Økonomiudvalget - 28-08-2017

Borgmesterens budgetforslag til byrådets 1. behandling

Sagsbeskrivelse:

I årets budgetprocedure har byrådet besluttet, at det er borgmesteren, som udarbejder et budgetforslag til byrådets 1. behandling. Budgetforslaget offentliggøres umiddelbart efter byrådets budgetseminar 24. august.

Budgetforslaget er efter økonomiudvalgets 1. behandling til høring blandt brugere, personale, interesseorganisationer m.m.

Vurdering fremgår af budgetforslaget.

Anbefales.

I henhold til gældende lovgivning skal alle kommuner godkende et halvårsregnskab, der udviser regnskabet pr. 30. juni 2017, vedtaget budget samt et forventet årsresultat. I forbindelse med økonomiaftalen 2018 afskaffes krav om halvårsregnskab og i 2017 skal regnskabet godkendes af byrådet men ikke fremsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Halvårsregnskabet giver ikke anledning til nogen bemærkninger fra økonomi og Personale.

Sagsbeskrivelse:

I forbindelse med økonomiaftalen for 2018 er det besluttet at afskaffe kravet om halvårsregnskab ved en lovændring, som forventes gennemført ultimo 2017 med virkning for regnskab 2018. Kommunerne skal således fortsat lave halvårsregnskab for 2017. Derimod ophæves med virkning for halvårsregnskabet 2017 pligten til, at halvårsregnskabet skal fremsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Nærværende halvårsregnskab er dannet på baggrund af bogførte poster pr. 30. juni 2017 og det forventede regnskabsresultat er udarbejdet på baggrund af budgetændringer godkendt af byrådet pr. ultimo juli samt indmeldinger til forventede beløb i spar-/lån, som de indgik ved behandlingen af 1. budgetopfølgning.

Halvårsregnskabet kan herefter opgøres således:

Det skal bemærkes, at meldinger til forventet spar-/lån, som opdateres ved 2. budgetopfølgning, samt efterfølgende budgetændringer i øvrigt vil påvirke det endelige regnskabsresultat i forhold til ovenstående forventede regnskabsresultat.

Halvårsregnskabet er baseret på godkendte budgetændringer i byrådet samt den udmelding om forventede beløb til spar-/lån, der var i forbindelse med 1. budgetopfølgning.

Halvårsregnskabet giver ikke anledning til nogen bemærkninger fra Økonomi og Personale.

Opdaterede forventninger til årets regnskabsresultat inkl. nye meldinger til spar-/lån vil blive behandlet på henholdsvis Økonomiudvalgets og Byrådets møde i oktober måned.

Anbefales.

Miljø- og Teknikudvalget tiltrådte den 28. marts 2017 et udkast til Naturparkplan 2018-22 og besluttede, at dette skulle sendes i offentlig høring i 8 uger samtidig med forslaget til ny kommuneplan. Udkastet til naturparkplan for Naturpark Lillebælt (link) har således nu været i offentlig høring og står derfor foran at skulle endeligt godkendes i de tre kommuner.

Der er i forbindelse med den offentlige debat indkommet en række høringssvar. Emnerne er både indsatser i naturparken og afgrænsningen af denne. Da Friluftsrådet lægger stor vægt frivillig deltagelse i naturparken, betyder det sidstnævnte, at det er nødvendigt at justere på afgrænsningen i den nordlige del af Fredericia Kommune. Her har mange lodsejere tilkendegivet, at de ikke ønsker, at deres ejendom indgår i naturparkens geografiske område.

Sagsbeskrivelse:

De høringssvar, der er indkommet til udkastet til naturparkplan er i en hvidbog, der er vedlagt som bilag 3. De samlede høringssvar findes i bilag 4.

Høringssvarene kan overordnet set opdeles i tre kategorier:

1)  Ønsker om at være med i Naturpark Lillebælt

Bredstrup-Pjedsted Beboerforening samt Taulov Fællesråd foreslår, at naturparken udvides, som den kommer til at omfatte Elbodalen. Argumentet er, at der her er potentielle projekter, som ligger inden for formålet med naturparken, og at naturparkstatus vil kunne være en løftestang til realisering af disse.

Herudover skal nævnes, at der er mulighed for at få området, hvor har ligget en vikingegård/et kongesæde, med ind i naturparken, da Energinet, som ejer jorden, har accepteret dette. 

