknikudvalget besluttede på et møde den 13. december 2016 at igangsætte en nærmere analyse af to lokaliteter på Nordre Kobbelvej 10 og 13 til brug for udvalgets endelige stillingtagen til den fremtidige placering af genbrugsplads og genbrugscenter. Udvalget vurderede samtidigt, at en placering på Nordre Kobbelvej 13 umiddelbart ville være at foretrække.

 

Affald & Genbrug har på den baggrund fået gennemført en mere detaljeret analyse af de to mulige placeringer.

 

Nordre Kobbelvej 10

Det har vist sig muligt at erhverve en mere egnet og ”regulær” del af arealet på Nordre Kobbelvej 10, end oprindeligt forudsat, og dette kan gøre indretningen af genbrugspladsen optimal.

 

Arealet er på ca. 45.000 m2 inklusiv et bygningskompleks på ca. 4.500 m2 på Nordre Kobbelvej 10.

 

Der er udmærkede tilkørselsforhold til arealet.

 

Ved etablering af genbrugspladsen vil der stort set ikke ske ændringer i brugernes kørselsafstand i forhold til den eksisterende genbrugsplads på Industrivej.

 

Nordre Kobbelvej 13

Der er mulighed for lokalisering af genbrugsplads og genbrugscenter på Nordre Kobbelvej 13, der er et ubebygget areal, som kommunen ejer.

 

Der er 60.000 m2 til rådighed.

 

Der kan skabes gode tilkørselsforhold via rundkørslen ved Egeskovvej til Nordre Kobbelvej. Afstandsforholdene for brugerne vil være stort set uændrede.

 

Kortskitser vil blive fremlagt på udvalgsmødet.

Økonomiske konsekvenser

Anlægsinvesteringerne til de to lokaliteter er anslået som følger:

 

 

Nordre Kobbelvej 10

Nordre Kobbelvej 13

Køb af areal

21,36 mio. kr.

8,80 mio. kr.

Nedrivning af bygning, håndtering af forurening samt diverse analyser

5,00 mio. kr.

0,5 mio. kr.

Anlæg af genbrugsplads

29,0 mio. kr.

29,0 mio. kr.

Anlæg af genbrugscenter

32,0 mio. kr.

38,0 mio. kr.

 

Det skal bemærkes, at genbrugsplads og genbrugscenter vil være delvist sammenhængende med hensyn til belægning, arbejdskørsel og andre faciliteter på arealerne, hvorfor det er vanskeligt at få beløbene opgjort i to separate dele.

 

Ved flytning af genbrugscenteret vil der blive en årlig besparelse på 1,4 mio. kr. i husleje.

 

Salg af det nuværende genbrugsplads-areal på Industrivej 28 forventes at kunne indbringe skønsmæssigt ca. 2 mio. kr.

Vurdering

Affald & Genbrug vurderer på baggrund af ovennævnte økonomiske konsekvenser, at en placering på Nordre Kobbelvej 13 vil være at foretrække.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller,

 

  • at udvalget beslutter, hvilken løsning der skal udføres,
  • at der udarbejdes projektmateriale for den valgte placering.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 30-05-2017

Der arbejdes videre med og udarbejdes projekt for placering af en ny genbrugsplads og et nyt genbrugscenter på Nordre Kobbelvej 13.

 

Udvalget anbefaler, at der i dialog med Business Fredericia laves en analyse af mulighederne for at forskønne hele industriområdet langs Nordre Kobbelvej og Industrivej i forbindelse med anlæg af genbrugsplads og genbrugscenter.

Punkt 32 Godkendelse af overdragelsesaftale vedr. kajarealer ved Gl. Havn

Sagsresumé

I forbindelse med udviklingen af Kanalbyen ændrer FredericiaC P/S infrastrukturen i området og anlægger bl.a. offentlige veje, private fællesveje og etablerer kanaler.

 

En del af infrastrukturen planlægges overdraget fra FredericiaC til kommunen, mens en anden del planlægges overdraget til de bydelsforeninger, som vil blive stiftet samtidigt med udbygningen af Kanalbyen. De første vedtægter for bydelsforeningen – Kanalbyen ved Lillebælt forventes tiltrådt i meget nær fremtid.

