Ledsagelse af børn og unge under 18 år
Ledsageordningen har til formål at give børn og unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne mulighed for at deltage i selvvalgte aktiviteter uden for hjemmet, uden altid at skulle bede deres forældre om hjælp.
Ordningen skal medvirke til, at børn og unge med funktionsnedsættelser får øgede muligheder for at leve et ungdomsliv på lige fod med andre børn og unge, og at børnene og de unge bliver mere selvstændige og uafhængige af hjælp fra deres forældre.