Her kan du læse om mulighederne for at blive leverandør af madservice til borgere i eget hjem.
Ønsker din virksomhed at levere madservice til borgere i eget hjem efter serviceloven og ældreloven i Fredericia kommune, skal virksomheden godkendes som leverandør.
Nedenfor kan du læse om godkendelsesprocessen og de krav, der skal være opfyldt for at blive godkendt som leverandør.
For at blive godkendt som leverandør af madservice til borgere i eget hjem, skal din virksomhed gøre følgende:
Læse godkendelsesmaterialet og sikre, at virksomheden opfylder betingelserne for godkendelse som leverandør af madservice. Godkendelsesmaterialet finder du nederst på siden.
Udfyld de relevante dokumenter i godkendelsesmaterialet og send dem til Fredericia Kommune enten pr. post eller e-mail.
Skriv "Ansøgning om godkendelse som madservice leverandør" i emnefeltet.
Når Visitation og Rådgivning har modtaget ansøgningen, gennemgår vi det indsendte materiale. Processen er herefter:
Leverandøren inviteres til et møde.
Efter mødet får leverandøren besked om, den kan godkendes som leverandør.
Leverandøren sender relevante bilag jævnføre godkendelsesmaterialet til Visitation og Rådgivning, herunder straffeattest og dokumentation for sikkerhedsstillelse.
Kontrakten underskrives af leverandøren og Fredericia Kommune.
Bemærk: Virksomheden er ikke godkendt som leverandør før alle nødvendige bilag er modtaget, og kontrakten er underskrevet af begge parter.
Godkendelsesmateriale for leverandør af madservice i Fredericia Kommune