Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget - 15-08-2016

Referat
Dato:
Mandag, 15 august, 2016 - 16:00
Hent som fil:
Lokation:

Punkt 34 Godkendelse af dagsorden

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller


Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den 15-08-2016

Dagsorden godkendt (idet Dima-orientering udgår).

Punkt 35 Besøg på Jobcenter, Danmarksstræde

Sagsbeskrivelse

Udvalgsmødet afholdes på Jobcenteret, Danmarksstræde 13.


Der startes med en introduktion og rundvisning af Arbejdsmarked- og Borgerservicechef Dennis Mølgaard Hansen.


Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Ingen.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den 15-08-2016

Orientering taget til efterretning.

Punkt 36 2. budgetopfølgning 2016 - Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget

Sagsbeskrivelse

Sagsbeskrivelse:


I henhold til kommunens principper for økonomistyring gennemføres der hvert år 3 overordnede budgetopfølgninger. Ved budgetopfølgningerne kan budgettet tilrettes i overensstemmelse med de retningslinjer, der gælder for budgetlægningen, det vil sige, at der kan tilrettes for:


•  Ny lovgivning

•  Byrådsbeslutninger

•  Ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne

•  Fejl og mangler


For alle øvrige budgetmæssige afvigelser gælder rammestyringens principper – overskridelser på ét område skal finansieres via reduktioner på andre områder inden for udvalgets ramme. Hvis udvalget alligevel vælger at ansøge om tillægsbevillinger, som ikke er omfattet af ovenstående spilleregler, skal der særskilt tages stilling hertil i Byrådet.


Udvalgets økonomi fra vedtaget budget til forventet regnskab er vist i nedenstående skema. Tallene dækker perioden til og med juni måned.


Mio. kr.

Korrigeret budget

2. budget-opfølgning

Forventning spar/lån

Forventet regnskab

Drift





 





Serviceudgifter

93,592

1,422

5,600

100,614

Serviceudgifter i alt

93,592

1,422

5,600

100,614

 

Overførselsudgifter

654,103

-1,844

0

652,259

Forsikrede ledige

104,961

-5,976

0

98,985

Overførselsudgifter og forsikrede ledige i alt

759,064

-7,820

0

751,244

 

Drift i alt

852,656

-6,398

5,600

851,858


Anlæg

0,193

0

0

0,193

 

Anlæg i alt

0,193

0

0

0,193

Brugerfinansieret

0

0,519

0

0,519

Brugerfinansieret i alt

0

0,519

0

0,519

Total

852,849

-5,879

5,600

852,570


+ = udgift / lån af næste år (underskud)

 - = indtægt / opsparing (overskud) 


I det følgende er indholdet i de enkelte kolonner kort beskrevet:


Korrigeret budget


Kolonnen ”Korrigeret Budget” dækker over dels vedtaget budget, Spar/lån 2015<>16 samt evt. meddelte tillægsbevillinger til 2016. 


2. budgetopfølgning


Kolonnen ”2. budgetopfølgning” indeholder de tillægsbevillinger og omplaceringer, som udvalget ansøger om i denne sag, og som sendes videre til godkendelse i byrådet.

Siden 2013 har kommunerne modtaget et stigende antal flygtninge og familiesammenførte, hvilket i især har taget til i slutningen af 2014 og ind i 2015. I Fredericia Kommune påvirker det hovedsageligt Arbejdsmarked & Borgerservice samt Børn & Unge.

Stigningen har givet anledning til en tværorganisatorisk indsats i kommunen. Det gælder dels i forhold til den konkrete opgaveløsning og dels i forhold til økonomistyringen.

Økonomiudvalget har besluttet at lave en status på økonomien i forbindelse med 2. budgetopfølgning. Denne status indeholder en forventning om et merforbrug i 2016, og den bygger på antagelser omkring den forventede tilgang af flygtninge og familiesammenførte i indeværende år.

Merforbruget er et skøn, som på nuværende tidspunkt er behæftet med stor usikkerhed. Derfor vil der i forbindelse med 3. budgetopfølgning blive fulgt op på forudsætningerne vedrørende antal flygtninge og familiesammenførte.


Under serviceudgifter søges der om tillægsbevillinger i disse sager:

Ekstraordinære udgifter vedr. flygtninge, 1,000 mio.kr.


