Dyr og planter

Regler for bekæmpelse:

• Kommunen er forpligtet til at bekæmpe kæmpe-bjørneklo på offentlige arealer
• Som grundejer er du også forpligtet til at bekæmpe kæmpe-bjørneklo på din ejendom
• Opgravet plantemateriale må ikke blandes med almindeligt haveaffald. Kæmpe-bjørneklo kommes i en plasticsæk og afleveres til "rest efter sortering" på genbrugspladsen. 
• Kæmpe-bjørneklo skal bekæmpes hvert år inden den 1. juli.
• Inden 1. september skal effekten af den første bekæmpelse kontrolleres - fjern eventuel genvækst.
• Bekæmpelsen skal være så effektiv, at den enkelte plante dør. Planten må ikke blomstre og danne frø. 
• Undlader du at bekæmpe kæmpe-bjørneklo på din ejendom, har kommunen ret til at bekæmpe planten på privat grund for grundejers regning.

Sådan bekæmper du bjørneklo:

Den anbefalede bekæmpelsesmetode er opgravning. 
Husk at bruge handsker og dække huden til. Plantesaften er giftig og kan gøre huden ekstremt følsom over for sollys med forbrændinger til følge. Vær derfor omhyggelig med at undgå hudkontakt med planten. 
Planteresterne ikke må blandes med almindeligt haveaffald. Se ovenfor. 

Hvis du ser kæmpe-bjørneklo i naturen:

Kommer du forbi kæmpe-bjørneklo i naturen kan du tippe kommunen om planternes placering ved at indberette dem.

Vær dog opmærksom på forvekslingsmuligheder: Kæmpe-bjørneklo kan ligne flere andre skærmplanter, f.eks. almindelig bjørneklo, som er en hjemmehørende art. 
Der er flere tydelige forskelle, du kan kigge efter: 
Kæmpe-bjørneklo er langt større med en tyk, rødplettet stængel og meget store blade.
Almindelig bjørneklo har tydeligt spinklere blade, som ikke har så skarpe bladtænder. 

Indberet kæmpebjørneklo her

Hvad er kæmpe-bjørneklo?

Kæmpe-bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) er en invasiv art, som er et problem i den danske natur fordi den fortrænger andre planter og derved ødelægger naturen. Den er desuden giftig at røre ved og kan gøre rekreative områder utilgængelige for mennesker, hvis den får lov at sprede sig.

Kæmpe-bjørneklo er en skærmplante, som kan blive to-fem meter høj. Stænglen kan blive op til ti cm i diameter og er furet og håret - ofte med rødlige pletter. Den har store takkede blade og de store blomsterskærme er hvide. 

Find mere information:

Du kan læse mere om kæmpe-bjørneklo og bekæmpelse hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo
  

Bekæmpelse: 

• Hverken kommunen eller private lodsejere er forpligtet til at bekæmpe pileurterne
• Pileurterne er kraftigtvoksende, invasive arter og det anbefales, at man forsøger at bekæmpe dem

Bekæmpelse bør starte tidligt om foråret. Den bedste metode er konstant nedskæring i et par år eller gentagen slåning. Man kan også forsøge opgravning, men selv de mindste rester af rodnet kan skyde på ny.

Afgræsning med fx får er en alternativ og effektiv måde at holde pileurt nede. 

Om Japan-, hybrid- og kæmpe-pileurt:

Japan pileurt (Reynoutria japonica), hybrid pileurt og kæmpe-pileurt har de seneste år spredt sig voldsomt i den danske natur – også i Fredericia kommune. Planterne er invasive arter, hvilket betyder, at de ikke hører naturligt hjemme i Danmark. 

Japan-pileurt har en kraftig vækst og danner meterhøje, tætte og skyggefulde bevoksninger, hvor næsten ingen andre planter eller dyr kan trives. 

Kæmpe-pileurt (Fallopia sachalinensis) minder meget om japan-pileurt, men er mindre udbredt og også lidt nemmere at bekæmpe, da den ikke tåler hyppig slåning. Hybrid pileurt (Reynoutria x bohemica) er en krydsning mellem japan- og kæmpe-pileurt. 

Hvis du ser pileurt i naturen: 

Fredericia Kommune vil gerne have din hjælp til at registrere, hvor pileurten vokser for at skabe et overblik over forekomsten.

