Sundhedsudvalget - 18-09-2017

Flere overlever en kræftsygdom, flere patienter bliver behandlet til tiden og flere får hjælp til at vende tilbage til hverdagen efter endt behandling. Der er dog stadig grund til at styrke forebyggelsen af kræft og indsatsen for kræftpatienter. Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes landsforening fremlagde i jan 2017 fremlagde en række initiativer, som skal styrke området, på baggrund af Kræftplan IV.

I denne sag orienteres Sundhedsudvalget om Kræftplan IV, herunder det tværsektorielle samarbejde på området, og der lægges op til en drøftelse af Fredericia Kommunes rolle ift den fælles indsat på kræftområdet.

Sagsbeskrivelse:

Kræftbehandlingen i Danmark har gennem de seneste år gjort store fremskridt, og flere overlever i dag en kræftsygdom. Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening er dog enige om, at styrke indsatsen for kræftpatienterne.

De tre parter indgik i februar 2017 en aftale om at sætte 16 konkrete initiativer fra regeringsudspillet ’Kræftplan IV’ i gang. Initiativerne er finansieret gennem aftalerne om finansloven for 2017 og satspuljen for 2017-2020.

Kræftplan IV har tre nationale målsætninger:

• At kræftoverlevelsen i Danmark i 2025 er på niveau med de bedste af vores nordiske nabolande.
• At der i 2030 er en røgfri generation af børn og unge.
• At 90 procent af alle kræftpatienter i 2020 oplever, at de har en patientansvarlig læge, der sikrer sammenhæng og tryghed i patientens forløb.

En række af initiativerne kræver, at alment praktiserende læger, regionen og kommunerne samarbejder. Dette arbejde er i gang i Region Syddanmark, hvor aktørerne på sundhedsområdet i løbet af efteråret 2017 drøfter og beslutter, hvilke indsatser fra kræftpakke IV, der skal arbejdes videre med. Der kan derfor forventes oplæg til tværsektorielle indsatser i løbet af efteråret.

Kommunerne har en væsentlig rolle i forebyggelsen af kræft, og er desuden en væsentlig aktør i samarbejdet om bedre behandlingsforløb og dermed større overlevelse.

Nedenfor fremhæves til orientering initiativer fra kræftplan IV, som enten kræver samarbejde mellem kommune, sygehus og praktiserende læger, eller hvor kommunen har en væsentlig rolle i at understøtte initiativet.

Initiativ 3: Kræftbehandling i eller tættere på hjemmet og behandlingsformer, der i højere grad møder patientens ønsker og behov skal udvikles og udbredes i samarbejde mellem kommuner, sygehusenheder og alment praktiserende læger.

Initiativ 7: Røgfri generation – ingen rygning blandt børn og unge i 2030. Kræftpakke IV bakker om partnerskabet ”Røgfri fremtid” mellem bl.a. Kræftens bekæmpelse og TrygFonden. Der lægges op til at etablere et partnerskab med erhvervslivet med fokus på håndhævelse af reglerne om salg af tobak og alkohol, samt en kampagne målrettet børn og unges rygning. Endeligt øremærkes midler til initiativer med fokus på børn og unge og rygning.

Lokalt planlægger Sygehus Lillebælt en strategi målrettet unge og en røgfri generation i 2030.

Kommunen har en vigtig rolle i at forebygge kræft, herunder at understøtte initiativer på området, som eksempelvis nationale kampagner, der skal udrulles lokalt. Særligt perioden omkring overgangen fra barn til voksen er sårbar. Det er i denne periode unge grundlægger deres egne vaner, og samtidig forlader grundskolen, hvor sundhedsplejen og et generelt fokus på trivsel og sundhed er med til at sætte rammer. Sundhedsudvalgets igangværende arbejde med at etablere dialog og sætte bredt fokus på forebyggelse af rygning blandt børn og unge, er et væsentligt tiltag i denne sammenhæng.

Initiativ 8: Hjælp til rygestop til særlige grupper og kræftpatienter. Flere der ønsker det, skal kunne komme i gang med et rygestop.

Andelen af rygere blandt borgere med sindslidelser er større (40%) end blandt almenbefolkningen (20%) i Region Syddanmark (Kilde: Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark), og samtidig er den forventede levetid i dag er cirka 20 år kortere for mænd og cirka 15 år kortere for kvinder med en sindslidelse end for almenbefolkningen. Alligevel modtager denne gruppe af borgere ofte forholdsvis mindre behandling end almenbefolkningen. Livsstilsændringer er en udfordring for de fleste mennesker, men for borgere med sindslidelser, kan det være ekstra udfordrende at påbegynde og fastholde livsstilsændringer som rygestop. Derfor er der også behov for særlige tiltag.

