Bosætnings- og Turismeudvalget - 06-06-2023
Punkt 1 Godkendelse af dagsorden
Sagsresumé
Sagsbeskrivelse:
Indstillinger
Forvaltningen indstiller
Beslutning i Bosætnings- og Turismeudvalget den 06-06-2023
Godkendt.
Den fremsendte tillægsdagsorden er ligeledes godkendt.
Punkt 2 Beslutningssag: Bosætnings- og Turismeudvalget - 2. Budgetopfølgning 2023
Sagsresumé
Den overordnede konklusion på 2. budgetopfølgning 2023, på Bosætnings- og Turismeudvalgets område, er, at der forventes overholdelse af udvalgets samlede ramme på driften.
Det forventes at udvalgets samlede ramme for anlæg overholdes i 2023.
Sagsbeskrivelse:
Udvalgets økonomi gennemgås ved tre årlige politiske budgetopfølgninger. Ved disse budgetopfølgninger fremlægger Direktøren økonomien for de respektive områder.
Efter gennemgang og behandling i fagudvalget skal budgetopfølgningen efterfølgende behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget samt byråd. Budgetopfølgningerne skal sikre, at byrådet løbende informeres om kommunens økonomi, herunder om overholdelse af korrigeret budget, serviceramme og udvalgets anlægsbudget overholdes.
Ved budgetopfølgningerne kan budgettet rettes ved tillægsbevillinger, så det er i overensstemmelse med ny lovgivning, byrådsbeslutninger, fejl og mangler og ændret efterspørgsel på overførselsudgifter. Hvis fagområdet ser behov for tilretninger af budgettet herudover, skal der anvises finansiering inden for udvalgets ramme.
SERVICEUDGIFTER
Tabel 1 nedenfor viser, at det korrigerede budget på serviceudgifter er 7,8 mio. kr. i alt i 2023. Det forventede regnskab for 2023 er budgetoverholdelse.
Tabel 1: Bosætnings- og Turismeudvalget
Mio. kr. | Vedtaget budget | Korrigeret budget, 2. BO 2023 | Søges om godkendelse ved 2. BO 2023 | Korrigeret budget efter godkendelse, 2. BO 2023 | Prognose uden kompenserende handling |
Serviceudgifter | 4,2 | 7,8 |
| 7,8 | 7,8 |
Turisme | 3,5 | 7,1 |
| 7,1 | 7,1 |
Bosætning | 0,7 | 0,7 |
| 0,7 | 0,7 |
Skattefinansieret anlæg | 0,4 | 0,9 |
| 0,9 | 0,9 |
Jordforsyning /Danmark C | 0,0 | 11,1 |
| 11,1 | 11,1 |
Nedenstående bemærkninger vedrører forventninger for året og der redegøres ligeledes for de styringsmæssige udfordringer, der kan opstå i løbet af året, uagtet at de ikke forekommer på nuværende tidspunkt.
Det korrigerede budget 2023 i forhold til forrige budgetopfølgning for 2023
Siden sidste budgetopfølgning er der ændringer til det korrigerede budget som er godkendt. Ændringerne vedrører overført mindreforbrug fra 2022 på 11,6 mio. kr.
Overordnet overholdelse af budgetrammen
Serviceudgifter
Det forventes at budgettet overholdes på serviceudgifterne.
Anlæg
Det forventes at budgettet for 2023 overholdes på anlæg.
Økonomiske konsekvenser
Se sagsbeskrivelse.
Vurdering
Se sagsbeskrivelse.
Indstillinger
Forvaltningen indstiller:
- At 2. budgetopfølgning 2023 godkendes og fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet.
- Status på budgettets indsatsområder vil blive præsenteret på mødet.
Beslutning i Bosætnings- og Turismeudvalget den 06-06-2023
Indstillingen godkendt.
Punkt 3 Orienteringssag: Budget 2024-2027 på Bosætnings- og Turismeudvalgets område - statusdrøftelse
Sagsresumé
Som led i budgetproceduren for budget 2024-2027, der blev besluttet i Økonomi- og Erhvervsudvalget på mødet d. 20. februar 2023, orienteres fagudvalgene om det tekniske budget på juni møderne.
Sagsbeskrivelse:
I henhold til budgetproceduren for budget 2024–2027 drøfter administrationen på møderne i juni status på budgetlægningen med fagudvalgene ud fra de vedtagne tekniske budgetrammer godkendt på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde d. 12. april 2023.
