Hegnsyn

Her kan du få juridisk vejledning til løsning af konflikter om hegn. Du kan også anmode om afholdelse af hegnsyn (selvbetjening).

Hvad er Hegnsynet?
Hegnsynet i Fredericia er et tvistnævn, der hjælper med at løse nabokonflikter om hegn i skel eller langs skel. Hegn er en fælles sag mellem naboer. Hegnsynets kompetenceområde er beskrevet i hegnsloven.

Hegnsynet i Fredericia kan kontaktes på rådhuset, da kommunen stiller sekretariat til rådighed for Hegnsynet. Hegnsynet fungerer uafhængigt af Fredericia Kommune.

Hvad er et hegnsyn?
Et hegnsyn foregår som et besigtigelses- og forhandlingsmøde mellem hegnets to ejere ved det hegn, som konflikten drejer sig om. Mødet ledes af Hegnsynets formand. Mødet afsluttes normalt med et forlig mellem parterne eller en kendelse fra Hegnsynet.

Før anmodning om hegnsyn kan klager søge vejledning i Hegnsynets sekretariat.

NB.
IT-teknisk information, 18/8-2017:
Enkelte elektroniske sagsanmodninger er ikke nået frem til Hegnsynets sekretariat. Vi søger efter årsagen.

Læg altid mærke til, om du fik en elektronisk kvittering, og gem den.

Praktisk vejledning:
A) Hvis du ikke har modtaget en bekræftelse fra sekretariatet indenfor en uge efter indtastningen, bedes du kontakte sekretariatet. 
B) Hvis du ingen automatisk kvittering fik fra systemet, bedes du kontakte sekretariatet med det samme. Venligst oplys tidspunkt for indtastning.

 

Definition og materialer

Et hegn er en smal bevoksning eller konstruktion, der adskiller to grundarealer.

Hegnets funktion er at forhindre fri færdsel mellem grundene og spærre for indblik over skellinjen. Hegn anvendes både i by og på land, hvor det også anvendes til at give læ til opholdssteder og dyrkede jorder. Hegn går op i højde over jorden. Skelgrøfter graves derimod ned i jorden.

Hegn kan bestå af to hovedtyper af materialer:

  • Levende hegn er hække, der består af buske eller træer, som er vokset sammen hele vejen fra bund til top.
  • Faste hegn, der består af træ, metal, murværk, beton eller en kombination af disse faste materialer.
    Det faste hegn kan være et stakit (lavt), plankeværk (højt), raftehegn, trådhegn, mur eller andet.
    Hegnsmur med højde over 1,80 m reguleres af bygningslovgivning, som går foran hegnsloven.
Basisviden om hegn
  • En grundejer har ret til hegn omkring sin matrikel, medmindre der foreligger et særligt retsgrundlag (lokalplan, byplanvedtægt, deklaration, tinglyst servitut, aftale, m.v.).
  • Det er et grundlæggende princip i hegnsloven, at grundejere med fælles skel skal være enige om fælleshegnets materiale og form. De kan på egen hånd indgå en aftale, der rækker langt og ikke nødvendigvis følger hegnsloven. Principielt kan de fx aftale, hvilken hegnshøjde de ønsker, så længe aftalen er i overensstemmelse med eventuelle særlige retsgrundlag. Hvis der ikke er en regel eller aftale om fx hegnshøjde, kan en parthaver forlange, at et levende hegn ved boligbebyggelse én gang om året skæres ned til 2 m eller 1,80 m.
  • Hegnet placeres normalt i skellinjen og er jordejernes fælles ejendom. Den ene hegnsejer må derfor ikke ændre eller udskifte hegnet uden forudgående aftale med den anden ejer af hegnet. Dette kan også gælde, hvor hegn på egen grund fungerer som fælleshegn.
  • Vedligeholdelse af hegn er ikke en ændring.
  • Vedligeholdelse må normalt kun foregå til skellinjen. Det betyder fx, at hækkens overside og endestykker kun må klippes til skellinjen. De to parter kan indbyrdes aftale en anden fremgangsmåde.
Her kan Hegnsynet hjælpe

Hegnsynet behandler konkrete sager med problemstillinger, der er omfattet af hegnsloven:

  • Fælleshegn, som er hegn i skel. Et hegn langs skel kan i visse tilfælde have status som fælleshegn.
  • Egne hegn, som er hegn på egen grund langs ejendommens skel og højst 175 cm fra skellinjen. Et eget hegn er omfattet af hegnsloven, hvis det består af minimum fire træer, der står på række med kort indbyrdes afstand og er af samme størrelse med vækst hele vejen op fra roden. Et eget hegn skal følge en væsentlig del af skellets længde.
  • Grene, der generer hegn eller færdsel på naboejendommen.
  • Grene, der er farlige for sikkerheden på naboejendommen.
  • Grene fra skove, der er generende for naboejendommen.


