Unik natur
I skoven på Trelde Næs samt i Trelde Skovene findes en høj biodiversitet og mange sjældne arter inden for flora og fauna. Særligt skovenes alder og de geologiske forhold i området betyder, at mange dyr og planter trives her. Du kan læse mere om områdets natur og arter her.
Geologi og fossiler
Trelde Næs er udpeget som nationalt geologisk interesseområde, og blev optaget i Danmarks Naturkanon 2018. I de over 30 meter høje lerskrænter på nordsiden ud mod Vejle Fjord, kan man se tydelige aflejringer, som bl.a. viser hele tre istider og mellemistiden Holsten, der kortvarigt bremsede ismassernes fremmarch for 400.000 år siden. Lillebæltsområdet, som det ser ud i dag, er dannet af flere forskellige randmoræner, hvoraf det ældste stammer helt tilbage fra den sene del af Weichsel for 22-25.000 år siden. Disse aflejringer ligger ovenpå de ældre aflejringer fra tidligere istider. På grund af skiftende varme- og kuldeperioder, er området flere gange blevet dækket af is, og har været udsat for isfremstød fra gletscherne fra nord og øst. Det er især Lillebælt-gletscheren som har formet området.
Isen har skubbet jorden op i bunker foran sig og foldet de geologiske lag op. Langs skrænterne, bla. i den sydlige del af Trelde, kan man fx se hvordan lagene ligger som i bølger langs profilen. Dette skyldes isens bevægelse ned over området. Samtidig består skrænterne nogle steder af smeltevandsaflejringer, altså aflejringer af sand og andet materiale som isen har bragt med sig, og som er faldet ud og aflejret af smeltevandet, når isen er smeltet bort.
Selve Lillebælt er dannet af vandet fra afsmeltningen af isen i slutningen af sidste istid for 10.000 år siden.
De ældste aflejringer på Trelde næs kan dateres mellem 50 og 23 millioner år tilbage, og derfor er Trelde Næs også et godt sted at gå på fossiljagt. Disse aflejringer dominerer langs sydsiden ud til Lillebælt. Der sker jævnligt udskridninger og udvaskning af leret i skrænterne, og det er bla. derfor mængden af fossiler er så god som den er. De mest almindelige fossiler er krabber, hajtænder og hajryghvirvler som kan findes mellem stenene langs kysten.
De gamle aflejringer består af Lillebælt-ler, som er afsat på havbunden af et cirka 500 meter dybt hav i midten af perioden Eocæn (54-37 millioner år siden) og er dermed cirka 50-45 millioner år gammelt. Derudover er der visse steder aflejringer af Brejning-ler som stammer fra den sene Oligocæn/tidlige Miocæn og er cirka 30-17 millioner år gammelt. Fra disse leraflejringer kendes der fossiler af krabber, hajer og fisk. Der er dog også fundet fossiler af hvaler i Brejningleret mellem Brejning og Bøgeskov ved Vejle Fjord, og fra Lillebæltleret udvaskes sommetider fossiler af skildpadder og fugle.
Kanonstilling
Under Anden Verdenskrig fra 1940-45 blev Trelde Næs overtaget af den tyske værnemagt. På den sydlige kyst ud mod Lillebælt anlagde de en kanonstilling, som stadig kan ses i dag.
Danmarks Naturkanon
Danmarks Naturkanon består af 15 unikke naturområder på tværs af landet. De 15 særlige naturperler er udvalgt af et fagligt ekspertpanel.
Områderne blev valgt ud fra 1671 forslag indstillet af borgere fra hele landet.
Trelde Næs er optaget i Danmarks Naturkanon fordi området rummer enestående biodiversitet samt unik og varieret natur.
Kulturhistorie
Næssets kulturhistorie går langt tilbage og området har været beboet siden oldtiden. Siden middelalderen har der eksisteret historier og myter om Trelde Næs, bl.a. myten om Næssekongen grev Trolle, sørøveren Ejnar Thrane og historier om kongers jagtbesøg i Treldeskovene.
I middelalderen var egnen hjemsted for bønder som levede af både landbrug og fiskeri. Trelde Næs var særligt kendt for sit enestående og lukrative sildefiskeri. Indtægterne fra sildefiskeriet førte til stridigheder mellem de nærtliggende herremænd. Da sildefiskeriet døde ud, var der kun fæstegårdene tilbage på næsset.
I 1657 kom svenske soldater til området og brændte de lokale gårde ned, men inden da var bønderne flygtet ind i skoven, hvor de boede i huler i mere end et år. Her overlevede de den isvinter, som gjorde det muligt for svenskerne at krydse Lillebælt og Storebælt i 1657-1658.
Op gennem 1900-tallet har Trelde Næs været ejet af flere markante personligheder, som har præget næssets historie.
Besøg også Fredericia Museernes hjemmeside for flere detaljer om Trelde Næs’ spændende kulturhistorie.
Harald Plum
I 1919 købte storkøbmand og direktør for Det Transatlantiske Selskab i København, Harald Plum (1881-1929), Trelde Næs. Under Første Verdenskrig blev han meget velhavende som en af de såkaldte gullaschbaroner. Plum opførte Troldehuset i 1919, og anlagde 15 høfder for at beskytte de gamle træer yderst på næsset. Han byggede desuden et savværk og en lille bådebro.
I starten af 1920’erne blev Trelde Næs brugt til ferieophold for Plums ansatte. Senere lavede han et badepensionat og en sommerrestaurant, som var åbent for offentligheden.
Plums selskab gik konkurs i 1922. Harald Plum kom ud af konkursen relativt uskadt, men i de følgende år blev han anklaget for bedrageri, falsk regnskabsaflæggelse og udstedelse af falske obligationer. I 1929 døde han på sin private ø, Thorø. Herefter blev Trelde Næs solgt. I skovkanten ved Trelde Næs strand står en mindesten for Harald Plum.
Ane Ryholt
I 1930 blev Trelde Næs købt af Ane Ryholt (1883-1968) som også blev kendt som Næssedronningen. Ane Ryholt var en særlig karakter, som værnede meget om sit privatliv og lukkede Trelde Næs for offentligheden. Efter sigende kunne hun finde på, at jage uvedkommende væk – og ind imellem med et jagtgevær i hånden. Andre kilder beskriver hende som en venlig dame, når blot hendes privatliv blev respekteret. Ane Ryholt drev en række succesfulde restaurationsvirksomheder i København og brugte Trelde Næs som sommerbolig. Senere flyttede hun permanent til Trelde Næs, hvor hun boede alene resten af sit liv. Hun havde solgt næsset nogle år før, men betinget salget af, at hun kunne få lov at blive til sin død. Året efter rejstes en buste af Ane Ryholt på stedet og hendes urne er begravet nedenunder. Trelde Næs har været ejet af Fredericia Kommune siden 1966.
Trelde Næs Fyr
Yderst på Trelde Næs opførtes et fyr i 1916. Det oprindelige fyr var 5 meter højt og blev udført i træ og var en båke – altså et sømærke på land. Fyret har været genopbygget flere gange gennem tiden bl.a. fordi kystlinjen har forandret sig løbende grundet erosion. Det nuværende fyr er fra 1990 og 21 m højt.