Bydækkende boligsocial helhedsplan 2023-2026
Boligsociale helhedsplaner fra 2010-2022
Siden 2010 har der eksisteret en boligsocial Helhedsplan for boligområderne Sønderparken og Korskærparken, hvor i alt 8 boligafdelinger, administreret af Boligkontoret Fredericia og boli.nu, har dannet rammen om Den Boligsociale Helhedsplan 2018-2022.
Bydækkende boligsocial helhedsplan 2023-2026
I forbindelse med ansøgning til en ny boligsocial helhedsplan gældende for 2023-2026 udvides helhedsplanen fra 8 afdelinger til 41 afdelinger. Det er således Danmarks største bydækkende boligsociale helhedsplan.
Den bydækkende boligsociale helhedsplan har til formål at løfte borgerne ind i meningsfuld beskæftigelse, uddannelse og sociale fællesskaber, hvormed der ydes en væsentlig indsats for en positiv lokalsamfundsudvikling.
Indsatserne i helhedsplanen udvikles i tæt samarbejde med de kommunale aktører, organisationer, foreninger samt virksomheder.
Helhedsplanen står på et samarbejde mellem Fredericia Kommune og de to boligorganisationer Boligkontoret Fredericia og boli.nu. Landsbyggefonden støtter dette arbejde.