Dit barn er berettiget til gratis skolekort, hvis et af følgende to punkter er opfyldt:
- Barnet bor i samme distrikt, som han/hun går i skole, og afstanden mellem hjemmet og skolen er længere end:
- 2,5 km for elever på 0.-3. årgang
- 6 km for elever på 4.-6. årgang
- 7 km for elever på 7.-9. årgang
- 9 km for elever på 10. årgang
- Barnet bor i samme distrikt, som han/hun går i skole, og vejen mellem hjemmet og skolen er kategoriseret som farlig skolevej.
Hvis skolevejen mellem hjemmet og det nærmeste busstoppested er kategoriseret som farlig, kan der bevilliges særlig kørselsordning - se afsnittet "Er mit barn berettiget til særlig kørselsordning?" her på siden.
Hvis dit barn ikke er berettiget til skolekort, kan du selv bestille et rejsekort på www.rejsekort.dk/
Ansøgning til skolekort
Du skal udfylde ansøgningen til skolekort digitalt, du finder linket under "Selvbetjening" øverst på denne side. Du skal bruge dit NemID/MitID.
Hvis du ikke har NemID/MitID, skal du udskrive og udfylde ansøgningen og sende den til Fredericia Kommune pr. brev.
Ansøgningsfrist for skoleåret 2024/2025
Hvis du har indsendt din ansøgning til skolekort senest den 1. juni 2024, kan du være sikker på, at der er truffet en afgørelse inden begyndelsen af skoleåret i august 2024.
Du kan også søge om skolekort i løbet af skoleåret.
Godkendelse eller afslag?
Du vil modtage en skriftlig afgørelse, når din ansøgning er behandlet.
Hvis du er tilmeldt digital post, modtager du afgørelsen i din digitale postkasse. Hvis du ikke er tilmeldt digital post, modtager du afgørelsen pr. brev.
Ved ansøgninger i løbet af skoleåret, må der forventes en sagsbehandlingstid på 3 uger. Der må forventes en længere sagsbehandlingstid i de tilfælde, hvor Fredericia Politi skal foretage en vurdering af skolevejen.
Sker der ændringer i forbindelse med skoleskift eller flytning i løbet af den periode, hvor skolekortet er gældende, skal du ansøge på ny. Er eleven ikke længere berettiget til skolekort, skal det afleveres på skolen.
Hvis du har ansøgt om skolekort, men ikke får brug for det alligevel, skal du kontakte Borgerservice, så de kan afmelde kortet, da hvert skolekort koster kommunen ca. 2.000 kr.
Er du uenig i kommunens afgørelse i henhold til ovenstående bestemmelser, kan du kontakte Børn og Læring via Send Sikkert: https://www.fredericia.dk/sendsikkert
vigtig_information_om_skolekortet_2024-2025.pdf
naar_du_modtager_dit_nye_skolekort_2024-2025.pdf
naar_du_modtager_dit_nye_skolekort_-_vinterperioden_2024-2025.pdf