 

Da området skal udvikles over en længere årrække, er det hensigtsmæssigt at regulere anlæg, overdragelse samt drift og vedligeholdelse af infrastrukturen i en aftale mellem Fredericia Kommune og FredericiaC P/S.

 

Nærværende aftale, som vedlægges dagsordenspunktet som bilag 1, omhandler overdragelsen af kajarealer i den inderste del af Gl. Havn. Overdragelsen af disse arealer er det første område i Kanalbyen, som er klar til overtagelse af kommunen. Det præcise omfang af overdragelsen fremgår af vedlagte udstykningsplan (bilag 2).

 

Overdragelsesaftalen skal ses i sammenhæng med principaftalen om infrastruktur, som blev indgået mellem Fredericia Kommune og FredericiaC den 16. marts 2015. Principaftalen har været behandlet i byrådet den 8. september 2014 (Acadre 14/5670).

 

Teknik & Miljø indstiller, at det indstilles overfor Økonomiudvalget og byrådet, at overdragelsesaftale med tilhørende bilag vedr. kajarealer ved Gl. Havn godkendes.

 

Sagsbeskrivelse:

Formålet med overdragelsesaftalen vedr. kajarealer ved Gl. Havn er at opstille rammerne for en overdragelse af den del af havnen, som nu er projekteret færdigt. Det konkrete areal, der overdrages til Fredericia Kommune, kan ses i bilag 2 og omfatter en strækning på i alt 112,5 meter.

 

Der har været afholdt afleveringsforretning med Rambøll, som har forestået anlægsopgaven og efterfølgende overdragelsesforretning til Fredericia Kommune.

 

Arealet som overdrages til kommunen overdrages med de samme rettigheder, byrder, servitutter og forpligtigelser som har tilhørt FredericiaC og tidligere ejere af arealet. Kommunen overtager arealet med den tilstand det har nu, det vil sige med den tilstand det har for så vidt angår jordforurening, miljøforhold, geotekniske forhold og funderingsforhold.

 

Ansvaret for drift og vedligehold af kajarealer m.v. vil herefter varetages i Miljø- og Teknikudvalget.

Økonomiske konsekvenser

Arealet overdrages til kommunen for en købesum fastsat til 0 kr.

 

Løbende vedligeholdelse af kajanlæg, bolværker o.l. (omfattende opsætning og vedligehold af anoder og dykkerinspektion) forestås af ADP, der har et indgående kendskab til anlægget.

 

Kommunens andel af denne vedligeholdelse beløber sig til ca. 45.500 kr. for det areal, som denne aftale omhandler

 

Kommunen afholder ligeledes løbende omkostninger til drift og vedligeholdelse af arealet i det omfang, at dette ikke er omfattet af aftalen.

 

Budgettet tilpasses løbende udgifterne i takt med at kommunen overtager anlæg og dermed driftsopgaver.

Vurdering

Det vurderes, at aftalens formål om at opstille rammerne for en overdragelse af kajarealet ved Gl. Havn er vel beskrevet og i overensstemmelse med principaftalen mellem FredericiaC og kommunen om infrastruktur.

 

Det vurderes endvidere, at den økonomiske andel af driftsudgifterne er i overensstemmelse med driftsaftalen som blev tiltrådt i 2014. 

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det indstilles overfor Økonomiudvalget og byrådet,

 

-  at overdragelsesaftale med tilhørende bilag vedr. kajarealer ved Gl. Havn godkendes

 

-  at borgmesteren og kommunaldirektøren bemyndiges til at underskrive kommende overdragelsesaftaler for arealer i Kanalbyen

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 30-05-2017

Anbefales.

Punkt 33 Status på den kollektive trafik efter justeringen foretaget sommeren 2016

Sagsresumé

Der blev i forbindelse med køreplansskiftet i sommeren 2016 implementeret en række ændringer i den kollektive trafik.

