Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget - 24-02-2016

Referat
Dato:
Onsdag, 24 februar, 2016 - 08:00
Hent som fil:
Lokation:

Punkt 3 Godkendelse af dagsorden

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller


Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den 24-02-2016

Godkendt.

Punkt 4 Besøg hos A2B

Sagsbeskrivelse

Udvalgsmødet afholdes hos A2B hvor der indledes med en introduktion og afslutningsvis en rundvisning v/direktør Steen Jakobsen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Ingen.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den 24-02-2016

Gennemført.

Punkt 5 Valg af formand og næstformand

Sagsbeskrivelse

Udvalget vælger ved flertalsvalg formand og næstformand, jf. styrelseslovens § 22.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller, at udvalget vælger en formand og en næstformand.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den 24-02-2016

Som formand valgtes Marianne Thomsen.

Som næstformand valgtes Turan Savas.

Punkt 6 Kommissorium for Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget

Sagsbeskrivelse

I forbindelse med byrådets fastlæggelse af den nye udvalgsstruktur er der fastlagt kommissorier for samtlige udvalg. Det udarbejdede kommissorium for Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget er vedlagt som bilag.


I forbindelse med byrådets fastlæggelse af den nye udvalgsstruktur blev det meldt ud, at udvalgene skal vedtage kommissorierne, og at der i den forbindelse - inden for rammerne af den nye styrelsesvedtægt – er mulighed for justeringer af formuleringerne, hvis det enkelte udvalg finder behov for dette.


Udover indholdet af kommissoriet for Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget vil det være hensigtsmæssigt, at udvalget drøfter sin arbejdsform. Endvidere vil det være hensigtsmæssigt, at udvalget drøfter indholdet af en handlingsplan, der afspejler, hvordan der skal arbejdes i 2016, så det bedst muligt sikres, at vi opfylder de politisk vedtagne mål, der er fastlagt i Budget 2016-2019.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Direktøren for Vækst indstiller, at udvalget drøfter udvalgets kommissorium og arbejdsform samt indholdet af en handleplan for opgaveløsningen på udvalgets politikområde i 2016.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den 24-02-2016

Drøftet.

Punkt 7 Evaluering af det nye Sund og Glad

Sagsbeskrivelse

Der henvises til Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den 17.02.15, hvor Udvalget ønskede evaluering af det nye Sund og Glad ultimo 2015.


Baggrund:

Arbejdsmarked og Borgerservice indstillede primo 2015 et nyt træningstilbud ”STEP ONE” til godkendelse hos Udvalget.


STEP ONE er et træningstilbud med fokus på og klar sammenhæng mellem motion og mental sundhed for alle målgrupper i Jobcenteret. Et tilbud hvor der bliver taget hensyn til og udgangspunkt i individet og individuelle behov for træning af borgerens evne til at fortsætte sit sundhedsfokus samt at tage vare på sig selv. 


Erfaringer fra Fleks- & FØP-reformen 01.01.13 og sygedagpengereformen 01.07.14 viser, at borgere der omfattes af ressource- eller jobafklaringsforløb er kommet så langt væk fra arbejdsmarkedet, at det er uoverskueligt for borgerne at se arbejdsmarkedet som første mål i en indsatsplan. Derimod er borgernes fokus og reelle behov, at få mulighed for at arbejde med dårligt selvværd, isolation, manglende netværk og succesoplevelser inden arbejdsmarkedet synes overskueligt.


 Tilbuddet kort fortalt:

Tilbuddet giver i alt sin enkelthed borgerne mulighed for gratis træning i Fredericia Idrætscenter i 2 måneder og derved få indblik i, hvad idræt også kan bidrage med. Sagsbehandler visiterer til STEP ONE i takt med, at forløbet kan lægges ind i borgerens plan.


Formål med forløbet:

  • At deltagerne gennem motion får øget selvværd.
  • At deltagerne på egen krop oplever, at motionen virker forebyggende.
  • At deltagerne oplever et tilbud, som tager udgangspunkt i den enkeltes helbredsmæssige muligheder.
  • At deltagerne er aktive i eget forløb.
  • At deltagerne oplever motionen som noget sjovt, hvor alle kan deltage.
  • At deltagerne på sigt bliver motiveret til selv at motionere i lokalmiljøet.
  • At vende den negative udvikling af KRAM-faktorerne for borgere i Fredericia Kommune.
  • At skabe en tilknytning til idrætslivet for den enkelte – uanset om det er hos Idræt i Dagtimerne eller andetsteds.

Forud for opstarten er der for hver enkelt deltagende borger mulighed for en ”idrætsudredning”. Denne udredning består af personlige samtaler og har som mål, at den enkelte borger trygt kommer til at deltage i de mest hensigtsmæssige aktiviteter.

