Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget - 25-05-2016

I henhold til kommunens principper for økonomistyring gennemføres der hvert år 3 overordnede budgetopfølgninger. Ved budgetopfølgningerne kan budgettet tilrettes i overensstemmelse med de retningslinjer, der gælder for budgetlægningen, det vil sige, at der kan tilrettes for:

·  Ny lovgivning

·  Byrådsbeslutninger

·  Ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne

·  Fejl og mangler

For alle øvrige budgetmæssige afvigelser gælder rammestyringens principper – overskridelser på ét område skal finansieres via reduktioner på andre områder inden for udvalgets ramme. Hvis udvalget alligevel vælger at ansøge om tillægsbevillinger, som ikke er omfattet af ovenstående spilleregler, skal der særskilt tages stilling hertil i Byrådet.

Udvalgets økonomi fra vedtaget budget til forventet regnskab er vist i nedenstående skema. Tallene dækker perioden til og med marts måned.

I det følgende er indholdet i de enkelte kolonner kort beskrevet:

Korrigeret budget

Kolonnen ”Korrigeret Budget” dækker over dels vedtaget budget, Spar/lån 2015<>16 samt evt. meddelte tillægsbevillinger til 2016. 

1. budgetopfølgning

Kolonnen ”1. budgetopfølgning” indeholder de tillægsbevillinger og omplaceringer, som udvalget ansøger om i denne sag, og som sendes videre til godkendelse i byrådet.

Den akutte flygtningesituation stiller Fredericia (og hele landet) overfor særlige praktiske og økonomiske udfordringer i forbindelse med modtagelsen af nytilkomne flygtninge og den efterfølgende helhedsorienteret integrationsindsats.

Der er derfor etableret et tværfagligt samarbejde i Fredericia omkring modtagelsen af nyankomne flygtninge, hvor både Økonomi-, Børn og Unge-, Arbejdsmarkedsafdelingen samt Familie og Børnesundhed koordinerer på tværs.

Der vil løbende blive fulgt op på flygtningesituationen i de enkelte udvalg.

For lidt over en måned siden indgik Regeringen og KL topartsaftalen, som er et tillæg til økonomiaftalen for 2016. Denne aftale giver en økonomisk håndsrækning til at takle kommunernes integrationssituation i indeværende år. Derudover blev Regeringen og KL enige om at genvurdere de økonomiske konsekvenser for kommunerne i 2016 i forbindelse med økonomiforhandlingerne for næste års budget. Med den særlige situation, der i øjeblikket råder, foreslås det, at en stillingtagen til de bevillingsmæssige konsekvenser for Fredericia afventer 2. budgetopfølgningen medio 2016.

Forventning Spar/lån

Kolonnen ”Forventning Spar/lån” dækker over opsparing til senere eller lån af næste års budget. I henhold til kommunens principper for økonomistyring er der fri adgang til spar/lån på serviceudgifter. Ved et evt. merforbrug indenfor udvalgets ramme er der altså mulighed for at indhente dette i det følgende år. Spar/lån behandles og godkendes ved regnskabsafslutningen.

De enkelte områder er gennemgået, og det skal bemærkes, at den samlede forventning til spar/lån 2016-17 er ændret i forhold til sidste års regnskabsresultat.

Der forventes overført et underskud på 5,600 mio. kr. til 2017, fordelt på 1,600 mio.kr. til boliger til midlertidig boligplacering af flygtninge og 4,000 mio.kr. på Sundhed.

Der kan ikke laves forventet spar/lån på overførselsområdet. Derfor står der nul i kolonnen.

Økonomi har gennemgået resultatet pr. 31. marts 2016, og dette giver anledning til nærmere kommentarer. Der forventes pt. et budget i balance. Nogle områder forventer lidt større overskud ved årsskiftet og andre mindre underskud.

Det samlede budget forventes overholdt

Nedenfor gennemgås det forventede regnskab mere detaljeret

Serviceudgifter:

Der er udarbejdet en prognose for boliger til midlertidig boligplacering af flygtninge. Prognosen viser, at der på nuværende tidspunkt kan forventes merudgifter i forhold til det korrigerede budget på 1,600 mio.kr. (spar/lån 2016-17) og er en stigning på 0,800 mio.kr. i forhold til sidste års regnskabsresultat. I forbindelse med næste budgetopfølgning vil nyt bud på udviklingen på området blive udarbejdet.  Se afsnittet ”1.budgetopfølgning”

Hjælpemidler og Kommunikation forventer ved 1. budgetopfølgning et merforbrug på 5,000 mio. kr. Underskuddet skyldes en generel øget efterspørgsel på hjælpemidler blandt andet på grund af hurtigere udskrivning fra sygehusene, teknologisk dyrere løsninger og en særlig kraftig stigning på kropsbårne hjælpemidler. Udviklingen på området følges tæt, og der arbejdes med hvordan udfordringerne kan løses. En mulighed i denne sammenhæng kan være at anvende et eventuelt mindre forbrug på medfinansiering til finansiering.

