Dyr og planter

Her finder du informationer om dyr, planter og insekter som er invasive, skadevoldende, fredede eller på anden måde kan give anledning til spørgsmål.
Læs mere om hvad du selv kan stille op, og hvad kommunen gør.

Japansk pileurt

Invasive planter

Invasive planter kan sprede sig hurtigt og fortrænge de hjemmehørende arter, som er vigtige for biodiversiteten. Derfor arbejder Fredericia Kommune med at forebygge og bekæmpe invasive arter i naturen.

 

For alle invasive plantearter gælder, at de skal bortskaffes til den særlige fraktion Rest efter sortering på kommunens genbrugsplads, så de ikke bliver spredt. Ved bygge- og anlægsprojekter, hvor der opstår behov for at flytte jord, der indeholder invasive frø- og plantedele, er det vigtigt at behandle jorden korrekt. Se evt. Miljøstyrelsens vejledning om håndtering af jord med invasive planter. 

 

Du kan også hjælpe ved at holde øje med invasive planter på din egen grund og undgå at sprede dem videre.

De mest almindelige invasive planter

Engbrandbæger

Øvrige planter

Fredericia Kommune modtager jævnligt henvendelser om planter, som kan være giftige, brede sig kraftigt eller være uønskede i haver og naturområder. Det gælder blandt andet engbrandbæger og tidsler. 

 

Disse planter er en naturlig del af den danske flora og betragtes ikke som invasive arter.

 

Nogle kan dog være problematiske i bestemte sammenhænge, for eksempel på landbrugsarealer, i folde med græssende dyr eller på arealer, hvor de breder sig meget. Derfor kan der i nogle tilfælde være behov for pleje eller bekæmpelse. 

Planter, som ofte giver anledning til spørgsmål

Brun rotte

Skadedyr

Skadedyr betegner dyr, som spreder sygdomme eller skader bygninger og miljø og kan være til gene for både borgere, virksomheder og naturen. Det kan for eksempel være rotter, måger, råger og duer eller andre dyr, som skaber problemer på ejendomme eller i grønne områder.  

 

Fredericia Kommune vejleder om forebyggelse og håndtering af skadedyr og har særlige myndighedsopgaver i forhold til blandt andet rottebekæmpelse.

 

Hvis du oplever problemer med skadedyr, kan du finde information om forebyggelse, anmeldelse og bekæmpelse nedenfor.  

Skadedyr, som oftest giver anledning til spørgsmål

Invasive dyr

Invasive dyr kan true den lokale natur ved at fortrænge hjemmehørende arter og forstyrre den naturlige balance.

 

Fredericia Kommune arbejder for at forebygge og begrænse spredningen af invasive arter for at beskytte biodiversiteten. Du kan hjælpe ved ikke at udsætte dyr i naturen og ved at indberette fund af invasive arter.

 

Kommunen gør en særlig indsats over for mårhunde. 

Invasive dyr, som oftest giver anledning til spørgsmål

Havørn. Foto: Poul Urbrand

Fredede dyr

Mange dyrearter i Danmark er fredede eller særligt beskyttede for at bevare biodiversiteten.

Det gælder blandt andet flagermus, odder, markfirben, padder og en lang række fuglearter.

 

Fredningen betyder, at dyrene ikke må indfanges, dræbes eller unødigt forstyrres, og at deres yngle- og rasteområder skal beskyttes.

Vis derfor altid hensyn til dyrelivet, når du færdes i naturen.

sæl

Øvrige dyr, der kan give anledning til spørgsmål

Nedenfor kan du finde information om de dyr- og insekter, som ofte kan give anledning til spørgsmål selvom de ikke nødvendigvis er fredede eller kan betegnes som hverken invasive eller skadevoldende arter. 

Giv et praj appen

Giv et praj

I appen Giv et praj - Fredericia Kommune, kan du fortælle os hvis der f.eks. er huller i vejen, fejl på skilte eller hvis du støder på invasive arter som kæmpebjørneklo og pileurt.

Når du indberetter via Giv et praj, hjælper du os med at finde frem til de steder, hvor der er behov for en indsats. 

Det er ikke alt vi som kommune kan gøre noget ved, men får du dit praj afvist, kan du læse begrundelsen i appen. 

 

Her kan du hente app'en til android

Her kan du hente app'en til iPhone

genkend arter

Genkend arterne

Nogle dyr og planter kan være lette at forveksle, og det kan ind imellem være svært at vide sig sikker. 

Hvis du har et billede af det dyr eller den plante du er i tvivl om, kan du prøve billedgenkendelsesværktøjerne i følgende apps: 

 

Arters feltapp

 

iNaturalist