 

Forløbet er som udgangspunkt 8 uger, dog vil der være mulighed for individuelle hensyn. Det er vigtigt at fokus holdes på den enkelte borgers behov for idrætsaktiviteter, støtte og personlige muligheder, hvilket vurderes af sagsbehandleren. Der foretages løbende evalueringer og eventuelle justeringer af tilbuddet.


 Evaluering STEP ONE:

Officielt startede STEP ONE 01.05.15. Grundet en manglende aftalt kommunikationsstrategi mellem Jobcenter og Idræt i Dagtimerne samt manglende ledelsesmæssig fokus i Jobcenteret, fik STEP ONE en langsom opstart. STEP ONE blev i første omgang orienteret om via nyhed i mail til relevante sagsbehandlere. Ligeledes blev der sendt reminder om tilbuddet via mail, og ellers blev der orienteret ”mund til mund” metoden. 


Henvisningen til STEP ONE skete de første måneder udelukkende fra sagsbehandlere i sygedagpengeafdelingen samt fra personale i Sund & Glad, da tilbuddet for disse er kendt.


Ultimo nov. 2015 blev samtlige sagsbehandlere derfor inviteret til informationsmøde i byrådssalen, hvor Idræt i Dagtimerne samt teamchef for sygedagpengeafdelingen informerede om STEP ONE.


På nuværende tidspunkt har STEP ONE haft berøring med 40 borgere:

31 fra Team 3: Integration, Sund & Glad og Sygedagpenge.

7 fra Team 2: Kontanthjælp, Mentorkorps, Revalidering og Ungeindsatsen.

2 fra Team 1: Forsikrede ledige og Virksomhedsservice.


18 er afsluttet. Heraf har 6 valgt at fortsætte træningen hos Idræts i dagtimerne efter endt forløb.


Det har været en kendt risiko, at målgruppen for STEP ONE krævede ekstra opmærksomhed og støtte for at fastholde disse i STEP ONE. Ved gennemgang af borgernes registreringer på tværs af hold ses det også, at borgerne har været aktive i starten, men at de er faldet ud af tilbuddet over tid. Det har ikke været muligt at fastholde og følge op på den visiterede målgruppe med nuværende ressourcer hos Idræt i Dagtimerne.


Evalueringen af de sidste 6 måneders samarbejde mellem Idræt i Dagtimerne og Jobcenteret har blandt andet medført, at Idræt i Dagtimerne pr. 01.03.16 ansætter en projektmedarbejder i forbindelse med Step One.


Medarbejderens primære opgave vil være at skabe en relation til de borgere, der måtte have et ekstra behov for støtte. Samt ugentligt at følge op på de visiteredes borgers deltagelse. Evt. ved telefonisk kontakt eller ved fysisk fremmøde på borgerens bopæl alt efter hvilken problematik, der ligger bag borgerens udeblivelse.


Herudover vil projektmedarbejderen efter behov også stå for specifikke Step One hold – netværk – 3. halvleg. Medarbejderen har ydermere kontakten til Jobcenteret i forbindelse med visiteringen af de enkelte borgere.


Generelt oplever Idræt i Dagtimerne, at STEP ONE gør en forskel for borgerne. Borgerne udtrykker blandt andet tilfredshed omkring deres fremmøde i et ”normalt og rask” miljø.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Daglig leder fra Idræt i Dagtimerne samt teamchef fra Jobcenteret vurdere, at den tættere opfølgning og støtte til borgerne på STEP ONE vil give et bedre resultat for 2016.

Indstillinger

Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller at Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den 24-02-2016

Taget til efterretning.

Punkt 8 Projekt stærke børn i stærke familier

Sagsbeskrivelse

Byrådet har med sin vision for Fredericia Kommune vedtaget et mål om via en tidlig indsats at bryde den negative sociale arv. I Fredericia Kommunes budget for 2016 har forligspartierne vedtaget at tage hul på det mål ved at iværksætte et ambitiøst projekt, som målrettes udsatte børnefamilier. Ved en tidlig, intensiv indsats og en rehabiliterende tilgang er sigtet at øge familiens livskvalitet og muligheden for at mestre eget liv. På sigt skal projektet understøtte, at flere unge gennemfører en uddannelse. Udsatte børnefamilier med behov for hjælp og støtte vil blive mødt med en mulighedsorienteret tilgang og med en koordineret familiehandleplan, der skaber fremgang for familien.


Udsatte børn risikerer at blive en del af et mønster med lavt uddannelsesniveau, svag tilknytning til arbejdsmarkedet, psykisk sygdom, kriminalitet og misbrug. Med projektet Stærke børn i stærke familier vil Fredericia Kommune tidligere på banen. Med projektet er det hensigten at styrke udsatte børn og familier. Stærke børn i stærke familier skal sikre, at familier, der har behov for hjælp og støtte fra flere fagområder, får den så tidligt som muligt via én koordineret familiehandleplan. Tilgangen skal have fokus på muligheder frem for begrænsninger og være rehabiliterende.