De øvrige serviceudgifter er tilsvarende blevet gennemgået og der er den samlede forventning på 0 mio.kr. til spar/lån 2016-17.

Det samlede budget forventes ikke overholdt

Overførselsudgifter:

Udviklingen på arbejdsmarkedsområdet har udviklet sig positivt i første kvartal. Det skyldes en ændret strategi på arbejdsmarkedsområdet, der i endnu højere grad end tidligere år har fokus på den aktive, og ikke mindst tidlige, indsats overfor borgere. Effekten af indsatsen er begyndt at vise sig i begyndelsen af indeværende år.

Vi har i 1. budgetopfølgning taget højde for dels nye konjunkturskøn for indeværende år fra Finansministeriet,som var indeholdt i Økonomisk redegørelse december 2015, dels følgevirkninger af den nye lovgivning, herunder først og fremmest reform af refusionssystemet, men også andre og mindre lovpakker, som påvirker udgiftsniveauet for økonomien omkring beskæftigelsesindsatsen.

Men der er sket en del lovændringer på området, hvorfor det på nuværende tidspunkt er svært at forudse præcis, hvilke ændringer det giver.

Det samlede budget forventes overholdt.

Nedenfor gennemgås det forventede regnskab mere detaljeret:

Den positive udvikling på arbejdsmarkedet i sidste år er fortsat i indeværende år. I takt med at konjunkturen bedres, ventes fremgangen i beskæftigelsen at fortsætte, så der i indeværende år vil være færre ledige end i fjor.

Antallet af personer på jobafklaring og integrationsydelse har vist en stigende tendens i perioden, mens antallet af forsikrede ledige, revalidender, sygedagpengemodtagere og førtidspensionister har vist en faldende tendens.

Til grund for budgetopfølgningen er lagt dels forbruget for januar-marts og dels skøn for udviklingen i målgrupperne for resten af indeværende år. Afhængigt af konjunkturudviklingens forskydninger mellem målgrupper kan vurderingen, og dermed det forventede regnskab i indeværende år, ændres i de kommende opfølgninger.

Godkendt

Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget drøftede på sit foregående møde input til den kommende budgetproces for 2017, og har på baggrund af drøftelsen bedt fagafdelingen sammenfatte og fremsætte forslag til videre drøftelse.

Fagafdelingen har udarbejdet beskrivelser over følgende temaer:

A.  Styrket vejledning i folkeskolen

B.  Styrket fastholdelsesindsats på uddannelsesinstitutionerne

C.  Sekretariatsbistand under Beskæftigelsesforum

D.  Pulje til gode projekter

E.  Overgange fra asylcenter til kommune

F.  Kompetenceløft for jobparate borgere

G.  Borgertilgang i forbindelse med komplekse beskæftigelsessager

Ad A)

Der er behov for at arbejde for, at flere elever fra grundskolen vælger en erhvervsuddannelse frem for en gymnasial ungdomsuddannelse. Prognoser estimerer, at der i fremtiden vil være stor efterspørgsel efter erhvervsfaglig arbejdskraft, og der kan komme til at mangle op til 40.000 personer med en erhvervsfaglig uddannelse, hvorfor det er væsentligt, at flere bringes til at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå gymnasievejen.

Det anbefales at henlægge temaet til videre drøftelse i Børn- og Skoleudvalget, hvor både undervisningen og vejledningen sker. 

Ad B)

Mens der er få, der falder ud af gymnasiet, tegner der sig historisk et andet billede på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, hvor mange falder fra eller for sent vælger en anden uddannelsesretning. Med erhvervsskolereformen er udfordringen blevet forstærket af, at den unge kun har 3 SU-forsøg, og derefter ikke kan modtage SU længere.

