Tidsbegrænset miljøgodkendelse og ikke VVM-pligt til fremstilling af bioolie fra spildevandsslam hos Circlia Nordic ApS på Røde Banke 16
Fredericia Kommune har den 12. november 2024 meddelt afgørelser om tidsbegrænset miljøgodkendelse og ikke VVM-pligt til HTL-demonstrationsanlæg til fremstilling af bioolie fra slam fra Fredericia Centralrenseanlæg til Circlia Nordic ApS, Røde Banke 16, 7000 Fredericia.
Miljøgodkendelsen er tidsbegrænset og gældende fra den 1. april – 31. oktober 2025.
Klagefristen for begge afgørelser er den 10. december 2024.
Miljøgodkendelsen er meddelt efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven og afgørelse om ikke VVM-pligt er meddelt efter §21, stk. 1 i miljøvurderingsloven.
Enhver med individuel, væsentlig interesse i sagen kan klage over afgørelserne. Klagevejledningen fremgår af afgørelserne.
Afgørelserne kan findes på DMA portalen:
Miljøgodkendelse: https://dma.mst.dk/vis-sag/2026149
Afgørelse om ikke-VVM-pligt: https://dma.mst.dk/vis-sag/2026187