De tekniske budgetrammer for udvalget er vedlagt som bilag.
Drøftelserne har til formål at holde fagudvalgene opdaterede på den økonomiske status på eget område og samtidig at give mulighed for at komme med inputs til de forslag, der skal udarbejdes som en del af budgetmaterialet.
Den aktuelle status i forhold til det tekniske budget samt emner til drøftelse præsenteres på mødet.
Økonomiske konsekvenser
Ingen
Vurdering
Ingen
Indstillinger
Forvaltningen indstiller til Bosætnings- og Turismeudvalget, at:
- Udvalget drøfter den aktuelle status på budgetlægningen for 2024-2027 på Bosætnings- og Turismeudvalgets område.
Beslutning i Bosætnings- og Turismeudvalget den 06-06-2023
Drøftet.
Punkt 4 Beslutningssag: DSI Museum Fredericia og formidlingscenter
Sagsresumé
Sagen indeholder en beskrivelse af, hvordan Fredericia Kommune kan overdrage Museerne i Fredericia (herefter museet) til en selvejende institution, samt dokumentudkast til de dokumenter, der skal danne det nødvendige stiftelsesgrundlag mv. til den selvejende institution.
Formålet med sagen er, at udvalg og byråd træffer en principbeslutning om hvorvidt man ønsker at arbejde videre med det grundlag styregruppen har lavet, således der forventeligt ultimo 2023 kan træffes en endelig beslutning om stiftelse af Den Selvejende Institution Museum Fredericia med status som statsanerkendt museum.
Der anmodes tillige om, at udvalg og byråd træffer en principbeslutning om, at Fredericia Kommune vil samarbejde med Den Selvejende Institution Museum Fredericia om etablering af et nyt Formidlings-/Fæstningscenter i Fredericia Kommune, herunder, at Fredericia Kommune er villig til, at de dele af VOSS-grunden (Fredericia bygrunde 1a), som er nødvendig for etableringen af et Formidlings-/Fæstningscenter overdrages vederlagsfrit til projektet.
Sagsbeskrivelse:
Fredericia Kommune har i dag et statsanerkendt museum under museumsloven. Selvom museet i et vist omfang er organisatorisk adskilt fra forvaltningen i øvrigt, så er museet pt. en integreret del af Fredericia Kommune organiseret under Kultur og Idræt.
På baggrund af analyser fra 2022 af bl.a. målgruppe, markeds- og forretningsforhold samt mulige ejerforhold, der viste, at Museerne i Fredericia med fordel kan oprettes som en selvejende institution, er det i budget 2023 vedtaget, at borgmesteren, formanden for Bosætning- og Turismeudvalget og formanden for Kultur- og Idrætsudvalget skal nedsætte en styregruppe med inddragelse af interesser fra erhvervsliv og civilsamfundet. I styregruppen indgår derfor tillige Anders Østergaard, Christian Herskind, Janus Bang og Henrik Harnov.
Styregruppen har i overensstemmelse med budget 2023 udarbejdet foreløbigt udkast til vedtægter, forretningsorden, udkast til samarbejdsaftale mellem den selvejende institution og Fredericia Kommune, samt en indledende gennemgang af hvilke aktiver der bør overdrages for at gøre den selvejende institution og et formidlingscenter for fæstningsbyen Fredericia til en realitet.
De vedlagte bilag er som følger.:
- Foreløbigt udkast til stiftelsesdokumentet (bilag 1)
- Foreløbigt udkast til vedtægter (bilag 2)
- Foreløbigt udkast til bestyrelsens forretningsorden (bilag 3)
- Notat vedr. samlingen og værdiansættelse (bilag 4)
- Notat vedr. lokalhistorisk arkiv (bilag 5)
- Notat vedr. ejendomme. (bilag 6)
- Foreløbigt udkast til samarbejdsaftale (bilag 7)
Ad bilag 1: Foreløbigt udkast til stiftelsesdokument
Dette er et kort og formelt dokument, som indeholder få, men væsentlige oplysninger vedr. hvornår DSI Museum Fredericia formelt stiftes, og hvilke værdier DSI Museum Fredericia modtager ved stiftelsen.
