Byrådet - 02-03-2020
Punkt 33 Godkendelse af dagsorden
Beslutning i Byrådet den 02-03-2020
Borgmesteren bemærkede at dagsordenen blev udsendt én dag for sent p.g.a af tekniske udfordringer. Dagsordenen blev godkendt med tilføjelse af at punkt 42 udgår og nyt punkt 44 optages på dagsordenen.
Punkt 34 Demokrati- og Borgerudvalget - § 17 stk. 4
Sagsresumé
Byrådet skal beslutte om der fortsat skal være et Demokrati- og Borgerudvalg. Og i bekræftende fald skal funktionsperioden fastsættes, ligesom der skal der udpeges medlemmer til udvalget.
Sagsbeskrivelse:
Ved konstitueringen i 2017 blev det besluttet at nedsætte et Demokrati- og Borgerudvalg under Økonomiudvalget. Udvalget blev nedsat med 5 medlemmer og har særligt fokus på at styrke dialog mellem byrådet og borgerne.
Udvalget blev nedsat for en periode på 2 år, hvorfor der nu skal tages stilling til om udvalget skal fortsætte og i givet fald i hvilken form.
Økonomiske konsekvenser
Ingen bemærkninger
Vurdering
Funktionsperioden for et § 17 stk. 4-udvalg kan ikke gå ud over det nedsættende Byråds funktionsperiode.
Indstillinger
Økonomi og Personale indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at
- Beslutte om der skal nedsættes et Demokrati- og Borgerudvalg som § 17 stk. 4-udvalg.
- Hvem der skal være medlemmer af udvalget.
- Funktionsperioden for udvalget.
Beslutning i Økonomiudvalget den 02-03-2020
Økonomiudvalget anbefaler sagen og anbefaler at følgende udpeges som medlemmer:
- Christian Jørgensen som formand
- Anette Hyre-Jensen som næstformand
- Lise Nielson
- Marianne Thomsen
- Kirsten Vad Knudsen
Økonomiudvalget anbefaler at funktionsperioden er til og med 2020.
Beslutning i Byrådet den 02-03-2020
Godkendt som indstillet af Økonomiudvalget
Punkt 35 Helhedsplanudvalget - § 17 stk. 4
Sagsresumé
Byrådet skal beslutte om der fortsat skal være et Helhedsplanudvalg. Og i bekræftende fald skal funktionsperioden fastsættes, ligesom der skal der udpeges medlemmer til udvalget.
Sagsbeskrivelse:
Ved konstitueringen i 2017 blev det besluttet at nedsætte et Helhedsplanudvalg under Økonomiudvalget. Udvalget blev nedsat med 3 medlemmer, der skal arbejde med helhedsplanen og komme med forslag til, hvordan kommunens udsatte boligområder sikres en større social mobilitet.
Udvalget blev nedsat for en periode på 2 år, hvorfor der nu skal tages stilling til om udvalget skal fortsætte og i givet fald i hvilken form.
Økonomiske konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Funktionsperioden for et § 17 stk. 4-udvalg kan ikke gå ud over det nedsættende Byråds funktionsperiode.
Indstillinger
Økonomi og Personale indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at
- Beslutte om der skal nedsættes et Helhedsplanudvalg som § 17 stk. 4-udvalg.
- Hvem der skal være medlemmer af udvalget.
- Funktionsperioden for udvalget.
Beslutning i Økonomiudvalget den 02-03-2020
Økonomiudvalget anbefaler sagen og anbefaler at følgende udpeges:
- Turan Savas som formand
- Tina Horne
- Peder Tind
Økonomiudvalget anbefaler videre at forslag til eksterne repræsentanter, kommissorium og funktionsperiode udarbejdes frem mod næste byrådsmøde.
Beslutning i Byrådet den 02-03-2020
Godkendt som indstillet af Økonomiudvalget
Punkt 36 Veteranudvalget - § 17 stk. 4
Sagsresumé
Byrådet skal jf. budget 2020, nedsætte et Veteranudvalg efter § 17 stk. 4. Herudover skal der udpeges medlemmer hertil.
Sagsbeskrivelse:
Der skal nedsættes et Veteranudvalg efter § 17 stk. 4 jf. budget 2020. Udvalget skal blandt andet udarbejde en veteranpolitik for kommunen.
Økonomiske konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Funktionsperioden for et § 17 stk. 4-udvalg kan ikke gå ud over det nedsættende Byråds funktionsperiode.
