Slå adgang med tegn til/fra

Kontorelev med speciale

Om din uddannelse

I Fredericia Kommune uddanner vi kontorassistenter i specialerne offentlig administration og administration. 

Som kontoruddannet med speciale løser du opgaver på et kontor inden for et bestemt område. Du lærer om journalarbejde, informationsopgaver, og sagsbehandling. Det kan fx være en borgers henvendelse til kommunen, hvor du finder oplysninger og foreslår løsninger. Du lærer fx at tage dig af borgerhenvendelser, markedsføring, økonomi og informationsopgaver.
En vigtig del af arbejdet omfatter at have kontakt med andre, fx borgere, leverandører og andre, såvel mundtligt som skriftligt. Du bruger IT til en stor del af dit arbejde, hvor du kan arbejde i fagsystemer, men også med opdatering af hjemmesider og projektstyring. 
En kontoruddannet med speciale kan arbejde inden for sit område i Stat, Kommune og Region eller i private virksomheder.
 
Under ledige stillinger kan du se om vi søger elever.
Annoncering sker løbende.
Du kan tilmelde dig en jobagent og få automatisk besked, når der lægges jobopslag ud.
Klik her for at tilmelde dig.

 

Adgangskrav til hovedforløb

Adgangskrav:

  • EUX - fra en handelsskole
  • HHX
  • STX, HF eller HTX-bevis - suppleret med 5 ugers EUD-S forløb med fagretning kontor
  • HG-bevis rettet mod administration eller offentlig administration 

Er du i tvivl om du opfylder kravene, kan du kontakte din lokale Handelsskole og høre mere! Kontakt dem ligeledes hvis du er over 25 år ved uddannelsens start – her kan andre regler gøre sig gældende.

Om din praktik

Fredericia Kommune er et spændende og udfordrende uddannelsessted med et læringsmiljø, der inspirerer og udvikler. Du er altid tilknyttet en oplæringsansvarlig, der i hverdagen har ansvaret for, at du lærer det du skal. Vi har stort fokus på tværfagligt samarbejde, digitalisering og faglig udvikling. Vi stræber efter at give dig både faglig tyngde og at forberede dig til dine fremtidige jobs, hvor arbejdet på tværs og digitalisering fylder mere og mere.

Hvad kan vi tilbyde dig?
I Fredericia Kommune bliver du en del af spændende arbejdsfællesskaber, hvor fagligheden er i højsæde og hvor du har rig mulighed for udvikling. 

Du får en solid kontoruddannelse med speciale i enten offentlig administration eller i administration, og vi ansætter elever i flere forskellige afdelinger, hvor opgaverne varierer fra sted til sted.

  • Koncern-HR
  • Borgerservice
  • Skoler
  • Arbejdsmarkedsområdet
  • Familie & Børnesundhed

Opgaver i HR og Organisation omfatter bl.a.:

  • Indberettelse af fravær/nærvær
  • Skrive ansættelsesbreve
  • Pasning af lønkontorets fællespostkasse
  • Refusioner
  • Ferieregnskab
  • Bogføring
  • AUB-refusion
  • Generelle administrative opgaver ifm. ansættelser, ændringer af arbejdstid, lønforhandling m.m.

Opgaver i Borgerservice omfatter bl.a.:

  • Kontaktcentret (Kommunens omstilling)
  • Pas, kørekort
  • Folkeregister
  • Sygesikring
  • Skat
  • Vielser
  • Begravelseshjælp
  • Beboerindskudlån m.m.

Opgaver på skoler omfatter bl.a.:

  • Skolesekretæropgaver
  • Budgetopfølgning
  • Aflæse sygefravær på elever
  • Udskrive karakterblad
  • Fortælle om linjerne på skolen og tjekke hvilke der er plads på
  • Lave elevmapper
  • Bestille diverse varer på nettet til lærer og kontor
  • Post og telefon besvarelser samt ekspeditioner ved skranken osv.

Opgaver på Arbejdsmarkedsområdet omfatter bl.a.:

  • Ydelser og bevillinger til borgerne
  • Alm. sagsbehandling, sagsopfølgninger
  • TBT sager (tilbagebetalings sager)
  • Skriver breve og referater til møder
  • Mødeindkaldelser og ekspeditioner ved skranken

Opgaver i Familie & Børnesundhed omfatter bl.a.:

  • Sagsbehandling – Registrering af underretninger, familierettede indsatser og anbringelser
  • Post, telefon og skranke ekspedition
  • Referentfunktion, opstilling og fremstilling
  • Brevveksling
  • Økonomi

Gennem dit elevforløb vil du være sammen med inspirerende og erfarne kolleger, og sammen sikrer vi at du i hverdagen kan reflektere over det du møder, og kan deltage i den vejledende opgave overfor borgerne.

Vi glæder os til at forme din fremtid sammen med dig.