Ny skole i Kirstinebjergdistriktet
Fredericia Kommune bygger en ny skole, der skal indeholde Kirstinebjergskolens afdelinger på Indre Ringvej og Havepladsvej samt Frederiksodde Skoles afdelinger A og B. Den nye skole bygges på samme matrikel, hvor Kirstinebjergskolen Afd. Indre Ringvej i dag er placeret.
Byrådet besluttede den 7.oktober 2024, at der afsættes midler til opførelse af en ny stor skolebygning på samme matrikel, hvor Kirstinebjergskolen, Afd. Indre Ringvej er placeret. Den nye bygning skal rumme 0.- 9. klasse samt en del af Frederiksodde Skole. Alle elever fra Afd. Havepladsvej og Afd. Indre Ringvej vil blive overflyttet til den nybyggede skole, når denne står færdig. Skolen bliver samtidig ny overbygningsskole (7.-9. klasse) for elever på Kistinebjergskolens Afd. Bøgeskovvej og Afd. Høgevej. Frederiksodde Skole Afd. A og Afd. B vil ligeledes blive overflyttet til de nye faciliteter.