Jf. styrelsesvedtægten for Fredericia Kommune § 18 stk. 2, henhører veteranområdet under den umiddelbare forvaltningen af Social- og Beskæftigelsesudvalget, hvorfor det anbefales at Veteranudvalget nedsættes under dette udvalg. Dog skal det bemærkes, at der er en ændring af styrelsesvedtægten undervejs på næstkommende ordinære Byrådsmøde. I den nye styrelsesvedtægt foreslås det, at veteranområdet fremadrettet flyttes til Økonomiudvalgets område,
Indstillinger
Økonomi og Personale indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at
- Beslutte under hvilket stående udvalg Veteranudvalget nedsættes.
- Hvem der skal være medlemmer af udvalget.
- Funktionsperioden for udvalget.
Beslutning i Økonomiudvalget den 02-03-2020
Økonomiudvalget anbefaler en præcisering, så Veteranudvalget nedsættes på næste byrådsmøde. Økonomiudvalget anbefaler videre at Veteranudvalget får reference til Økonomiudvalget, og at kommissorium for udvalget udarbejdes frem mod næste byrådsmøde, herunder også udvalgets funktionsperiode.
Beslutning i Byrådet den 02-03-2020
Godkendt som indstillet af Økonomiudvalget
Punkt 37 Handicaprådet - udpegning af stedfortræder
Sagsresumé
Flemming Brandt Olesen har meddelt, at han udtræder af handicaprådet. Stedfortræder Susanne Eilersen indtræder i dennes sted. Der skal derfor udpeges en ny stedfortræder for Susanne Eilersen.
Sagsbeskrivelse:
Handicaprådet rådgiver Byrådet i handicappolitiske spørgsmål og kan behandle lokalpolitiske spørgsmål, som har betydning for mennesker med handicap. Derudover kan handicaprådet tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til initiativer. Handicaprådet kan afgive en årlig beretning eller på anden måde give Byrådet en årlig orientering om rådets arbejde og virke.
Handicaprådet består af fem medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) og fem medlemmer udpeget af Byrådet. Der udpeges en stedfortræder for hvert medlem af rådet, som deltager i rådets møder ved det ordinære medlems forfald og indtræder i rådet ved medlemmets udtræden.
Økonomiske konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Vurdering
De 5 medlemmer der udpeges af Byrådet, skal være medlem af Byrådet, ansat i kommunen, ansat i selvejende institutioner eller ansat hos andre private leverandører, som udfører relevante opgaver for kommunen.
Indstillinger
Økonomi og Personale indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at udpege en stedfortræder for Susanne Eilersen. Den der udpeges skal være medlem af Byrådet, ansat i kommunen, ansat i selvejende institutioner eller ansat hos andre private leverandører, som udfører relevante opgaver for kommunen.
Beslutning i Økonomiudvalget den 02-03-2020
Økonomiudvalget anbefaler at Byrådet udpeger Inger Nielsen som stedfortræder for Susanne Eilersen.
Beslutning i Byrådet den 02-03-2020
Godkendt som indstillet af Økonomiudvalget
Punkt 38 Justering af udvalgsmedlemmers udvalgsposter
Sagsresumé
Der skal udpeges nye medlemmer til et eller flere stående udvalg.
Sagsbeskrivelse:
Der er enkelte medlemmer der udtræder af et eller flere af de stående udvalg. Som konsekvens heraf skal Byrådet udpege nye medlemmer til udvalgene, jf. styrelseslovens § 17. stk. 1.
Økonomiske konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Indstillinger
Økonomi og Personale indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at Byrådet udpeger nye medlemmer til de stående udvalg, hvorfra der udtråder medlemmer.
Beslutning i Økonomiudvalget den 02-03-2020
Økonomiudvalget anbefaler for
Senior- og Handicapudvalget, at
• Susanne Mørch udtræder
• Anette Hyre-Jensen udtræder
• Lars Ejby indtræder som formand
• Søren Larsen indtræder
Social- og Beskæftigelsesudvalget, at
• Søren Larsen udtræder og afgiver næstformandsposten til John Nyborg
• Anette Hyre-Jensen indtræder
Kultur- og Idrætsudvalget, at
• Lars Ejby udtræder
• Bente Ankersen udtræder
• Susanne Mørch indtræder som formand
• Søren Larsen indtræder
Sundhedsudvalget, at
• Anette Hyre-Jensen udtræder
• Bente Ankersen indtræder
Miljø- og Teknikudvalget, at
• John Nyborg overdrager næstformandsposten Lise Nielson. John Nyborg fortsætter som udvalgsmedlem
Uddannelsesudvalget, at
• Søren Larsen udtræder
• Ole Steen Hansen indtræder
By- og Planudvalget, at
• Ole Steen Hansen udtræder
• Søren Larsen indtræder
Beslutning i Byrådet den 02-03-2020
Godkendt som indstillet af Økonomiudvalget
Punkt 39 Udtræden af og nyudpegning til bestyrelsen i TVIS
Sagsresumé
Jacob Bjerregaard og Steen Wrist Ørts ønsker at udtræde af bestyrelsen for TVIS og der skal derfor udpeges nye medlemmer af bestyrelsen og stedfortrædere for disse.
