Sundhedsudvalget - 01-03-2021
Punkt 1 Godkendelse af dagsorden
Beslutning i Sundhedsudvalget den 01-03-2021
Godkendt.
Punkt 2 Klimaskærm Fredericia Sundhedshus
Sagsresumé
I budget 2021og frem til 2024 har byrådet besluttet at afsætte samlet 30 mio. kr. til renovering af klimaskærmen på den del af Fredericia Sundhedshus, som udgør betonbyggeriet. Projektet er beregnet til at koste 37,5 mio. hvorfor der indstilles, at projektet ændres således at projektet kan gennemføres inden for de 30 mio. kr.
Sagsbeskrivelse:
I budget 2021og frem til 2024 har byrådet besluttet at afsætte samlet 30 mio. kr. til renovering af klimaskærmen på den del af Fredericia Sundhedshus, som udgør betonbyggeriet. Renoveringen omfatter udskiftning af vinduer, udskiftning af radiatorer, efterisolering af facader og ny klimaskærm samt udskiftning og efterisolering af tagene. Foruden byggeomkostninger indeholder budgettet også omkostninger til ekstern og intern rådgivning.
Den samlede udgift til renoveringen er beregnet til at koste 37,5 mio. kr. Der er derfor udarbejdet en alternativ model for renovering af klimaskærmen der inkl. ekstern og intern rådgivning, kan gennemføres indenfor de i budgettet afsatte 30 mio. kr. I denne model fastholdes udskiftning af vinduer og radiatorer, ligesom efterisolering af tagene fastholdes og suppleres med en indvendig efterisolering mellem vinduerne. I denne alternative model erstattes den foreslåede klimaskærm af en afrensning og imprægnering af facaderne, så de efter endt behandling vil fremstå som lys beton.
På udvalgsmødet fremlægges den alternative model samt de konsekvenser der er ved denne.
Økonomiske konsekvenser
Ingen såfremt udvalget beslutter, at tilrettet projektet til den alternative model. Såfremt udvalget vælger, at fastholde det nuværende projekt skal der findes ekstra finansieringen på ca. 7,5 mio. kr. i budget årene 2022 til 2024
Vurdering
Ved gennemførelse af den alternative klimaskærmsrenovering opnås en energibesparelse på min. 217.000 kr. årligt.
Indstillinger
Teknik & Miljø indstiller til, at Sundhedsudvalget drøfter sagen, og beslutter at projektet tilrettes til den alternative model.
Beslutning i Sundhedsudvalget den 01-03-2021
Godkendt.