Gasværksgrunden er en af midtbyens fede arenaer, hvor friheden til at udføre spontane og kreative aktiviteter indenfor gadeidræt og streetkultur altid er til stede. Gasværksgrunden er åbent døgnet rundt – uden fast opsyn og tilstedeværelse.
Gasværksgrunden er tilgængelig for alle og byder blandt andet på muligheder som:
Fodbold, Basket, Street Hockey, Street Handball, Skøjteløb (vintersæson), Volley, Fodtennis, Fodvolley, Dance, Løb, Løbehjul, Rulleskøjter, Cykelleg og Padletennis.
Gasværksgrunden er et sted, hvor alle kan udfolde sine talenter inden for gadeidræt og streetkultur og samtidig et sted, hvor hverdagslivet føles godt og trygt.
I perioder er der via personale mulighed for udlån af diverse idrætsmaterialer, ligesom der i forbindelse med sommerferie og jul er aktiviteter på pladsen. I den forbindelse er der mulighed for køb af varme drikke med mere.
Se aktuelle aktiviteter på Gasværksgrundens Facebookside.
Ungdommens Hus - Fredericia Street Bastion
Ved Ungdommens Hus er der ramper til løbehjul, BMX cykling, rulleskøjter og skateboards, som understøtter gadeidrættens muligheder i Fredericia.
Læs mere om Ungdommens Hus og Fredericia Street Bastion her