Når uro, uopmærksomhed eller impulsivitet er en udfordring
Forældrekursus til forældre med børn i alderen 3-10 år
STIME-forældrekurset ’Forældrepiloterne’ henvender sig til forældre med børn, der har udfordringer med uro, uopmærksomhed eller impulsivitet. Børnene skal gå i børnehave eller 0.-3. klasse (3-10 år).
Fokus i behandlingen
Formålet med forløbet er at give forældre viden, vejledning og redskaber, der kan hjælpe forældre med at håndtere deres barns udfordringer og skabe gode rammer for en positiv udvikling.
Kursusforløb og hjemmearbejde
Kurset består af 4 workshops og en opfølgning, fordelt over 2-3 måneder. Mellem de fire workshops arbejder forældrene videre i hjemmet ved at anvende de nye strategier og værktøjer i samspillet med deres barn.
Oplever du, at dit barn/ung er i psykisk mistrivsel og er du i tvivl om, et behandlingsforløb i HÅB er relevant, er du velkommen til at kontakte os.
Du kan booke tid til en telefonisk forsamtale af 30 minutters varighed via selvbetjeningsløsningen øverst på siden.
Du kan også ringe til os, se telefonnummer og åbningstider nederst på siden.
Forældre med børn, der har udfordringer med uro, uopmærksomhed eller impulsivitet.
Børnene skal gå i børnehave eller 0.-3. klasse (3-10 år).
Kurset henvender sig til forældre i Fredericia kommune, som har børn i alderen 3-10 år (børnehave, samt 0. til 3. klasse).
Forældrene oplever, at barnet har udfordringer med uro, uopmærksomhed eller impulsivitet.
Kurset består af 4 workshops og en opfølgning, fordelt over 2-3 måneder. Mellem workshops arbejder forældrene videre i hjemmet ved at anvende de strategier og værktøjer i samspillet med deres barn, som de har lært.
Der afholdes løbende informationsmøder og opstartes kursusforløb 2-4 gange årligt. Datoer for informationsmøder annonceres via skolernes/dagtilbuddenes kommunikationskanaler.
Du er velkommen til at kontakte HÅB for oplysning om kommende informationsmøder.
Alle behandlere i HÅB er en del af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Fredericia Kommune og er uddannede i at lave manualbaseret behandling.
STIME står for Styrket Tværsektoriel Indsats for børn og unges MEntale sundhed og består af en samarbejdsform og en række afprøvede behandlingsforløb.
STIME-konceptet og STIME-forløbene er udviklet i samarbejde mellem en række kommuner og Psykiatrien i hovedstadsområdet.
Fredericia Kommune og en lang række andre syddanske kommuner samarbejder med Psykiatrien i Syddanmark om at anvende STIME-behandlingsforløb.
HÅB er bare ét ud af mange tilbud i Fredericia Kommune, og vi hjælper dig gerne videre til dem, der bedst kan hjælpe dig.
headspace tilbyder gratis og anonym rådgivning i hele Danmark til alle mellem 12-25 år. headspace Fredericia holder til ved Sundhedshuset, Dronningensgade 95. Unge kan selv henvende sig. I headspace møder du ansatte og frivillige, som har fået en særlig uddannelse til at hjælpe unge mennesker. Læs mere om headspace Fredericia, klik her
Din Side: Børn og unge under 18 år kan selv henvende sig til Fredericia Kommune, hvis der er noget i hverdagen, der gør, at de har det dårligt. Læs mere på Din side, klik her
Børn, unge og familier har ikke behov for henvisning fra egen læge til HÅB.
HÅB modtager gerne korrespondancer fra egen læge, i tilfælde hvor egen læge kan bidrage med relevant viden. Korrespondancer sendes på baggrund af samtykke fra forældrene eller den unge over 15 år.
Lokationsnummer: 5790001351731 (Børn og Unge, Jobcenter, samt attester)