Indberet pileurt her

Find mere information: 

Læs mere om, hvordan du bekæmper pileurt her:

Link til miljøstyrelsens hjemmeside om bekæmpelse af pileurt

Bekæmpelse: 

• Hverken kommunen eller private lodsejere er forpligtet til at bekæmpe rynket rose
• Det anbefales at bekæmpe planten
• Det er forbudt at plante, handle eller udveksle rynket rose
• Eksisterende planter må blive stående, så længe man sørger for, at de ikke spreder sig ud i naturen
   

Rynket rose er svær at bekæmpe. Når planten skal fjernes, skal hele plantens rodnet og jordstængler graves op.

Afgræsning er også en mulighed - men kun geder græsser kraftigt nok til at holde rynket rose nede. 

Om rynket rose:

Rynket rose (Rosa rugosa) er også kendt som hybenrose. Mange tror, at rynket rose hører til i den danske natur. Men faktisk er det en invasiv plante, som udkonkurrerer den naturlige vegetation, særligt i strand- og klitlandskaber, hvor den er meget udbredt. 

Rynket rose sætter mange rodskud og danner et tæt krat, hvor der ikke levnes plads til andre planter. Det medfører også nedgang i en alsidig fauna, fordi dyr og insekter forsvinder i takt med, at deres værts- og fødeplanter udkonkurreres.  

Rynket rose er nem at genkende med sine lyserøde eller hvide blomster og store, orangerøde hyben. Dens blade er rynkede, grønne og læderagtige på oversiden, og grenene har tætte børster/torne. 

Find mere information: 

Læs mere om rynket rose hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

Bekæmpelse: 

• Hverken kommunen eller private lodsejere er forpligtet til at bekæmpe lupin
• Lupin er relativt nem at bekæmpe ved oprykning med rod eller gentagen slåning.
• Lupin hører ikke til i den danske natur, så pluk endelig en buket med hjem, hvis du ser dem. 

Om Lupin:

Lupin (Lupinus polyphyllus) er også kendt under navnet mangebladet lupin. 

Lupin er invasiv og vokser bl.a. i grøftekanter. Planten påvirker sine omgivelser negativt og forringer vilkårene for både planter og en række insekter, herunder sommerfugle. 

Lupin kan kendes på sine høje stængler og store, aflange blomsterstande med blomsterhovedet i farverne lilla, hvid, blå og pink. Mange synes, at planten er flot og plukker den til buketter.

Find mere information: 

Læs mere om lupin hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

Bekæmpelse: 

• Hverken kommunen eller private lodsejere er forpligtet til at bekæmpe gyldenris
• Canadisk og sildig gyldenris spreder sig kraftigt - det anbefales at bekæmpe dem for at beskytte de øvrige naturværdier 
• Gentagen slåning og opgravning af planten med rødder er effektive metoder til bekæmpelse af planterne. 

Om gyldenris:

Der findes flere typer af gyldenris. Canadisk gyldenris (Solidago canadensis) og sildig gyldenris (Solidago gigantea) spreder sig ganske effektivt og etablerer tætte bestande som udkonkurrerer hjemmehørende arter. 

De invasive arter af gyldenris kan forveksles med den hjemmehørende almindelig gyldenris. Dog er alm. gyldenris ofte lavere og med blomster, der sidder på oprette grene. Canadisk gyldenris bliver op til 150 cm høj og har gule blomsterstande. 

Find mere information: 

Læs mere om de invasive gyldenris-arter og bekæmpelsesmetoder hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

Hvad er Engbrandbæger?

Engbrandbæger (Jacobaea vulgaris) er en flerårig urt, hvis blomster bestøves af pollensamlende insekter. Den er værtsplante for mange forskellige insekter og bl.a. også for larverne af sommerfuglen ’blodplet’. Engbrandbæger er almindelig i næsten hele landet og er en ikke-invasiv, hjemmehørende art. Derfor er der ikke noget krav om, at planten skal bekæmpes.

Planten har giftige indholdsstoffer, der kan skade leveren hos græssende dyr, især heste, og er også mistænkt for at have kræftfremkaldende egenskaber, hos de dyr, der æder planten.

Kreaturerne undgår den dog i vid udstrækning ved græsning, hvor den sjældent udgør noget reelt problem. Men hø med engbrandbæger, dvs. med den tørrede plante, er uanvendeligt og kan give forgiftningssymptomer hos dyrene.