Hegnsynet behandler ikke sager om:

  • Skellets beliggenhed. Her skal du/I anvende en landinspektør.
  • Indre hegn. De står mere end 175 cm fra skel, eller følger ikke skel.
  • De fleste enkeltstående træer, fx på grund af gener fra skygge, nedfaldende blade eller frugt.
  • Bygninger, der ligger til skel. Bygningsloven går foran hegnsloven.
  • Espalier, halvtag og lignende, der er knyttet til faste hegn i skel.
  • Vej- og færdselsrettigheder.
  • Udtalelser (syn og skøn) eller hypotetiske sagsforhold.

Tålegrænsen: Hvor hegnsloven ikke kan anvendes, er naboretten ofte nyttig. Den sætter grænser for hvor meget, naboer skal tåle af gener fra hinanden. Naboretten anvendes af domstolene.

Sådan indbringer du en sag for Hegnsynet

Hegnsynssager kan rejses af grundejere, som kan være enkeltpersoner, andelsforeninger, andre foreninger eller virksomheder. Du kan rejse sag mod ejeren af en nabomatrikel, som du deler skellinje med.

Den, der rejser en hegnsynssag, er ansvarlig for at give de nødvendige oplysninger. Det sker ved skriftlig udfyldelse af formularen og vedhæftelse af eventuelle bilag. 

Før du finder din Nem-ID frem, bør du have disse oplysninger ved hånden:

  • Navne: Du skal oplyse dit eget og modpartens navn(e). Alle ejernavne skal oplyses. Ved andelsforeninger eller grundejerforeninger oplyses formandens navn og adresse.
  • Adresser og matrikelnumre skal oplyses. Du skal desuden oplyse landsejerlavsnummer. 
    NB 1: Hvis ejerne har folkeregisteradresse på en anden adresse end den, sagen drejer sig om, skal dette oplyses under sagsbeskrivelse.
    NB 2: En lejer eller forpagter er ikke part i en hegnsynssag, men vil dog i reglen blive indkaldt til hegnsynsforretningen. Parter er primært ejerne af de ejendomme, der har andel i hegnet.
  • Sagsbeskrivelse: Klager er ansvarlig for at beskrive sagen med alle nødvendige oplysninger til forståelse af sagens problemer. 
  • Påstand: Det centrale i sagsbeskrivelsen er din påstand. Påstanden er dit krav eller det mål, du vil nå. Påstanden skal være tydelig.
  • Bilag: Du skal vedlægge al relevant dokumentation, da du har oplysningspligten. Det kan være servitutter, tinglysning, lokalplan eller andre særlige bestemmelser, der er relevante for ejendommene. Du kan også vedlægge kort, skitser, fotografier eller lignende.
  • Underskrift: Når en ejendom ejes af flere ejere, skal samtlige ejere underskrive anmodningen.
    I den digitale verden foregår dette ved at én borger via linket øverst på denne webside indsender anmodning og vedhæfter fuldmagter fra medejere som bilag.

Hegnsynet indkalder til hegnsyn, når de nødvendige oplysninger er modtaget.

Den indklagede modtager en kopi af klagers anmodning med opfordring til at afgive skriftligt svar til Hegnsynet. Dette svar modtager klager en kopi af.

Til forberedelse af sagen kan disse links være nyttige:

  • Matrikeldata findes på den Offentlige InformationsServer: OIS
  • Navne på ejer(e) af nabomatrikel findes på: Tinglysning
  • Lokalplaner finder du på: Plansystem
Sådan foregår et hegnsyn
  • Hegnsynet finder sted ved skellinjen mellem de to ejendomme, som sagen drejer sig om. Her mødes grundejerne med Hegnsynets tre medlemmer og sekretær. Hvis grundejerne er forhindret i at deltage, kan de give en fuldmagt til en advokat eller anden person, der repræsenterer dem.
  • Ved hegnsynet vil begge parter få mulighed for at give deres mundtlige bemærkninger til sagen.
  • Hegnsynet undersøger på hegnets fysiske forhold.
  • Gennem forhandling forsøger Hegnsynet derpå at opnå et forlig mellem parterne. Forlig bliver på stedet nedskrevet af Hegnsynets sekretær og efter oplæsning underskrevet af parterne. Forligsteksten bliver efterfølgende indført i hegnsynsprotokollen, og en renskreven version af forliget bliver sendt til parterne.
  • Med en kendelse afgør Hegnsynet sagen, såfremt forlig ikke kan opnås. Afgørelsen indføres i hegnsynsprotokollen og sendes til parterne.
  • Et forlig eller en kendelse indeholder en tidsfrist for, hvordan og hvornår den opgave, som hegnsynet mundede ud i, skal være løst.
  • Det sker, at den ansvarlige for opgavens løsning ikke løfter opgaven. Her må modparten indsende en ny anmodning om hegnsyn. Sådanne anmodninger skal indeholde henvisning til et indgået forlig eller en afsagt kendelse, de efterfølgende begivenheder eller mangel på samme, samt påstand om tvangsfuldbyrdelse.
Betaling