 

Sydtrafik har vurderet på disse ændringer. Sagen giver et overblik over, hvilke linjer der har stigende passagertal, og hvilke der har faldende passagertal. Der bør ses på muligheder for forbedringer af den kollektive trafik med henblik på at skabe en fornuftig service og økonomi. Der indstilles, at udvalget drøfter sagen.

 

Sagsbeskrivelse:

Den 15. december 2015 besluttede By- og Teknikudvalget, at der skulle foretages en række ændringer i bybusnettet. Disse ændringer blev implementeret i sommeren 2016.

 

Sydtrafik har vurderet på konsekvensen af disse ændringer.

 

Linje 1: justering af linjeføringen – passagertallet er faldet

Linje 2: betydelig ændring – passagertallet er faldet

Linje 3: betydelig ændring – passagertallet er faldet

Linje 4: uændret linje – passagertallet er faldet

Linje 5: uændret linje – passagertallet er steget

Linje 6: justering af linjeføringen – passagertallet er steget

Linje 7: ny linje – der er ikke tidligere talt passagerer på denne linje

Erhvervslinjen: Det er besluttet at nedlægge denne linje i forbindelse med sommerkøreplanen 2017, da passagertallet er meget lavt.

 

Sydtrafik har primært modtaget klager over linje 3 og linje 4 i de to sidste kvartaler af 2016.

 

Klagerne over linje 3 bestod overvejende af klager over den forlængede rejsetid for passagerer, der ønskede at handle på Erritsø butikstorv. Klagerne er blevet imødegået ved at indlægge en korrespondance på 3’eren, således, at buspassagererne fremover kan lave en omstigning på Erritsø butikstorv og herved reducere deres rejsetid.

 

Klagerne over linje 4 handler primært om, at de studerende har fået længere ventetid på skolen. Sydtrafik og Fredericia Kommune har undersøgt, om det kan lade sig gøre at omlægge linjen, så den passer bedre til de studerendes mødetid. Dette har desværre vist sig umuligt på grund af linjens andre opgaver. Linjen er tilpasset med henblik på at sikre omstigningsmulighed på Fredericia Banegård til de andre bybuslinjer, og linjen er tilpasset ringetiderne på Taulov skole.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ved omlægning til et nyt bybusnet er det ifølge Sydtrafiks vurdering forventeligt, at der vil være en vis tilbagegang i antallet af passagerer, da passagererne skal have mulighed for at omstille deres rejsevaner.

 

2 år efter implementeringen skal tallene gerne ligge på det niveauet, fra inden ændringerne blev iværksat.

 

Der har generelt været et faldende passagerantal, hvilket ca. et halvt år efter implementeringen er forventeligt. At der ligeledes har været ændringer fra 20 minutters frekvens til 30 minutter og i nogle tilfælde en time har medført at nogle passagerer har fået længere ventetid, og at Sydtrafik har modtaget flere klager.

 

Det vurderes, at det kan blive relevant at foretage mindre justeringer i bybusnettet. Det vurderes, at der særligt for linje 2, som har en markant tilbagegang i passagertallet, skal foretages en opfølgning efter sommeren 2017 for at følge udviklingen. Dette foretages i samarbejde med Sydtrafik.

 

Større ændringer vil først skulle foretages i sommeren 2018. Dette anbefales ikke, da dette sandsynligvis vil give et endnu større fald i passagertallet.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller,

 

  1. at udvalget drøfter sagen

 

  1. at der følges op på passagertællingerne i dialog med Sydtrafik

 

  1. at der foretages nødvendige mindre justeringer af bybusnettet

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 30-05-2017

Sagen blev drøftet.

 

Der foretages på nuværende tidspunkt kun eventuelle småforbedringer, idet passagererne næppe endnu har vænnet sig til den nuværende køreplan. En nærmere evaluering foretages inden udgangen af 2017.

