Byrådet - 24-02-2020
Punkt 1 Godkendelse af dagsorden
Sagsresumé
Sagsbeskrivelse:
Indstillinger
Byrådssekretariatet indstiller til godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 24-02-2020
Godkendt.
Punkt 2 Byrådets Borgerdialogmøde om fremtidens boliger
Sagsresumé
To gange årligt arrangeres Byrådets Borgerdialogmøde. Det første møde i 2020 afholdes i Tøjhuset under overskriften ”Træd ind i fremtidens boliger”.
Sagsbeskrivelse:
Årets første borgerdialogmøde afholdes mandag den 24. februar 2020 kl. 17.00-19.00 i Tøjhuset, Gothersgade 34, 7000 Fredericia under overskriften ”Træd ind i fremtidens boliger”. Der er tilrettelagt et program, som lægger op til dialog omkring bosætning og fremtidens boliger med borgere, boligudviklere og byrådet.
Mette Mechlenborg, der er boligforsker ved BUILD, Aalborg Universitet, holder oplæg om sammenhængen mellem bolig, hjem og drømme om det gode liv. Mette Mechlenborg vil bl.a. fortælle om fremtidens boligformer og boligliv, som giver en introduktion til nogle af boligmarkedets store tendenser i dag: Hvad drømmer danskerne om, når de kigger på boliger? Hvilke krav stiller vi til naboen – og til fællesskabet? Hvad vil børnefamilierne gerne have? Hvor skal seniorerne bo? Og hvad betyder bæredygtighed for vores boligliv i fremtiden?
Herudover vil der også være oplæg og dialog om byudvikling og bosætning i Fredericia samt mulighed for at møde aktører, der arbejder med byudviklingsprojekter.
Program:
17:00 - Velkomst
17:05 - Inspirations- og vidensoplæg v/ seniorforsker Mette Mechlenborg
17:30 - Oplæg om bosætning i Fredericia Kommune
17:50 - Refleksioner
18:00 - Besøg på stande med kommende boligudviklingsprojekter
18:25 - Tapas and Talk
18:50 - Fælles opsamling
19:00 - Tak for i aften
Mødet er åbent for alle.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Vurdering
Ingen.
Indstillinger
Byrådssekretariatet indstiller til drøftelse.
Beslutning i Byrådet den 24-02-2020
Drøftet.