Kom til job- og uddannelsesmesse onsdag den 18. marts 2026
kl. 10.00 – 12.30

Find jeres nye medarbejder på forårets store job- og uddannelsesmessen Job Over Broen.

Siden er under opbygning

Mød motiverede kandidater fra Fredericia og Middelfart
Job Over Broen samler jobsøgende og uddannelsesparate kandidater, som er klar til at tage næste skridt i deres karriere. Tidligere deltagende virksomheder har fremhævet kvaliteten og relevansen af de kandidater, de har mødt på messen – og mange har fået nye medarbejdere med hjem.

Det er frivilligt for de ledige kandidater at deltage, hvilket betyder, at dem I møder, aktivt har valgt at opsøge jer og jeres muligheder.

For virksomheder og uddannelsesinstitutioner
Alle virksomheder med rekrutteringsbehov i marts eller 2. kvartal 2026 er velkomne til at deltage. Uddannelsesinstitutioner, der ønsker at møde nye elever eller studerende, er ligeledes inviteret.

Det er gratis at være med, men tilmelding er nødvendig.

Rekrutter til blandt andet:

  • Fuldtids- og deltidsstillinger
  • Vikariater
  • Elever og lærlinge
  • Fleksjob
  • Småjob og fritidsjob (også for unge under 18 år)

Få direkte kontakt – og hurtigere ansættelser
På jobmessen får I muligheden for at præsentere jeres virksomhed og fortælle om aktuelle stillinger. I møder kandidater, der er motiverede for at komme i job, og I kan tage den vigtige 1:1 dialog om både kompetencer, personlighed og det rette match.

Job Over Broen er jeres mulighed for en effektiv og personlig rekrutteringsproces – samlet på én dag.

Job Over Broen 2024

Ved den seneste udgave af Job Over Broen blev 80 stande besøgt af mere end 1.200 jobsøgende kandidater fra Fredericia, Middelfart og flere omkringliggende kommuner. Det skabte en levende og målrettet messe, hvor virksomheder og uddannelsesinstitutioner havde rig mulighed for at præsentere sig direkte for et stort antal motiverede ansøgere.

Billede fra messestand
Billede af messestand
Billede af messestand
Billede af messestand
billede af messestand
Billede af messestand