Slå adgang med tegn til/fra

Nyt gadekys i Snoghøj og Erritsø

Første etape af gadelysrenoveringen i Fredericia Kommune er nu færdig, og i uge 24 går entreprenøren i gang med anden etape, som omfatter Snoghøj og Erritsø

Her skal Teknikgruppen udskifte ca. 3000 lamper med LED på alle veje, hvor kommunen leverer strøm til gadelyset. Samtidig vil master med en restlevetid på under 15 år også blive skiftet ud.

 

Hjælp entreprenøren og klip hækken

For, at entreprenøren nemt kan komme til, opfordrer kommunen alle grundejere til at klippe hækken, hvis den dækker for adgangen til mastelugen på lysmasterne.

Grundejere vil også modtage et brev i postkassen, hvis der bliver behov for gravearbejde på deres matrikel.


Efter planen vil anden etape være færdig i slutningen af oktober i år.
 

Baggrund

Fredericia Byråd besluttede i 2016 at investere over 50 mio.kr. på at udskifte 12.000 gadelys med mere energivenlig LED for at spare på energien. Flere steder vil lysmasterne også blive skiftet ud. Gadelysrenoveringen strækker sig over de næste fire år og udføres i flere etaper:

Etape 1 - Bøgeskov, Egeskov, Bredstrup, Herslev, Taulov og Skærbæk. AURA startede i efteråret 2017, og etapen er nu meldt færdig


Etape 2 - Snoghøj og Erritsø. Planlægges gennemført i 2018

Etape 3 - Fredericia Vest. Planlægges gennemført i 2019

Etape 4 - Fredericia Øst og midtbyen. Planlægges gennemført i 2020