Sagsbeskrivelse:
På Byrådets konstituerende møde den 11. december 2017 udpegede Byrådet følgende, blandt byrådets medlemmer, til bestyrelsen for TVIS:
Jacob Bjerregaard med Bente Ankersen som stedfortræder.
Steen Wrist Ørst med Søren Larsen som stedfortræder.
Jacob Bjerregaard og Steen Wrist Ørst ønsker at udtræde af bestyrelsen for TVIS og der skal derfor udpeges nye medlemmer af bestyrelsen og stedfortrædere for disse.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Vurdering
Ingen.
Indstillinger
Økonomi og Personale indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at der blandt Byrådets medlemmer, udpeges to nye medlemmer til bestyrelsen for TVIS samt stedfortrædere for disse.
Beslutning i Økonomiudvalget den 02-03-2020
Økonomiudvalget anbefaler at
- Søren Larsen udpeges – med Jacob Bjerregaard som stedfortræder
- Bente Ankersen udpeges – med Steen Ørts som stedfortræder
Beslutning i Byrådet den 02-03-2020
Godkendt som indstillet af Økonomiudvalget
Punkt 40 Udmøntning af midler til mere pædagogisk personale
Sagsresumé
I finansloven for 2020 blev der afsat midler til mere pædagogisk personale rundt om i landets daginstitutioner. På denne baggrund besluttede forligspartierne i Fredericia Kommune med budgettet for 2020, at der skulle forelægge en politisk drøftelse om fordelingen af midlerne, når det nærmere beløb var fastlagt. Dette forhandles af Økonomiudvalget d. 28. februar, og forhandlingsresultatet vil foreligge på mødet. Det indstilles derfor, at forhandlingsresultatet godkendes.
Sagsbeskrivelse:
Med finansloven for 2020 af d. 2. december 2019, blev der afsat 500 millioner kr. til mere pædagogisk personale i landets daginstitutioner. Ved budgetvedtagelsen for 2020 var det nærmere beløb for Fredericia Kommune ikke kendt, hvorfor forligspartierne bag budgettet for 2020 besluttede, at sætte sig sammen efterfølgende for at drøfte, hvordan daginstitutionerne i Fredericia Kommune kan styrkes.
Børne- og Undervisningsministeriet har nu offentliggjort fordelingen af midlerne, hvilket de har udregnet på baggrund af det skønnede børnetal i 0-5 års alderen. Dette giver Fredericia Kommune en andel på 4,2 mio. kr. Midlerne skal bruges på løn- og personaleudgifter i kommunale og selvejende institutioner, samt andre udgifter forbundet med ansættelse af personale som f.eks. overhead.
Økonomiudvalget afholder forhandlinger omkring fordelingen af midler d. 28. februar, og der vil derfor foreligge et forhandlingsresultatet til mødet.
Økonomiske konsekvenser
Ingen. Midlerne ligger ud over det vedtagne budget og påvirker ikke servicerammen. Ydermere skal det bemærkes, at da midlerne er at betragte som puljemidler fra Børne- og Undervisningsministeriet, påvirker de hverken forældrebetalingen eller tilskuddet til private institutioner.
Kassevirkningen og den bevillingsmæssige oversigt er beskrevet i tabellen nedenfor.
Tekst | TB 2020 |
Puljemidler til mere pædagogisk personale fra Børne- og Undervisningsministeriet | -4,200 |
Udmøntning af midler til daginstitutioner til ansættelse af mere pædagogisk personale | 4,200 |
|
|
I alt (- = kasseindlæg/ | 0,000 |
Vurdering
Se sagsbeskrivelsen.
Indstillinger
Økonomi og Personale indstiller at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet:
- At forhandlingsresultatet godkendes og udmøntningen af midlerne iværksættes
Beslutning i Økonomiudvalget den 02-03-2020
Anbefales, idet
• Forligspartierne er enige om, at udmøntningen af Fredericia Kommunes andel af finanslovsmidler til daginstitutioner fordeles efter børnetal. Midlerne fordeles på institutionsniveau og ud fra den nuværende fordelingsnøgle til personale (70/30).
• Det er et politisk mål, at der i Fredericia arbejdes for, at der på institutionsniveau ikke er steder, hvor der er mere end 6 børn pr. voksen i børnehaven og mere end 3 børn pr. voksen i vuggestuer (0-2 år).
Beslutning i Byrådet den 02-03-2020
Godkendt som indstillet af Økonomiudvalget