Når tanker om krop og mad fylder for meget (STIME)

Samtaler og lettere behandling for familier med børn og unge (10-17 år)

Vi tilbyder et STIME-forløb til familier med børn og unge primært i alderen 10-17 år, hvor tanker om krop og mad fylder for meget.

Formålet med forløbet er at støtte familien i en sund udvikling og forebygge, at barnets/den unges udfordringer udvikler sig til en spiseforstyrrelse.

Fokus i behandlingen
Familiens udfordringer og oplevelser er udgangspunktet for samtalerne, der overordnet handler om, at:

  • Familien får en forståelse af, hvad et øget fokus på krop og mad kan have af betydning for barnets/den unges udvikling og trivsel.
  • Familien får hjælp til i fællesskab at skabe udvikling henimod et naturligt forhold til krop og mad.
  • Familien bliver klædt på til at fortsætte arbejdet på egen hånd, når forløbet slutter.

Forløbet afhænger af barnets alder:

  • Forældresamtaler for børn 10 til 12 år
  • Familiesamtaler for unge 13 til 17 år