Her finder du oplysninger om det faglige, pædagogiske fundament i Dagplejen i Fredericia
-
Omsorg
I dagplejen drager vi omsorg for børn, forældre og kollegaer.
Det gør vi fordi:- Den enkeltes behov herigennem bliver opfyldt både fysisk og emotionelt.
- Alle får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives.
Det gør vi ved at:
- Være opmærksomme, hjælpe og støtte hinanden.
- Udvise empati og nærvær ved at se, høre, forstå og forstyrre.
Kommunikation
I dagplejen vægter vi et højt kommunikations-niveau.
Det gør vi fordi:- Det understøtter børnenes sproglige udvikling.
- Det er med til at skabe forståelse, så tingene giver mening.
- Gennem dialogen spiller vi hinanden gode.
Det gør vi ved at:
- Have en ordentlig og anerkendende kommunikativ tilgang, hvor vi møder hinanden med åbenhed og nysgerrighed.
- Have et højt informationsniveau med gennemsigtighed og løbende opfølgning.
- Gå i dialog med den eller de tingene drejer sig om.
Børneperspektivet
I dagplejen vægter vi børneperspektivet højt.
Det gør vi fordi:- Det understøtter barnets almene dannelse
- Børn har ret til at blive hørt og behandlet som ligeværdige borgere.
Det gør vi ved at:
- Være nysgerrig på, hvordan børnene oplever det, der sker omkring dem, og hvordan de føler sig set, anerkendt og værdsat.
- Ved at inddrage børnene i planlægningen af hverdagssituationer, børneinitierede aktiviteter og voksenplanlagte forløb.
- Vi bestræber os på at forstå barnet og se tingene fra barnets perspektiv
Trivsel
I dagplejen vægter vi trivsel højt.
Det gør vi fordi:- Trivsel er fundamentet for personlig, social og faglig udvikling
Det gør vi ved at:
- Skabe velbefindende, en følelse af overskud, gåpåmod og glæde ved livet her og nu.
- Skabe muligheder for at have det godt videre frem i tilværelsen ved f.eks. at understøtte gode fællesskaber og erfaringsdannelser.
Psykologisk tryghed
I dagplejen vægter vi psykologisk tryghed højt
Det gør vi fordi:- Psykologisk tryghed har afgørende betydning for den enkeltes arbejdsmiljø, trivsel og tilgangen til opgaveløsning.
- Høj grad af psykologisk tryghed, er med til at højne kvaliteten og skabe udviklende fællesskaber i det daglige arbejde omkring børn, forældre og kollegaer.
Det gør vi ved at:
- Respektere og værdsætte hinandens forskellige perspektiver.
- Holde fokus på at vores handlinger og dialog understøtter en kultur, hvor både medarbejdere og ledelse tør fejle, og hvor ordentlighed og gennemsigtighed er omdrejningspunktet.
- Alle bidrager til, og gør hvad de kan, for at hver dag bliver en “fed dag”.
-
Vores dagplejere har forskellige uddannelser og kompetencer inden for børneområdet. De har alle gennemgået grunduddannelsen suppleret med opkvalificeringskurser i for eksempel motorik, sprog, kost, førstehjælpskursus med mere.
I september 2014 startede et stort efteruddannelsesprojekt for samtlige dagplejere, så dagplejerne er opkvalificerede på faglig viden inden for nyeste forskningsresultater til børn i alderen 0-3 år.
Alt dette giver en bred faglig viden og stor kompetence i dagplejerens arbejde med børn.
Den enkelte dagplejer sikrer et lille pædagogisk læringsmiljø i dagligdagen, der er præget af overskuelighed, lavt støjniveau, dagligdags-aktiviteter og hjemlige værdier.
Dagplejeren sikrer helhed og sammenhæng for barnet. Barnet bliver stimuleret og udfordret på de sociale-, følelsesmæssige-, motoriske- og intellektuelle områder ud fra barnets behov.
Dagplejerne mødes også i større grupper i legestuen - eller som denne video viser til Musikfestival for dagplejerne og børnene i Kirstinebjergdistriktet (klik her)
-
Legestuegrupperne
Alle dagplejere er tilknyttet en legestuegruppe, som arbejder tæt sammen.Grupperne mødes som udgangspunkt en gang om ugen i lokaler, hvor de laver fælles aktiviteter.
Formålet med legestuen er først og fremmest samværet og aktiviteterne børn og voksne imellem. Samtidig giver det dagplejerne mulighed for at drøfte faglige ting på tværs og få faglig sparring. Dagplejekonsulenterne har kontor i tilknytning til de forskellige legestuer og er derfor også tæt på både børn og dagplejere i hverdagen.
Dagplejerne mødes i legestuer følgende steder:
- Legestuen i Lucinahaven, Tingvejen 22
- Legestuen i Dagplejehuset, Idrætsvej 11
-
Den pædagogiske læreplan er en beskrivelse af dagplejerens arbejde med børnenes læring og udvikling.
Dagplejen er kendetegnet ved, at arbejdet udøves i dagplejerens eget hjem. Børnenes læringsmiljø er fortrinsvist i dagplejerens hjem, men også i legestuen.
Hos dagplejeren er der fokus på "De 6 kompetencer".
De 6 kompetencer:
- Personlige kompetencer
- Natur og naturfænomener
- Sociale kompetence
- Krop og bevægelse
- Sprog
- Kultur og kulturelle udtryksformer
Herudover vil der altid være plads til de emner, der optager børnene lige nu og her. Med den særlige opmærksomhed på børnenes læring er dagplejeren med til at sikre, at alle børnene styrkes i de kompetencer, de er i besiddelse af.
Læring finder sted alle steder: I børnenes leg, i samspillet med dagplejeren, gennem tryghed, nærhed, omsorg for børnene og meget andet.
Barnet understøttes i sin udvikling og kan tilbydes særlig hjælp, hvis det har brug for ekstra motorisk eller sproglig støtte.
Dagplejeren samarbejder tæt med dagplejekonsulenten.
-
At være naturdagplejer betyder, at:
- Børnene er ude hver dag året rundt
- Børnene er på tur mindst en gang om ugen
- Børnene lærer om "fra jord til bord" og sår, høster og spiser egen avl
- Børnene lærer om vejret og årstiderne - det kommer helt af sig selv, da de er ude hver dag året rundt uanset sol eller regn
- Dagplejeren kommer på kursus om børn i naturen
- Dagplejeren skal lave en årsplan, der sammen med billeder sendes til Friluftsrådet
Fredericia Kommunes naturdagplejere:
- Anni Hedegaard Poulsen
- Elsebeth Jørgensen
- Heidi Bager
- Jane Petersen
- Lise-Lotte Møller Dam
- Lonnie D. Sørensen
- Lonny Oversø
- Vibeke Rasmussen
- Vicki Hansen
Vil du vide mere, så besøg www.groennespirer.dk
-
For pædagogiske idrætsdagplejere er sundhed, trivsel og bevægelse tre vigtige værdier. Det at være pædagogisk idrætsdagplejer betyder, at der er pædagogisk idræt med leg og bevægelse på programmet for dagplejebørnene hver dag flere gange om dagen.
Hver dag bliver der planlagt aktiviteter, hvor både små og store børn får pulsen op.
Fredericia Kommunes pædagogiske idrætsdagplejere:
- Annette Tranbjerg
- Annette Nielsen
- Dorte Olsen
- Gitte Christoffersen
- Heidi Greisager
- Jytte Eskildsen
- Lene Balslev
-
ICDP er en forkortelse for International Child Development Program, og er skabt af den norske psykolog Karsten Hundeide.
ICDP bygger på, at vi som mennesker bliver til i samspil med andre mennesker. Vi skaber os selv gennem andre ved at blive mødt på en anerkendende og støttende måde.
Med ICDP får dagplejerne redskaber til at møde børnene på børnenes præmisser og ser de styrker og positive handlinger, som barnet bidrager med i hverdagen.ICDP-dagplejerne har i samspillet med barnet fokus på dialogen og koncentrerer sig om at:
- Fornemme barnets tilstand og tilpasse sin omsorg efter barnets behov og initiativer
- Rose barnet og give det anerkendelse
- Følge barnets initiativer
- Hjælpe barnet med at fokusere dets opmærksomhed
- Formidle mening med entusiasme i forhold til barnets oplevelser
- Udvide barnets oplevelser med forklaringer, sammenligninger og historier
- Regulere barnets handlinger. Det vil sige sætte grænser for, hvad der er tilladt på en positiv måde ved at pege på alternativer
I Fredericia Kommune kommer alle dagplejere på ICDP-kursus, fordi det er en del af dagplejernes efteruddannelse.
Derudover er der dagplejere, som har suppleret med yderligere uddannelse i ICDP:
- Annette Bernberg
- Annette Nielsen
- Anni H. Poulsen
- Dorte Olsen
- Hanne Fonnesbæk
- Heidi Greisager
- Heidi Holm
- Heidi Møller Rieck
- Heidi Perez
- Jytte Eskildsen
- Kirsten Stoof Jensen
- Lene W. Balslev
- Marianne Thygesen
- Sonja Johannesen
- Susanne Bæk
- Ulla Hansen
- Vibeke Rasmussen
- Vivi Hansen
-
I Fredericia Kommune samarbejder vi for at skabe helhed i børnenes liv og lette overgangen fra dagpleje til daginstitution.
Dagplejerne går på besøg i daginstitutionerne og deltage i forskellige aktiviteter, ligesom dagplejere og daginstitutioner mødes til forskellige arrangementer rundt om i kommunen.
Inden barnet går fra dagpleje til daginstitution, besøger dagplejen den daginstitution barnet starter i (hvis afstanden tillader det).
For at sikre at alle børn får en god start i daginstitutionen, udarbejder alle dagplejere en overgangsbeskrivelse på barnet forud for overgangen til daginstitutionen.
-
Har dit barn brug for ekstra støtte, samarbejder dagplejen med fx
Sundhedsplejen, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og
pædagogiske vejledere.Som forældre har du også mulighed for selv at søge rådgivning, hjælp og støtte - læs mere her