2)  Ønsker om ikke at være med i naturparken

En stor del lodsejerne i den nordlige del af kommunen – fra Rands Fjord til Treldeskovene - ønsker ikke at være en del af naturparken. Bevæggrundene hertil varierer fra frygten for flere folk på ens ejendom til manglende forståelse for ideen og utilstrækkelig inddragelse i forarbejdet. Det geografiske overblik over de arealer, hvor lodsejerne ikke ønsker at være med, kan ses i bilag 2. Konsekvensen er, at der vel være en del ”huller” i naturparken, og samtidig bliver noget af den foreslåede afgrænsning mod NV i kommunen afsnøret, da naturparken skal være sammenhængende.

3)  Generelle og konkrete kommentarer til planens indhold

Når der ses bort fra de lodsejere, som ikke ønsker at have deres ejendom med i naturparken, er der kommet en hel del anerkendende kommentarer til planen og dens indhold. Samtidig er der indkommet en del forskellige idéer og forslag til projekter/forbedring af projekter.

På sit møde den 28. marts 2017 pegede Miljø- og Teknikudvalget på en fremtidig en driftsform for naturparken, hvor naturparkarbejdet – billedligt talt – bliver summen af kommunernes indsatser, idet der naturligvis skal ske koordinering af de fælles indsatser.

Inden for rammerne af denne beslutning samarbejder Teknik & Miljø med administrationerne i Kolding og Middelfart kommuner om at sikre en fremtid model, hvor driften af naturparken fra 2018 bliver optimal inden for de ressourcemæssige rammer, der afsættes til projektet. Forventningen er, at der i løbet af efteråret kan foreligge et fælles forslag til fremtidig organisering af naturparkarbejdet.

Som et led i organiseringsovervejelserne indtænkes snitfladerne til Visit Lillebælt, Visit Kolding og Destination Lillebælt. Der indgår ikke på nuværende tidspunkt overvejelser om en organisatorisk løsning, som binder destinationen og naturparken tættere sammen. Dette må afvente en nærmere afklaring af destinationens fremtidige formål og opgaver.

Der bliver orienteret om status for organiseringsovervejelserne på udvalgsmødet.

Teknik & Miljø har vurderet på alle indkomne bemærkninger til udkastet til naturparkplan:

1)  Ønskerne om at være med i Naturpark Lillebælt

At inddrage mere af Elbodalen i naturparken på nuværende tidspunkt vurderes uhensigtsmæssigt, da lodsejerinformation herom ikke har fundet sted. Samtidig vurderes det, at afgrænsningen så vidt muligt bør afspejle konkrete kyst- og fjordnære indsatser/projekter. Uanset at Elbodalen ikke medtages i naturparken, understøtter kommunen naturligvis fortsat projekter, der forbedrer natur og friluftslivet i Elbodalen.

Energinets jorder bør inddrages pga. den kulturhistoriske fortælling, der knytter sig til området.

2)  Ønsker om ikke at være med i naturparken

Afgrænsningen mod NNV vil blive noget mosaikpræget som følge af modstanden mod naturparken. Kommunen kan vælge at tage så meget med, som det kan lade sig gøre, så længe der er tale om et sammenhængende område. Dette kunne gøres ud fra den betragtning, at det er de frivillige projekter, der får betydning. Derimod har afgrænsningen ikke i sig selv betydning.

3)  Generelle og konkrete kommentarer til planens indhold

Teknik & Miljø kontakter afsenderne på de indkomne bemærkninger om nye projekter m.m. med henblik på en nærmere belysning af deres projektforslag mv. De deraf følgende eventuelle nye projekter vil kunne integreres i den samlede indsats på lige fod med de indsatser, der er nævnt i naturparkplanen. 

Forslag til afgrænsning af naturparken

Ud fra en samlet betragtning om at kunne understøtte lokale idéer mv. og samtidig at respektere de lodsejer, som ikke ønsker at være med, foreslår Teknik & Miljø at afgræsningen fastlægges som vist på bilag 2 (og bilag 1). Dette indebærer, at naturparkens afgrænsning i den nordlige ende af kommunen stopper vest for Egeskov Kirkes jorde. I den sydlige del af kommunen udvides naturparken ved Sønderskovområdet til at favne Energinets jorder.

Resten af naturparken vil indeholde en hel del huller i især den nordlige del, men det vurderes at være vigtigt, at de kommunale arealer mv. på Trelde Næs kommer med i naturparken.

Anbefales.

Det er i det sidste 12 måneder blevet tiltagende vanskeligt for Visitationen i Pleje og Omsorg, at leve op til kvalitetsstandarden for visitering til praktisk bistand og ældreboliger. I det sidste halve år har ventelisten til behandlingen af henvendelser været støt stigende.