Der er behov for en styrket fastholdelsesindsats, som adresserer de studerende, der er i fare for at falde fra deres uddannelse, eller der har behov for støtte til omvalg uden ophold i uddannelsesforløbet. Hvis Udvalget ønsker at prioritere området, kan der være behov for at afsætte midler til fremrykket sagsbehandling på erhvervsskolerne i Fredericia. Det vurderes, at 1 sagsbehandler af 350.000 kr. vil kunne yde et bidrag til tidlig fastholdelse. Sagsbehandleren vil kunne dele sin tid på de uddannelsesinstitutioner, der har de største frafald; SOSU-skolen, EUC Lillebælt og IBC.

Ad C)

Med oprettelsen af Beskæftigelsesforum blev det besluttet, at Arbejdsmarked, Borgerservice og Genoptræning skal varetage sekretariatsbetjeningen. Derfor er der behov for en finansiering til den nye opgave, hvis medlemmerne skal føle sig tilstrækkeligt betjent, og der samtidig skal sikres en tilstrækkelig kobling mellem udvalgets arbejde og arbejdet i Beskæftigelsesforum. 250.000 kr. vurderes, at være tilstrækkeligt til at kunne yde nødvendig sekretariatsbetjening af Beskæftigelsesforum. 

Ad D)

Udvalget drøftede nye muligheder for inddragelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet i løsningen af de lokale beskæftigelsesudfordringer. Det blev drøftet, at der eksempelvis afsættes 1,0 mio. kroner til en pulje til særlig gode projektideer.

Det vil yderligere være relevant for Udvalget at drøfte, hvor en afsat økonomisk projektramme skal forankres. Om uddelingen baserer sig på en administrativ vurdering, en udvalgsvurdering eller en vurdering i Beskæftigelsesforum.

Ad E)

Med to-partsaftalen på flygtningeområdet blev det besluttet at styrke overgangen fra asylcenter til kommune for flygtninge. Dette er blandt andet for at påbegynde en tidlig beskæftigelsesrettet og sproglig indsats, der kan danne udgangspunkt for kommunernes videre arbejde med at integrere flygtninge fra det øjeblik, denne tildeles en kommune.

Udvalget drøftede, hvor vidt Fredericia kan understøtte samme formål, så den kompetenceafdækning, der sker af den enkelte asylansøger i asylcentrene, bæres med, når borgeren får flygtningestatus. Derudover blev det drøftet, om der er andre integrationselementer, som kan iværksættes allerede i asylcentret, vel vidende at det ikke vides, hvilke flygtninge der tildeles Fredericia, og i hvilke asylcentre deres sag behandles.

Eventuelle midler, der skal tilføres, afhænger af det tænkte ambitionsniveau for tidlig integration og en nærmere information fra Dansk Rødekors, så der ikke sker dobbeltbetjening.

Ad F)

Med den nuværende og forventede vækst i tilflytning af nye virksomheder til Fredericia, og det kompetenceløft nogle jobparate borgere har brug for, kan der være behov for at opprioritere faglige kompetenceløft, selv om de ofte er relativt dyre at gennemføre. Kompetenceløftet skal være med til at sikre, at en større andel af nyansatte i Fredericia også er bosiddende i Fredericia.

Udvalget drøftede en realisering inden for en tilført ramme på eksempelvis 1,0 mio. kroner til faglige kompetenceløft af jobparate kontanthjælpsmodtagere. Det vil være relevant for Udvalget at drøfte de nærmere kriterier for forbrug inden for en sådan ramme. Eksempelvis om det skal være inden for jobområder, hvor det lykkes at skabe samarbejder med virksomheder, der signalerer et konkret behov for ny arbejdskraft.

Ad G)

I nogle tilfælde oplever både borgere og Arbejdsmarkedsafdelingen udfordringer med at kommunikere og gennemføre handlingsplaner med borgere, som føler sig uarbejdsdygtige og er på vej mod en førtidspension eller et fleksjob, men som vurderes ikke at have en dokumenteret stationær konstitution, der udelukker et udviklingspotentiale. Når det er særligt interessant, skyldes det en forventning om et stigende antal borgere, der bliver omfattet af et ressource- eller jobafklaringsforløb.

Derfor kan det være relevant at drøfte iværksættelsen af et udviklingsarbejde, som i højere grad sikrer, at borgeren kan se sig selv i den plan, der lægges i ressource- eller jobafklaringsforløb. Det handler både om sagsgange og borgerinddragelse på vejen mod et ressourceforløb, og om den medinddragelse borgeren kan forvente i forløbet.