Til Hegnsynet betales et vederlag på 1.806 kroner (2017) for gennemførelse af hegnsyn.

Ved forlig deles vederlaget til Hegnsynet almindeligvis mellem parterne som en del af forliget. I sager, hvor parterne forliges om hegnet, men ikke om betalingen, afsiger Hegnsynet kendelse om betalingen.

Når Hegnsynet afgør sagen ved kendelse, afgør det også, hvem der skal betale vederlaget. Som udgangspunkt pålægges hele udgiften til hegnsynet den part, der taber sagen. Sagens indhold kan imidlertid føre til en anden fordeling af betalingen.

Betalingen opkræves af Fredericia Kommune på vegne af Hegnsynet i Fredericia.

Hegnsynet i Fredericia

Hegnsynet har tre medlemmer, der udpeges af Fredericia Kommune for fire år. Medlemmerne er ikke ansat eller aflønnet af Fredericia Kommune.

Medlemmer i perioden 2014-2017: formand Bente Gertz, plantningskyndig Hans Peter Bjerrisgaard og bygningskyndig Henning Hansen.

Sekretariat og juridisk bistand stilles til rådighed for Hegnsynet i Fredericia af Fredericia Kommune.

Sekretariatet besvarer generelle spørgsmål fra grundejere om brug af hegnsloven og rejsning af hegnssager. Sekretæren udfører opgaver for Hegnsynets formand.

Hegnsynet kan ikke give skriftlige, vejledende udtalelser. Hegnsyn foregår som hegnsynsforretning med besigtigelse og mundtlig forhandling ved det hegn, som konflikten drejer sig om.

Love

Der findes lovgivning om hegn. Hegnsloven beskriver rejsning af nyt hegn, ændring af eksisterende hegn, udskiftning af eksisterende hegn og vedligeholdelse af hegn, m.m.
Her er links til relevante love:

Ind i mellem stilles Hegnsynet over for spørgsmål, der ikke kan løses ved hjælp af hegnsloven. Ofte henviser Hegnsynet til de almindelige domstole, der kan anvende naboretten. Mindre ofte henviser hegnsynet til afdelingen Byg & BBR i Fredericia Kommune, der forvalter bygningsloven.

Nyttige links:

  • Naboretten.
    Naboretten kaldes også De naboretlige grundsætninger. Naboretten er baseret på retspraksis og er ikke nedskrevet i en lov. De er det relevante retsgrundlag i sager om fx enkeltstående træer. 
  • Bygningsloven.
    § 12 er den paragraf i bygningsloven, som borgere med et hegnsproblem oftest har behov for viden om. Bygningsloven forvaltes af Byg & BBR.
Anke

Når parterne ikke enes om forlig, afsiger Hegnsynet kendelse på grundlag af hegnsynsloven og retspraksis.

Hegnsynets kendelser kan indbringes for domstolene. Fristen for at klage til domstolene er 4 uger efter, at hegnsynets afgørelse er meddelt parterne.

Hegnsynets afgørelser kan ikke ankes til Fredericia Kommune eller nogen anden administrativ myndighed. 

Retshistorie om hegn

Lovgivningen om hegn opstod, da det meste af befolkningen boede på landet. Skader på afgrøder forvoldt af husdyr var den væsentligste årsag til opførelse og vedligeholdelse af hegn.

Nutidens love om markfred og hegn har rødder tilbage i middelalderens landskabslove, som blev nedskrevet i 1200-tallet. Jyske Lov fra 1241 gjaldt i Jylland nord for Kongeåen. Igennem mange århundreder boede hovedparten af befolkningen i landsbyer, hvor jorden blev dyrket i fællesskab. Den, der havde mulighed for at adskille egen jord fra fællesskabet, var alene ansvarlig for hegning, så hans husdyr ikke anrettede skade på fællesskabets afgrøder.

Reglerne for dyrkningsfællesskab og hegning blev beskrevet i landsbyernes vider (bymændenes forsamling, bystævnet) og vedtægter. Christian den 5.s Danske Lov fra 1683 indeholder også regler om hegning. Husdyrene skulle vogtes af landsbyens hyrde. Hvis dyrene trængte ind på en mark, var der tale om brud på markfreden, hvilket blev straffet med bøder. De skulle betales af den, der ejede de indtrængende dyr.

