Når bekymring eller tristhed fylder for meget
Samtaler og lettere behandling til unge (12-17 år)
Vi tilbyder et STIME-forløb til unge i alderen 12-17 år, hvor bekymring eller tristhed fylder for meget.
Formålet med forløbet er at vejlede den unge i at forstå sine svære tanker og følelser bedre og håndtere dem mere hensigtsmæssigt.
Fokus i behandlingen
Barnets eller den unges udfordringer og oplevelser er udgangspunktet for samtalerne, der overordnet handler om, at:
- Barnet/den unge får støtte til at blive mere bevidst om sine tanker og følelser.
- Barnet/den unge lærer at forstå sine bekymringer og/eller tristhed.
- Barnet/den unge lærer at tænke og handle mere hensigtsmæssigt i forhold til det, der er svært.
Forældrene indgår i behandlingen.