Planten indeholder en plantesaft, der ved berøring kan give allergiske reaktioner eller gøre huden mere følsom over for sollys.

Hvad er ukrudt? 

Ukrudt er egentlig bare planter, der vokser på steder, hvor de er uønskede. 
De planter vi betegner som ukrudt er typisk vilde planter, som spreder sig af sig selv - f.eks. mælkebøtter, tidsler, brændenælder og skvalderkål.

Selvom de kan være uønskede i haven, spiller ukrudtsplanterne en vigtig rolle i naturen. Mange af dem er gode fødekilder for bier og andre insekter. Ukrudtsplanterne bidrager også positivt i naturen ved at dække bar jord, hvilket beskytter jorden mod erosion og udtørring og skaber levesteder for insekter. 

Om en plante er ukrudt afhænger altså dels af øjnene der ser og dels hvor planten befinder sig. 

Grundejernes forpligtelser

I byer og bymæssige bebyggelser er ejere af ejendomme, der grænser til offentlig vej eller sti, pålagt at renholde fortov og sti. Dette omfatter pligt til at fjerne ukrudt, at feje asfalterede, brolagte, flisebelagte eller på anden måde overfladebehandlede færdselsarealer, at fjerne affald og andet, der er særlig forurenende eller til ulempe for færdslen, samt at renholde nedløbsriste for alt, der kan hindre vandets frie løb.

Naboens ukrudt

Dansk lovgivning indeholder ingen regler, der kan bruges, hvis du er generet af din nabos ukrudt. Du kan derfor ikke komme igennem med et krav om, at din nabo skal sørge for, at hans eller hendes ukrudt ikke vokser eller blæser ind på din grund. 

Gode råd til en sprøjtefri have

Hvert år bliver der brugt 30 tons gift mod ukrudt og skadedyr i de danske haver. Det er gift, der skadeligt for vores grundvand, miljø, natur og vores egen sundhed.

Der er flere måder man kan holde ukrudtet nede uden at anvende sprøjtemidler: 

Anlæg af nye plantebede og belægninger

• Jorden skal være helt ren, inden du planter i et nyt bed eller laver en belægning
• Undgå bar jord mellem planterne - vælg hellere en bunddækkeplante
• Undlad bede og arealer med skærver og ral
• Fuger mellem fliser skal være smalle og fyldte med fx sand

Renhold af plantebede og belægninger

• Fjern ukrudtet ofte og helst lige når det spirer frem
• Efterlad ikke ukrudtet i plantebedet eller på belægningerne
• Rodstik mælkebøtter dybt, så de ikke skyder igen
• Accepter lidt ukrudt i græsplænen
• Fej jævnligt fliser for jord og planterester

Der findes flere forskellige arter af tidsler, men det er typisk agertidsel, som giver anledning til spørgsmål. De optræder især på dyrkede, næringspåvirkede og forstyrrede jorde. Frøene spredes med vinden og rodstykker kan danne nye planter.

Agertidsel er en hjemmehørende planteart, som er en vigtig næringskilde for bestøvende insekter. 

Hvis du har rotter:

Hvis du har rotter, har du pligt til at indberette/anmelde det til kommunen via vores selvbetjeningsportal, som du finder link til nedenfor. Rotter kan være smittebærere af alvorlige sygdomme og det er vigtigt, at man får dem bekæmpet. Det er en kommunal opgave at bekæmpe rotter og opgaven udføres af Fredericia Spildevand A/S og Fredericia Kommune.

Når rotterne er fjernet, er det din pligt at sikre din ejendom mod at få rotter igen. 

• Anmeld rotter her
   

Sådan genkender du en rotte: 

Rotter og store mus kan forveksles. En af de nemmeste måder at kende en rotte er på halen: den er tyk og uden hår og bliver tyndere mod halens spids. En musehale har typisk samme tykkelse hele vejen og små hår. Rotten har også større poter og smalle ører. 

Rotter kan være brune til sorte i pelsen og have en kropslængde på op 15-30 cm + hale. 

Når du anmelder i weekend eller helligdage:

Når du anmelder rotter i weekend samt helligdage vil bekæmpelsen som udgangspunkt begynde på førstkommende hverdag. Det gælder hvis rotterne befinder sig på loftet, i kælderen, i hulmuren, i udhuse, i etageadskillelser eller lignende steder. 
Hvis rotterne er i indendørs opholdsrum med fødevarer kan Trekant Brand,  i weekender og helligdage, kontaktes inden kl. 12.00 på tlf. 7023 6061. 
Du vil, ved behov, efterfølgende blive kontaktet af en vagt for nærmere aftale. 
 

