Stor interesse for borgermøde om kommunens økonomi

Byrådssalen var fyldt, da Fredericia Kommune tirsdag aften inviterede til borgermøde om kommunens økonomi. Her fik borgerne et indblik i, hvordan kommunens økonomi hænger sammen, hvorfor der er behov for at finde besparelser, og hvilke faktorer der har størst betydning for kommunens økonomi.

Borgmester Peder Tind og chef for HR, Økonomi og It, Rune Helms fortalte blandt andet om, hvordan kommunens økonomi påvirkes af en række forskellige forhold – fra lovgivning og befolkningsudvikling til stigende udgifter på flere af kommunens velfærdsområder.

Formålet med mødet var at give borgerne en bedre forståelse af, hvordan kommunens økonomi hænger sammen, og hvorfor kommunen står over for et behov for at skabe balance mellem indtægter og udgifter.

Undervejs var der mulighed for at stille spørgsmål, og det store fremmøde viste, at der er stor interesse for kommunens økonomi og de prioriteringer, der skal træffes i de kommende år.

Borgermødet var arrangeret af Fredericia Kommunes borgerdialogudvalg som en del af arbejdet med at skabe dialog og give borgerne mulighed for at blive klogere på kommunens økonomi, og de udfordringer og prioriteringer, som Fredericia Kommune står overfor.

Havde du ikke selv mulighed for at deltage i borgermødet, så kan du se præsentationen fra borgermødet her: