Hvis du ønsker at ansøge om en ældre- og handicapvenlig bolig, skal du kontakte Visitation og Rådgivning.
En myndighedsrådgivere vil derefter aftale et besøg hos dig for at tale om din situation og vurdere dine behov og muligheder for at få en bolig. Samtalen tager udgangspunkt i din hverdag, dit funktionsniveau og dit behov for støtte og pleje.
Du er altid meget velkommen til at invitere en pårørende eller en bisidder med til samtalen.
Kriterier for at få en ældre- og handicapvenlig bolig
For at blive visiteret til en ældre- og handicapvenlig bolig, skal du som udgangspunkt:
- have en varig og væsentlig nedsættelse af din fysiske og/eller psykiske funktionsevne.
- du skal have vanskeligt ved at klare dig i din nuværende bolig eller have behov, som ikke kan tilgodeses i din nuværende bolig.
- hvis du har en sygdom, som på sigt vil nedsætte din funktionsevne, vil dette indgå i den samlede vurdering af din situation.
- en ældre- eller handicapvenlig bolig skal kunne styrke din fysiske/psykiske funktionsevne og i væsentlig grad forbedre din samlede situation og sikre dig den nødvendige pleje i den nye bolig.
Som udgangspunkt bevilges en ældre- og handicapvenlig bolig ikke i forbindelse med, at du bliver udskrevet fra sygehuset,
da din funktionsnedsættelsen og behovet for hjælp skal være varige.