Beskyttelse af naturen

Naturbeskyttelsesloven beskytter en række naturtyper som enge, strandenge, heder, moser, overdrev, søer og vandløb. Det betyder, at du ikke må ændre i områdernes naturtilstand. En ændring kan for eksempel være at dræne, opdyrke, udgrave, opfylde, gødske, sprøjte eller tilplante områderne. 

Du kan via Danmarks Miljøportal se hvilke arealer, der er udpeget til beskyttet natur. Vær dog opmærksom på, at registreringen kun er vejledende.

Du kan finde mere information om beskyttede naturtyper i kommunens Naturkvalitetsplan og hos Miljøstyrelsen.

Er du i tvivl om dit naturareal er omfattet af beskyttelsen, kan du altid spørge kommunen.

Du kan også finde en række spørgsmål og svar til beskyttet natur i folderen ”Er der beskyttet natur på din ejendom” 

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Generelt må du ikke ændre i tilstanden af beskyttet natur. Kommunen kan dog give dispensation til ændringer, der forbedrer naturen. Hvis du vil ansøge om en dispensation, skal du sende en skriftlig ansøgning. Når kommunen har modtaget din ansøgning, vil du blive kontaktet af en sagsbehandler, så I kan snakke om sagen og eventuelt gennemgå arealet i fællesskab.

Kommunen afgør derefter, om det, du ansøger om, kræver dispensation efter naturbeskyttelsesloven eller anden lovgivning. Det er også kommunen, der beslutter, om du kan få en dispensation.

Mange arter er beskyttet gennem naturbeskyttelsesloven, jagtloven og fiskerilovens bestemmelser. Nogle har opnået beskyttelse gennem EU-direktiver eller internationale konventioner. 

Beskyttelse af arter kan enten ske som et fuldstændigt forbud mod at slå arten ihjel, til at der indføres begrænset jagt- og fisketid på arten. Mange af Danmarks dyre- og plantearter er desuden indirekte beskyttet fordi deres levesteder er beskyttede. 

Blandt de arter, som vi alle er forpligtet til at beskytte er de såkaldte bilag IV-arter, der er omfattet af habitatdirektivet. I Fredericia Kommune har vi kendskab til følgende bilag IV-arter: løvfrø, spidssnudet frø, stor vandsalamander, markfirben, odder, marsvin samt flere arter af flagermus. Desuden er det forventeligt at birkemus, hasselmus, løgfrø og grøn mosaikguldsmed også kan leve i kommunen.

Her kan du læse mere om beskyttede bilag IV-arter

I 1917 blev den første Naturfredningslov vedtaget i Danmark, og loven har siden været et centralt instrument i naturbeskyttelsen i Danmark. Fredninger er det ældste og mest vidtgående instrument til beskyttelse af flora og fauna, landskaber, kulturspor, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier.

I Fredericia Kommune er områderne ved Rands Fjord, Trelde Næs, Follerup Mølle, Gammelby Mølle, Voldene omkring fæstningsbyen og kystlandskabet ved Hagenør omfattet af fredninger. Desuden er Hyby Fælled fredet. Her er der tale om en hvilende fredning, dvs at fredningen først træder i kraft, den dag Forsvaret ikke længere ønsker at anvende Hyby Fælled som militært øvelsesplads.

På fredningsnævnenes hjemmeside www.fredningsnaevn.dk kan du finde fredningerne på kort samt oplysninger om fredningernes indhold og se fredningsnævnenes afgørelser om dispensation fra en fredning.

Fredningslignende deklarationer, som har baggrund i f.eks. skovbyggelinjen, er ikke vist blandt fredningerne, da de ikke længere administreres af fredningsnævnene. Kommunerne er ansvarlige for disse deklarationer. På www.Fredericiakort.dk kan du under fanen beskyttelse se deklarationsfredningerne i Fredericia Kommune.

Har du spørgsmål om enkelte fredninger og om betydningen af fredningsbestemmelser er du meget velkommen til at kontakte kommunen.

Naturbeskyttelsesloven fastsætter, hvor store arealer man skal friholde for bebyggelse, beplantning med videre omkring værdifuld natur og kulturarv. Derfor er der bygge- og beskyttelseslinjer ved nogle af vores kyster, vandløb, søer, skove, fortidsminder og kirker.

Du kan via Danmarks Miljøportal se, hvor der er bygge- og beskyttelseslinjer.

Du er også velkommen til at kontakte kommunen for yderligere information.

De fleste diger i Fredericia Kommune er jorddiger. Digerne fortæller historie, og de skaber afveksling og dybde i landskabet. De fungerer også som grønne veje for dyr og planter i agerlandet. Mere end 300 arter af vilde planter vokser på diger i skel og hegn. Også mange dyr er knyttet til digerne, f.eks. stålorm, hugorm, firben og padder.En stor del af digerne er beskyttet efter museumsloven. Beskyttede diger må ikke fjernes eller beskadiges. Det er tilladt at beskære eller fælde træer på et dige, men ikke at grave rødderne op.

Dispensation efter museumsloven

Som udgangspunkt giver kommunen ikke dispensation til at gennembryde et dige. Dog kan der i særlige tilfælde gøres en undtagelse fra museumslovens bestemmelser. Vurderingen sker i den enkelte sag. I vurderingen tages bl.a. hensyn til digets dimensioner, hvorvidt diget har en biologisk, landskabelig eller kulturhistorisk betydning og omfanget af et evt. gennembrud af diget.

Hvis du vil ansøge om en dispensation skal du sende en skriftlig ansøgning. Når kommunen har modtaget din ansøgning vil du blive kontaktet af en sagsbehandler, så i kan snakke om sagen og evt. besigtige diget sammen. Kommunen afgør derefter, om der kan gives dispensation til det ansøgte.

• Naturbeskyttelsesloven (eksternt link)
• Museumsloven (eksternt link)
• Artsfredningsbekendtgørelsen (eksternt link)