Projektets overordnede mål er at øge det enkelte barns trivsel og mulighed for at udvikle sig og lære. Projektets målgrupper er familier, hvor børnene viser tidlige tegn på mistrivsel. På kort sigt kan projektet øge trivslen for det enkelte barn og familien. På længere sigt skal satsningen medføre, at færre unge forlader folkeskolen uden en afgangsprøve, og at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Projektet vil desuden formentligt kunne reducere ydelsesforbruget på børne-, voksen- og arbejdsmarkedsområdet.

Økonomiske konsekvenser

Forligspartierne bag Fredericia Kommunes budget for 2016 har afsat 800.000 kr. til projektet over to år.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Direktør for velfærd indstiller, at sagen drøftes.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 14-12-2015

Sagen drøftet.


Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 22-02-2016

Drøftet.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den 24-02-2016

Drøftet.

Punkt 9 Projekt Deleby

Sagsbeskrivelse

SF i Fredericia Byråd har stillet følgende forslag:


Projekt Deleby

Middelfart, Lejre og Nyborg gør det. De deler. De er med i ”Projekt Delekommune” under projektledelse af Dansk Arkitektur Center og Realdania samt Erhvervsstyrelsens Grøn Omstillingsfond, og der er endnu plads til flere deltagere - meget gerne jyske kommuner, og er der noget, jyder kan, så er det at se det fornuftige ved at dele, bytte og derigennem skabe (mer)værdi og vækst.


Kort fortalt er projektets ide, at kommuner, virksomheder og ildsjæle sammen skal ”udvikle nye deleøkonomiske koncepter og forretningsmodeller” inden for områder som fællesaktiviteter, transport, affald, redskaber, faciliteter og byrum.


Ud over de nævnte kommuner er der også dialog med en række virksomheder og interesseorganisationer om deltagelse i projekterne - bl.a. Uber, BL -Danmarks Almene Boliger, Danmarks Idrætsforbund og DGI. Projektet binder kommuner, virksomheder, interesseorganisationer og ikke mindst borgere sammen om den fælles opgave at dele og samskabe til gavn for fællesskabet så vel som for den enkelte borger. Et enkelt lille eksempel på en deletanke er fra Lejre, hvor der nu er frugtlunde og nyttehaver, hvor der før var kommunale græsplæner. Hos os kan man måske sige, at vi allerede har deletanken med i samarbejdet med Middelfart om hjælpemidler - hvilket ikke er set andre steder i landet.


Målet med projektet er også at skabe ressourceoptimering, grønne arbejdspladser og at engagere kommunen, borgere og virksomheder bredt i bæredygtig vækst. Fredericias strategi for bæredygtighed rummer mål, der i høj grad ligner disse - og det ligger derfor lige for at melde sig ind i dette fællesskab og få del i og bidrage til den synergi, det skaber.

Gennem medlemskab af Projekt Deleby forpligter man sig til at identificere og arbejde med projekter inden for de nævnte områder - meget gerne med fokus på, at andre kommuner kan deltage og være med i videndeling om projekterne. Emneområderne ligger som nævnt tæt op af dem, vi har identificeret som indsatsområder i såvel Vision 2020 som i Bæredygtighedsstrategien, og det vil være et incitament for interesserede borgere ’udefra’ at slå sig ned i en kommune, der på denne nyskabende måde arbejder med samskabelse mellem kommune, borgere og virksomheder m.fl.


Deltagelse i projektet koster et indmeldelsesgebyr (engangsbeløb) på 150.000 kr og en forpligtelse ti lat arbejde med delprojekter af forskellig art (som vi selv definerer), at være igangsættende og understøttende samt sørge for videndeling med andre af projektets deltagere (op til 200 timer/år) og falder godt i tråd med arbejdet i Grønt Sekretariat i øvrigt.

SF foreslår på denne baggrund, at Fredericia kommune bliver deltager i Projekt Deleby, og at Miljø og Teknik tager opgaven ind under rammerne af f.eks. Bæredygtighedsstrategien.

Marianne Thomsen, SF


Fra projektbeskrivelsen, udarbejdet af Dansk Arkitektur Center (DAC), indsættes nedenstående om formål og målgruppe, ligesom projektbeskrivelsen i sin helhed vedhæftes som bilag:


The Danish Architecture Centre (DAC) is Denmark’s national centre for the development and dissemination of knowledge about architecture, building and urban development. The DAC’s core funding is provided by a public-private partnership between Realdania and the Danish government. The government is represented by: the Danish Ministry for Business and Growth, the Danish Ministry of Culture, the Danish Ministry of the Environment, and the Danish Ministry of Climate, Energy and Building

 

Deleby

Introduktion

Deleøkonomien er i gang med at indtage verden. Byer som New York, Amsterdam og Seoul har allerede udarbejdet deleøkonomiske strategier og etableret partnerskaber med virksomheder, foreninger og borgergrupper.