Der er foretaget omplaceringer i disse sager:

Lønpulje, (0,007+0,090) 0,097 mio.kr.

Øget kommunalt bidrag vedrørende produktionsskoler, 0,325 mio.kr.


Under overførselsudgifter og forsikrede ledige søges der om tillægsbevillinger i disse sager:

Lavere ledighedsskøn og genberegningen af refusionsreformen, -5,976 mio.kr.


Der er foretaget omplacering i disse sager:

Øget kommunalt bidrag vedrørende produktionsskoler, -0,325 mio.kr.

Fleksjobbidrag fra staten, -0,519 mio.kr.

Intern revision og controlling, -1,000 mio.kr.


Under brugerfinansieret drift søges der om tillægsbevillinger i disse sager:


Der er foretaget omplacering i disse sager

Flere person i minifleksjob, 0,519 mio.kr.


Forventning Spar/lån


Kolonnen ”Forventning Spar/lån” dækker over opsparing til senere eller lån af næste års budget. I henhold til kommunens principper for økonomistyring er der fri adgang til spar/lån på serviceudgifter. Ved et evt. merforbrug indenfor udvalgets ramme er der altså mulighed for at indhente dette i det følgende år. Spar/lån behandles og godkendes ved regnskabsafslutningen.


De enkelte områder er gennemgået, og det skal bemærkes, at den samlede forventning til spar/lån 2016-17 er ændret i forhold til sidste års regnskabsresultat.

Der forventes overført 5,600 mio.kr. til 2017, fordelt på 0,600 mio.kr. til boliger til midlertidig boligplacering af flygtninge og 5,000 mio.kr. på Sundhed.


Der kan ikke laves forventet spar/lån på overførselsområdet. Derfor står der nul i kolonnen.

Økonomiske konsekvenser

Se sagsbeskrivelse, vurdering samt indstilling.

Vurdering

Økonomi har gennemgået resultatet pr. 30. juni 2016, og dette giver anledning til nærmere kommentarer. Der forventes p.t. et budget i balance. Nogle områder forventer lidt større overskud ved årsskiftet og andre mindre underskud.


Det samlede budget forventes overholdt


Nedenfor gennemgås det forventede regnskab mere detaljeret

 

Serviceudgifter:

Der er udarbejdet en prognose for boliger til midlertidig boligplacering af flygtninge. Prognosen viser, at der på nuværende tidspunkt kan forventes merudgifter i forhold til det korrigerede budget på 0,600 mio.kr. (spar/lån 2016-2017) I forbindelse med næste budgetopfølgning vil nyt bud på udviklingen på området blive udarbejdet.  Se afsnittet ”2. budgetopfølgning”

Hjælpemidler og Kommunikation forventer ved 1. budgetopfølgning et merforbrug på 5,000 mio. kr. Underskuddet skyldes en generel øget efterspørgsel på hjælpemidler blandt andet på grund af hurtigere udskrivning fra sygehusene, teknologisk dyrere løsninger og en særlig kraftig stigning på kropsbårne hjælpemidler. Udviklingen på området følges tæt, og der arbejdes med hvordan udfordringerne kan løses. En mulighed i denne sammenhæng kan være at anvende et eventuelt mindre forbrug på medfinansiering til finansiering.


I henhold til lov om produktionsskoler er der kommunal bidragspligt til den særlige uddannelsesindsats (Fredericia Produktionsskole). Det kommunale bidrag beregnes pr. årselev. Eftersom Arbejdsmarkedsafdelingen har visiteret flere unge fredericianer til den særlige uddannelse, er det kommunale bidrag tilsvarende steget med 0,325 mio.kr.

Der har været flere minifleksjobbere end forudsat i budgettet, og det har medført et merforbrug på området 0,519 mio.kr.


De øvrige serviceudgifter er tilsvarende blevet gennemgået og der er den samlede forventning på 0 mio.kr. til spar/lån 2016-2017.


Det samlede budget forventes ikke overholdt.

 

Overførselsudgifter og forsikrede ledige:

Regeringen og KL har opnået enighed om skøn for overførselsudgifter og udgifter til forsikrede ledige i 2016. De samlede overførselsudgifter skønnes i 2016 til 68.923 mio.kr., mens udgifter til de forsikrede ledige under beskæftigelsestilskuddet er skønnet til 11.377 mio. kr. Under ét forventes de skønnede udgifter at ligge 3.304 mio.kr. under det niveau, der er forudsat i økonomiaftalen for 2016.