Ad bilag 2: Foreløbigt udkast til vedtægter
Bestyrelsen i DSI Museum Fredericia er ansvarlige for, at institutionens virke sker indenfor rammerne af vedtægterne, herunder de vedtægtsbestemte formål. Vedtægterne opstiller dermed en række rammer og regler, men indenfor rammerne af vedtægterne og relevant lovgivning, så har bestyrelsen autonomi til at udmønte institutionens formål og forvalte institutionens formue.
Vedtægterne regulerer desuden udpegning og udtræden af bestyrelsen.
Ad bilag 3: Foreløbigt udkast til bestyrelsens forretningsorden
Bestyrelsen fastsætter jf. vedtægterne deres egen forretningsorden. Vedlagte udkast er lavet af styregruppen og forvaltning, således den kommende bestyrelse på forhånd har et dokument, som de kan vælge at benytte som udgangspunkt.
Ad bilag 4: Notat vedr. samlingen og værdiansættelse.
I bilaget beskrives samlingen, overvejelser vedr. værdiansættelse af samlingen, samt en vurdering vedr. behovet for overdragelse.
Ad bilag 5: Notat vedr. lokalhistorisk arkiv.
I forbindelse med oprettelsen af en ny selvejende institution skal der tages stilling til, hvad der organisatorisk skal ske med lokalhistorisk arkiv, da de to enheder i dag er organiseret samlet. Notatet beskriver arkiverne i Fredericia Kommune, og hvordan Museet i dag bruger disse.
Ad bilag 6: Notat vedr. ejendomme.
Det kommunale museum benytter i dag en række ejendomme. I notatet beskrives berørte ejendomme samt vurdering af det fortsatte behov
Ad bilag 7: Foreløbigt udkast til samarbejdsaftale
Udkastet indeholder et oplæg til, hvordan parterne efter en udskillelse kan sikre en fortsat opfyldelse af en række behov, ligesom samarbejdsaftalen indeholder udkast til en række krav til DSI Museum Fredericia, såfremt institutionen skal modtage økonomisk tilskud fra Fredericia Kommune.
Økonomiske konsekvenser
Principbeslutningen har ingen økonomiske konsekvenser, da den egentlige beslutning om overdragelse af aktiver først foretages i forlængelse af en senere beslutning.
Vurdering
Forvaltningen vurderer, at en proces, hvor trin 1 vil være en udskillelse af det nuværende statsanerkendte kommunale museum til en ny statsanerkendt selvejende institution Museum Fredericia, er det første nødvendige skridt frem mod en etablering af et egentligt formidlingscenter i Fredericia. Trin 2 vil herefter være, at bestyrelsen i den nyetablerede selvejende institution arbejder videre med at skabe rammerne for den egentlig etablering af et formidlingscenter i regi af DSI Museum Fredericia.
Indstillinger
Forvaltningen indstiller, på baggrund af styregruppens anbefalinger, til Bosætning- og Turismeudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, at det anbefales Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale byrådet at træffe en principbeslutning om,
- at man på grundlag af sagsfremstillingen og de vedlagte udkast til bilag 1-7 ønsker at arbejde videre hen imod en stiftelse af Den Selvejende Institution Museum Fredericia på de i sagsfremstillingen skitserede vilkår.
- at det principgodkendes, at man – såfremt det økonomiske grundlag herfor i øvrigt er til stede – forpligtiger sig til at deltage i etableringen af et nyt formidlingscenter, ved bl.a. at indskyde den nødvendige del af VOSS grunden, vederlagsfrit, i etableringen af et nyt formidlingscenter.
Beslutning i Bosætnings- og Turismeudvalget den 06-06-2023
Anbefalet.
Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 02-06-2023
Ad 1) Anbefales
Ad 2) Anbefales
Punkt 5 Beslutningssag: Frigivelse af midler til etablering af ny pylon
Sagsresumé
I budget 2023 blev det besluttet, at der skal sættes en ny infoskærm op ved afkørsel 59. Der ønskes frigivelse af midler til en etablering af ny pylon.
Sagsbeskrivelse:
I budget 2023 blev det besluttet, at der skal sættes en ny infoskærm op ved afkørsel 59. Fredericia Kommune har i forvejen tre infoskærme/pyloner, hvorpå eventarrangører, udstillere, foreninger, kulturinstitutioner, kommunen m.fl. har mulighed for at markedsføre aktiviteter, der har almen interesse og relevans. Forligspartierne er enige om, at det er oplagt at placere en ny infoskærm ved afkørsel 59 for at inspirere bilister til at bruge mere tid i Fredericia og komme på besøg igen. Afkørsel 59 syd for Fredericia er et meget vigtigt trafikalt knudepunkt, som rigtig mange danskere passerer forbi hver dag. Forvaltningen arbejder derfor på en ny passende placering ved motorvejen, hvor det er muligt efter gældende regler og love.