Sidste år var 40% af alle amerikanere direkte involveret i deleøkonomi. Det tilsvarende tal for os danskere kun 3%, og bl.a. derfor er der fra politisk og erhvervsmæssig side fokus på at udbrede deleøkonomiske modeller som et redskab til at skabe vækst og nye bæredygtige og kvalitative samfundsløsninger.


Deleøkonomien rummer potentialet til at skabe nye omkostningseffektive og vækstgenerende løsninger på udfordringer som ressourcehåndtering, mobilitet og velfærd, men det kræver at vi formår at udvikle nye og bæredygtige deleøkonomisk baserede forretningsmodeller. Og så kræver det, at der skabes nye alliancer og ny udveksling mellem kommuner, selskaber og virksomheder på den ene side og almindelige borgere, ildsjæle og iværksættere på den anden.

 

Deleby vil være det første samlede danske initiativ, der systematisk vil udbrede viden om deleøkonomi til danske byer og skabe rammerne om at udvikle konkrete nye eksempelprojekter for lokalt forankrede men nationalt skalerbare deleøkonomiske koncepter og forretningsmodeller. Deleby vil gøre dette indenfor rammerne af en åben, national brainstorm, der engagerer danskerne bredt i at dele mere og i at forløse potentialerne for at skabe bæredygtig vækst og nye kvaliteter i byerne.

 

Formål

Dansk Arkitektur Center (DAC) søsætter i efteråret 2015 projektet ’Deleby’, som skal fremme udbredelsen af deleøkonomiske forretningsmodeller og delekoncepter i bredere forstand med afsæt i en række udvalgte ’delebyer’. Målet er i et nationalt perspektiv at understøtte øget ressourceeffektivisering, flere miljøvenlige løsninger, samt skabelsen af nye grønne arbejdspladser.


Dette gøres ved at:

Udvikle konkrete deleøkonomiske eksempelprojekter i med afsæt i de udvalgte delebyer, som belyser potentialet i deleøkonomiske forretningsmodeller og som kan skaleres nationalt og evt. internationalt.

Fremme innovative partnerskaber og udvikling af konkrete nye deleøkonomiske forretningsmodeller mellem kommuner, virksomheder, foreningsliv og organisationer, som også leder til flere grønne arbejdspladser.


Udbrede viden om deleøkonomiens muligheder og delekoncepter i bred forstand for at fremme bykvaliteter, optimere ressourceforbrug, fremme grøn mobilitet, styrke resiliens og fremme fællesskabsdannelse og tryghed.


Engagerer danskerne bredt i at dele uudnyttede ressourcer hinanden og med lokalsamfundet og dermed bidrage til at skabe lokale kvaliteter og udvikling.

Indstillinger

Byrådet drøfter.

Beslutning i Byrådet den 01-02-2016

Der blev på mødet fremsat følgende ændringsforslag fra Socialistisk Folkeparti:


SF foreslår, at byrådet beder Miljø- og Teknikudvalget samt Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget i fællesskab om at undersøge, om der kan etableres et grundlag for at deltage i ’Projekt Deleby’ i regi af Dansk Arkitektur Center og Real Dania.


Kort fortalt er projektets ide, at kommuner, virksomheder og ildsjæle skal ”udvikle nye deleøkonomiske koncepter og forretningsmodeller” inden for områder som fællesaktiviteter såsom eksempelvis deling af redskaber, faciliteter og byrum. Middelfart kommune har meldt sig som deltager i projektet, og adspurgt om de kan se muligheder for deleprojekter de to kommuner imellem, peger den projektansvarlige på, at der kunne være et potentiale i at ’dele’ maskinpark mellem de to kommuner. Ligeledes mener han, at der kan tænkes at være et potentiale i at dele nye digitaliseringsløsninger og i at dele ’vidensressourcer’. Mange flere områder kan formentlig deles - det vil vi lade være op til folk med ’fingeren på pulsen’ om at udvikle. Væsentligt her er at pege på, at det for kommunen vil være interessant at opnå en økonomisk gevinst gennem deleprojekter - midler, der kan anvendes på borgernær service i stedet.


Projektet understøtter gennemførelse af pilotprojekter og giver mediedækning af de initiativer (branding), der opstår af projektet. Ligeledes er der sparring og facilitering af udviklingsprocesserne til de deltagende parter - ligesom projektet driver en database med opsamling af alle projekter, så man kan ’dele’ og plukke det, man kan se muligheder i.