Fredericia Kommune modtager SATS-puljemidler via bloktilskuddet, som  anvendes til tilskud til rygestopmedicin, idet et tilskud til rygestopmedicin kombineret med rygestoprådgivning har vist, at flere har succes med et rygestop. Tilskuddet gives i regi af initiativet ’Kvit det skidt’, som henvender sig til alle borgere (storrygere over 18 år), herunder borgere med tilknytning til socialpsykiatrien og misbrugscenteret.

Initiativ 12: Et godt liv efter kræft. Der er behov for større kvalitet i kommunernes rehabiliterings- og genoptræningstilbud, målrettede tilbud til forskellige grupper af kræftpatienter, og en højere grad af samarbejde kommunerne imellem fx i form af at udbyde tilbud på tværs af kommunegrænser.

I Fredericia udbydes blandt andet selvhjælpskurserne ”Lær at tackle..” til både pårørende (Lær at tackle hverdagen som pårørende) og borgere med kronisk sygdom (Lær at tackle kronisk sygdom), samt forløbet ”Få kræfterne tilbage”, der er et rehabiliteringstilbud specifikt til borgere med kræft, som lever med kræft eller lever med senkomplikationer efter kræftbehandling.

Initiativ 13: En værdig og god afslutning (basal palliation). Styrket kvalitet og sammenhæng i indsatsen for patienter og pårørende i patientens sidste tid.

Fredericia har gennem flere år haft et velfungerende team, som støtter patienten og de pårørende i den sidste tid.

Selvom kræftbehandlingen er forbedret væsentligt, har Danmark stadig dårligere overlevelse indenfor visse kræftformer end vores nabolande, og mange mennesker oplever fortsat usammenhængende indsatser i deres kræftforløb. Samtidig vil antallet af nye kræfttilfælde stige i de kommende år, både fordi befolkningen bliver ældre, og fordi faktorer som eksempelvis rygningen, der øger risikoen for kræft har været tilstede i mange år, og fortsat påvirker store dele af befolkningen. 

Det vurderes derfor, at der er et stort potentiale i fortsat at prioritere forebyggende indsatser, særligt på tobaks- og ungeområdet, såvel som at samarbejde aktivt med de øvrige aktører på sundhedsområdet, herunder alment praktiserende læger og sygehuse, for at skabe bedre behandlingsforløb.

Udmøntningsaftale om Kræftplan IV (2017-2020)

Hvert år udarbejdes der en analyse af Fredericia Kommunes medfinansiering af de regionale sundhedsudgifter. På mødet vil der blive præsenteret et udkast til, hvilke punkter medfinansieringsrapporten for 2017 vil indeholde, og der lægges på baggrund af dette op til en drøftelse af, hvorvidt der er særlige politiske ønsker, der ligeledes ønskes medtaget i rapporten.

Selve rapporten forelægges udvalget på mødet d. 11. december 2017

Sagsbeskrivelse:

Kommunerne har siden 2007 medfinansieret de regionale sundhedsudgifter til aktiviteterne på sygehusene og på praksisområdet. I 2016 udgjorde denne medfinansiering knap 200 mio. kr. I 2018 ændres finansieringsmodellen igen. På den korte bane forventes der en balance i udgifterne, men det kan på sigt føre til øgede udgifter, idet KL og regeringen har aftalt flere justeringer af den kommunale medfinansiering, herunder en øget kommunal medfinansiering i forhold til de ældre borgere.

Det er således relevant løbende at følge udviklingen i borgernes anvendelse af sygehuse og almen praksis, og herunder afdække hvilke initiativer kommunen, eksempelvis som en del af sundhedsstrategien, kan foretage for at nedbringe medfinansieringen.

På mødet d. 18/9-17 vil økonomisk konsulent Anne Grethe Eriksen deltage.

Voksen- og Sundhedssekretariatet vurderer, at analysen af den aktivitetsbestemte medfinansiering kan udvikles, så der er mere fokus på, hvad tallene kan bruges til. Nogle af de områder, som administrationen finder relevante at følge er:

• Den generelle udvikling i udgifterne (både på det somatiske og psykiatriske område) samt forklaringen hertil.
• Spædbørn (0-2 år) samt ældre 65+ og særligt 80+ i forhold til den nye finansieringsmodel.
• Forebyggelige indlæggelser
• Den fortsatte stigning i udgifter på det psykiatriske område
• Ad hoc emner (i forbindelse med f.eks. projekter, øgede udgifter mv.)
  • Herunder fokus på KOL i forbindelse med Region Syddanmarks udsendte ”Tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL”.

Derudover finder administrationen det relevant, at der udarbejdes en plan for, hvordan der arbejdes strategisk og fagligt med resultaterne af analysen, herunder også kortlægning af effektiviseringsmulighederne.