Social- og Omsorgsudvalget har i forbindelse med Spar/lån prioriteret en ekstra ressource til visitationen. Trods dette ses fortsat en stigning i ventelisten til sagsbehandling vedrørende praktisk bistand og ældreboliger. Det er Social- og Omsorgsudvalgets forventning, at problemet med overskridelse af den fastsatte ventetid ikke er af forbigående karakter. På den baggrund indstiller Social- og Omsorgsudvalget, at Byrådet giver en tillægsbevilling til varig opnormering af visitationen i Pleje og Omsorg.

Sagsbeskrivelse:

Visitationen i Pleje og Omsorg har i de seneste 12 måneder oplevet perioder, hvor det ikke har være muligt at overholde de politisk fastsatte kvalitetsstandarder for så vidt angår sagsbehandlingsfrister til praktisk bistand, dagcentre og ældreboliger. Gældende fra 1. februar 2017 og henover sommeren har ventelisten til behandling af disse henvendelser været stigende.

Af kvalitetsstandarden fremgår det, at der skal være truffet afgørelse i henvendelser vedrørende praktisk bistand senest 10 hverdage efter modtagelse af sagen i kommunen. Der er for øjeblikket ikke-påbegyndte sager på ventelisten, der er modtaget medio februar 2017. Den tilsvarende afgørelsesfrist for sager vedrørende visitering til en ældrebolig er 4 uger. Hér er der ikke-påbegyndte sager på ventelisten, der er modtaget sidst i januar 2017.

Der er ikke ventetid på behandlingen af henvendelser vedrørende personlig pleje og madlevering, idet disse sager altid behandles med det samme. Antallet af henvendelser om personlig pleje er dog ligeledes støt stigende. Da henvendelser vedrørende personlig pleje altid skal behandles med det samme, bidrager dette også til, at ventetiden på henvendelser om visitering til praktisk bistand og ældreboliger øges.

Den lange sagsbehandlingstid og stigningen i antallet af sager på ventelisten skyldes flere faktorer:

• Udskiftning af personale i Visitationen (pension, nyt job, langvarig sygdom)
• Oplæringstid for nyansatte
• Ekstra opgaver i forbindelse med overgangen til et nyt omsorgssystem
• En generel stigning i antallet af henvendelser til praktisk bistand og ældreboliger
• Hurtigere udskrivelser fra sygehuset som fordrer prioritering af akutte sager, så borgere kan komme godt og trygt hjem fra sygehuset.

Der er allerede iværksat tiltag, der skal bidrage til at nedbringe ventetiden på behandling af sager om praktisk bistand og ældreboliger, hvoraf de mest markante er:

• Ansættelse af en visitator midlertidigt i de næste to år. Stillingen er finansieret af sparede midler fra 2016
• Medarbejderne i Visitationen har på frivillig basis påtaget sig merarbejde gældende fra august 2017
• Midlertidig genansættelse af pensioneret visitator
• Udskydelse af implementering af Fællessprog III i et halvt år

Alle tiltag bidrager til at sikre nedbringelse af ventelisten, således at borgerne kan få behandlet deres sag så hurtigt som muligt. Det er dog Social- og Omsorgsudvalgets vurdering, at den stigende mængde sager ikke blot er forbigående. Baggrunden for udvalgets vurdering er dels, at antallet af ældre stiger (demografien), dels at borgerne sendes tidligere hjem fra sygehusophold, hvor de efter hjemkomsten fortsat har behov for pleje og for praktisk bistand. Derfor vurderer Social- og Omsorgsudvalget, at der er behov for en varig opnormering af ressourcerne til visitation, således at det er muligt at leve op til de fastsatte kvalitetsstandarder vedrørende sagsbehandlingstiderne, og forebygge at fremtidige ventelister bliver uacceptabelt lange.

Anbefales.

Som en del af budgetforliget 2017 skal der løbende følges op på Fredericia Kommunes udgifter til flygtninge. Opfølgningen skal ske i henhold til KL’s standarder for økonomistyring på integrationsområdet.

KL vurderer, at det er vanskeligt, at følge op på udgifterne til flygtninge, da der ingen klar afgrænsning er af udgifterne, og der er usikkerhed omkring antal og fordeling. Denne opfølgning er udarbejdet på baggrund af tilgængelige data om flygtninge.

Flygtningekvoten ændrer sig løbende i takt med, at der på landsplan kommer nye skøn for samlet antal flygtninge, der kommer til Danmark. Seneste udmelding fra Udlændingestyrelsen er, at Fredericia Kommunes kvote for 2017 er på 18 personer.

Antallet af kvoteflygtninge er således noget lavere end tidligere udmeldt.

Modsat er det faktiske antal familiesammenførte noget højere i 2017 end forventet, hvilket kan skyldes tidsmæssige forskydninger i sagsbehandlingen.