Økonomiske konsekvenser
Anlægsmidlerne på 0,400 mio. kr. frigives og anvendes til etablering af en ny pylon.
Vurdering
Det vurderes hensigtsmæssigt, at anlægsbevillingen frigives, så det nødvendige arbejde med etablering af ny pylon kan påbegyndes snarest muligt.
Indstillinger
Forvaltningen indstiller til Bosætnings- og Turismeudvalget at frigive anlægsmidlerne på 0,400 mio. kr. til etablering af en ny pylon ved arealerne omkring stop 59.
Beslutning i Bosætnings- og Turismeudvalget den 06-06-2023
Godkendt.
Punkt 6 Beslutningssag: Tillægsbevilling til køb af ADP minitog
Sagsresumé
Minitoget, som er drevet på el, ejes af ADP men benyttes primært af forvaltningen i Fredericia Kommune. Da toget primært anvendes af Fredericia Kommune vurderes det mere hensigtsmæssigt at købe toget, så aktiviteterne kan fortsætte.
Sagsbeskrivelse:
ADP ejer det eldrevne minitog, som forvaltningen i Fredericia Kommune anvender i mange sammenhænge, fx ved krydstogtanløb, juleby og Sommer i Fredericia. ADP ejer toget, drifter det og står for vedligehold, herunder syn og Falck abonnement. Fredericia Kommune er den primære bruger af toget og betaler en leje til ADP herfor. Fredericia Kommune har ansvaret for ansættelse af chauffører samt løn, evt. forplejning, beklædning, skiltning og markedsføring samt opbevaring af toget. Pt. opbevares toget på en af kommunens matrikler.
Toget har en stor turistmæssig betydning for kommunen samt for byens borgere. Det er et aktiv. Det er synligt i byen og bliver benyttet af borgere såvel som turister. Det kører primært til kommunens krydstogtanløb og dernæst i forbindelse med Sommer i Fredericia og jul i Fredericia. Der køres forskellige ruter både af hensyn til formålet for gæsten men også af hensyn til byens detailhandel. Der bliver altid kørt i gågaderne, således af gæsten bliver opmærksom på de indkøbsmuligheder, der er.
ADP har varslet Fredericia Kommune, at selskabet er blevet kontaktet af eksterne, der kunne være interesserede i at købe toget, og anvende det til formål uden for Fredericia Kommune.
Forvaltningen har derfor vurderet, at det vil være hensigtsmæssigt at købe toget til markedsværdi, for derved at kunne bibeholde aktiviteterne omkring toget. Samtidig medfører et køb af toget, at Fredericia Kommune sparer lejeudgiften til ADP. Kommunen vil dog fortsat skulle hyre chauffører samt aflønne disse, samt afholde driftsomkostningerne og udgifter til forsikring (den årlige præmie for 2023 er kr. 18.821.)
Det foreslås, at placere driften af toget administrativt i regi af Madsby Legepark, da der samtidig kan indgås et samarbejde med dem om at dele toget.
Økonomiske konsekvenser
Beløb i mio. kr. | TB2023 | TB 2024 | TB 2025 | TB 2026 | Anlægs- | Fri- |
Købspris (XA-XXXXX), Bosætnings- og Turismeudvalget | 1,782 |
|
|
| 1,782 | 1,782 |
Driftsbesparelse ved køb af minitoget | -0,100 | -0,200 | -0,200 | -0,200 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I alt (- = kasseindlæg/+= kasseudlæg) | 1,682 | -0,200 | -0,200 | -0,200 |
|
|
Der søges om en kassefinansieret anlægsbevilling på 1,782 mio. kroner til køb af minitoget.
Den årlige driftsbesparelse forventes at udgøre 0,200 mio. kr. og handler primært om at Fredericia Kommune ikke vil skulle betale en årlige leje af minitoget til ADP.
Aktuel har Fredericia Kommune (Visit Fredericia) udgifter for 260.000 kr. årligt til Minitoget.
Ved køb af toget vil udgifterne udgøre ca. 60.000 kr. årligt.