Punkt 34 Projekt for varmeforsyning i Skærbæk nordøst

Sagsresumé

Teknik & Miljø har efter aftale med udvalgsformanden godkendt et projektforslag for fjernvarmeforsyning af et område i den nordøstlige del af Skærbæk. Ifølge delegationsplanen er det en udvalgsbeslutning at meddele godkendelser af projektforslag for varmeforsyning. At godkendelsen i den konkrete sag er meddelt administrativt, skyldes,

 

-  at der i forbindelse med projektering og byggemodning af området ikke var tilstrækkelig opmærksomhed på kravet om godkendelse af et projektforslag for områdets varmeforsyning, og at bygherre derfor var kommet i tidsnød i forhold til byggeplanerne. 

 

-  at området i varmeplansammenhæng er udlagt til kollektiv varmeforsyning (i realiteten fjernvarme), hvilket fremgår af lokalplanerne for området, og at en godkendelse af projektforslaget derfor var en formsag.

 

På baggrund af denne sag foreslås delegationsplanen ændret, således at det fremover kun er principielle og/eller komplicerede varmeplansager, der skal afgøres af Miljø- og Teknikudvalget. 

 

Sagsbeskrivelse

Området i den nordøstlige del af Skærbæk er omfattet af LP 284 og LP 299, der udlægger området til kollektiv varmeforsyning – i realiteten fjernvarme.

 

TREFOR Varme A/S har i forbindelse med igangværende byggemodning af området – på foranledning af bygherren - udarbejdet projektforslag for fjernvarmeforsyning af området.

 

Projektet

-  realiserer intentionerne i lokalplanerne 284 og 299 mht. kollektiv varmeforsyning af området.

-  udviser positiv samfunds-, bruger- og selskabsøkonomi.

-  er i overensstemmelse med hensigten om at flest mulige boliger skal tilsluttes fjernvarme jf. Strategisk Energiplan 2020.

 

Teknik & Miljø har vurderet projektet i henhold til varmeforsyningslovens bestemmelser og har på denne baggrund godkendt projektet.

 

Sagen skulle efter delegationsplanen have været behandlet af Miljø- og Teknikudvalget. Af hensyn til tidspres og på baggrund af sagens ukomplicerede karakter har Teknik & Miljø efter aftale med udvalgsformanden godkendt projektforslaget administrativt, idet bygherren, der skal i gang med at opføre boliger i området, ellers ville være kommet i tidsnød. 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Det er Teknik & Miljøs vurdering, at godkendelsen af det konkrete projektforslag var en ren formsag.

 

Foranlediget af den konkrete sag foreslår Teknik & Miljø, at delegationsplanen ændres, således, at udvalget fremover godkender komplekse og/eller principielle varmeforsyningsprojekter, mens øvrige sager behandles administrativt med efterfølgende orientering af udvalget.

 

En tilsvarende differentiering praktiseres bl.a. for miljøgodkendelser af virksomheder og landbrug.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller,

 

  1. at udvalget tager godkendelsen af TREFOR Varme A/S’ projektforslag for fjernvarmeforsyning til boligområde i Skærbæk nordøst til efterretning.

 

  1. at delegationsplanen ændres, således at udvalget fremover godkender komplekse og/eller principielle varmeforsyningsprojekter, mens øvrige sager behandles administrativt med efterfølgende orientering af udvalget.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 30-05-2017

Godkendt som indstillet.

Punkt 35 Annoncering af miljøgodkendelser til virksomheder og husdyrbrug på DMA-portalen

Sagsresumé

På nuværende tidspunkt annonceres alle afgørelser i teknik- og miljøområdet på kommunens hjemmeside og i henvisningsannoncer i lokalavisen. Klagefristen regnes fra annonceringen på hjemmesiden.

 

Teknik & Miljø ønsker Miljø- og Teknikudvalgets stillingtagen til, om der fremadrettet kan ske annoncering af miljøgodkendelser på DMA-portalen, suppleret med en kort henvisning til afgørelserne og DMA-portalen på kommunens hjemmeside og i lokalavisen. Klagefristen foreslås regnet fra annonceringen på DMA. (DMA står for ”Digital Miljø Administration).

 

Det vil stadigt være muligt for borgere mv. at følge med i kommunens afgørelser via lokalavisen og kommunens hjemmeside.

