Offentlig høring af Forslag til lokalplan 407 Bevaringsværdig længe på Bøgeskovvej 30, Bøgeskov
Fredericia Kommune har udarbejdet Forslag til Lokalplan 407 Bevaringsværdig længe på Bøgeskovvej 30, Bøgeskov. Lokalplanforslaget er vedtaget af Byrådet den 02-03-2026.
Offentlig høring
Planforslaget er offentligt bekendtgjort på Plandata den 03-03-2026 og er i høring til og med den 31-03-2026.
Du kan finde planforslaget og se miljøscreeningen under ”Bilag” her på siden.
Miljøvurdering
Fredericia Kommune har foretaget en screening af planforslaget og har på baggrund af denne besluttet ikke at gennemføre en miljøvurdering. Denne afgørelse kan påklages inden 4 uger, dvs. indtil senest den 31-03-2026.
Afgørelsen og klagevejledningen fremgår af planforslaget under afsnittet Miljøvurdering.
Din mulighed
Har du indsigelser, kommentarer eller ændringsforslag til planforslaget, kan de sendes via knappen ”Din kommentar” i højre side på den digitale plan eller pr. post til Vækst, Teknik og Klima, Fredericia Kommune, Gothersgade 20A, 7000 Fredericia, indtil senest den 31-03-2026.
Byrådet vil herefter tage stilling til planforslaget.
Spørgsmål kan stilles til planlægger Louise Frank Rasmussen, Plan & Byudvikling, tlf. 61 92 33 10.
Bilag