Byrådet sender sagen med ændringsforslaget til behandling i hhv. Miljø- og Teknikudvalget og Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget.


Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 23-02-2016

Sagen blev drøftet. Et flertal bestående af Christian Bro, Lasse Strüwing Hansen, Kenny Bruun Olsen og Cecilie R. Schultz anbefaler, at sagen oversendes til behandling i Demokrati- og Borgerudvalget.


Kurt Halling stemte på det foreliggende grundlag imod forslaget om deltagelse i delebyprojektet, idet det ikke fremgår klart af sagsbeskrivelsen, hvad projektet går ud på.


Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den 24-02-2016

Arbejdsmarkedsudvalget har drøftet sagen og anbefaler at eventuelle projekter som iværksættes konkret skal vurderes i forhold til deres konsekvenser for ordinær beskæftigelse.


Derudover anbefaler et flertal bestående af Turan Savas, Marianne Thomsen, Pernelle Jensen og Steen Wrist Ørtz, at sagen oversendes til behandling i Demokrati- og Borgerudvalget.


Kurt Halling stemte på det foreliggende grundlag imod forslaget om deltagelse i delebyprojektet, idet det ikke fremgår klart af sagsbeskrivelsen, hvad projektet går ud på.

Punkt 10 Udvalgsformanden ønsker at drøfte strategien for integration af flytninge

Sagsbeskrivelse

Som en del af den nationale plan for håndtering af flygtningesituationen er Fredericia forpligtet til at modtage og integrere et antal flygtninge. I 2016 er det foreløbigt 147 flygtninge plus familiesammenføringer. Formanden for udvalget arbejdsmarkedsudvalget har i den forbindelse fremsendt nedenstående strategitekst til behandling i udvalget.


--

 

Flygtninge, der kommer til Fredericia for at bo her permanent, skal bidrage positivt til Fredericia kommunes drift og udvikling, og de skal via en tidlig indsats hurtigst muligt (fra dag 1) integreres gennem job, uddannelse og deltagelse i foreningslivet. De skal med andre ord have ’noget at gå op i’. Det skal både være deres ret og samtidig deres pligt at deltage aktivt i samfundslivet.


Vi ønsker at tage udgangspunkt for denne bevægelse ud i samfundet og på arbejdsmarkedet i den screening, Røde Kors allerede har lavet på de flygtninge, der kommer til Fredericia. Vi bygger videre på det, de kan og tilbyder kurser, uddannelse, jobtræning m.v. i overensstemmelse hermed.


Sprogundervisning kombineret med undervisning i demokrati og kulturforståelse skal understøtte flygtningenes indtræden på arbejdsmarkedet og skal (helt eller delvist) foregå i forbindelse med/på deres arbejdsplads. Gennem denne aktive indsats og integration skal flygtningene bidrage positivt til bosætningen i Fredericia Kommune, idet vi understreger, at de fra begyndelsen skal bosættes bredt over hele kommunen.


Virksomheder (Business Fredericia inddrages her) og fagbevægelse inddrages aktivt i et forpligtende samarbejde om at løse opgaven og hjælpe flygtningene ind i det fredericianske fællesskab. På virksomhederne inddrages tillidsfolkene i planlægningen af, hvilken arbejdsfunktion, flygtningene skal tilbydes. Dette sikrer en smidig introduktion af flygtningene på arbejdspladserne.


Vi ønsker et særligt fokus på hele familien, som skal introduceres til og fastholdes i en aktiv rolle uden for hjemmet – på arbejdsmarkedet, i foreningslivet osv. - ligesom vi naturligvis også ser mændenes deltagelse i sociale aktiviteter uden for hjemmet i de mange foreninger og fællesskaber som vigtigt for deres integration.


Børnenes integration skal have særlig opmærksomhed via daginstitution, skole, fritidsaktiviteter og inddragelse i fællesskaber i klubber og foreninger.


Vi ønsker også et særligt fokus på innovation og selvstændige virksomheder (varierende art) og tænker Videnparken med ind her.


Vi ønsker at inddrage frivillige kræfter i arbejdet med at få integrationen til at lykkes fra begyndelsen. Her tænkes ud over det etablerede foreningsliv ikke mindst på gruppen ’Venligboerne’, som bør inviteres ind i arbejdet og opfordres til at tilbyde projekter som f.eks. ’Vennefamilier’, følgesvend til fritidsaktiviteter for børn såvel som voksne (ikke særtilbud, men deltagelse i det, alle andre går til) m.fl.. Ligeledes indtænker vi projekter/partnerskaber med de etniske frivillige foreninger og enkeltpersoner. De frivillige melder selv ind, med hvad og hvordan de vil bidrage.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Udvalgsformanden indstiller til drøftelse af strategi.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den 24-02-2016

Udvalget er enige om teksten som grundlag for det videre arbejde med integration af flygtninge i Fredericia.