 

Sagsbeskrivelse:

Afgørelser om miljøgodkendelse, evt. suppleret med tilhørende VVM-screeningsafgørelser og spildevandstilladelser, offentliggøres og gennemføres i overensstemmelse med udvalgets beslutning af 17. november 2015, hvor det blev besluttet, at alle afgørelser eller høringer, hvor der er pligt til annoncering skal offentliggøres digitalt på kommunens hjemmeside under punkter ”Høringer og afgørelser”. Derudover skal der laves en kort annonce til lokalavisen, hvor man kan se en samlet oversigt over de afgørelser, der er truffet inden for de seneste uger. I fællesannoncen er en henvisning til kommunens hjemmeside, hvor borgeren kan se selve afgørelserne og tilhørende klagevejledninger.

 

DMA (Digital Miljø Administration) er udviklet af Miljøstyrelsen som en del af den nationale digitaliseringsstrategi. DMA er en hjemmeside, hvor miljødata for bl.a. miljøgodkendelser og miljøtilsyn skal offentliggøres.

 

Siden maj 2016 har det været et lovkrav, at alle miljøgodkendelser fremadrettet skal gøres tilgængelige for offentligheden på DMA-portalen.

 

DMA-portalen har åbnet muligheden for en anden måde at offentliggøre og annoncere afgørelser om miljøgodkendelser, evt. suppleret med VVM-screeningsafgørelser og spildevandstilladelser, men det er ikke et lovkrav at annoncering skal ske via DMA.  

 

Teknik & Miljø anbefaler, at Fredericia Kommune fremadrettet annoncerer og offentliggør miljøgodkendelser og tilhørende afgørelser på DMA, da dette vil være tidsbesparende. Det vil betyde, at vi undgår ”dobbeltarbejde” med offentliggørelse af afgørelser i PDF-format på både hjemmesiden og på DMA.

 

DMA-portalen indeholder en funktion, hvor borgere interesseorganisationer mv. kan oprette abonnementer på myndigheds-, kommune-, eller virksomhedsniveau og få nyhedsbreve, hvis der kommer nyt. Det er således muligt at oprette et abonnement, så borgeren får direkte besked, hvis der er sendt en ny afgørelse om godkendelse i høring. Denne mulighed findes ikke ved annoncering på kommunens hjemmeside.

Økonomiske konsekvenser

Der vurderes ikke at være væsentlige økonomiske konsekvenser forbundet med ændringen i annoncering af afgørelser om miljøgodkendelser. Dog kan annonceteksten til lokalavisen gøres kortere og dermed lidt billigere.

Vurdering

Lovmæssigt er det tilstrækkeligt at annoncere afgørelser digitalt, og der er ikke krav om, at det skal være på kommunens hjemmeside.

 

Dog har interesserede borgere mv. vanskeligt ved at følge med i kommunens afgørelser, hvis der ikke sker en annoncering på kommunens hjemmeside og i den lokale avis.

 

Derfor anbefales det, at der fortsat laves en kort annoncering på hjemmesiden og i lokalavisen, hvori der henvises til DMA-portalen, hvor selve afgørelserne og klagevejledningen findes.

 

Der vil kunne gå én dag fra annoncering på DMA, og til at oplysningerne kan findes på kommunens hjemmeside. Dette skyldes arbejdsgangen for offentliggørelse af oplysninger på hjemmesiden. Der kan gå op til 1,5 uge før annoncen bliver udgivet lokalavisen.

 

I forbindelse med udvalgets beslutning den 17. november 2015 blev det vurderet, at det vægter højere, at ansøgeren kan udnytte sin afgørelse så hurtigt som muligt, end at potentielle klagere får reduceret tid til at indgive klage, hvis de først bliver opmærksomme på afgørelsen via annoncen i den lokale avis. Derfor blev det besluttet, at klagefristen skulle regnes fra annonceringen på hjemmesiden.

 

Det anbefales, at dette ændres til tidspunktet for annoncering på DMA. Det har næppe betydning for potentielle klagere, at der går ét døgn fra annoncering på DMA og til annoncering på kommunens hjemmeside. 