Vurdering
Det er forvaltningens vurdering, at Fredericia Kommune med køb af toget fastholder aktiviteten i kommunen. Økonomisk vil et køb reducere de årlige serviceudgifter. Der er dog en lang tilbagebetalingstid på minitoget på forventet ni år.
Indstillinger
Forvaltningen indstiller til Bosætnings- og Turismeudvalget, at det anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget, at anbefale byrådet, at:
1) Der bevilges en tillægsbevilling på 1,782 mio. kr. til køb af minitoget.
2) Driftsbesparelse som følge af købet tilføres kassen med 0,200 mio. kr. i 2023 og overslagsårene.
3) Forvaltningen bemyndiges til at igangsætte en købs- og overtagelsesproces.
4) Budget og bevillinger tilrettes med de i økonomiske konsekvenser anførte ændringer.
Beslutning i Bosætnings- og Turismeudvalget den 06-06-2023
Anbefalet.
Punkt 7 Orienteringssag: Udmøntningsplan for turismestrategien
Sagsresumé
Forvaltningen har udarbejdet en konkret udmøntningsplan for Fredericia Kommunes nye turismestrategi, som Bosætnings- og Turismeudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget blev præsenteret for på udvalgsmøde i henholdsvis maj og juni. Udmøntningsplanen vil blive gennemgået på dette møde.
Sagsbeskrivelse:
Udvalget er på tidligere møde blevet præsenteret for Fredericia Kommunens nye turismestrategi. Derfor har forvaltningen udarbejdet en konkret udmøntningsplan, så vi sikrer, at den nye strategi bliver konkretiseret i hverdagen, og de første initiativer igangsættes.
Der er udarbejdet en konkret handlingsplan for de kommende tre år, hvor den nye strategi er gældende. Det vil være et fælles arbejdsredskab, som udvalget vil møde i årene frem – samt til det daglige arbejde for at nå de ambitioner og mål, som vi har lanceret i strategien: Ud over Voldene.
Arbejdet startes med et særligt fokus på de første to strategiske spor:
- Vi skal styrke turismesamarbejdet
- Ud over voldene
Der er derfor opstartet en række projekter, som allerede i sommeren 2023 vil blive iværksat for at sikre, at de første indsatser fra strategien bliver til virkelighed. For at nævne et par konkrete eksempler: Der er arbejdet på en ny underside på VisitFredericias hjemmeside, hvor der vil blive delt en række ny viden med alle, bl.a. Visit Denmark rapporten, som anbefalet.
Arbejdet med at skabe byens nye netværk er også igangsat og vil have opstartet i september med lanceringen af Turismestrategien. Der vil også blive inviteret til et Trendseminar i november 2023. Der vil i foråret 2024 blive afholdt en workshop samt en produktkendskabstur for frontpersonale.
Til det strategiske spor to er der også allerede igangsat arbejdet med, at den nye kernefortælling skal indarbejdes i Visit Fredericias medier og være med til at fortsætte den gode udvikling, som alle de digitale medier har haft de sidste år.
Strategisk spor tre og fire vil af ressourcemæssige hensyn bliver gennemarbejdet senere, dog er der allerede nu taget de første initiativer til dette, så arbejdet er igangsat.
Udmøntningsplanen vil blive gennemgået på udvalgsmødet.
Økonomiske konsekvenser
Rammen for arbejdet er inden for de eksisterende budgetter på området.
Vurdering
Det er forvaltningens vurdering, at vi med den nye udmøntningsplan har sikret og eksekveret den nye turismestrategi om tre år. Med udmøntningsplanen har Visit Fredericia taget stilling til alle dele af strategien, og derfor sikres det, at strategien bliver til virkelighed.
Udmøntningsplanen vil løbende gennem årene blive justeret, opdateret og præsenteret for udvalget. Erhvervet og andre samarbejdspartnere vil blive præsenteret for planerne til lanceringen i september. Dette vil også sikre, at erhvervet og samarbejdspartnere kan følges arbejdet hos Visit Fredericia.
Indstillinger
Forvaltningen indstiller til Bosætnings- og Turismeudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget, at orienteringen om udmøntningsplanen for turismestrategien tages til efterretning.
Beslutning i Bosætnings- og Turismeudvalget den 06-06-2023
Orientering taget til efterretning.
Punkt 8 Orienteringssag: Tilskud til Sommerrock 2023
Sagsresumé
I budget 2023 er der prioriteret midler til Sommerrock 2023. Fredericia Shopping har ansøgt Fredericia Kommune om 130.000 kr., som der også er afsat i budgettet til denne aktivitet. I denne sag orienteres udvalget herom.