Tilsynspligtige ejendomme: 

Tilsynene udføres i perioden 1. oktober til 1. februar, og vil ske uden varsel. Tilsynet udføres med hjemmel i Bekendtgørelse nr. 1723 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, § 8. Ejendommen gennemgås ved tilsynet sammen med ejer, lejer eller repræsentant. Hvis der findes spor af rotter, igangsættes bekæmpelse på ejendommen med det samme. På ejendomme, hvor der ikke træffes nogen hjemme, vil tilgængelige udendørsarealer blive undersøgt for rottespor, og rottebekæmperen vil lægge en seddel i din postkasse om tilsynet og evt. spor af rotter.

Såfremt du ønsker at være til stede ved tilsynet eller ved spørgsmål kan Fredericia Kommune Vej & Park kontaktes på tlf.  41318727. 

Find mere information: 

• Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter
• Sådan bekæmper du mus og rotter uden gift - guide fra Miljøministeriet 
• Gode råd om skadedyr på borger.dk 
• Infoark om rottesikring
• Fuglefodring og rottesikring
• Informationsfolder om mus, rotter og mår

Er du generet af måger, råger eller duer?

Måger, råger og duer kan være til stor gene i byerne. 
De fleste mågearter er fredet i Danmark. Derfor må forebyggelsesindsatser kun ske frem til 1. april, hvorefter mågerne skal have fred til at yngle. Rågen er ligeledes fredet i henhold til EU-fuglebeskyttelsesdirektivet. Fredningen gælder også æg og unger.

Regulering af skadevoldende vildt, kræver en tilladelse fra Naturstyrelsen.
Den kan du søge online via Naturstyrelsens selvbetjeningsportal. 

Du kan henvende dig til Fredericia Kommune, hvis du har brug for hjælp med at søge tilladelse.
Se kontaktinformation nederst på siden. 

Hvad gør Fredericia Kommune?

Kommunen regulerer løbende både måger, råger og duer på kommunale ejendomme og arealer. 

Råger i kommunale skovområder reguleres fra 1/5-15/6. 

Duer reguleres løbende hele året - henvend dig til kommunen, hvis du oplever problemer med duer. Kontaktinformation finder du nederst på siden. 

Måger reguleres på kommunale bygninger - bl.a. via forebyggende indsatser inden ynglesæsonen som officielt træder i kraft 1. april. 

På private ejendomme er det grundejers opgave at regulere hvis det bliver nødvendigt. Husk de nødvendige tilladelser fra Naturstyrelsen - det er kun ejendommens ejer, der kan søge. 

Forebyggelsesmetoder og skræmmeteknikker:

Fjern foderkilder: Undlad at fodre måger, fjern spiseligt affald og sørg for at holde affaldsbeholdere lukkede.

Net: Du kan udspænde specielle net, der hindrer mågens adgang til at lande på taget. Metoden er specielt anvendelig på flade tage, men kan designes til de fleste bygninger.

Fuglepigge: Fuglepigge er stående stålpigge, der hindrer måger og duer i at lande eller bygge rede. De er gode at anvende på steder, hvor der er begrænset adgang til løbende at fjerne redemateriale - for eksempel ved skorstene. Det er vigtigt at piggene står tæt.

Wirer: Der er forskellige måder at anvende wirer af fjederstål. En simpel måde er for eksempel at trække en wire langs tagryggen på tage med hældning. Det hindrer fuglene i at bruge tagryggen som hvilested. På et fladt tag kan parallelt monterede wirer hindre mågerne i at lande. En fordel ved wirer frem for udspændte net er, at det ikke vikler mågerne ind, og at de ikke er så synlige. Også elektriske wirer, hvor fuglene får små stød kan være effektivt.

Plasticrovfugle: Virkningen er kortvarig, da mågerne hurtigt gennemskuer, at der ikke er fare på færde. Det øger effekten, hvis du jævnligt flytter ”skræmmetingesten”, eller hvis den er bevægelig.

Regulering som kræver en tilladelse:

Nedenfor finder du en række bekæmpelses- og reguleringsmetoder, som kun må udføres, hvis du har de nødvendige tilladelser. 