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller,

 

  1. At miljøgodkendelser og tilhørende VVM-screeninger, spildevandstilladelser mv. offentliggøres med det samme på DMA-portalen, og at klagefristen fremover regnes fra annonceringen på DMA.

 

  1. at der fortsat indrykkes en kort annonce i lokalavisen og på kommunens hjemmeside, hvori der henvises til DMA-portalen, hvor tilladelserne og klagevejledningerne kan ses.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 30-05-2017

Godkendt som indstillet.

Punkt 36 Igangsættelse af revision af Fredericia Kommunes spildevandsplan

Sagsresumé

Planperioden for nuværende spildevandsplan 2013-2017 er ved at udløbe, og der skal derfor udarbejdes en ny spildevandsplan for Fredericia Kommune. Med denne sag igangsættes dette arbejde.

 

Sagsbeskrivelse:

En spildevandplan beskriver, hvorledes den samlede spildevandsbehandling sker i kommunen - både med hensyn til eksisterende og planlagte spildevandsanlæg. Planen er en del af det retslige grundlag, når miljøbeskyttelseslovens bestemmelser konkret skal udmøntes og implementeres i forhold til den enkelte borger, herunder opkrævning af vandaflednings- og tilslutningsbidrag.

 

Planen skal også indeholde oplysninger om, hvilke projekter der skal gennemføres i planperioden, således at kommunen lever op til gældende lovgivning – f.eks. krav i henhold til vandplan og kommunale handleplaner jf. miljømålsloven.

 

Spildevandsplanen skal herudover beskrive, hvorledes det eksisterende kloaksystem vedligeholdes og udbygges i forhold til byggemodninger, der sker i henhold til lokalplanlægningen.

 

Da planperioden for nuværende spildevandsplan 2013-2017 for Fredericia Kommune er ved at udløbe, skal der udarbejdes en ny spildevandsplan.

 

Den nye spildevandplan vil skulle udarbejdes i samarbejde med Fredericia Spildevand og Energi A/S og under inddragelse af en ekstern rådgiver.

Økonomiske konsekvenser

Selve revisionen af spildevandsplanen har ingen økonomiske konsekvenser, bortset fra udgifterne til konsulentbistand, der afholdes inden for de sædvanlige budgetmæssige rammer.

Vurdering

Det anbefales, at der i den kommende spildevandsplan - udover de overordnede mål om forsyningssikkerhed og natur- og miljøhensyn - bliver sat fokus på klimatilpasning, overløb fra fælleskloakerede systemer, regnvandsbassiner og recipienter (specielt vandløb). Desuden bør der lægges vægt på kommunikation og formidling af planen.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at revisionen af spildevandsplanen igangsættes.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 30-05-2017

Godkendt som indstillet.

Punkt 37 Orientering: Miljøgodkendelse og accept efter risikobekendtgørelsen af SKANLOG A/S på Europavej 18, Fredericia.

Sagsresumé

Teknik & Miljø har den 20. marts 2017 meddelt miljøgodkendelse og accept efter risikobekendtgørelsen til virksomheden SKANLOG A/S (tidl. Elbo Logistik Partner). Med miljøgodkendelsen indeholder vilkår, der sikrer, at virksomheden kan drives uden væsentlige gener eller risiko for miljøet og omgivelserne i øvrigt. SKANLOG A/S har indsendt sikkerhedsdokumentation, hvori virksomheden redegør for risiko og konsekvenser ved uheld på virksomheden, samt hvilke forebyggende og begrænsende foranstaltninger virksomheden har implementeret. Teknik & Miljø, Arbejdstilsynet og Trekantområdets Brandvæsen har behandlet sikkerhedsdokumentationen, og vurderer, at sikkerhedsforholdene er acceptable, og at sikkerhedsdokumentationen lever op til kravene i risikobekendtgørelsen. 

 

Samtidig har Teknik & Miljø truffet afgørelse om, at SKANLOG’s aktiviteter er i overensstemmelse med planforholdene i området, og at der ikke foreligger VVM-pligt. 