Sagsbeskrivelse:
I budget 2023 er der prioriteret midler til Sommerrock 2023. Fredericia Shopping har derfor ansøgt Fredericia Kommune om 130.000 kr., som der også er afsat i budgettet til denne aktivitet. Sommerrock Konceptet er skabt og udviklet gennem årene af Fredericia Shopping, og er årets største event- og handelsdag. I 2023 ønsker Fredericia Shopping at give kunderne den ultimative feststemning og går efter at fastholde det høje niveau, og give tilskuerne en musikoplevelse, så man ikke kan andet end at stoppe op, lade sig rive med og synge med.
Hermed bliver Fredericia Kommune én af hovedsponsorerne til Sommerrock, og Fredericia Kommune vil blive eksponeret i markedsføringsmaterialet og på hovedscenen.
Økonomiske konsekvenser
De 130.000 kr., som Fredericia Shopping har ansøgt om til Sommerrock, er allerede afsat til Sommerrock 2023 i Budget 2023 af forligspartierne. De 130.000 kroner holder sig således inden for rammerne af det budget, som allerede er aftalt.
Vurdering
Det vurderes, at Sommerrock bidrager til god branding og synliggørelse af Fredericia.
Indstillinger
Forvaltningen indstiller til Bosætnings- og Turismeudvalget, at orienteringen om tilskud til Sommerrock tages til efterretning.
Beslutning i Bosætnings- og Turismeudvalget den 06-06-2023
Orientering taget til efterretning.
Punkt 9 Orienteringssag: Tilskud til Lillebælt Halvmaraton 2023
Sagsresumé
Med denne sag orienteres udvalget om samarbejdsaftaler, markedsføringstag og tilskud i forbindelse med Lillebælt Halvmaraton 2023.
Sagsbeskrivelse:
I budget 2023 er der prioriteret midler til Lillebælt Halvmaraton 2023. Derfor har Fredericia Kommune indgået en samarbejdsaftale med arrangørerne (Lillebælt i løb) af Lillebælt Halvmarathon. Formålet med aftalen er at synliggøre Fredericia Kommune i forbindelse med løbet den 6. maj 2023, hvor en del af løbet afvikles i Snoghøj. Det forventes, at der er mellem 4000-5000 løbere. Fredericia Kommune støtter løbet med 120.000 kr., som aftalt i budget 2023.
Der er indgået en ny aftale i år, da Fredericia Kommune ønsker at få mere ud af vores økonomiske bidrag, og derfor har vi igen fået nummerudleveringen og et børneløb. Vi har også forpligtet foreningen ”Lillebælt i løb” sig til at synliggøre Fredericia Kommune bedst muligt før og under løbet ved:
• Kommunens logo og navn skal være på al markedsføringsmateriale, der omhandler løbet i 2023. Det gælder også TV- og radiospots.
• Kommunens logo skal være synligt i start- og målområde.
• Nummerudlevering i Fredericia inden løbet den 6. maj.
• Afvikle et børneløb i Fredericia evt. i forbindelse med nummerudleveringen.
• 30 gratis løbenumre, der kan bruge i forhold til at fremme sundheden blandt enkelte projekter i kommunen.
Økonomiske konsekvenser
Der er aftalt 120.000 kr. fra brandingpuljen – pengene er afsat i Budget 2023 af forligspartierne.
Vurdering
Det vurderes, at Lillebælt Halvmarathon bidrager til god branding og synliggørelse af Fredericia med mange deltagere og gode nye tiltag i år, hvor der vil komme mere, end der tidligere har været.
Indstillinger
Forvaltningen indstiller til Bosætnings- og Turismeudvalget, at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Bosætnings- og Turismeudvalget den 06-06-2023
Orientering taget til efterretning.
Punkt 10 Beslutningssag: Udkast til Strategi for Bæredygtig Udvikling 2024-27
Sagsresumé
Byrådet besluttede den 21. december 2022 at igangsætte proces for Fredericia Kommunes strategi for bæredygtig udvikling jf. Planloven, en proces med involvering af alle fagudvalg.
Forvaltningen præsenterer på mødet udkast til strategi for bæredygtig udvikling (2024-27) til drøftelse. Udkastet er baseret på Planlovens krav, FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling og Vision2033.