Søg om tilladelse hos Naturstyrelsen her

Kommunen kan hjælpe med ansøgningen, hvis du har brug for det.
Kontakt naturvejleder Bjarne Christensen på tlf. 2510 5552 eller bjarne.christensen@fredericia.dk

Løbende fjernelse af reder: Du kan forhindre mågerne i at yngle ved løbende at fjerne rederne. Dette skal gøres i februar- marts, før mågernes ynglesæson. Man skal gentage arbejdet i flere år, da måger typisk vender tilbage til tidligere redepladser. Også unger fra kolonien vil med stor sandsynlighed vende tilbage, når de efter to til fire år er blevet kønsmodne. 

Oliering/paraffinering af æg: Når æggene er lagt, kan man pensle, sprøjte eller dyppe dem i paraffinolie. Olien vil lukke porerne i æggene, så de går til. Mågen snydes til at tro, at ægget stadig er levedygtigt og vil fortsætte med at ruge. I den periode er fuglene relativt stille, og man undgår den mest aggressive periode, når ungerne er i reden. Efter 4-6 uger fordærver æggene efterhånden, og mågerne vil udstøde dem af reden. Mågerne vil herefter lægge et nyt kuld æg, og du skal derfor gentage olieringen/paraffineringen.

Dummy-æg: Man kan udskifte mågens æg med såkaldte dummy-æg, som er naturtro plastikkopier af mågeæg. Da dummy-æggene ikke fordærves, er der gode chancer for, at mågen ikke lægger et nyt kuld.
Udover at reducere støjen fra mågerne vil dummy-æg (gælder også oliering) muligvis bevirke, at kolonien går i opløsning og spreder sig, da hunnen vil søge en anden mere befrugtningsdygtig mage et andet sted. Da unger ofte vender tilbage til samme koloni for at formere sig efter 2-4 år vil det også på sigt betyde, at rekrutteringen af fugle til kolonien reduceres. Metoden har derfor god effekt, når hvis du gentager den i en årrække.

Direkte bekæmpelse af mågen: Hvis du ønsker at bekæmpe måger på din ejendom, enten via nedskydning eller fjernelse af unger og æg,  kræver det en tilladelse fra Naturstyrelsen. 
Det er kun ejendommens ejer, der kan søge. Kun personer med våbentilladelse må foretage selve nedskydningen og skydning i byområder kræver desuden særskilt tilladelse hos Sydøstjyllands Politi.

Bekæmpelse:

• Hverken kommunen eller private lodsejere er forpligtet til at bekæmpe mårhund
• Fredericia kommune samarbejder med lokale jægere om bekæmpelse af mårhund
• Det kræver jagttegn at dræbe mårhund
• Det anbefales, at du kontakter kommunen. Se kontaktinfo nedenfor. 

Hvis du ser mårhund: 

Hvis du observerer mårhund i Fredericia kommune, vil vi meget gerne have besked.
Noter gerne nøjagtigt hvor og hvornår du har set mårhunden eller spor efter den.  

Kontakt:
Bjarne Christensen
Tlf. 2510 5552
bjarne.christensen@fredericia.dk 

Ved at indberette dine observationer hjælper du os med at få et overblik over, hvor mårhunden færdes, så vi effektivt kan nedbringe bestanden. Kommunen samarbejder med lokale jægere om bekæmpelse af mårhund. 

Om mårhund:

Mårhunden (Nyctereutes procyonoides) er en invasiv art fra Asien, som formerer sig effektivt og udgør en trussel mod fugle og små pattedyr. Mårhunden kan svømme og kan derfor også komme steder, hvor ræve ikke kan. 
Mårhunden kan være bærer af både rabies og den farlige bændelorm Echinococcus multiloculus, der i værste tilfælde kan være dødelig for mennesker.

Mårhunden er et lille rovdyr fra hundefamilien. Pelsen er kraftig og broget i grå, hvide, brune, rødlige og sorte nuancer. Mårhunden kan ligne lidt en blanding mellem en grævling og en vaskebjørn og er 50-80 cm lang. 

Find mere information:

Du kan læse mere og se billeder af mårhunde på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside. 

Den iberiske skovsnegl, også kendt som dræbersneglen, er en invasiv art. Sneglen formerer sig hurtigt og kan optræde i meget stort antal i haver, parker og naturområder.

