Når tanker om krop og mad fylder for meget

Samtaler og lettere behandling for familier med børn og unge (10-17 år)

Vi tilbyder et STIME-forløb til familier med børn og unge i alderen 10-17 år, hvor tanker om krop og mad fylder for meget. Formålet med forløbet er at støtte familien i en sund udvikling og forebygge, at barnets/den unges udfordringer udvikler sig til en spiseforstyrrelse.

Fokus i behandlingen
Familiens udfordringer og oplevelser er udgangspunktet for samtalerne, der overordnet handler om, at:

  • Familien får en forståelse af, hvad et øget fokus på krop og mad kan have af betydning for barnets/den unges udvikling og trivsel.
  • Familien får hjælp til i fællesskab at skabe udvikling henimod et naturligt forhold til krop og mad.
  • Familien bliver klædt på til at fortsætte arbejdet på egen hånd, når forløbet slutter.

Forløbet afhænger af barnets alder:

  • Forældresamtaler for børn 10 til 12 år
  • Familiesamtaler for unge 13 til 17 år

Kontakt

HÅB ved PPR

Ring til os

25 51 27 61

Du kan booke tid til en aftale her
(telefonisk forsamtale, informationsmøde eller Få styr på angsten)
www.onlinebooking.prod.workforce-planner.dk

Telefontider

Torsdag
8.00-9.00 og 13.00-15.00