Det lave skøn for 2016 skyldes ud over opdaterede konjunkturskøn en række regelændringer og reformer, som ikke var medtaget i økonomiaftalen. Endvidere betyder genberegningen af refusionsreformen, at skønnet for 2016 er reduceret. Det skal dog bemærkes, at det nye udgiftsskøn for 2016 indeholder væsentlige usikkerheder i kraft af bl.a. genberegning af refusionsomlægningen, konjunktur, flygtningesituation samt indførelse af et nyt kontanthjælpsloft, 225 timersregel mv.


Det er aftalt mellem regeringen og KL, at der foretages en samlet midtvejsregulering på 2.161 mio.kr.


Der reguleres således ikke med det fulde beløb svarende til de skønnede mindre udgifter i midtvejsvurderingen. Midtvejsreguleringen er inkl. Det Udvidede Totalbalanceprincip (kaldes i daglig tale DUT). På landsplan udgør DUT 659 mio.kr., hvilket betyder at den reelle midtvejsregulering udgør 1.502 mio.kr.


Fredericias andel af den samlede midtvejsregulering udgør 20,016 mio.kr., hvoraf DUT udgør 6,169 mio.kr. Dette betyder, at den reelle midtvejsregulering udgør 13,847 mio.kr.


Af de 13,847 mio.kr. lægges 5,976 mio.kr. i kommunekassen. De 5,976 mio.kr. er baseret på et lavere ledighedsskøn samt en genberegning af refusionsomlægningen for forsikrede ledige.

Stillingtagen til det resterende beløb (7,871 mio.kr.), foreslås at afvente 3. budgetopfølgning 2016 eftersom det på nuværende tidspunkt er svært at forudse følgevirkninger af den nye lovgivning - herunder først og fremmest reform af kontanthjælps- og integrationsområde samt genberegningen af refusionsomlægningen for overførselsudgifterne. Endvidere bliver DUT først indberettet ved 3. budgetopfølgning 2016.


Til grund for budgetopfølgningen er lagt dels forbruget for januar-juni 2016 og dels skøn for udviklingen i målgrupperne for resten af indeværende år. Afhængigt af konjunkturudviklingens forskydninger mellem målgrupper kan vurderingen, og dermed det forventede regnskab i indeværende år, ændres i de kommende opfølgninger.


Det samlede budget forventes overholdt.

Indstillinger

Arbejdsmarkedsafdelingen indstiller


1.  at budgettet tilrettes med de i sagsbeskrivelsen anførte ændringer

2.  at sagen videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den 15-08-2016

Godkendt.

Punkt 37 Status på sanktionering

Sagsbeskrivelse

Den 13. april 2016 bragte Aganda artiklen ”Kommuner tøver med at sanktionere ledige”, hvori det fremgik, at andelen af kontanthjælpsmodtagere, der sanktioneres, varierer væsentligt fra kommune til kommune.


I Fredericia Kommune sanktioneres omkring 20 % af de jobparate kontanthjælpsmodtagere, hvilket svarer til landsgennemsnittet.


Artiklen omhandler sanktionering af jobparate kontanthjælpsmodtagere. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er ligeledes omfattet af reglerne om sanktionering, derudover kan kommunen sanktionere borgere, der er på sygedagpenge eller integrationsydelse.


Ledige, der forsørges via dagpenge, kan efter indstilling fra kommunen, sanktioneres af A-kasserne. Der er lavet undersøgelser, der viser, at A-kasserne sanktionerer i mindre grad end kommunerne.


I Fredericia Kommune er opgaven med sanktionering placeret hos Kontaktcentret for de ikke-forsikrede og hos Tilbudskontoret for de forsikrede ledige. Denne organisering understøttes af forskningen på området, der viser, at den faste sagsbehandler kan have svært ved at gennemføre sanktioneringen.