Arten er problematisk, fordi den æder mange forskellige planter og kan fortrænge hjemmehørende sneglearter. Store bestande kan desuden skade blomster, grøntsager og andre planter, hvilket påvirker både biodiversiteten og grønne områder.

Du kan hjælpe med at begrænse spredningen ved at fjerne snegle og æg fra haven og undgå at flytte jord, planter eller haveaffald, der kan indeholde snegle eller æg.

Find mere information og gode råd til bekæmpelse:

Bekæmpelse af iberisk skovsnegl - Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd

Flagermusen er fredet, hvilket betyder at det er ulovligt at slå flagermus ihjel. Du må heller ikke ødelægge dens yngle- eller rasteområder. 

Det er vigtigt at vide, at flagermus ikke er skadedyr. De gnaver ikke i træværk og installationer m.m. som mus og rotter kan finde på. 
Fordi flagermusens levesteder ikke må ødelægges, må du som udgangspunkt acceptere deres tilstedeværelse. 

Ved meget kraftige støj- eller lugtgener, kan det være nødvendigt at få flagermusene til at flytte.

Find mere information: 

Læs mere om flagermus i huset hos Naturstyrelsen

Marsvinet er Danmarks mindste hval og en fredet art. Lillebælt er et vigtigt levested for marsvin og her findes en af verdens tætteste bestande. Marsvin er fredet for at beskytte bestanden og sikre at dyrene kan finde føde, passe deres unger og leve uforstyrret i deres naturlige habitat. 

Når du færdes på vandet i båd, kajak eller på paddleboard, er det vigtigt at vise hensyn. 
Følg Naturpark Lillebælts Code of Conduct:

- Hold god afstand
- Undgå at sejle direkte mod dyrene
- Lad være med at forfølge dem
- Sejl roligt og undgå pludselige kurs- eller hastighedsændringer

Støj og forstyrrelser kan påvirke marsvinenes adfærd, fødesøgning og mulighed for at passe deres unger. 

Ved at tage hensyn hjælper du med at beskytte en af Lillebælts mest karakteristiske dyrearter. 

Odderen lever ved vandløb, søer og kystområder, hvor den jager fisk, krebsdyr og andre smådyr. Odderen er fredet, og bestanden er stadig sårbar mange steder i landet.

En af de største trusler mod odderen er trafikken. Odderen kan bevæge sig over store afstande og krydser af og til veje, når den søger føde eller nye levesteder. Især om natten og i de tidlige morgentimer kan den være svær at få øje på.

Hvis du ser en odder nær en vej, bør du sænke farten og være ekstra opmærksom.

Ser du en påkørt odder, kan du melde fundet til naturvejleder Bjarne Christensen. 
Mail: bjarne.christensen@fredericia.dk, Tlf. 25 10 55 52

Der er ikke meldinger om ulve, som har slået sig ned i Fredericia Kommune, men ind imellem er strejfende ulve blevet observeret i kommunen. 

Hvis du har spørgsmål til ulve i kommunen eller observerer noget, kan du kontakte kommunens naturvejleder Bjarne Christensen på tlf. 2510 5552 eller mail: bjarne.christensen@fredericia.dk

Du kan også rapportere ulveobservationer på UlveAtlas, som er drevet af Naturhistorisk Museum Aarhus. 
Find UlveAtlas her

Ulven er som udgangspunkt ikke farlig for mennesker, men befinder du dig pludselig tæt på en ulv, kan det være rart at vide, hvad du skal gøre. Det kan du læse mere om via linket nedenfor. 

Ulven er fredet og skydning/regulering kræver tilladelse fra Naturstyrelsen. 

Find mere information: 

Læs mere om hvad du skal gøre, hvis du møder en ulv

Sæler kan opleves liggende på stranden eller sten i vandet langs kysterne i Fredericia kommune. 
Selvom de kan virke nysgerrige og rolige, er det vigtigt at holde afstand og lade dem få fred.

Særligt i forårs- og sommermånederne kan man opleve sælunger alene på stranden. Det betyder ikke nødvendigvis, at de er forladte. Moderen er ofte ude for at finde føde og vender normalt tilbage til ungen. Derfor må man aldrig forsøge at flytte, fodre eller røre en sælunge.