Punkt 11 Orientering om Arbejdsmarkedsafdelingens arbejde med flygtninge og indvandrere

Sagsbeskrivelse

30. marts 2015 besluttede det daværende Beskæftigelses- og Sundhedsudvalg en strategi for integration af nytilkomne flygtninge og eventuelle familiesammenførte. Nytilkomne flygtninges ressourcer (uddannelse, joberfaring) straksaktiveres, idet de mødes med en klar intention om integration på arbejdsmarkedet og i samfundet i øvrigt. Derfor skal nytilkomne flygtninge hurtigst muligt henvises til et beskæftigelsestilbud.


I forbindelse med forventet modtagelse af et stadigt stigende antal flygtninge og etableringen af et nyt Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalg, er det relevant, at Udvalget orienteres for


1.  antallet af flygtninge og andre udlændinge

2.  nuværende beskæftigelsestilbud for flygtninge og andre udlændinge

3.  organisering og ressourcetildeling


som afsæt for, at vurdere om den nuværende strategi skal fastholdes, og i modsat fald, hvilke ændringer der er nødvendige. 

 

Ad 1) Antallet af flygtninge og andre udlændinge.

Der skelnes mellem flygtninge og indvandrere i den 3-årige integrationsperiode på den ene side, og flygtninge, indvandrere og efterkommere udenfor integrationsperioden på den anden.


Som det fremgår af bilag 1 har Jobcentret pr. 26. januar 2016 registreret 860 flygtninge, indvandrere og efterkommere, der på forskellig vis er omfattet af ret til ydelser og/eller tilbud. Heraf er 322 omfattet af integrationsloven. Langt overvejende er der tale om indvandrere og flygtninge fra ikke vestlige lande.


De resterende 538 udlændinge fordeler sig på alle de øvrige ydelsestyper hvoraf flest på kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge.


Af de der er omfattet af integrationslovens 3-årige integrationsperiode, har 196 en Integrationskontrakt, mens andre 124 er selvforsørgende og primært tilbydes sprogundervisning i integrationsperioden.


De fleste, der har en integrationskontrakt, er flygtninge på integrationsydelse. Således har Fredericia alene i 2015 modtaget 87 flygtninge, og forventes i 2016 at skulle modtage yderligere 147 flygtninge.


Ad 2) Nuværende beskæftigelsestilbud for flygtninge og andre udlændinge.

Arbejdsmarkedsafdelingen har tilrettelagt en række beskæftigelsesfremmende aktiviteter for såvel borgere på integrationskontrakt som andre indvandrere. For nogle gælder det, at der er tale om specifikke aktiviteter, der relaterer sig til målgruppen alene, og andre hvor indvandrere indgår sammen med etniske danskere:


Initiativer og forløb

Målgruppe

Succeskriterier

Finansiering

Job og sprog for flygtninge i integrationsperioden, købt hos ekstern leverandør.

Flygtninge i integrationsperioden, primært nytilkomne flygtninge.

Udplacering i en virksomhed efter 4 uger, arbejdspladsdansk og job til 50 % af nytilkomne flygtninge.

AMA’s ordinære budgetramme.


Særlig virksomhedsrettet indsats for borgere med udenlandsk herkomst.

Håndholdt indsats for udplacering af tidligere modtagne flygtninge og indvandrere.

Job udplacering i private og offentlige virksomheder.

Kr. 700.000 bevilget af Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget.

Ansættelsesproces igangsat.

Danskundervisning.

Flygtninge og indvandrere med ret til og behov for danskundervisning.

Deltageren opnår danskkundskaber som øger sandsynligheden for integration og job, og for selvforsørgende øger integrationen.

AMA’s ordinære budgetramme.

Samarbejde med ekstern leverandør.

Særligt udsatte indvandrere og flygtninge med behov for mentorindsats.

Flere voksne kontanthjælpsmodtagere med udenlandsk baggrund integreres, forberedes til og motiveres for job.

AMA’s ordinære budgetramme.

Slip ledigheden 1.

Kontanthjælpsmodtagere over 30 år, herunder borgere med udenlandsk baggrund.

Flere i job, større andel bliver klar til job gennem en beskæftigelses rettet indsats.

AMA’s ordinære budgetramme.

Slip ledigheden 2.

Kontanthjælpsmodtagere under 30 år, herunder borgere med udenlandsk baggrund.

Flere i uddannelse, flere forberedes til uddannelse.

Bevilling fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, samt AMA’s ordinære budgetramme.

Beskæftigelsesreformen.

Modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, herunder med udenlandsk baggrund.