Kommunen kan sanktionere, når jobparate borgere:

  • udebliver fra et aktiveringstilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning
  • udebliver fra en jobsamtale eller en individuel samtale, herunder en samtale som led i en sygeopfølgning, eller en rådighedsvurdering i jobcentret
  • undlader at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcentret eller lægge sit cv ind i Jobnet
  • undlader at tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfter, at borgeren er jobsøgende, og som følge heraf er blevet afmeldt som jobsøgende
  • ophører med et arbejde
  • afviser tilbud om arbejde
  • undlader at give jobcentret eller sin arbejdsgiver besked om sygdom
  • undlader efter krav fra jobcentret at søge konkrete job
  • undlader at overholde aftaler om jobsøgning
  • undlader at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet inden for den frist, som kommunen har fastsat

Aktivitetsparate borgere kan sanktioneres, kommunen skal dog altid foretage en konkret vurdering af, om den skal give en sanktion over for en aktivitetsparat person, eller om der er andre rimelige grunde end dem, som udtrykkeligt er nævnt i loven, der kan begrunde, at en sanktion ikke skal gives. Rimelige grunde kan fx være svær psykisk sygdom, hjemløshed eller misbrugsproblemer. Hvis borgeren er aktivitetsparat, skal kommunen kun give borgeren en sanktion, hvis sanktionen skønnes at fremme borgerens rådighed.


Kommunen skal være i personlig kontakt med den aktivitetsparate borger, hvis borgeren ikke reagerer på en skriftlig partshøring forud for en sanktion. Den personlige kontakt kan fx være telefonisk eller personlig kontakt, hvor borgeren bor eller opholder sig, herunder på et eventuelt behandlingssted.


Ydelsescentret i Fredericia Kommune sanktionerer, når Jobcentret indstiller til sanktion ihht. lovgivningen. Når der alligevel ikke sanktioneres ved alt fravær, så er det begrundet i fagligt skøn.


Der er forskellige former for sanktionering.

Periodesanktionering, som er, når nedsættelsen af kontanthjælpen bliver foretaget for det antal dage, hvor borgeren er udeblevet m.v. helt eller delvist. Hjælpen bliver nedsat med ydelsen for en hel dag, uanset hvor mange timer borgeren rent faktisk er udeblevet pr. dag.


Punktsanktion er en nedsættelse med et fast beløb.


Skærpet sanktion anvendes, når borgeren er uddannelses- eller jobparat og gentagne gange ikke overholder kravene om at søge job og deltage i aktive tilbud. En skærpet sanktion betyder, at borgeren mister retten til kontanthjælp i en periode på op til tre måneder.


Fredericia Kommune har sanktioneret 20 % af de jobparate kontanthjælpsmodtagere, mens de kommuner, der har sanktioneret mest ligger på 40-45 %.


Andelen af sanktioner påvirkes af flere forskellige faktorer. Herunder antallet af ledige, antallet af aktiveringer, antallet af udeblivelser mm.


Dertil kommer, at der er en række faktorer, der påvirker antallet af sanktioner. Fordelingen af de ledige, hvor stor en andel er jobparate kontra aktivitetsparate? I Fredericia kommune er den ledige som udgangspunkt jobparat, derfor er andelen af jobparate forholdsvis høj.


I forhold til virksomhedsrettet aktivering har kommunen ikke samme muligheder for at sanktionere, hvorfor en høj anvendelsesgrad for virksomhedsrettet aktivering kan give en lav sanktioneringsgrad for kommunen.


Der arbejdes på at skaffe bedre mulighed for elektronisk registrering af borgere til brug for sanktionering. I dag anvendes data fra Jobnet, hvor der pt. er tekniske udfordringer. Parallelt arbejder Fredericia Kommune på at øge mulighederne for at indberette fravær elektroniske for egne tilbud. En øget anvendelse af digitale løsninger, vil medføre bedre datagrundlag, som igen vil betyde, bedre mulighed for at anvende sanktionering overfor borgere, der ikke lever op til rådighedsforpligtigelsen.


Hvilke initiativer har Jobcentret iværksat i forhold til sanktionering af jobparate kontanthjælpsdmodtagere?


Den 25. april 2016 startede et nyt forløb: Jobværksted på Jobcentret.


Jobværkstedet er et tilbud målrettet jobparate kontanthjælpsmodtagere de første 13 uger af deres ledighed. Borgeren skal møde på jobværkstedet 1 gang i ugen. På værkstedet er der 20 pladser og forventningen er, at deltagerne løbende skiftes ud, når deltagerne kommer i arbejde eller uddannelse.


Møder borgeren ikke op på Jobværkstedet, følger AMAs kontaktcenter op på udeblivelsesgrunden. Kan begrundelsen ikke godkendes, bliver borgeren sanktioneret.