I forhold til den forventning, der i den gamle prognose var til 2017 er der således overordnet set ændringer i sammensætningen. Der er kommet færre flygtninge end forventet til kommunen, men flere familiesammenførte i løbet af første halvår 2017. En simpel fremskrivning for resten af året giver et samlet antal nogenlunde som forventet for hele 2017.

Budgettet for 2017 er beregnet ud fra en forventning om samlet antal.

Udgifter arbejdsmarkedsområdet

Fredericia kommune forventes kompenseret fuldt ud på overførselsudgifterne til flygtninge. Overførselsudgifter på arbejdsmarked, integrationsområdet består af: Integrationsydelse, integrationsprogrammet (danskuddannelse og løntilskud mv.), grundtilskud og resultattilskud.

Kommunens serviceudgifter til midlertidig indkvartering påvirkes af kommunens pligt til at anvise bolig. Opfølgningen viser et samlet mindre forbrug på 0,1 mio. kr., hvilket skyldes lavere udgifter til privat indkvartering og mindre egen betaling, som konsekvens af færre flygtninge samtidig er refusionen højere end budgetteret.

Udgifter børn og unge

Skoler og dagtilbud fik i forbindelse med budgetlægningen mængderegulering indeholdende forventningerne til flere flygtninge- og familiesammenførte børn.

Opfølgningen viser, at der ikke er oprettet yderligere modtagerklasser i 2017. 17 elever er p.t startet i et modtageklasseforløb, hvilket er opgjort til at koste 0,4 mio. kr. Udgifter på fritidsområdet er ikke opgjort særskilt.

På dagtilbudsområdet forudsættes det, at alle flygtningebørn får 100% fripladser. I forbindelse med kommuneaftalen blev dagtilbud kompenseret for den forventede merudgift med 0,4 mio. kr. Der udbetales en startpakke til institutioner, der modtager flygtningebørn. Der tildeles 5 timer (1.000 kr.) til forberedelse første gang institutionen modtager et flygtningebarn. Herefter tildeles 20 timer pr. barn (4.000 kr.).

Dagtilbud har betalt for ½ tale- hørestilling i Familie- og Børnesundhed da det kræver ekstra ressourcer at lave sproglig vurdering på de 3-5 årige flygtningebørn.

Udgifter Familie- og Børnesundhed

Fredericia kommune forventes kompenseret fuldt ud på overførselsudgifterne til flygtninge. Overførselsudgifter på familie- og børnesundhedsområdet består af merudgifter på: Familie- og ungdomscentret, PPR samt Familie- og handicaprådgivning. På Familie- og ungdomscentret er merudgifterne konsulenttimer til særligt udfordrede unge og tolkeudgifter.

Kommunens serviceudgifter har desuden udgifter til tandpleje og sundhedspleje, idet flygtningebørn kræver mere tandbehandlingstid og flere tandbehandlinger end danske børn, der er en større andel af behandlinger i narkose, behov for ekstra sundhedsbesøg og der er altid tolk med.

Familie & Børnesund har fået budgettildeling på 0,3 mio. kr. i 2017.

Forventninger til 2018

Der er lavere skøn på landsplan for kvoteflygtninge i 2018. Udlændingestyrelsen vurderer således i juni 2017, at der i 2018 vil komme 3.000 nye flygtninge til Danmark. Forventningen til 2017 er som tidligere nævnt på 4.000 nye flygtninge, hvoraf de 18 tildeles Fredericia Kommune. Der er således også en forventning om et lavt kvoteantal for Fredericia i 2018. Kvoten for 2018 bliver udmeldt i løbet af efteråret.

Der vil formodentlig fortsat være et antal familiesammenføringer i løbet af 2018, men der er pt. en forventning om færre end i 2017 pga. det lave antal nye flygtninge i 2017. Antallet afhænger dog også af, hvor mange af de tidligere ankomne flygtninge, der når at få deres sag behandlet i løbet af 2017.

Forventningen til 2018 er derfor pt. meget usikker.

Økonomi og Personale vurderer, at udgifterne til flygtninge styres og følges godt af fagafdelingerne.

Da det samlede antal flygtninge og familiesammenførte i 2017 pt. ikke viser tegn på at afvige væsentligt fra prognosen, er vurderingen, at der på nuværende tidspunkt ikke behov for yderligere ressourcer i 2017.

Der foretages en revurdering igen ved 3. budgetopfølgning.

Området bør også følges tæt i 2018, da der fortsat er stor usikkerhed om udviklingen.

Taget til efterretning.

Orientering fra borgmesteren

Orientering fra udvalgsmedlemmer

Orientering fra kommunaldirektøren