Flere job ordrer, flere i job, flere samtaler, koordineret samarbejde med a-kasserne.

Bevilling fra Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget.

Refusionsreformen.

Jobklare og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, herunder med udenlandsk baggrund.

Flere i job, flere i praktikforløb i virksomheder, større andel af kontanthjælpsmodtagere er jobklare.

Bevilling fra Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget.

Partnerskabsaftaler på ungeområdet.

Uddannelsesparate unge under 30 år på uddannelsesydelse eller SU, herunder unge med udenlandsk baggrund.

Under partnerskaberne kører løbende en række forløb.

Alle unge starter og gennemfører en uddannelse, flere forberedes til en uddannelse, større andel af de unge tager en erhvervsuddannelse.

AMA’s ordinære budgetramme.


 Job og sprog for flygtninge i integrationsperioden.

For at opnå en bedre beskæftigelseseffekt i indsatsen over for flygtninge og indvandrere og styrke integrationen, har Arbejdsmarkedsafdelingen prioriteret en omlægning af den hidtidige indsats. Det betyder, at der er indgået et samarbejde med en privat aktør med stærke kompetencer inden for kombineret sprog og arbejdsmarkedsudplacering. Kontrakten er underskrevet op til sommerferien, hvorefter henvisningerne er opstartet. Der har været indskrevet 90 flygtninge, hvoraf 80 er i gang. På forløbet tilbydes kombineret sprogundervisning og jobplacering i virksomheder. Målet er en beskæftigelseseffekt på 50 %.


Særlig virksomhedsrettet indsats for borgere med udenlandsk herkomst.

I den nye aftale med den private aktør der varetager beskæftigelsesindsatsen er der for alvor sat fokus på arbejdsmarkedstilknytning for flygtninge, som den ene del af den forstærkede virksomhedsrettede indsats.

Den anden del omhandler i højere grad de flygtninge og indvandrere der har været i Fredericia i længere tid. Der etableres, så snart det er muligt at ansætte kvalificerede medarbejdere, en håndholdt indsats for at få flere ud på arbejdsmarkedet.


Danskundervisning

Udenlandske borgere bosiddende i Fredericia, har ret til danskundervisning i 3 år. For øjeblikket modtager ca. 220 udlændinge fra mange lande danskundervisning. I nogle tilfælde står danskundervisning alene som tilbud, mens det i andre hvor borgeren er offentligt forsørget er integreret med andre beskæftigelsesfremmende tilbud.

 

Samarbejde med ekstern leverandør for flygtninge og indvandrere med særlige behov.

Udover disse udbygges det flerårige samarbejde med Dansk Flygtningehjælp. For fremtiden investeres primært i forløb for de flygtninge som vurderes at have behov for en længere og mere helhedsorienteret indsats på baggrund af sproglige, personlige og kulturelle barrierer. Herudover tilbydes en særlig traumelinie for de flygtninge, som har de udfordringer.


For flygtninge og indvandrere som ikke er i målgruppen for, eller er ude over integrationsperioden, indgår nogle dels i initiativerne besluttet af udvalget i forlængelse af Beskæftigelsesreformen, initiativerne besluttet i udvalget i forlængelse af refusionsreformen, samt initiativerne Slip ledigheden 1 og 2, som led i helhedsplanen for Sønder og Korskær parkerne.


Slip ledigheden 1 og 2

Mens Slip ledigheden 1 er rettet mod voksne over 30 år, er Slip ledigheden 2 målrettet unge i området. Slip ledigheden 1 er finansieret ved udvalgsbevilling af 17. marts 2015, hvor udvalget besluttede at videreføre projektet i 2 år.


Slip ledigheden 2 er finansieret via en bevilling fra staten på kr. 2,8 mio. kr., og en medfinansiering på kr. 100.000,- fra henholdsvis boligforeningerne og Jobcentret.

Effekter af begge forløb følges løbende.


Beskæftigelsesreformen, refusionsreformen, forløb under Partnerskabsaftaler på ungeområdet

Under alle disse indsatser indgår borgere med anden udenlandsk herkomst end dansk på lige kår med øvrige forsørgede inden for målgrupperne.

  

Ad 3) Organisering og ressourcetildeling

Når en flygtning ankommer til Danmark placeres denne i et asylcenter indtil ansøgningen om asyl er behandlet. Det er statens opgave og ansvar. Her modtager asylansøgeren blandt andet danskundervisning i varierende omfang. Når ophold er opnået og ansøgningen behandlet, tildeles asylanten en kommune. Der er ingen garanti for at asylanter, der har boet i Fredericia ender i Fredericia.


