Vandværkstakster og -regulativer
Her kan du læse om takster og regulativer for vandværker i Fredericia Kommune
Vandværkstakster
Vandværkerne i Fredericia Kommune er private, og de fastsætter selv deres takster i henhold til deres regulativer. Taksterne bliver godkendt én gang om året af Fredericia Kommune.
I takstbladet, som du kan finde på det enkelte vandværks hjemmeside, kan du se vandværkets takster for anlægs- og driftsbidrag:
- Anlægsbidraget er et engangsbeløb, som ejeren af en ejendom skal betale til vandværket, når ejendommen bliver tilsluttet vandværkets forsyningsnet.
- Driftsbidraget er den årlige betaling til vandværket for levering af drikkevand
Regler for vandværkstakster er fastsat i vandforsyningsloven.
Vandværksregulativer
Alle almene vandværker, der forsyner mindst 10 ejendomme med vand, skal lave et regulativ, som indeholder regler om bl.a.
- retten til forsyning,
- bestemmelser om forsynings- og stikledninger,
- opsætning af vandinstallationen og afregningsmålere samt
- betaling af anlægs- og driftsbidrag.
Regulativet bliver godkendt af byrådet. Regulativerne er lavet på baggrund af et såkaldt ”normalregulativ” fra Miljøstyrelsen. Regulativerne kan du også se på vandværkernes hjemmesider.