Hvis der afsættes 400.000 kr. til en styrkelse af borgerinddragelse og løsninger forud for møde i det rehabiliterende team, vurderes det, at det kan styrke koordinering mellem fagafdelinger, medinddragelse og borgertilfredshed med den efterfølgende plan. 

Ingen.

Punkt A og B anbefaler udvalget at uddannelsesudvalget arbejder videre med. Øvrige punkter indarbejdes i beskæftigelsesplanen og prioriteres inden for egen ramme. Udvalget ønsker ikke at sætte beløb på, men anbefaler at drøfte kommunens indsats inden for kompetenceløft i budgetforhandlingerne for 2017.

I november 2015 indgik Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti ”Aftale om et kontanthjælpssystem hvor det kan betale sig at arbejde – Jobreform fase 1”. Aftalen er senere udmøntet Lovforslag nr. L113, der blev vedtaget den 17. marts 2016.

Baggrunden for jobreformen er, at antallet af personer i kontanthjælpssystemet har været stigende siden 2009, samt at der er kommet flere ægtepar på kontanthjælp. Formålet med lovændringerne er at øge det økonomiske incitament til at komme i arbejde.

Der er 3 hovedelementer i ændringerne.

Kontanthjælpsloft

Der indføres et nyt kontanthjælpsloft. Loftet vil gælde modtagere af integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp.

Kontanthjælpsloftet betyder, at borgeren samlet set højst kan modtage op til et max. beløb i offentlig ydelse, når man lægger kontanthjælp, særlig støtte (LAS § 34 vedr. støtte til høje boligudgifter) og boligstøtte sammen.

Indførelse af et kontanthjælpsloft skal sikre, at gevinsten ved at arbejde er større end i dag. Derfor vil en modtager af kontanthjælp mv. opnå en større økonomisk gevinst ved at få en arbejdsindtægt, end man har haft hidtil.

Beløbet for den enkelte afhænger af, hvilken ydelse der modtages, og hvilken familietype personen tilhører.

Man kan fortsat søge om enkeltydelser til betaling af rimeligt begrundende enkeltudgifter, hvis man har været ude for uforudsete ændringer i sine forhold. Da indførelse af kontanthjælpsloftet ikke kan betragtes som en uforudset ændring, forventes de nye regler ikke få betydning for den praksis, der i dag er for tildeling af enkeltydelser.

225 timers reglen

En anden del af jobreformen er indførelse af 225 timers reglen. Reglen betyder, at modtagere af integrationsydelse, kontanthjælp og uddannelseshjælp skal dokumentere, at de står til rådighed ved at arbejde minimum 225 timer indenfor et år. De 225 timer svarer til 6 ugers fuldtidsbeskæftigelses, men der er ikke krav om, at de optjenes i sammenhæng. Når der bortses fra ferie, svarer det til 5 timer om ugen. Hvis borgeren ikke har en fast timeløn, skal borgeren have en bruttoindtægt på ca. kr. 2.500 pr. måned.

Det fremgår af bemærkningerne til loven samt vejledning 9268 af 31-03-2016, at ved vurderingen af, om en borger på nuværende tidspunkt vil kunne arbejde på det ordinære arbejdsmarked, indgår, om personen vil være i stand til at udføre ordinært og ustøttet arbejde - dvs. en vurdering af personens aktuelle arbejdsevne. Der indgår derimod ikke en vurdering af, om det er realistisk, at pågældende kan finde et arbejde – underforstået om jobbene i tilstrækkeligt omfang rent faktisk findes på arbejdsmarkedet.

Der er i loven indskrevet forventning om, at alle jobparate og de fleste uddannelsesparate modtagere af hjælp vil være omfattet af 225 timers kravet. 

Det er borgerens ansvar at finde de 225 timers beskæftigelse, men kommunen har en forpligtelse til at understøtte borgerens jobsøgning.

Administrationen er ved at oprette en jobbørs for småjobs, midlertidige stillinger og andre typer job, der ikke kræver særlige kompetencer. Derudover kan borgere henvende sig og blive understøttet i sin jobsøgning generelt.

Konsekvensen af, at en ydelsesmodtager ikke opfylder kravet om de 225 timer, vil være en reduktion eller bortfald af ydelse.