Ved overdragelse til Fredericia, overtager kommunen ansvaret for det samlede integrationsforløb og dermed tilknytning som borger i kommunen. Integrationsperioden er 3 år, og omfatter sprogundervisning, placering i midlertidig bolig, permanent bolig, indskrivning i skole, eventuel tilknytning af sagsbehandlere fra børn og familieafdelingen og øvrige afdelinger, ydelsesbehandling og udbetaling, refusion og afstemning, arbejdsmarkedsindsats, og generel sagsbehandling i forhold til lovgivningen.

Arbejdsmarkedsafdelingen har ansvaret for myndighedssagsbehandlingen og har 4 ansatte tilknyttet. Teamet er organiseret under sygedagpengeområdet. 


Som følge af den kraftige stigning og et højere ambitionsniveau opnormeres området i Jobcentret med yderligere 3-4 medarbejdere, og området får sin egen teamchef. Det skal understøtte, at flere bliver selvforsørgende og integreres bedre, blandt andet med en mere målrettet indsats, øget inddragelse af civilsamfund og bedre koordinering på tværs af afdelingerne i Fredericia Kommune. Herudover vil teamchefen skulle sikre en tættere monitorering og metodeudvikling af området.


Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget kan derfor forvente at få adgang til en tæt løbende opfølgning på flygtninge og familiesammenførte, samt den disponerede økonomi på området.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Arbejdsmarkedsafdelingen indstiller, at Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den 24-02-2016

Taget til efterretning.

Punkt 12 Orientering om udviklingen i borgere på kontanthjælp

Sagsbeskrivelse

Traditionelt har en større andel af befolkningen i Fredericia været på kontanthjælp sammenlignet med andre steder i landet. Det gør sig gældende i dag som tidligere og med skiftende lovgivninger for gruppen, jf. bilag 1.


De væsentligste årsager skal ses i socioøkonomiske rammevilkår som uddannelsesniveau, social arv, boligmasse og bosætning, den etniske befolkningssammensætning samt i den stigende globalisering og omstillingen af brancher fra industrisamfund til servicesamfund. Det betyder, at selv om der i dag findes mange jobs i Fredericia og regionen i øvrigt, så er der mange borgere, som ikke er i stand til få gavn af jobbene.


Ud fra et arbejdsmarkeds- og selvforsørgelsesperspektiv udgør det en fortsat udfordring for Fredericia, idet forholdsmæssigt mange ikke er i stand til at besætte ledige jobåbninger og klare sig selv. Således tilhører mere end 7 ud af 10 kontanthjælpsmodtagere gruppen af aktivitetsparate, jf. bilag 2.


Som isoleret udfordring betragtet, er det særligt overgangen fra aktivitetsparat til selvforsørgelse, som udgør en udfordring. Der er således relativt mange aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, om end antallet er faldet med hen ved 20 % siden finanskrisen og den efterfølgende lavkonjunktur førte til en markant stigning i antallet. Dog har kontanthjælpsreformen betydet, at flere aktivitetsparate er overgået til ressourceforløb ligesom førtidspensions- og fleksjobreformen, der trådte i kraft i 2013, har betydet væsentligt, at færre overgår til fortidspension.


De aktivitetsparate borgere er karakteriseret ved en stor andel med relativt komplekse problemstillinger som misbrug, psykiske overbygninger, fysiske utilstrækkeligheder, løse eller ingen netværk, ofte kombineret med meget lang tid på offentlig forsørgelse og få eller ingen arbejdsmæssige erfaringer. For at de skal lykkes på arbejdsmarkedet kræves ofte meget lange og vedholdende indsatser, en betydelig motivation hos borgeren selv, og et meget rummeligt arbejdsmarked.


Betragter man de 1.249 borgere der fordeler sig i visitationskategorierne, så udgør etniske danskere med 828 borgere de fleste. Den næststørste gruppe er indvandrere fra ikke vestlige lande som udgør 366 borgere eller knapt 30 % af gruppen. Gruppen af indvandrere er klart overrepræsenteret blandt kontanthjælpsmodtagere, i forhold til at den samlede gruppe af 16-66 årige indvandrere kun udgør ca. 10 % af befolkningsgruppen i Fredericia i 2015.


Udfordringen de kommende år består i, dels at nedbringe antallet af aktivitetsparate borgere på kontanthjælp og gøre dem parat til arbejde, dels at øge kompetencerne og jobsøgningsadfærden blandt gruppen af jobparate.


Det er netop de to udfordringer set i lyset af refusionsreformen, der førte til beslutningen i det tidligere Beskæftigelses- og Sundhedsudvalg, om at iværksætte en ekstraordinær indsats. Indsatsen er overvejende planlagt gennemført i 2016-17, hvorfor erfaringerne endnu er begrænsede.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Arbejdsmarkedsafdelingen indstiller at Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den 24-02-2016

Taget til efterretning.

Punkt 13 Orientering (Lukket)