Udvalgets eventuelle bemærkninger hertil efterspørges, inden udkast til ny strategi sendes i offentlig høring i efteråret 2023.
Desuden gøres status for det hidtidige arbejde med implementering af Fredericia for Verdensmålene, den nugældende strategi for bæredygtig udvikling (2020-2023), idet der på mødet præsenteres en række udvalgte eksempler på indsatser, projekter og lignende vedtagne og gennemførte tiltag.
Sagsbeskrivelse:
Efter Planlovens § 33 a skal Byrådet inden udgangen af første halvdel af byrådsperioden vedtage og offentliggøre sin strategi for bæredygtig udvikling. Strategien skal efter planlovens bestemmelser redegøre for, hvordan kommunen arbejder helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet.
Strategien skal indeholde byrådets politiske målsætninger for arbejde indenfor følgende indsatsområder:
- Mindskelse af miljøbelastningen,
- Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse,
- Fremme af biologisk mangfoldighed,
- Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale arbejde med bæredygtighed, og
- Fremme af samspil mellem beslutninger vedr.
- Miljømæssige
- Trafikale
- Erhvervsmæssige
- Sociale
- Sundhedsmæssige
- Uddannelsesmæssige
- Kulturelle og
- Økonomiske forhold
Ansvaret for udarbejdelsen af strategien er i Fredericia Kommune formelt placeret hos Klima-, Energi- og Miljøudvalget, der har inviteret de øvrige fagudvalg til at medvirke i udarbejdelsen af strategien og bidrage til den bæredygtige udvikling i kommunen (indenfor fagudvalgets område og generelt). Strategien udarbejdes således på tværs af fagområder og med involvering af relevante eksterne parter. Som besluttet på byrådsmødet den 21. december 2022 udarbejdes strategien med inspiration fra FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. Desuden er der arbejdet med at integrere Vision2033 i strategien.
På mødet drøftes udkast til strategi for bæredygtig udvikling med særligt fokus på nye mål og indsatser indenfor de emner, som fagudvalget primært beskæftiger sig med.
Verdensmålene:
FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget i 2015, har til hensigt at forandre verden i en social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig og mere retfærdig retning. Der er 17 Verdensmål og 169 delmål.
De centrale principper i målene er menneskerettigheder, ansvarlighed, ligestilling og lighed, udryddelse af fattigdom, beskyttelse af kloden og hensyn til de tre dimensioner af bæredygtig udvikling: Sociale, miljømæssige og økonomiske forhold.
Verdensmålene gælder for alle lande, både rige og fattige, med højde for landenes forskelligheder. De store udfordringer, verden står overfor i dag, som bl.a. social, økonomisk og politisk marginalisering, stigende ungdomsarbejdsløshed, ulighed, fattigdom, fødevareusikkerhed, mangel på, eller ulige adgang til grundlæggende naturressourcer, miljøforurening, klimaforandringer og ikke-lydhøre regeringer – de er alle nationale udfordringer med store regionale og globale konsekvenser, som er nødvendige at løse i fællesskab. Vi bidrager lokalt til at skabe forandringer globalt.
Verdensmålene er ikke juridisk bindende, men de leverer en forståelsesramme og et fælles sprog for at understøtte bæredygtig udvikling til gavn for klodens tilstand og hele verdens befolkning, såvel som bæredygtig udvikling lokalt. Danmark har sammen med FN’s øvrige medlemslande forpligtet sig til at opfylde alle målene.
Proces og tidsplan
- Maj, juni 2023: Involvering af fagudvalgene (politisk høring), præsentation af udkast til strategi til drøftelse;
19. juni: Byrådet behandler udkast og træffer beslutning om offentlig høring.
- August, september: Tilretning, opsætning og klargøring til offentlig høring.
- September 2023: Skriftlig offentlig høring, hvor bl.a. relevante råd, nævn og samarbejdspartnere høres.
- Oktober 2023: Behandling af høringssvar og eventuel tilpasning.
- November, december 2023: Politisk behandling/godkendelse ved Klima- Energi- og Miljøudvalget, Økonomi- og Erhvervsudvalget samt Byrådet.
- December 2023: Offentliggørelse af strategien og orientering af Erhvervsministeren.
Økonomiske konsekvenser
Det vil kræve politisk prioritering at implementere strategien i 2024-27.