Menneskelig kontakt kan stresse både unge og voksne sæler. Sælmoderen kan lugte hvis et menneske eller en hund har håndteret eller været i nærheden af dens unge. Derfor er der stor risiko for, at moderen ikke tør vende tilbage til den. Hold derfor god afstand, hold hunde i snor og giv dyrene ro og plads.

Strejfende tamkatte:

Ifølge Lov om mark- og vejfred har man pligt til at holde sin kat på egen grund. Det er dog i praksis svært at overholde, hvis katten kan gå frit ud og ind. Hvis en kat fra dit nabolag er til væsentlig gene for dig, kan du starte med at tale med kattens ejer om problemet, så vedkommende kan forsøge at afhjælpe det.

Holder man ikke sin kat på egen matrikel, kan man blive gjort ansvarlig for den skade ens kat laver - f.eks. ødelagte ting eller angreb på andre husdyr. Det er også godt at vide, at andre har ret til at indfange og tilbageholde katten, så længe de hurtigst muligt og senest inden for 24 timer underretter dig om det. Man må ikke skade eller aflive katte og andre husdyr, der strejfer rundt på ens grund. Lovens eneste undtagelse er, hvis dyret angriber personer eller andre husdyr. 

Sådan kan du holde katte på afstand: 

Hvis du føler dig generet af katte i din have, har du ret til at skræmme kattene, så de ikke har lyst til at være på din ejendom. Du kan f.eks. sprøjte vand på dem med en vandpistol eller haveslange. 
Der findes også forskellige dufte, som i nogle tilfælde kan holde katte på afstand. Det er dufte som pebermynte, eukalyptus, citronskal, kaffegrums eller brugt te. Vil du gå kraftigere til værks, kan du forsøge med hjortetakolie. Placer duftene i din have, der hvor du i særlig grad ønsker at holde kattene væk. F.eks. ved bede eller sandkasser. 

Kommunen har begrænsede muligheder for indgreb:

Kommunen har mulighed for i særlige tilfælde at udstede påbud eller forbud, hvis en kat eller et kattehold er til væsentlig gene for de omkringboende. Kommunen kan kun udstede et påbud overfor en katteejer, hvis det kan dokumenteres, at katten eller kattene er til væsentlig gene for naboer.

Smittefare:

Vær opmærksom på, at der kan overføres sygdomme til både mennesker og husdyr fra kattens efterladenskaber. Derfor bør du fjerne kattelort, hvis du ser det i din have.

Vilde katte:

Hvis du føler dig generet af, eller har konstateret hjemløse eller vildtlevende katte og gerne vil have dem indfanget til enten aflivning eller genudsætning, skal du kontakte Kattens Værn på tlf. 38 88 12 00 eller e-mail: kv@kattens-vaern.dk.

Der skal være tale om vilde, herreløse katte, der ikke fodres. Kattene må hverken bære halsbånd, øremærke, chip eller anden form for mærkning. Kattens værn vurderer i de konkrete tilfælde om eventuel indfangning er mulig. 

Fredericia Kommune betaler Kattens Værn for håndteringen, så det som udgangspunkt ikke koster borgerne noget.

Kend forskel på bier og hvepse: 

Der findes flere hundrede forskellige arter af bier og hvepse og langt de fleste stikker ikke.
Det kan i nogen tilfælde være svært at kende forskel på bier og hvepse. I al fald er det ikke altid nemt at kende forskel mellem de forskellige arter af bier. Bier adskiller sig fra hvepse, ved at være meget behåret på kroppen. De bruger ofte håret til indsamling af pollen. Hvepse har desuden en tydelig ”hvepsetalje”.

Om bier:

Der er registreret 296 forskellige arter af bier i Danmark, hvoraf langt hovedparten lever solitært - altså alene. Solitære bier er ikke aggressive og mange kan slet ikke stikke.
Det er kun honningbien og humlebierne, som danner egentlige samfund med dronning, arbejdere og droner.
I Danmark findes ikke længere vildtlevende honningbier pga. redeparasitten varroamide.

Der er registreret 29 arter af humlebier i Danmark. De er alle sammen meget fredelige. En af arterne, hushumlen (Bombus hypnorum) forsvarer dog reden, og kan derfor optræde generende. 

For alle arter af vilde bier gælder, at de kun er aktive i en forholdsvis kort periode af året.

Om hvepse:

Hvepse kan opdeles i to typer: de sociale og enlige. Af de sociale findes 7 forskellige arter i Danmark, hertil hører almindelig gedehams og stor gedehams. Der findes omkring hundrede forskellige enligt-levende arter. De danner ikke kolonier og stikker ikke.

