Hvis du ønsker at ansøge om en plejebolig, skal du kontakte Visitation og Rådgivning.
En myndighedsrådgivere vil derefter aftale et besøg hos dig for at tale om din situation og vurdere dine behov og muligheder for at få en plejebolig på et plejehjem. Samtalen tager udgangspunkt i din hverdag, dit funktionsniveau og dit behov for støtte og pleje.
Du er altid meget velkommen til at invitere en pårørende eller en bisidder med til samtalen.
Kriterier for at få en plejebolig på plejehjem
For at blive visiteret til en plejebolig på et af vores plejehjem, skal du som udgangspunkt:
- have en varig og væsentlig nedsættelse af din fysiske og/eller psykiske funktionsevne, som gør det svært at klare hverdagen i egen bolig
- have et omfattende behov for pleje, omsorg og støtte
- have behov for, at der er personale til stede i døgnets 24 timer.
- boligskiftet skal sikre, at du får den nødvendige pleje
En plejebolig visiteres altid på baggrund af en konkret og individuel vurdering af din samlede situation.
Plejeboliggaranti
Plejeboliggarantien betyder, at når du er godkendt til en plejebolig, skal du have tilbudt en plejebolig inden for to måneder. Garantien gælder dog ikke, hvis du ønsker et bestemt plejehjem eller en bestemt plejebolig. Hvis du takker nej til et tilbud om en plejebolig, starter fristen på to måneder forfra.
Ægtepar
Hvis du bliver godkendt til en plejebolig, har din ægtefælle eller samlever har ret til at flytte med ind i plejeboligen. Den af jer, der lever længst har ret til at blive boende i plejeboligen.