Vurdering
Forvaltningen vurderer, at det foreliggende udkast lever op til kravene i Planloven og ambitionsniveauet i Vision2033.
Kataloget med eksempler på implementering af Fredericia for Verdensmålene vurderes at give et repræsentativt indblik i arbejdet og indsatserne – planlagte, såvel som igangsatte og gennemførte.
Indstillinger
Forvaltningen indstiller, at Klima-, Energi- og Miljøudvalget, Teknisk Udvalg, Børne- og Skoleudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Senior- og Socialudvalget, Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Unge- og Uddannelsesudvalget, Bosætnings- og Turismeudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalget
- Tager status for implementering af Fredericia for Verdensmålene 2020-2023 til efterretning.
- Drøfter udkast til Strategi for bæredygtig udvikling 2024-27 og bemyndiger forvaltningen til at foretage eventuelle rettelser på baggrund heraf.
- Anbefaler, at Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler byrådet at sende udkast til Strategi for bæredygtig udvikling i offentlig høring.
Beslutning i Teknisk Udvalg den 30-05-2023
1) Taget til efterretning
2) Godkendt
3) Anbefales
Beslutning i Klima-, Energi- og Miljøudvalget den 30-05-2023
1) Taget til efterretning
2) Godkendt
3) Anbefales
Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 01-06-2023
Ad 1) Taget til efterretning
Ad 2) Godkendt
Ad 3) Anbefales
Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den 01-06-2023
- Taget til efterretning.
- I temaet Lige muligheder for et sundt og godt liv ønsker udvalget i andet afsnit, at forudsætninger erstattes med rammer, og at foreninger tilføjes sammen med kulturinstitutioner og civilsamfund. I samme tema under det viI vi gøre, ønsker udvalget at første afsnit omformuleres, så borgerens eget ansvar bliver tydeligere. De nævnte råd i afsnit 4 ønskes erstattes med de relevante råd og interesseorganisationer. I temaet Erhvervsudvikling med omtanke ønsker udvalget, at det også indeholder noget omkring indsatsen for mennesker længst væk fra arbejdsmarkedet og efteruddannelse. I temaet Kommunen som bæredygtig virksomhed ønskes en uddybning af, hvad det betyder at forvalte kommunens arealer på bæredygtigvis.
- Anbefales.
Beslutning i Bosætnings- og Turismeudvalget den 06-06-2023
- Taget til efterretning
- Godkendt
- Anbefalet
Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 02-06-2023
1) Taget til efterretning
2) Godkendt
3) Anbefales
Beslutning i Unge- og Uddannelsesudvalget den 06-06-2023
Ad 1) Taget til efterretning
Ad 2) Godkendt
Ad 3) Anbefales
Punkt 11 Orientering (Lukket)
Punkt 12 Drøftelsessag: interview af de stående udvalg
Sagsresumé
Som led i §17, stk. 4-udvalget til evaluering af udvalgsstrukturens arbejde gennemføres
fokusgruppeinterviews med hvert enkelt fagudvalg på deres ordinære møder i maj og juni.
Der afsættes en time til interviewet på mødet.
Sagsbeskrivelse:
Som led i §17, stk. 4-udvalget til evaluering af udvalgsstrukturens arbejde gennemføres
fokusgruppeinterviews med hvert enkelt fagudvalg på deres ordinære møder i maj og juni.
Der afsættes en time til møderne. Der er udarbejdet en spørgeramme af §17, stk. 4-udvalget til evaluering af udvalgsstrukturen, der vil danne grundlag for fokusgruppeinterviewet.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Indstillinger
Forvaltningen indstiller, at
- Fagudvalgene med udgangspunkt i spørgerammen, drøfter spørgsmålene og deltager i fokusgruppeinterviewet
Beslutning i Teknisk Udvalg den 30-05-2023
Drøftet.
Beslutning i Klima-, Energi- og Miljøudvalget den 30-05-2023
Drøftet.
Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 01-06-2023
Drøftet.
Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den 01-06-2023
Drøftet.
Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 02-06-2023
Drøftet
Beslutning i Bosætnings- og Turismeudvalget den 06-06-2023
Drøftet.
Beslutning i Unge- og Uddannelsesudvalget den 06-06-2023
Drøftet
Punkt 13 Underskriftsside
Sagsresumé
Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.
Sagsbeskrivelse:
Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.
For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på Godkend i First Agenda.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Vurdering
Ingen.
Indstillinger
Fagafdelingen indstiller