Praksis i forhold til nye ansøgere til kontanthjælp er, at har medarbejderen grund til at forvente, at borgeren ikke reelt står til rådighed, visiteres borgeren ikke til jobværksted, men sendes i stedet i nyttejob 37 t/u med det samme. Her vil borgeren blive sanktioneret, hvis borgeren udebliver uden gyldig grund.

Økonomiske konsekvenser

Når Fredericia Kommune iværksætter en sanktion overfor en borger, som modtager en af de nævnte ydelser, betyder det en reduceret udgift til overførelsesindkomsten til den pågældende borger.

Vurdering

Arbejdsmarkedsafdelingen vurderer, at et øget fokus på muligheden for at anvende sanktionering, er med til at fremme borgerens motivation til at deltage i beskæftigelsesfremmende indsats og dermed øger borgerens mulighed for permanent tilknytning til arbejdsmarkedet.

Indstillinger

Arbejdsmarked, Borgerservice & Genoptræning indstiller, at redegørelsen for Fredericia Kommunes indsats i forhold til sanktionering tages til efterretning.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den 15-08-2016

Taget til efterretning.

Punkt 38 Høring af forslag til Sundhedsstrategi

Sagsbeskrivelse

Sundhedsudvalget har godkendt et forslag til en ny sundhedsstrategi. Sundhedsstrategien tager udgangspunkt i Fredericia Kommunes sundhedspolitik ”Sundhed med alle”.


Sundhedsstrategien er blevet til på baggrund af input fra sundhedsudvalget, repræsentanter for patientforeninger, borgere og medarbejdere.


Sundhedsudvalget besluttede på deres møde den 30. maj at sende forslaget til sundhedsstrategien i høring i følgende udvalg: Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget samt Social- og Omsorgsudvalget.


Sundhedsstrategien sendes til behandling i Sundhedsudvalget den 19. september.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Voksenservice vurderer, at sundhedsstrategien skaber rammer for at fremme sundhed blandt borgerne i Fredericia Kommune.  

Indstillinger

Voksenservice indstiller, at udvalgene drøfter forslaget til sundhedsstrategi med henblik på eventuel afgivelse af høringssvar.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den 15-08-2016

Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget bakker op om sundhedsstrategien og ser frem til at blive involveret i den konkrete udmøntning.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 10-08-2016

Kultur- og Idrætsudvalget ønsker ikke at afgive høringssvar.

Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 08-08-2016

Drøftet.


Social- g Omsorgsudvalget tilslutter sig forslaget til Sundhedsstrategien.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 09-08-2016

Børne- og Skoleudvalget har drøftet sagen. På baggrund heraf udformes et oplæg til høringssvar.

Punkt 39 Orientering - kvartalsstatus på beskæftigelsesområdet.

Sagsbeskrivelse

Kvartalsstatus på beskæftigelsesområdet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Arbejdsmarked, Borgerservice & Genoptræning indstiller, at Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den 15-08-2016

Taget til efterretning.

Punkt 40 Orientering - status på transportområdet

Sagsbeskrivelse

Orientering om og status på transportområdet ved chefkonsulent Anja Schaumburg, Strategisk planlægning.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Arbejdsmarked, Borgerservice & Genoptræning indstiller, at Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den 15-08-2016

Udsat.

Punkt 41 Orientering om uddannelsesoptag for skoleåret 2016/2017

Sagsbeskrivelse

Orientering om uddannelsesoptag for skoleåret 2016/2017.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Arbejdsmarked, Borgerservice & Genoptræning indstiller, at Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget tager til orienteringen til efterretning.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den 15-08-2016

Materiale eftersendes.

Punkt 42 Orientering til udvalget om DIMA

Sagsbeskrivelse

Orientering om og status på Danish International Manufacturing Academy (DIMA) ved sekretariatsleder Peter Engel-Andreasen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Arbejdsmarked, Borgerservice & Genoptræning indstiller, at Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den 15-08-2016

Taget af dagsordenen.

Punkt 43 Orientering

Sagsbeskrivelse

Orientering og spørgsmål fra udvalgsformanden.


Orientering og spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne.


Orientering og spørgsmål fra afdelingen.


·  jobCAMP

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller


Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den 15-08-2016

Orientering foretaget.