Hvepse lever af nektar og pollen mens deres larver fodres med insekter som bladlus, larver og fluer – de er altså dermed med til at skabe balance i økosystemet.

Almindelig gedehams (Vespula vulgaris) er en af de mest udbredte hvepse i Danmark. 

Stor Gedehams (Vespa crabro) er en hjemmehørende art i Danmark. Pga. dens størrelse bliver mange nervøse, når den kommer tæt på. Men den er kun aggressiv, hvis den bliver provokeret eller hvis boet bliver truet. Hvis den stikker, er giften dog farlig for allergikere - derfor skal man undgå at komme på tæt på.
Udseende: Stor Gedehams måler ca. 1,8-3,5 cm i længden. Den har et rødt hoved, rødlige antenner og ben, rødgule vinger og en gul bagkrop med brune eller sorte led-adskillelser. Ryg og bagkrop har en mørkebrun og rødbrun behåring.

De fleste store hvepse er som udgangspunkt ufarlige - også stor gedehams. Den kan forveksles med den noget mere aggressive asiatisk gedehams, som er invasiv. Den er dog sjælden i Danmark. Møder du en stor hveps er det mest sandsynligt, at det er stor gedehams. 
 

Hvis du har et hvepsebo:

Hvepseboer kan være placeret i eller udenpå bygninger, i fuglekasser eller i jordhuller. Hvepse kan i nogen tilfælde blive generende, men det er langt fra altid nødvendigt at gribe til bekæmpelse. Hvis boet er placeret i god afstand fra fx terrasser, legehuse m.m. udgør det ikke nødvendigvis et problem.

Hvepsebo er aktive i perioden fra april-september, hvorefter de fleste kolonier går i opløsning. I størstedelen af sommersæsonen, vil hvepse ikke genere mennesker, medmindre man kommer i fysisk kontakt med dem eller deres bo - f.eks. hvis man støder ind i dem, træder på dem eller forstyrrer deres bo.

Først når boet går i opløsning i slutningen af sommeren og det tidlige efterår, begynder hvepse at blive interesseret i søde ting og kan opsøge mennesker på terrasser og gå efter affald i skraldespande. Hvepse kan findes helt frem til november måned.

Især Odense Kommune oplever i disse år udfordringer med larver fra natsværmeren egeprocessionsspinderen. Larverne lever primært på ældre egetræer, og deres små brandhår kan spredes med vinden. Hårene kan give irritation af hud, øjne og luftveje og kan være særligt generende for følsomme personer. Risikoen er størst i perioden fra maj til juni.

Egeprocessionsspinderen er endnu ikke registreret i Fredericia Kommune. Erfaringer fra andre dele af landet viser dog, at den kan brede sig over tid, og derfor forbereder vi os allerede nu.

Fredericia Kommune er i dialog med nabokommuner og er i gang med at forberede et beredskab. Det betyder, at vi er klar til at handle, hvis egeprocessionsspinderen bliver registreret i kommunen.

Hvis det sker, vil indsatsen afhænge af, hvor larverne findes, og hvor stort omfanget er. Vi vil løbende informere borgerne om situationen og om eventuelle forholdsregler.

Der er ingen grund til bekymring nu. Vi følger udviklingen tæt og forbereder os, så vi kan håndtere situationen, hvis den opstår.

Giv besked hvis du ser den

Larven er endnu ikke fundet i Fredericia Kommune. Men hvis du ser egeprocessionsspinderens larver i Fredericia Kommune, må du meget gerne give os besked. Det kan du gøre på flere måder:

• Giv besked via appen "Giv et praj"
• Kontakt os via Borgerservice på tlf. 72 10 70 00 eller kommunen@fredericia.dk

Send os meget gerne et billede.

Undgå kontakt med larver, både døde og levende samt med larvens reder jorden omkring de træer, hvor der har været larver.

Sådan genkender du den

Larverne af egeprocessionsspinderen kan genkendes på, at de har meget lange hvide hår og et mørkt hoved. De bevæger sig i lange kæder og lever stort set udelukkende på egetræer.

Du kan se billeder af larven i artiklen her

Find mere information

• Egeprocessionsspinderens udbredelse og biologi
• Symptomer og behandling ved kontakt