6. Juli-dagene i Fredericia: Markeringen af Slaget ved Fredericia 1849
Hvert år siden 1850 har Fredericia markeret det sejrrige udfald fra Fredericia den 6. juli 1849. Således også i år, og nu kan du finde hele programmet for Fæstningsdagene herunder!
Den traditionsrige markering af 6. Juli-Dagene
Gennem generationer har markeringen af Slaget ved Fredericia i 1849 samlet folk, og i år er ingen undtagelse. I årets program kan man naturligvis finde alle de begivenheder, der udgør kernen af markeringen af 6. Juli-Dagene. Nemlig fakkeltoget den 5. juli om aftenen, kanonsaluteringen næste morgen, flaghejsningen, kranse- og blomsterlægning og den imponerende processionen, der går gennem byens gader.
Men i år er der ekstra fokus på at få endnu flere aktiviteter børnefamilier. Derfor kan man blandt andet gå til børnejazz den 6. juli efter kanonsaluteringen, få genfortalt historien om slaget i 1849 i børnehøjde, man gå med nattevægterne rundt i byen og høre dem fortælle anekdoter fra tiden omkring år 1849, deltage i kreaworkshops på Fredericia Bibliotek, opleve Sigurd Barret fortælle Fredericias unikke historie og meget meget mere.
En af traditionerne omkring markeringen af 6. Juli-Dagene er talerne, der finder sted ved både Krigergraven, på Landsoldatpladsen og fra balkonen på Meldahls Rådhus.
Talerne ved 6. Juli-Dagene 2026 offentliggøres snarest!
Fredericias helt unikke historie har en særlig betydning for fortællingen om Danmarks frihed og militærhistorie. Og hvert år den 5. og 6. juli markeres Fredericias rolle i Danmarkshistorien.
For mange generationer siden ændrede Slaget ved Fredericia den 5. og 6. juli 1849 på Danmarkshistoriens gang. Soldaternes udfald fra byens porte vendte krigslykke, og i dag står 6. Juli-Dagene som symbol på vores urokkelige vilje til at forsvare vores frihed og fællesskab.
Når fredericianerne mindes Slaget om Fredericia er det både med en følelse af sorg over og respekt for de faldne og en glæde over sejren.
Den 5. juli om aftenen er der fakkeltog gennem byen for at mindes de faldne, og traditionen tro lægges der blomster ved enten Krigergraven eller statuen af Landsoldaten, der er verdens første mindesmærke over den almindelige soldat.
Den 6. juli er hovedsageligt en glædens dag, hvor sejren fejres. Fredericia er iklædt rødt og hvidt, og byen vækkes af kanonsalutering fra volden klokken 6.30. Klokken 11 begynder processionen, hvor soldater fra garnisonen mindes deres forgængeres mod og offervilje.
Første halvdel af processionen er en sørgemarch for de faldne, mens anden halvdel er en sejrsmarch med ”vajende faner og klingende spil”. Undervejs er der sange og taler.
Der var borgerkrig i Danmark, idet fyrstendømmerne Slesvig og Holsten ønskede at løsrive sig for at blive en del af det tyske forbund. Slesvig-holstenerne hentede støtte hos kongen af Preussen og i den tyske forbundshær.
I forsommeren 1849 havde slesvig-holstenerne i flere måneder belejret fæstningsbyen, da den danske overkommando besluttede at samle den størst mulige styrke bag Fredericias volde for at angribe de fjendtlige styrker, der lå omkring byen. Tropperne blev i nattens mulm og mørke smuglet ind i byen og bl.a. sejlet over fra Fyn. Stemmer fra den tid fortæller, at der blev strøet halm i gaderne, så fjenden på den anden side af voldene ikke kunne høre, hvor mange soldater og heste der efterhånden befandt sig inde i fæstningen.
Tidligt om morgenen den 6. juli 1849 blev der udkæmpet et blodigt slag om Fredericia. Aftenen før juli forberedte man angrebet, og lidt efter midnat rykkede soldaterne ud. Det var en hård kamp, men det lykkedes den danske hær at slå fjenden tilbage og på flugt. I fæstningen var der ca. 24.000 danske soldater, og heraf skulle de 19.000 i kamp. Fjenden rådede over ca. 14.000 mand. De danske tab var på ca. 1.850 faldne og sårede. Krigergraven i Kongensgade i Fredericia taler sit tavse sprog med navnene på ca. 500 faldne fra før og under slaget.
Oplev stemningen fra markeringen af Slaget ved Fredericia 1849