Personer, der har en så begrænset arbejdsevne, at kommunen ud fra et konkret skøn vurderer, at de pågældende på nuværende tidspunkt, ikke vil kunne arbejde på det ordinære arbejdsmarked, undtages for 225 timers reglen. Samtidig stilles der krav om, at kommunen systematisk tager stilling til, om der er grundlag for at forelægge borgerens sag for det tværfaglige rehabiliteringsteam med henblik på visitation til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Fritagelse fra 225 timers reglen

Administrationen har vurderet at afgrænsningen af, om en borger er omfattet af 225 timers reglen, som udgangspunkt afhænger af, om der er taget skridt til at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, fordi arbejdsevnen er truet på sigt.

Samtidig er der aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som vurderes at skulle fritages for 225 timers reglen, fordi de har så massive monofaglige udfordringer, så de på trods af at de ikke har et særligt behov for en tværfaglig indsats på ressourceforløb, alligevel vurderes ikke at kunne præstere 5 timers arbejde om ugen i gennemsnit.

Der lægges vægt på aktuelle helbredsoplysninger. Det skal vurderes, om det er nødvendigt at indhente nye helbredsmæssige oplysninger. Undtaget herfra er stationære psykiatriske lidelser samt væsentlige fysiske/psykiske/kognitive funktionsnedsættelser.

Selv om vurdering sker ud fra en individuel helhedsbetragtning, vil følgende vejledende retningslinjer danne udgangspunktet for fritagelse af personer, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp:

·  Personer der ikke er i stand til at deltage i beskæftigelsesrettede tilbud ud over mentor jf. LAB kap. 9 b.

·  Personer der ikke er i stand til at deltage i tilbud efter LAB kap. 10 og 11 i mere end 10 timer pr. uge.

·  Personer, som deltager i tilbud efter LAB kap. 10 og 11 i mere end 10 timer pr. uge, men hvor der er væsentligt støtte og mange udfordringer (f.eks. STU, CSV, men også enkelte udviklingsforløb).

·  Personer med livstruende sygdom.

·  Personer, hvor kommunen sammen med borgeren er påbegyndt udfyldelse af den forberedende del af rehabiliteringsplanen med henblik på forelæggelse for rehabiliteringsteamet forud for en afgørelse om visitation til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

·  Personer under forrevalidering samt personer, der modtager integrationsydelse under revalidering.

Administrationen planlægger for nuværende udsendelse af breve, herunder fritage borgere som efter en individuel vurdering vurderes at kunne fritages fra 225 timers reglen. Anvisninger og formuleringer afventer Kommunernes Landsforening (KL) og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Ankestyrelsen følger op på kommunernes anvendelse af 225 timers reglen ved en praksisundersøgelse i 2017.

 Retten til ferie ændres fra 5 til 4 uger

Modtagere af uddannelseshjælp, kontanthjælp og revalidering, der har modtaget hjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder, vil fremover have ret til 4 ugers ferie. Samtidig begrænses den enkelte ferieperiode til maksimum 2 uger. De ændrede ferieregler skal skærpe borgerens rådighed for arbejdsmarkedet.

Det forventes, at kommunerne oplever et fald i udgifterne til forsørgelsesudgifterne som følge af lovændringerne, hvilket reguleres via budgetgarantien og DUT-forhandlingerne. Samlet set forventes lovændringerne at give kommunale besparelser på 396 mio. kr. svarende til cirka 4 mio. kr. i Fredericia.

Da kommunerne således kompenseres negativt i forbindelse med den nye lovgivning, er det vigtigt, at kommunen alene undtager de målgrupper, der lægges op til i loven, da en lempeligere praksis vil betyde pres på de kommunale budgetter. 

Indførelse af et kontanthjælpsloft forventes således ikke at påvirke den hidtidig praksis for tildeling af enkeltydelser, ligesom der fra administrationens side vil være stor opmærksomhed på at indføre en praksis om fritagelse fra 225 timers reglen, som ikke belaster kommunens budgetter.

Det er i samme forbindelse relevant at gøre opmærksom på, at incitamentsstrukturen i den nye 225 timers regel, for borgeren peger væk fra øget arbejdsevne, fordi mindre arbejdsevne netop fritages for 225 timers kravet og den medfølgende økonomiske nedsættelse.  Det modsatte gør sig gældende for integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet, fordi disse øger incitamentet til at påtage sig arbejde.

Udgifterne til enkeltydelser (særlig støtte §34) udgjorde i regnskab 2015 brutto 4,3 mio. kr. Bruttoudgifterne til kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse og kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet udgjorde i 2015 238 mio. kr.

Taget til efterretning