 

Sagsbeskrivelse:

Skandinavisk Logistik A/S (SKANLOG A/S) har den 12. oktober 2016 søgt om tilladelse til oplag af miljøfarlige planteværnsmidler på Europavej 18, Fredericia. Oplaget af planteværnsmidler er omfattet af risikobekendtgørelsen som en kolonne-2 risikovirksomhed.

 

SKANLOG A/S er en logistikvirksomhed, som bl.a. modtager planteværnsmidler i dunke eller sække på paller til det danske landbrug. På virksomheden modtages, oplagres, pakkes og afsendes forskellige typer af gods. Der foregår ingen produktion på virksomheden. Ud over planteværnsmidler modtages andre flydende stoffer og produkter, f.eks. smøreolie, øl og sodavand. Ingen af disse stoffer og produkter er faremærkede. 

 

Teknik & Miljø meddelte miljøgodkendelse til virksomheden den 20. marts 2017. Med miljøgodkendelsens vilkår vurderer Teknik & Miljø, at virksomheden kan drives uden væsentlige gener for omgivelserne ved normal drift, ligesom der er stillet de nødvendige vilkår til forebyggelse af uheld og begrænsning af konsekvensen ved uheld. Der er blandt andet vilkår om belægningstyper inden- og udendørs, afspærringsmuligheder, opsamlingsudstyr og udarbejdelse af instruktioner til medarbejdere.

 

SKANLOG A/S indsendte den 1. februar 2017 en fyldestgørende sikkerhedsdokumentation. Risikomyndighederne, som er Teknik & Miljø, Arbejdstilsynet og Trekantområdets Brandvæsen, har behandlet sikkerhedsdokumentationen, og vurderer, at sikkerhedsforholdene er acceptable, og at sikkerhedsdokumentationen lever op til kravene i risikobekendtgørelsen. Teknik & Miljø meddelte accept af risikoforholdene den 20. marts 2017.

 

Teknik & Miljø vurderer, at SKANLOG A/S har et sikkerhedsledelsessystem, der lever op til bekendtgørelsens krav.

 

Den væsentligste risiko på virksomheden vurderes at være spild af planteværnsmidler eller brandslukningsvand, indeholdende planteværnsmidler, til jord og grundvand, kloak samt til søer og vandløb via regnvandssystemet.

 

Planteværnsmidlerne er ikke giftige for mennesker, ligesom de hverken er brand- eller eksplosionsfarlige.

 

En gennemgang af mulige uheldsscenarier på virksomheden har ikke påvist mulig fare for personer, der opholder sig uden for virksomhedens område. Et spild af produkter vil kunne tilbageholdes inden for virksomhedens område.

 

Teknik & Miljø har på baggrund af en screening af miljøforholdene truffet afgørelse om, at aktiviteterne på virksomheden er i overensstemmelse med planforholdene i området og ikke har væsentlig indflydelse på miljøforholdene i området. Der er således truffet afgørelse om, at der ikke er krav om udarbejdelse af en VVM-redegørelse (vurdering af virkninger på miljøet). Denne afgørelse blev ligeledes truffet den 20. marts 2017.

 

Alle afgørelserne har kunnet påklages. Klagefristen udløb den 18. april 2017, og der er ikke blevet klaget over disse.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 30-05-2017

Taget til efterretning.

Punkt 38 Orientering: Miljøgodkendelse - Børup Sande Havbrug

Sagsresumé

Teknik & Miljø har den 9. marts 2017 meddelt miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven til Børup Sande Havbrug, ejet af Snaptun Fisk Export A/S, Snaptunvej 59A, 7130 Juelsminde. Samtidig gives der tilladelse til udledning af spildevand fra opdræt af laksefisk indeholdende næringsstoffer, organisk stof samt rester af medicin og hjælpestoffer ligeledes i henhold til miljøbeskyttelsesloven.

 

 

Sagsbeskrivelse:

Snaptun Fisk Export A/S har den 15. januar 2014 ansøgt om miljøgodkendelse af Børup Sande Havbrug, som er beliggende i Kolding Fjord ud for Skærbæk. På Børup Sande Havbrug opdrættes fortsat regnbueørred til eksport og videre forarbejdning.