Hegn i skel er fælles hegn - siden 1794
Landsbyernes århundredgamle dyrkningsfællesskab ophørte med landboreformerne i sidste halvdel af 1700-tallet. Godsejerne solgte solgte jord og gårde til fæstebønderne, som dermed blev selvejere. Med fokus på indførelse af individuel ejendom af jord blev landsbyjorden fordelt på en ny måde. Denne store begivenhed er kendt som Udskiftningen, fordi j
ordbrugerne fik udskiftet deres andel af landsbyens jord. Hver enkelt bonde fik sin jord samlet i én matrikel. Alle hans bygninger blev flyttet til denne matrikel, hvis den ikke allerede lå på den tildelte jord. Fra landsbyerne flyttedes gårde ud i landskabet.

Med de nye ejerforhold fulgte et større engagement hos den enkelte jordejer til at skabe og værne egne værdier. Mellem de nye matrikler opførtes hegn og gravedes grøfter som middel til at forhindre husdyrene i at gøre skade på naboens afgrøder og ejendom. Grøfterne havde en dobbelt funktion, da de også anvendtes til afledning af skadeligt vand.

I forbindelse med udskiftningen indførtes den retstilstand, vi har i dag, hvor et hegn i skellet mellem to matrikler altid tilhører ejerne af de to matrikler. Dette fremgik oprindelig af Markfredsforordningen af 1794, som blev opdateret i 1817 og flere gange senere. Loven bygger på det grundlæggende princip, at skellinjen mellem to matrikler har to ejere, der hver ejer halvdelen af skellinjen. På denne baggrund har hegn i skellinjen også to ejere.

Derfor: Hegn i skel er fælleshegn.

Pligt og ret til hegn
Fra loven om markfred og markveje udskiltes hegn som et selvstændigt sagsområde i Hegnsloven af 1869. I denne lov videreførtes princippet om fælleshegn. Det er også er blandt de bærende principper i Hegnsloven af 1950, hvor begrebet egne hegn indførtes ved siden af fælleshegn. De to begreber anvendes ligeledes i den nyeste hegnslov fra 2015.

Hegnsloven af 1869 med efterfølgende opdateringer bygger på det princip, at enhver jordejer er pligtig til at opsætte og vedligeholde halvt hegn, når naboen forlanger det. Halvt hegn betyder, at et hegn i skel har to ejere og derfor er et fælleshegn. Såvel opsætning som vedligehold og ændringer kræver indgåelse af fælles aftaler. Dette grundprincip gælder stadig.

Konfliktløsning
Behovet for konfliktløsning vokser i takt med, at vi bor tættere på hinanden og samtidig med, at vi i højere grad værner om vor ejendom og vort privatliv. Med vore måder at leve på kan vi mennesker være til gene for hinanden, hvis dialog og fælles løsninger ikke anvendes i nødvendigt omfang. Ved konflikt eller fastlåste situationer kan anmodning om hjælp fra Hegnsynet være en vej til bedre naboskab og fredelig håndtering af hegn. Gennem besigtigelse af hegnet og forhandling forsøger hegnsynet at opnå forlig mellem parterne. Når det ikke lykkes, afsiger Hegnsynet i stedet en kendelse.

Med 1794-forordningen og de nye fælleshegn fulgte et system til løsning af konflikter mellem ejerne af fælleshegn. I hvert sogn udpegedes lokale hegnsynsmænd til løsning af konflikter mellem to naboer. Systemet fortsatte i sognekommunerne, da de var blevet indført i 1841.

Hegnsloven af 1869 opdateredes i 1950, så den afspejlede befolkningens flytning fra land til by. Værn mod løsgående husdyr var ikke længere det største problem. Beskyttelse af ejendomret og privatlivets fred var blevet større emner. I hver kommune udpegedes et hegnsyn med tre medlemmer, således som vi kender hegnsyn i dag. Kommuner med mange indbyggere og højere konfliktniveau kan have mere end ét hegnsyn.

Hegnsynsmændenes kendelser kunne i 1800-tallet ankes til amtslige landvæsenskommissioner. De var bemandet med en dommer og to lægmænd, der som oftest var landmænd. Kommissionerne regulerede lokale retsforhold vedrørende vandløb, læhegn og private vejrettigheder med mere. Landvæsenskommissionerne blev nedlagt i 2001. Anke over hegnsynets afgørelser sker nu til de almindelige domstole. Retten i Kolding behandler sager fra Fredericia.

Feedback