Ingen

I Fredericia Kommune vurderes det, at 26 % af den voksne befolkning har et højt stressniveau, hvilket ligger over regionsgennemsnittet på 23 %. Især unge kvinder mellem 16 og 34 føler sig ofte stressede eller har et højt stressniveau. Det viser ”Hvordan har du det?” – undersøgelsen fra 2013. Der kommer nye tal på området med ”Hvordan har du det?” - undersøgelsen i 2018.

Stress er en reaktion på en belastning, som personen har svært ved at håndtere, og er ikke en sygdom i sig selv. Stress påvirker ens livskvalitet, og stress påvirker risikoen for flere af folkesundhedssygdommene som hjerte-kar-sygdom og depression.

Kommunen har allerede i dag en række tilbud til borgere med stress. Flere af tilbuddene indgår i sammenhæng med andre kommunale tilbud på eksempelvis beskæftigelsesområdet og sundhedsområdet.

Sagsbeskrivelse:

Stress er en reaktion på en belastning, som personen har svært ved at håndtere, og er ikke en sygdom i sig selv. Det kan være arbejdsbetinget, hvor vilkår på arbejdspladsen udløser stress, men kan også forekomme på grund af sociale begivenheder som for eksempel en skilsmisse eller et dødsfald i familien, arbejdsløshed eller en kombination af vilkår på arbejdspladsen og livsomstændigheder.

Langvarig stress har have betydelige konsekvenser for den generelle sundhed og kan blandt andet føre til hjerte-kar-sygdom og depression, ligesom det kan være en bidragende faktor til at forværre kroniske sygdomme.

Hvordan har du det? – undersøgelsen fra 2013 viser, at 26 % af den voksne befolkning i Fredericia Kommune har et højt stressniveau, hvilket ligger lidt over regionsgennemsnittet på 23 %. Dertil er der ca. 15 % der ofte eller meget ofte føler sig nervøs eller stresset. Især unge kvinder mellem 16 og 34 føler sig ofte stressede eller har et højt stressniveau.

Det er vanskeligt at sætte et præcist tal på antallet af borgere, der er sygemeldte med stress og er i kontakt med jobcentret, da det ikke registreres udelukkende som stress, men som henholdsvis psykiske lidelser og arbejdsbetingede lidelser. Træk fra KMD viser, at der i august 2017 er cirka 200 borgere registreret i disse to kategorier, der modtager sygedagpenge eller er i jobafklaringsforløb.

Tilbage i 2007 udpegede Statens Institut for Folkesundhed i ”Folkesund-hedsrapporten Danmark” stress til at være et stort folkesundhedsproblem. De opgørelser, der findes omkring samfundsbetydningen af stress, er helt tilbage fra år 2000, og der er desværre ikke lavet tilsvarende siden. Dengang blev det estimeret at arbejdsbetinget stress på landsplan er skyld i op mod 1400 dødsfald årligt, 30.000 hospitalsindlæggelser, 500.000 kontakter til praktiserende læge og 2.800 tilfælde af førtidspension.

Hvis en borger bliver sygemeldt fra en arbejdsplads med stress, så tager fastholdelseskonsulenterne på jobcentret et møde med den pågældende arbejdsplads, hvor der er fokus på, hvad arbejdsgiveren kan gøre i det enkelte tilfælde. Derudover snakker de også stressforebyggelse med arbejdsgiveren. Større virksomheder har ofte selv tilbud om coaching eller lignende, som den sygemeldte medarbejder kan blive henvist til. Dette gælder dog ikke de mindre virksomheder.

I Fredericia Kommune er der i dag en række kommunale tilbud og indsatser der har fokus på stress som et af elementerne i tilbuddet.

Stress kan også ramme børn. Der er ikke noget specifikt gruppetilbud til stressramte børn og unge i kommunen. Der findes forskellige grupper for børn og unge, som har været udsat for livsændrende situationer. Eksempelvis skilsmisse, sygdom eller død. Det er familie og ungdomscentret, som står for grupperne.

Der tages fat individuelt, hvis man opdager børn og unge med stressproblemer, og der sker her også en vejledning til forældrene. Skolerne har selv nogle tilbud, hvor de tager nogle få elever ud af klassen først og sidst på dagen og laver mindfulness.

De ovennævnte indsatser er for borgere og medarbejdere, der er ramt af stress. Forebyggelse af stress på arbejdspladsen ligger hovedsageligt på de enkelte arbejdspladser. Kommunens egne arbejdspladser har mulighed for at få konsulentsparring fra HR i forhold til at forebygge stress blandt medarbejderne.

Fastholdelseskonsulenterne i jobcentret taler også stressforebyggelse med de enkelte arbejdspladser.  Dette sker dog først i forbindelse med sygemelding af en eller flere medarbejdere med stress, hvor fastholdelseskonsulenterne tager kontakt med virksomheden.