 

Den indsendte ansøgning omfatter ikke ændringer eller udvidelser ift. havbrugets gældende tilladelser. Ud fra en samlet vurdering finder Teknik & Miljø, at anlægget kan fortsætte sin produktion uden væsentlige gener for omgivelserne, når driften sker i overensstemmelse med vilkårene i den revurderede miljøgodkendelse.

 

Udledningsgrænser fra de tidligere godkendelser er fastholdt, men der er i den revurderede godkendelse tilføjet en række vilkår for anvendelse af BAT (bedst tilgængelig teknologi) og udvidede vilkår for egenkontrol og indberetning til myndigheden.

 

Godkendelsen er givet på grundlag af ansøgerens oplysninger og Teknik & Miljøs vurdering – inklusiv vurdering jf. habitatdirektivet. Havbruget er omfattet af reglerne om VVM, men da der hverken sker ændringer eller udvidelser på havbruget, og det samtidig er omfattet af Vandområdeplanen for området Lillebælt/Jylland, har Teknik & Miljø vurderet, at der ikke skal ske anmeldelse og screening for VVM-pligt.

 

Afgørelsen har kunnet påklages, og ved fristens udløb den 6. april 2017 var der indgivet 1 (foreløbig) klage (Danmarks Sportsfiskerforbund).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 30-05-2017

Taget til efterretning.

Punkt 39 Orientering: Indberetning af miljøgodkendelser og miljøtilsyn i 2016

Sagsresumé

Kommunerne skal hvert år indsende en beretning til Miljøstyrelsen om det forudgående års miljøtilsyn og miljøgodkendelser til virksomheder og husdyrbrug. Kommunerne er også forpligtet til at gennemføre to tilsynskampagner.

 

Fredericia Kommune har udarbejdet en beretning, der omfatter miljøtilsyn og miljøgodkendelser på virksomheder og husdyrbrug, samt tilsynsindsatsen på industrispildevand, drikkevand, badevand, svømmebade, vandløb og jordforureninger i 2016. Derudover er der udarbejdet beskrivelser af de to tilsynskampagner, Fredericia Kommune har gennemført i 2016 omhandlende henholdsvis indretning af tankningspladser på husdyrbrug og forebyggelse af forurening fra olietanke.

 

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Kommune udarbejder hvert år en beretning over miljøtilsyn og miljøgodkendelser til Miljøstyrelsen. For 2016 skal der foretages to indberetninger, én indberetning gældende fra 1. januar til 30. april, og én fra 1. maj til 31. december. Dette skyldes ændringer i tilsynsbekendtgørelsen, hvor det fra 1. maj 2016 blev et lovkrav, at tilsynsindberetningen skal ske via DMA-portalen (Digital Miljø Administration).

 

Ud over indberetningen til Miljøstyrelsen har Fredericia Kommune har valgt at udarbejde én samlet tilsynsindberetning for 2016, der omfatter miljøtilsyn og miljøgodkendelser på virksomheder og husdyrbrug, samt tilsynsindsatsen på industrispildevand, drikkevand, badevand, svømmebade, vandløb og jordforureninger.

 

Samlet set har Fredericia Kommune overholdt sine tilsynsforpligtelser i forhold til miljøtilsynsbekendtgørelsen i 2016.

 

Fredericia Kommune er også forpligtet til at gennemføre to årlige tilsynskampagner. En gang årligt skal indsatsen med tilsynskampagnerne offentliggøres, og målet og effekten af kampagnerne skal beskrives. Dette har Fredericia Kommune udarbejdet i en tilsynskampagneberetning. I 2016 er der gennemført en kampagne om indretning af tankningspladser på husdyrbrug og en kampagne om forebyggelse af forurening fra olietanke.

 

Beretningerne vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside og på DMA-portalen. 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Teknik & Miljø vurderer, at Miljøstyrelsen vil tage tilsynsberetningen til efterretning uden bemærkninger.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 30-05-2017

Taget til efterretning.

Punkt 40 Orientering (Lukket)